Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 170 Bilag 4
Offentligt
2180512_0001.png
Miljø- og
Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K.
22. april 2020
L170 af 16. april, forslag om miljøbeskyttelsesloven vedrørende miljøzoner, indeholder skærpelser i
forhold til den version af lovforslaget, som Miljø- og Fødevareministeriet oprindelig udsendte i høring,
idet forslaget lægger op til at fremrykke ikrafttræden af trin 2 i skærpelsen af miljøzonerne med �½ år
til den 1. januar 2022, ligesom kravet til køretøjets 1. registreringsdato strammes med 1 år, så køretø-
jerne tidligst må være registrerede 1. gang den 1. januar 2015 eller skal have monteret et partikelfilter.
Dansk Erhverv skal i den forbindelse bemærke, at ændringen vil give mange transportvirksomheder
udfordringer, idet de dermed vil have væsentlig kortere tid til at omstille sig, end de oprindelig var ble-
vet stillet i udsigt.
Den afkortede frist giver særlige udfordringer for transportvirksomheder med specialkøretøjer, såsom
cementbiler, slamsugere, kraner, herunder mobilkraner og flyttebiler, der i stort omfang benyttes i by-
zoner. De er dyre i anskaffelse og opbygning, har lange leveringstider, kører i sammenligning med an-
dre lastbiler langt færre årlige km og lever derfor markant længere. Vi skal på den baggrund opfordre
til, at der tages hensyn til specialkøretøjerne med en målrettet lempelse i lovgivningen eller gennem
retningslinjerne for Miljøstyrelsens dispensationspraksis.
Derudover er eftermontering af filtre på Euro4 og Euro5-motorer omstridt. Flere transportvirksomhe-
der med specialkøretøjer har dårlige erfaringer med eftermontering af filtre og flere lastvognsfabrikan-
ter fraråder direkte eftermontering af filtre på Euro4- og Euro5-motorer. Meget tyder eksempelvis på,
at motoren ikke driftstemperatur til at holde filteret rent i bykørsel med relativt lavt kilometerantal.
Dansk Erhverv skal på den baggrund anmode om, at man i behandlingen af forslaget tager hensyn til
ovennævnte.
Kopi af dette brev er sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg samt Transportudvalg.
Med venlig hilsen
Jesper Højte Stenbæk
Fagchef, Transport & Infrastruktur
Deres ref.:
[email protected]
JHS/JHS
Side 1/1