Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 27 til L 170, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Digital håndhævelse af miljøzoner og ændring af trinkrav for lastbiler og busser)
stillet den 13. maj 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 27 til L 170
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor Miljøstyrelsen lægger større vægt på erklæringer fra
filtermontøren om montering af filtre end lastbilleverandørens vurdering af, hvilke filtre der er egnet
eller uegnet til lastbilen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser:
”Afgørelsen
om en eventuel dispensation er en samlet vurdering af flere forhold, hvoraf både en
filterleverandørs kendskab til egnede filtre samt lastbilleverandørens kenskab til køretøjet indgår. Som
udgangspunkt kan Miljøstyrelsen ikke give dispensation, hvis det er muligt at eftermontere et filter.
Der er allerede mange lastbiler, der har eller er ved at få eftermonteret et partikelfilter, og det er
Miljøstyrelsens opfattelse, at det gælder lastbiler fra de fleste store producenter.”
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk