Taastrup 15/11-2019
Til rette vedkommende.
Volvo Danmark fraråder at eftermontere partikelfilter på Volvo motorer med SCR teknologi.
Dette gælder for biler med variant EM-EC06 (Euro 4), variant EM-EC06B Euro 5 og variant EM-EU5 (Euro 5).
Ved afmontering af SCR katalysatoren vil bilen ikke længere opfylde gældende lovgivning, herunder
godkendelser i forhold til emission og støj.
Såfremt at der monteres partikelfilter efter SCR katalysator, er der 2 væsentlige forhold der skal tages
hensyn til:
1: Modtryk.
2: Sikring af tilstrækkelig temperatur.
Ad1: Ifølge Volvo Bodybuilder Instructions må rørføringen efter SCR katalysatoren kun ændres minimalt.
F.eks. må der maksimalt monteres 2 stk. 90 graders bøjning og 0,7 m rør efter katalysatoren. I praksis
betyder det, at man ikke kan montere et partikelfilter efter SCR katalysator.
For at en 13 liters motor skal fungere tilfredsstillende må modtrykket ikke overstige 25 kPA – det vil være
svært at opfylde med en rørføring fra SCR katalysator til partikelfilter i kombination med trykfald i et
partikelfilter. Der er stor risiko for, at motoren ikke vil fungere tilfredsstillende ved eftermontering af
partikelfilter, og et forøget modtryk vil medføre et større brændstofforbrug – og dermed mere emission.
Ad2: Vores erfaring er, at biler, der kører i by distribution, ofte har problemer med at opnå tilstrækkelig
temperatur til at få partikelfiltre til at fungere. Det vil være en endnu større udfordring på biler med SCR
katalysator end på Euro 3 biler uden SCR katalysator, fordi afstanden fra motor til partikelfilter er længere,
og afkølingen af røggassen dermed er større.
Biler med SCR katalysator er monteret med en adblue tank, som ikke kan flyttes frit på chassis’et.
Chassispakning skal ofte bygges radikalt om og vil medføre væsentlige ekstra omkostninger ud over prisen
for partikelfilter, og i de fleste tilfælde reducere tankkapacitet og/eller plads til udstyr (kranbil…).
Vi har ikke et partikelfilter i vores sortiment, og kan ikke pege på et velfungerende partikelfilter, der kan
eftermonteres på vores motorer.
Spørgsmål vedrørende dette emne kan rettes til:
Produktchef Claus Jensen
Mobil 30506205