Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 til L 170, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Digital håndhævelse af miljøzoner og ændring af trinkrav for lastbiler og busser)
stillet den 13. maj 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 26 til L 170
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange dispensationsansøgninger de tidligere miljøzoner har
medført, og hvor mange af disse som er henholdsvis godkendt og afvist?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser:
”En
gennemgang af tidligere sager viser, at siden reglerne for de første miljøzoner trådte i kraft i 2008,
er der samlet set blevet afgjort 779 sager om dispensation. Heraf er der truffet 325 afgørelser om
tilsagn på dispensation til ét eller flere køretøjer, 302 afgørelser om afslag på dispensation til ét eller
flere køretøjer, 12 afgørelser indeholder både afslag og tilsagn på ét eller flere køretøjer. 8
dispensationer er efterfølgende blevet forlænget. De resterende 132 inkluderer sager, hvor
ansøgningen enten er blevet trukket tilbage, eller sagen er lukket uden afgørelse. På grund af den korte
tidsfrist har det ikke været muligt at kvalitetssikre opgørelsen af antallet af sager. I øvrigt skal det
bemærkes, at tallene er et udtryk for antal af sager og ikke antal køretøjer, som der er givet
dispensation til.”
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk