Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 170
Offentligt
2193298_0001.png
Kære Michael Svane
Branchedirektør DI Transport
[email protected]; [email protected]
Kære Michael Svane
Tak for din henvendelse af den 15. maj vedrørende lovforslag L 170 (forslag til
ændring af lov om miljøzoner og partikelfiltre).
Jeg har modtaget en række henvendelser for og imod eftermontering af
partikelfiltre på Euro V lastbiler og busser. Jeg kan for eksempel henvise til den
henvendelse fra Amminex, som jeg netop har oversendt til Folketinget. Heri
refererer de til, at der er eftermonteret partikelfilter på mere end 10.000 køretøjer
af denne type i Tyskland og England.
Som jeg tidligere har oplyst til Folketinget i svaret på L 170 spørgsmål 4, så anslår
Cowi i deres analyse af konsekvenser ved miljøzoner, at kravene primært vil blive
opfyldt ved, at der skiftes til nyt eller nyere køretøjer, da det i de fleste tilfælde vil
være det billigste alternativ for vognmændene. Det kan både ske ved, at
vognmændene anvender deres nyeste køretøjer, når de skal løse opgaver i en
miljøzone og ved indkøb af nyt materiel. Eftermontering af partikelfiltre er en
mulighed, hvor udskiftning af køretøjer bliver uforholdsmæssigt dyrt. Det kan for
eksempel være på specialkøretøjer med en dyr opbygning.
Muligheden for eftermontering af et partikelfilter er et element, der indgår i
Miljøstyrelsens vurdering af den enkelte sag.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk