Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 170 Bilag 6
Offentligt
2184210_0001.png
29. april 2020
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Att.: Miljøminister Lea Wermelin
Kopi til:
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Folketingets Transportudvalg
Vedrørende lovforslag L170 om forslag til ændring af lov om miljøzoner.
DI Transport skal hermed henlede opmærksomheden på, at de sundhedsmæssige hensyn
bag lovforslaget alternativt kunne opnås gennem klimapolitikken.
DI Transport har noteret, at regeringen med ovennævnte lovforslag har foreslået en
ændring af trin 2 i lov om miljøzoner, således at trin 2 træder i kraft pr. 1. januar 2022 for
lastbiler og busser indregistreret før 1. januar 2015.
Ændringen vil betyde en ekstra omkostning til transportvirksomheder med lastbiler og
busser. Ifølge lovforslaget vil ca. 3.200 lastbiler og busser blive ramt af ændringen.
For den enkelte transportvirksomhed er den en stor ekstra omkostning. Virksomhederne
skal enten afskrive køretøjet hurtigere og udskifte til et nyt køretøj, eller eftermontere et
partikelfilter. Begge dele er dyrt og en omkostning, der kan være svær at gennemføre i
lyset af den nuværende økonomiske krise.
DI Transport er endvidere bekymret for, at højere krav til busser vil medføre øget
omkostninger til den kollektive bustrafik, hvilket ikke må medføre dårligere kollektive
trafikbetjening i byerne.
Under 1. behandlingen af lovforslaget var forklaringen for stramningen af trin 2 i lov om
miljøzoner, at der skulle sikres en balance, fordi lovforslaget samtidigt løse problemerne
for Euro V-lastbiler og busser, som ikke blev løst i sidste lovændring. Som det fremgår af
vores høringssvar støtter DI Transport såvel adgangen for alle Euro-V-køretøjer pr. 1. juli
2002 som de sundhedsmæssige hensyn bag lovforslaget.
DI Transport skal derfor pege på, at reduktionen i luftforurening kan opnås på anden vis
end en uhensigtsmæssig stramning af trin 2.
Dette kan opnås ved at samtænke klimapolitik og luftforureningen. Miljøzoner er generelt
et dårligt styreredskab til at regulere klimapåvirkningen fra lastbiler og busser. Det
skyldes bl.a. at elektriske lastbiler ikke kan løse alle transportopgaver i byerne, og der vil
også i lang tid fremover være behov for andre alternative drivmidler på de tunge køretøjer
i byerne end el. Desuden er det ikke er muligt at skelne mellem en lastbil, der kører på
L 170 - 2019-20 - Bilag 6: Henvendelse af 29/4-20 fra DI Transport om stramning af trin 2
2184210_0002.png
diesel fra en lastbil, der kører på f.eks. bæredygtig biodiesel eller elektrofuels, når det
bliver tilgængeligt.
Men en aktiv klimapolitik vil understøtte de sundhedsmæssige hensyn, der er årsagen bag
miljøzonerne.
Dansk Industri har i vores 2030 plan for grøn omstilling foreslået en tilskudsordning til
køb af lastbiler på alternative drivmidler på el, brint eller gas. Tilsvarende forslag er også
en del af anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for landtransport.
Udover en positiv indvirkning på klimapåvirkningen fra den tunge transport, så vil de
grønne lastbiler på alternative drivmidler også have en positiv effekt på luftforureningen
i byerne.
DI Transport skal derfor opfordre til, at regeringen og Folketinget undlader at gennemføre
stramningen af trin 2 i lov om miljøzoner i L170, og i stedet gennemfører forslaget fra
klimapartnerskabet. Det er DI Transports vurdering, at det vil have en markant mere
positive effekt på såvel klima som luftforurening end den foreslåede stramning.
Med venlig hilsen
Michael Svane
Branchedirektør DI Transport