L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 170 Bilag 1
Offentligt

Høringssvar til journalnummer 2019-20525: Udkast til lovforslag om digital

håndhævelse af miljøzoner

Purefi er meget positiv overfor den digitale registrering af køretøjer, men er stærk uenig i ændring af

kravet om partikelfiltre hvad Euro 5 køretøjer angår. Dette vil give en klar forringelse af luftkvaliteten i

miljøzonerne.

Kravet om eftermontering af partikelfiltre blev vedtaget for under 1 år siden pga. ønske om bedre

luftkvalitet i miljøzonerne og allerede inden loven træder i kraft ønsker regeringen at fjerne kravet om

partikelfiltre på de først registrerede Euro V køretøjer. Begrundelsen om at alle Euro V køretøjer skal

behandles ens er langt fra et tilfredsstillende argument, da baggrunden for dette lovkrav var at mindske

partikelforureningen. Det er derfor helt naturligt at opdele Euro 5 køretøjerne efter dato, og derfor

giver nuværende lovforslag rigtig god mening som det er i dag. De køretøjer som er registreret tidligst

af Euro 5 køretøjerne er også de køretøjer som har forurenet længst på de danske veje og må derfor

være de køretøjer der skal eftermonteres med partikelfiltre først. Datoopdeling uanset Euronorm er

meget almindeligt indenfor f-eks- miljøafgifter på biler/varevogne. Samme euronormer takseres

forskelligt, dvs. det ene køretøj kan være dobbelt så dyr i miljøafgift som det andet hvis det blot er

registreret en dag senere.

Som dansk partikelfilterproducent er vi er stærkt forundret over dette tiltag fra regeringens side. Vi har

fået en del forespørgsler på eftermontering af filtre, en mindre del har endda taget skridtet fuldt ud og

har allerede eftermonteret partikelfiltre for at køre lovligt i miljøzonerne. Vores kunder ser ikke de

samme problemer med eftermontering af partikelfiltre som andre med særlige interesser. En stærk

gruppe bestående af en interesseorganisation for vognmænd har efter vores opfattelse presset dette

ændringsforslag igennem med faktuelt forkerte påstande. Vi hører også påstande om eftermontering

af partikelfilter ikke er muligt, men dette er også faktuelt forkert, da vi har udviklet filtre som helt

problemfrit kan eftermonteres på både Euro IV, Euro V samt EEV køretøjer. Disse projekter er endda

støttet af Miljøstyrelsen og Miljøstyrelsen er derfor fuldt ud bekendt med resultaterne og at

teknologien fungerer meget fint på både Euro 4 samt Euro 5.

Eksisterende lovkrav giver rigtig god mening som det er pga:

•

Euro 4 køretøjer udgør en forsvindende lille del af køretøjsflåden i Danmark, hvorfor kun at

omfatte Euro 4 stort set ikke vil give nogen mærkbar forbedring af luftkvaliteten. Det drejer som

om måske maksimalt 50-100 køretøjer som reelt vil have behov for eftermontering af

partikelfilter jf. kravet for trin 1.

Euro 5 køretøjer forurener præcis lige så meget mht. partikler som Euro 4, derfor giver det ikke

mening når det påstås at Euro 5 er mere miljøvenlige, dette passer ikke da grænseværdierne er

de samme.

•

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

•

Mange vognmænd indkøbte Euro 5 køretøjer i Euro 4 perioden, fordi det rent faktisk ikke var

muligt at købe Euro 4.

Ved at inddele eftermontering af partikelfiltre efter en skæringsdato for Euro 5, muliggør faktisk

at det kan lade sig gøre at udføre montering af partikelfiltre i de to tænkte trin.

Ved at vente med kravet til at gælde alle Euro 5 køretøjer til samme dato, vil det reelt set være

en umulig opgave at nå at eftermontere partikelfiltre på dem alle. Dette skyldes ikke alene kun

mangel på kapacitet på værkstederne, produktionsvirksomhederne mv, men vi ved også fra

egen erfaring at vognmænd i sagens natur ikke længere tror på at regeringen vil stille krav om

partikelfiltre også for trin 2, men derimod helt fjerne kravet når tiden nærmere sig. Det vil føre

til en kaotisk tilstand hvis regeringen ikke giver sig igen, eller alternativt udsteder hundredevis

af dispensationer, da det rent praktisk vil være umuligt at udstyre 1-2000 køretøjer med

partikelfiltre kort før deadline. Historisk set har vi aldrig set at vognmænd sørger for indkøb af

partikelfilter i god tid, da de ved regeringen altid bøjer sig i den sidste ende. Sidst det skete var

i forbi delse ed ”Stude terlastbiler e”.

Som partikelfilterproducent må vi desværre konstatere at vores virksomhed, som reelt er den

sidste partikelfiltervirksomhed i Danmark også risikere at forsvinder ligesom alle andre har gjort

det i tidens løb, da regeringen egentlig slet ikke ønsker at fremme danske miljøvirksomheder.

Der er ingen krav om partikelfiltre, selvom der stort set ikke bliver snakket om andet end

luftforurening og CO2. Hvor er de tiltag som regeringen snakker om? Dette tiltag var et af få om

bedre luftkvalitet og nu ønsker regeringen også at fjerne det. Resultatet af regerings ønskede

ændringer tilgodeser kun en gruppe og det er vognmændene som dagligt forurener til stor gene

for borgerne. Til gengæld mister vi noget meget vigtigere i Danmark, nemlig arbejdspladser med

stillinger som:

Ingeniører

Smede

Værkstedspersonale/mekanikker

Teknikker

Førende viden indenfor luftrensning og luftforurening

Hvis regeringen samtidig ikke sørger for at danske partikelfiltervirksomheder kan overleve og dermed

tilbyde eftermontering af partikelfiltre, ligesom f.eks. vores virksomhed kan, hvem skal så levere filtre i

2022? Hvordan skal danske vognmænd på det tidspunkt have mulighed for at få eftermonteret

partikelfilter på deres køretøj? Med andre ord, vil alle og enhver lille som stor virksomhed ikke længere

kunne opgradere, men se sig nødsaget til at købe nye lastbiler. Indkøb af nye lastbiler gavner hverken

dansk miljøteknologi virksomheder, den globale CO2 udledning, da CO2 udledningen er størst under

produktionen af lastbilerne eller luftkvaliteten i miljøzonerne da de her stærkt forurenende lastbiler får

lov at køre videre.

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

En Euro 5 lastbil forurener med lige så mange partikler som mindst 100 lastbiler udstyret med

partikelfilter. De danske filtre har en effektivitet på mere 99,9% og vil derfor ikke alene rense

udstødningsgassen, men også selve baggrundsforureningen der er i miljøzonerne.

Sidst men ikke mindst, hvordan vil regeringen og Miljøministeren forklare de virksomheder som har

indkøbt filtre for millioner af kroner, at det bare er ærgerligt for dem? Hvorfor skal vi endnu engang se

virksomheder der går forrest for miljøet blive straffet? Det er desværre ikke første gang vi har set det.

Purefi A/S støtter derfor ikke den ønskede lempelse af miljøzonelovgivningen hvad angår fritagelse af

alle Euro 5 køretøjer for trin 1 og opfordre regeringen og folketinget til at indstille denne ændring dvs.

nuværende miljøzonelov bør bibeholdes for tunge køretøjer registreret før 1. oktober 2009 og at

køretøjerne fortsat kan køre lovligt med et eftermonteret partikelfilter fra 1. Juli 2020.

1. Vi opfordrer også regeringen til at fremskynde trin 2 (de resterende Euro 5 køretøjer) til

fremrykning fra 1. Juli 2022 til 1. juli 2021.

2. Vi opfordrer også regeringen til at kravet også skal omfatte mobile generatorer som f.eks. kan

være monteret på helt nye Euro 6 køretøjer, hvor selve dieselgeneratormotoren slet ikke er

udstyret med partikelfilter.

3. Vi opfordrer også regeringen at tilsvarende krav om partikelfiltre også skal omfatte alle

dieseldrevne arbejdsmaskiner indenfor miljøzonen.

På vegne af Purefi A/S

Mende Trajkovski

Direktør, Purefi A/S

Rugmarken 37

3520 Farum

CVR 10120861

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Høringssvar: Udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner

Rådet for Grøn Omstilling vil gerne takke for invitationen til at give et høringssvar til lovforslaget.

Rådet for Grøn Omstilling støtter digital håndhævelse af miljøzoner og har ikke kommentarer til denne del.

Til gengæld er vi forundrede over, at regeringen ønsker at fritage 900 lastbiler og busser (EURO V fra før 1. okt.

2009) fra filterkravet, der træder i kraft 1. juli i år ifølge den eksisterende miljøzonelovgivning. Dette er en klar

svækkelse af lovgivningen til skade for folkesundheden og miljøet. Ligeledes er det problematisk i forhold til de

vognmænd, der allerede har indkøbt og udstyret deres EURO V lastbiler og busser med filtre. De 900 lastbiler

og busser, der foreslås fritaget fra filterkravet, er en væsentlig del af alle de tunge køretøjer, der skulle

omfattes af filterkravet 1. juli i år, og der er derved tale om en markant forringelse af miljøzonelovgivningen.

Derfor er det også forkert, når der i lovforslaget angives, at ændringen ikke har miljømæssige konsekvenser.

Som årsag til lovændringen angives, at miljøzoner bør reguleres efter EURO-norm og ikke efter

registreringsdato. Det er vi uenige i, da hele formålet med miljøzonelovgivningen jo netop er at få filtre på

erhvervskøretøjer så hurtigt som muligt. Og da hverken EURO IV eller EURO V tunge køretøjer har filtre, så er

der intet belæg for at skelne imellem disse i forhold til filterkrav i miljøzonelovgivningen. Samtidig kan nævnes,

at bl.a. den årlige afgift på biler jo afhænger af registreringsår og ikke af EURO-norm. Så det er velkendt fra

anden lovgivning at regulere køretøjer efter registreringsår og ikke efter EURO-norm.

Rådet for Grøn Omstilling kan ikke støtte den ønskede lempelse af miljøzonelovgivningen og opfordre

regeringen og folketinget til at droppe denne ændring, så den nuværende miljøzonelov bibeholdes dvs. at

tunge køretøjer registreret før 1. oktober 2009 får filtre monteret 1. juli 2020 eller udskiftes til en nyere model.

Samtidig opfordrer Rådet for Grøn Omstilling regeringen til at omfatte alle persondieselbiler af miljøzonens

filterkrav senest fra 1. juli 2022 og til at tillade større byer at forbyde fossilbiler f.eks. fra 2030. Endelig bør

åbnes op for, at også landet øvrige byer kan etablere miljøzoner med tilsvarende miljøkrav, såfremt et flertal i

bystyret ønsker dette.

Yderligere oplysninger

Kåre Press-Kristensen,

Seniorrådgiver, luftkvalitet & klima

Tlf. 22 81 10 27 /

[email protected]

Rådet for Grøn Omstilling.

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Byens Udvikling

Teknik- og Miljøforvaltningen

Notat

Høringssvar til lovforslag om digital håndhævelse af

miljøzoner

Miljø- og Fødevareministeriet har den 16. januar 2020 sendt udkast til

lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner i høring. Lovforslaget

vedrører håndhævelse af de skærpede miljøzoner, der træder i kraft 1.

juli 2020 for tunge køretøjer og varebiler.

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har vedtaget ambitio-

ner om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, og ar-

bejder for, at luften overholder

WHO’s retningslinjer for god

luftkvalitet.

Desuden har Borgerrepræsentationen den 31. maj 2018 besluttet at

rette henvendelse til staten med henblik på at muliggøre en skærpelse

af miljøzonen samt efterfølgende en model for intelligent roadpricing i

Hovedstadsområdet.

Københavns Kommune er positiv overfor, at regeringen fremlægger et

forslag til digital håndhævelse af den skærpede miljøzone, der træder i

kraft 1. juli 2020. Københavns Kommune bemærker dog, at den gæl-

dende lov om miljøzoner ikke er ambitiøs nok til at sikre tilstrækkelig ren

luft i København. Københavns Kommune mener således, at lovforslaget

bør følges op med miljøkrav til personbiler samt andre krav, der kan

medvirke til omstilling af bilparken til nulemissionskøretøjer, herunder

mulighed for at indføre nulemissionszoner. Det vil være til gavn for

både klima og folkesundhed, men vil kræve særlig håndhævelse, der

med fordel kunne være indarbejdet i lovforslaget. Disse synspunkter

indgik i Københavns Kommunes høringssvar til lovforslag om ændring

af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til tunge køretøjer

og varebiler i januar 2019. Ligeledes kunne håndhævelse af de særlige

nulemissionsbaner, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning § 57 afsnit V

46, være indtænkt i lovforslaget. Københavns Kommune vil opfordre til,

at der i loven gives mulighed for, at miljøministeren kan udstede regler

for at kamerasystemerne kan anvendes til håndhævelse af andre trafik-

og miljørelaterede formål, herunder bl.a. nulemissionszoner og -baner.

Opgraderede køretøjer

Københavns Kommune bemærker, at der med lovforslaget indføres en

generel undtagelse for tunge euronorm 5-køretøjer uanset alder. Kø-

benhavns Kommune er enig i ligebehandlingsprincippet bag dette,

men noterer sig også, at der tillades flere ældre køretøjer i miljøzonen

end uden undtagelsen. For at opnå den bedste luftkvalitet, og for at

12. februar 2020

Sagsnummer

2020-0029004

Dokumentnummer

2020-0029004-1

Byens Udvikling

Njalsgade 13

Postboks 348

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Mobilitet

2/2

fastholde ligebehandlingsprincippet bag den generelle undtagelse for

euronorm 5-lastbiler- og busser, bør der stilles krav om, at opgraderede

køretøjer, som er omfattet miljøzonen, kun får lov til at køre i zonen, hvis

de har påmonteret lukkede partikelfiltre og SCR-katalysatorer, der som

minimum sikrer reduktion af emissioner svarende til den tilsvarende eu-

ronorm i lovforslaget. Konkret kan det gøres ved, at der i lovforslaget gi-

ves generel undtagelse til køretøjer, der har fået udført følgende:

Eftermontering af SCRT-filtre på alle tunge køretøjer og varebi-

ler, med mindre de overholder de generelle euronormkrav i mil-

jøzonen. SCRT-filtret skal som minimum reducere motorens

emissioner af partikler og NO

med 80 %.

Opgraderede køretøjer med lukkede partikelfiltre og katalysatorer i mil-

jøzonen bør få krav om periodisk syn, f.eks. hvert andet år, hvor der må-

les for luftforurening i udstødningen. Det skal i den forbindelse bemær-

kes, at Trafikselskabet Movia har indført en ny metode for miljøsyn, her-

under for kontrol af luftforurening i udstødningen, og at deres metode

med fordel kan anvendes som inspiration til synsmetoden. Movia måler

koncentration af NO

, partikelmasse og partikelantal og har indgået af-

tale med synshaller om periodisk kontrol af busserne. Det er således al-

lerede i dag muligt at kontrollere køretøjernes emissioner i autoriserede

synshaller.

Øvrige tekniske bemærkninger

I høringssvaret til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven, ja-

nuar 2019, angav Københavns Kommune, at det kommende system øn-

skes indrettes på en måde, som sikrer, at hovedparten af køretøjer, som

ikke lever op til krav i miljøzonen, opdages. Københavns Kommune an-

befalede i den forbindelse, at regeringen lod sig inspirere af miljøzonen

i Bruxelles i forhold til effektiv håndhævelse. Med 15 fastmonterede ka-

meraer på landsplan samt 5 mobile enheder, vurderer Københavns

Kommune, at langt fra alle køretøjer, der ikke opfylder kravene, vil blive

opdaget, og hermed vil effekten af zonen blive formindsket. I Køben-

havn er der efter Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering mindst brug

for 13 fastmonterede kameraer for at sikre en nogenlunde dækning af

ind- og udfaldsvejene, mens der er behov for markant flere, hvis mere

finmasket dækning skal opnås. Det er derfor vigtigt, at loven giver mu-

lighed for opsætning af yderligere kameraer.

Københavns Kommune gør opmærksom på, at skiltedesign skal fore-

ligge senest 1. april 2020 for at kommunerne kan nå at bestille og op-

stille de nye skilte inden 1. juli 2020.

Med venlig hilsen

Karsten Biering Nielsen

Vicedirektør

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

København, 10. februar 2020

Deres reference: Christian Lange Fogh

Vores reference:

Høringssvar til udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner

Tak for muligheden for at afgive høringssvar på denne ændring af miljøzonereglerne, som har stor betydning for

Dansk PersonTransport og vores medlemmer.

Mange af vores medlemmer har i perioden siden ændring af miljøzonereglerne i maj 2019 været stærkt

beky rede for, hvorda de stod stillet ed deres ’for tidligt fødte’ Euro 5 køretøjer fra periode før 1. oktober

2009. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at kvittere for, at det lykkedes at finde en særdeles brugbar løsning,

således at alle Euro 5 og EEV busser vil kunne køre i miljøzonerne frem til 1. juli 2022.

Vi mener desuden, at der er en fornuftig og proportional tilgang, at der i 3. kvartal 2020 udsendes advarsler i

stedet for bødeforlæg til køretøjer uden partikelfilter, der observeres i miljøzonen. Det giver en passende

mulighed for at få justeret data i DMR, hvis disse er forkerte, og det giver mulighed for eventuelt at få

eftermonteret et partikelfilter.

Euro 6

Vi vil gerne påpege, at det er vigtigt at få løst den samme problematik for Euro 6 køretøjerne så hurtigt som muligt.

Af bemærkningerne til ændring 9 fremgår det, at

”for lastbiler og busser gælder, at Euro 6 opfylder kravet om

partikelfilter.”

Det efterlader imidlertid de Euro 6 køretøjer, som er indregistreret før 1. januar 2014 i samme

problemstilling som for Euro 5, hvis der ikke gives en generel tilladelse til, at Euro 6 køretøjer kan færdes i

miljøzonerne også efter 1. juli 2022. Der findes eksempler på, at DMR ikke er fuldstændigt, hvilket betyder, at

mange Euro 6 busser ikke er registreret med partikelfilter, selvom de reelt har et sådant monteret ab fabrik. Vi vil

gerne opfordre til, at denne udfordring løses så hurtigt som muligt og gerne ved at klarlægge, at alle køretøjer

registreret som Euro 6 kan køre i miljøzonerne også efter den 1. juli 2022.

Håndhævelse

Dansk PersonTransport bifalder samlet set idéen og ambitionen om at lade håndhævelsen ske digitalt og herunder

fordelingen af opgaver og kompetencer mellem myndighederne og Sund & Bælt som foreslået.

For så vidt angår håndhævelsen i forhold til de udenlandske transportvirksomheder og deres køretøjer vil vi fra

Dansk PersonTransports side gerne henlede opmærksomheden på det register, som er ved at blive oprettet som

konsekvens af den tværpolitiske

”Aftale

om Vejtransport” fra 15. januar 2020. Denne aftale stiller blandt andet

krav om følgende:

Udenlandske transportvirksomheder skal anmelde følgende oplysninger:

- Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.

- Oplysninger om transportform. - Identitet af køretøj (nummerplade).

- Dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel.

- Identiteten af og kontaktoplysninger på den chauffør, der udfører den pågældende kørsel.

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det vil efter Dansk PersonTransports opfattelse være både enklere og mere hensigtsmæssigt, at hensyn til den

digitale håndhævelse, hvis kravet om registrering af oplysninger om dokumentation for et fabriksmonteret eller

eftermonteret partikelfilter, såfremt kravet om 1. registreringsdato ikke er opfyldt blev tilføjet dette register for

udenlandske transportvirksomheder.

Da registeret for udenlandske transportvirksomheder også skal håndhæves digitalt ved hjælp af

nummerpladegenkendelse, vil det reducere udviklingsomkostninger såvel som omkostningerne til håndhævelsen,

samtidig med, at håndhævelsen bliver mere fintmasket, hvis information der dokumenterer køretøjernes

overholdelse af miljøzonelovgivningen, for alle udenlandske busser og lastbiler også registreres i registeret som

medfør af

”Aftale

om Vejtransport”.

Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål.

Med venlig hilsen

Lasse Repsholt,

tlf. 2047 8003

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Fremsendt pr. e-mail: [email protected]

Cc: [email protected]

Taastrup, den 11. februar 2020.

J. nr. 2019-20525; Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner

Dansk Bilbrancheråd har modtaget ovenstående høring.

Dansk Bilbrancheråd har en række bemærkninger og ændringsforslag, især i forhold til

forslaget om betinget objektivt ansvar, jf. nedenfor punkt. 2.

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Indledningsvist skal vi beklage, at overskriften er så ringe i sin beskrivelse af lovforslagets

indhold. For branchen er der flere helt afgørende

–

og langt væsentlige

–

punkter, end

digitaliseringsaspektet.

Således kan vi med begejstring konstatere, at Miljø- og Fødevareministeriet har besindet sig

og sidestillet Euro 5-køretøjer fra alle datoer i forhold til den endelige indfasning af

miljøzoner. Dette parerer den arbitrære forskelsbehandling, der tidligere var indført mellem

i øvrigt miljømæssigt identiske køretøjer.

Det skal dog kritiseres, at ministeren ikke var lydhør overfor indsigelser herom allerede ved

første lovændring, idet problematikken allerede dengang blev påtalt fra rigtig mange sider.

SÆRLIGT OM SANKTIONERING

–

BETINGET OBJEKTIVT ANSVAR

Dansk Bilbrancheråd skal på det kraftigste kritisere, at der indføres et betinget objektivt

ansvar for overtrædelse af reglerne. Et betinget objektivt ansvar er stødende mod

retssikkerheden på alle måder, ligesom det er under skarp kritik fra flere sider i fx

færdselsloven, hvor et tilsvarende ansvar blev indført for år tilbage i den automatiske

trafikkontrol.

I et samfund, hvor retssikkerheden er en hjørnesten, er det usmageligt, at regeringen gang

på

gang frasiger

sig

og embedsværket

arbejde

form

helt

almindeligt

efterforskningsarbejde fra politiets side.

Dansk Bilbrancheråd arbejder som brancheorganisation for at skabe de bedste rammevilkår for mere end 1800 bilvirksomheder.

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Når Dansk Bilbrancheråd påtaler netop dette, så skyldes det, at an lang række af vore

medlemmer udlåner/udlejer køretøjer, herunder sådanne, der er omfattet af reglerne om

miljømærker. Ingen virksomhed, der udlejer/udlåner eller for så vidt leaser et køretøj ud, har

en kontrolmulighed i forhold til den konkrete brug af køretøjet.

Derfor skal vi fremsætte påkrav om, at den foreslåede § 110c tilføjes en undtagelse for den

ejer/bruger, der via fremlæggelse af en leje-, låne- eller leasingaftale kan dokumentere, at

køretøjet har været helt udenfor ejerens/brugerens rådighedsfære som følge heraf, uanset

om denne kontrakts-retligt forpligtede person vedkender sig overtrædelsen. Undtagelsen

kunne knyttes på de dokumentationskrav, der stilles i bekendtgørelse om udlejning af

motorkøretøjer uden fører (bkg. nr. 463 af 2. maj 2013).

En sådan undtagelse vil på ingen måde kompromittere intentionen bag miljøzonerne,

ligesom den vil afbøde den helt uretfærdige og urimelige risiko, som en stor del af vore

medlemmer alternativt vil skulle tage stilling til og løbe. Det er i den forbindelse en yderst

skærpende omstændighed, at bøden er så høj, som foreslået.

Dansk Bilbrancheråd stiller sig tilfreds med, at der i en overgangsordning udstedes advarsler

forud for bøder, men henset til, at miljømærket ikke længere fysisk kan besigtiges i køretøjet,

skal vi henstille til, at advarsels-sanktionen udvides til at omfatte alle førstegangstilfælde.

Det vil med andre ord være umuligt for brugeren at kontrollere, om det aktuelle køretøj er

forsynet med et miljømærke, forud for brug af bilen

–

medmindre selvsagt vedkommende

kontrollerer DMR.

VEDR

UKLARE DEFINITIONER

Det er tilfredsstillende, at der er opsat en karensperiode, hvorefter overtrædelser begået

indenfor samme døgn

–

hvormed forstås indenfor de fortløbende 24 timer

–

anses for

samme overtrædelse.

Dansk Bilbrancheråd skal dog stille i forslag,

at ”døgn”

defineres som de fortløbende 24

timer. Alternativt kunne man forestille sig, at et køretøj blev konstateret at overtræde

reglerne kl. 23.54 og igen kl. 01.24

–

vel at mærke i en digital aflæsning

–

og som følge af

den normale definition af et døgn, blev pålagt 2 bøder. Dette kan ikke være intentionen, når

tilsvarende overtrædelser kl. 01.24 hhv. 23.54 anses som én overtrædelse.

GENERELT OM DIGITALISERINGEN

Dansk Bilbrancheråd kan bifalde, at der etableres en digital miljømærkning, herunder for at

afbøde

eventuelle

konsekvenser,

der

opstår

som

følge

den

nye

typegodkendelsesforordning (858/2018), for hvilken Transportministeret er resort, herunder

i forhold til godkendelsesproceduren for fabriksnye køretøjer, som ikke umiddelbart

længere står til at skulle ske via synshallerne, som tidligere. Dermed ville fysiske miljømærker

kræve en ekstra tur i synshallen, som nu altså kan undgås, uanset udfaldet af

implementeringsarbejdet med 858/2018.

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dansk Bilbrancheråd kan yderligere bifalde, at der sker en digitalisering af håndhævelsen,

Venlig hilsen

Dansk Bilbrancheråd

Erik S. Rasmussen

Direktør

Tlf: 40 41 43 99 - [email protected]

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Christian Lange Fogh ([email protected])

[email protected] ([email protected])

SV: Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer 2019-20525

SV: Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer 2019-20525 (MFVM Id nr.: 4814732)

13-02-2020 15:04:14

Til Miljø- og Fødevareministeriet

Høringssvar til udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (MBL) vedrørende digital håndhævelse (jr. nr. 2019-20525)

De Danske Bilimportører takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har kun enkelte bemærkninger udkastets forslag om at

indføre en undtagelse for lastbiler og busser, der opfylder ”Euro 5-normen” (alternativt EEV) i forhold til trin 1 jf. udkastets § 1, nr. 4.

Vi gør indledningsvist opmærksom på, at vi finder det mest korrekt at anvende romertal til angivelse af Euronormen for tunge

køretøjer og arabertal for lette køretøjer. (Her varebiler med referencemasse op til 2.610 kg. jf. artikel 2, stk. 1 i forordning (EF) nr.

715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette

erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer).

Vedrørende den foreslåede undtagelse for lastbiler og busser, der opfylder Euro 5 (V):

Vi bemærker, at begrundelsen for at indføre denne undtagelse er at imødekomme den kritik, der blev fremsat af flere høringsparter

(herunder De Danske Bilimportører) i forbindelse med høringen over de seneste ændringer af miljøzonekravene (jf. L 191, FT 2018-

19), hvor krav om Euronorm blev erstattet med krav til registreringsdatoen.

Kritikken gik bl.a. på, at med indførelsen af registreringsdatoen som adgangskriterium til miljøzonerne i stedet for Euronormen ville

have den konsekvens, ”at

vognmænd, der har investeret i en mere miljørigtig bil før tid, omfattes på lige fod med køretøjer med en

lavere miljønorm. Dette gør sig særligt gældende i forhold til trin 1 for lastbiler og busser, der træder i kraft 1. juli 2020, hvor Euro 5

lastbiler og busser solgt før skæringsdatoen ikke har adgang”.

(Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, side 34).

Vi synes som udgangspunkt, at det er meget positivt, at Miljø- og Fødevareministeriet med den foreslåede undtagelse forsøger at

imødekomme den fremsatte kritik.

Efter vores opfattelse gør den nævnte problemstilling sig imidlertid tilsvarende gældende på trin 2, idet der her ligeledes kan være

solgt og registreret biler før 1. januar 2014, der opfylder den fra denne dato gældende Euronorm (Euro VI for lastbiler og busser).

Derved risikerer disse også at blive udelukket sammen med biler på lavere Euronorm. Samtidig kan restkøretøjer, der kun er

godkendt efter Euro V, være registreret på dispensation efter den 1. januar 2014, og dermed alligevel opnå adgang til miljøzonerne.

(Vi er ganske vist opmærksomme på, at tunge køretøjer, der er godkendt efter Euro VI, som udgangspunkt også vil være udstyret

med partikelfilter og dermed have adgang til miljøzonerne uanset registreringsdatoen).

I princippet eksisterer den ovennævnte problemstilling dog på alle trin – herunder for alle de tre trin for varebilerne jf. den

nugældende MBL § 15 b, stk. 4, nr. 1-3 - som følge af, at registreringsdatoen anvendes som adgangsgivende til kørsel i miljøzonerne

fremfor Euronormen.

Det forekommer heller ikke klart, hvorledes man vil håndhæve den foreslåede undtagelse for biler, der opfylder Euro V-normen, fra

kravet (trin 1) om 1. registreringsdato 1. oktober 2009 eller senere, når begrundelsen for at anvende registreringsdatoen fremfor

Euronomen netop er, at dette er nødvendigt for den digitale håndhævelse af miljøzonerne.

Med henvisning til vores tidligere høringssvar af 28. januar 2019 til L 191 (j.nr. 2018-14863), anbefaler vi derfor fortsat, at

Euronormen fastholdes som adgangskriterium til miljøzonerne, og at den digitale håndhævelse af miljøzonekravene via bilernes

registreringsnummer udskydes indtil bilernes Euronorm faktisk kan fastslås digitalt via registreringsnummeret.

Euronormen bør under alle omstændigheder fastholdes som adgangskriterium til miljøzonerne på trin 1 med ikrafttrædelse pr. 1.

juli 2020 for såvel lastbiler, busser og varebiler. Digital verifikation af Euronormen via nummerpladen kan jo vise sig at blive en

mulighed, inden trin 2 træder i kraft pr. 1. juli 2022, hvorfor loven evt. kan ændres igen inden denne dato.

De problemer der indtil videre måtte være forbundet med digital verifikation af bilernes Euronorm bør altså løses først. Hensynet til,

at håndhævelsen skal foregå digitalt, kan ikke gå forud for den miljømæssige saglighed i de kriterier, der anvendes til at regulere

adgangen til miljøzonerne.

Med venlig hilsen

Ole Kirkelund

Chefkonsulent

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

De Danske Bilimportører

Rådhuspladsen 16

1550 København V

Tel. 2323 2520

Mail.

[email protected]

www.bilimp.dk

Denne e-mail er kun tiltænkt ovennævnte adressat(er) og kan indeholde fortrolige oplysninger.

Hvis du ikke er rette modtager, gør vi opmærksom på, at det ikke er tilladt på nogen måde at videregive, udbrede eller kopiere

denne e-mail. Hvis du ved en fejl har modtaget e-mailen, beder vi dig venligst om at rette henvendelse til os pr. e-mail

[email protected].

Fra:

Lars Hald <[email protected]>

Sendt:

16. januar 2020 12:28

Cc:

Lars Hald <[email protected]>; Katja Asmussen <[email protected]>; Sagsstyringsenheden <[email protected]>; Christian Lange

Fogh <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer 2019-20525 (MFVM Id nr.: 4814732)

Til alle høringsparter

Vedhæftet er:

Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende digital håndhævelse af miljøzoner

Høringsbrev

Høringsliste

Miljø- og Fødevareministeriet skal bede om bemærkninger til udkastet

senest 13. februar 2020.

For nærmere information om høringen, afgivelse af høringssvar og lovforslaget henvises der til vedhæftede

høringsbrev og udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

Lars Hald

Erhvervsregulering | Miljø

+ 45 22 35 13 65 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

www.mfvm.dk

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K.

Deres ref.: Journal 2019-

20525

Dato: 13.2.2020

DTLs høringssvar på udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner

Miljøzonelovgivningen har stor betydning for danske vognmænd, fordi vognmandens ønske om at

opfylde miljøzonekravene påvirker investeringsbeslutninger og vognmandsvirksomhedens

driftsomkostninger. Det er derfor vigtigt, at skærpede krav indføres med en passende frist på flere år,

så vognmanden har mulighed for at planlægge og foretage investeringsbeslutninger på et solidt

grundlag.

DTL er generelt tilhænger af, at myndighedernes administration skal foregå på en effektiv måde, hvor

man gør brug af moderne og driftssikre teknologier. DTL støtter således, at der indføres digital

håndhævelse, herunder automatisk nummerpladeskanning, hvis det er myndighedens vurdering, at

systemerne er tilstrækkeligt driftssikre i praksis. Det er afgørende, at nummerpladeskanning m.v.

overlades til en kapabel aktør, og DTL finder, at Sund & Bælt Holding A/S forekommer som et godt

valg.

DTL glæder sig over, at der med lovforslaget indføres en generel undtagelse fra

registreringsdatokriteriet for lastbiler og busser med Euro5-motorer. Undtagelsen er kommet meget

sent, og usikkerheden har været stor blandt vognmændene, men der er grund til at glæde sig over, at

der efter politisk mellemkomst nu lægges op til, at alle vognmænd med miljøvenlige Euro5-biler skal

behandles ens og have adgang til miljøzonerne. Efter DTLs mening ville det have været aldeles

urimeligt, hvis hensynet til den offentlige administrationsopgaves lethed skulle betyde, at hundredvis

af tidssvarende og miljøvenlige Euro5-lastbiler ville være blevet uanvendelige i miljøzonerne.

I 2022 indføres en yderligere skærpelse af miljøzonerne, og DTL er opmærksom på, om dette ville

kunne medføre en problemstilling for lastbiler med Euro6-motorer svarende til den, der er set for

Euro5-motorer. Miljøstyrelsen har oplyst, at dette ikke vil være tilfældet, da alle Euro6-motorer har

fabriksmonterede partikelfiltre af typer, der lever op til bekendtgørelsens partikelfilterkrav.

Der er stor forskel på lastbilers levetid. Mens lastbiler med fx intense distributions- eller

entreprenøropgaver kan have levetider på under 5 år, er der specialkøretøjer som kraner,

slamsugere, flyttebiler m.v., som kører få årlige kilometer, har dyre opbygninger, og som derfor kan

have levetider på 20 år eller mere. En forhastet udfasning af specialkøretøjer medfører et betydeligt

tab af værdier, uden at det har nogen særlig miljøeffekt, fordi disse køretøjer tilbagelægger få

kilometer. DTL ønsker, at der gøres undtagelser for specialkøretøjer; ideelt set gennem målrettede

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

[email protected]

www.dtl.eu

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

undtagelser i lovgivningen eller sekundært med en lempelig praksis fra Miljøstyrelsens side ved

Styrelsens behandling af ansøgninger om dispensation fra miljøzonekravene.

Lovforslaget lægger op til at indføre et betinget objektivt ansvar for køretøjsejer. DTL er principielt

betænkelig ved et betinget objektivt ansvar, der i sagens natur pålægger køretøjsejer strafansvar for

forhold, som vedkommende ikke nødvendigvis har indflydelse på.

Synsvirksomhederne har en vigtig opgave med at foretage korrekt registrering af monterede

partikelfiltre i motorregistreret. Det ville være særdeles uheldigt, hvis manglende registrering fra

synsvirksomhedens side måtte betyde, at vognmænd uberettiget tildeles bødestraf. DTL vil derfor

opfordre til, at der gøres en stor indsats for at sikre, at synsvirksomhederne opfylder deres vigtige

registreringsopgave.

Med venlig hilsen

Søren Büchmann Petersen

Chefkonsulent

Dansk Transport og Logistik

Grønningen 17

1270 København K

Tel. 7015 9500

[email protected]

www.dtl.eu

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

13. februar 2020

RUN

Deres sagsnr.: 2019-20525

Miljø- og Fødevareministeriet

Høringssvar vedrørende udkast til lov om digital håndhævelse af miljøzoner

Miljø- og Fødevareministeriet har den 16. januar 2020 sendt ovennævnte forslag i høring.

DI Transport har følgende bemærkninger til det fremsendte:

DI Transport finder det meget positivt, at der lægges op til at indføre en undtagelse for

Euro 5-lastbiler og busser i forhold til trin 1 i stramningen af adgangskravene, der træder

i kraft 1. juli 2020.

De nuværende regler pålægger ekstra omkostninger til partikelfilter for de

transportvirksomheder, der har investeret i en Euro 5 lastbil eller bus før Euro 5-normen

blev obligatorisk, mens virksomheder, der har købt en identisk Euro-5 lastbil efter 1.

oktober 2009 ikke skal eftermontere partikelfilter. Dermed straffer den nuværende

miljøzonelovgivning, de mest miljøvenlige transportvirksomheder. DI Transport er derfor

meget tilfredse med lovforslaget undtagelse, der sidestiller Euro 5-lastbilerne.

DI Transport er positive over for indførelsen af digital håndhævelse med

nummerpladegenkendelse. DI Transport finder det væsentligt, at der sker en ensartet

håndhævelse af danske og udenlandske køretøjer, herunder en effektiv inddragelse af

bøderne.

Med overgangen til digital håndhævelse er det afgørende, at dispensationer bliver

håndteret effektivt i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Sund og Bælt Holding A/S, så

virksomhederne ikke skal bruge unødvendige administrative ressourcer på at klage over

uberettigede bødeforlæg i de tilfælde, hvor der er givet dispensation.

For så vidt angår bødesatsen kan DI Transport støtte, at sanktionsniveauet sættes ned for

lastbiler og busser fra 15.000 kr. til 12.500 kr. Dette er dog fortsat et meget højt niveau,

hvis man sammenligner med bøder for f.eks. overtrædelser af færdselsloven.

Det bør præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at situationer hvor der er monteret

partikelfilter, men hvor synsvirksomheden ikke har registreret korrekt i det digitale

motorregister (DMR) er en mindre formalistisk fejl, der ikke har betydning for

luftkvaliteten, og som derfor ikke skal sanktioneres med en bøde på 12.500 kr. Dette kan

evt. kan klares med en påtale eller med en bøde på 750 kr. svarende til udenlandske

køretøjers manglende registrering.

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Med lovforslaget indføres et betinget objektivt ansvar i forbindelse med sanktioner for

overtrædelse af miljøzoneloven. Der henvises i lovforslaget til det betingede objektive

ansvar for hastighedsovertrædelser.

DI Transport skal dog påpege, at der er væsentlig forskel, da bøderne for lastbiler og

busser er markant højere i miljøzonelovgivningen end for hastighedsovertrædelser,

hvilket kan gøre det svært at få føreren til at erkende, at de har ført køretøjet. Dette kan

rejse retssikkerhedsmæssige udfordringer, f.eks. i situationer, hvor en medarbejder har

forladt virksomheden efterfølgende. Det er derfor væsentligt, at sanktionerne fremsendes

hurtigt til ejeren/brugeren.

Med venlig hilsen

Rune Noack

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jens Groot

[email protected]

FDL svar til Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer 2019-20525

(MFVM Id nr.: 4814732)

12. februar 2020 11:28:41

image001.png

Høringsliste.pdf

Udkast til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedr. digital håndhævelse af miljøzoner (16-1-

2020).pdf

Høringsbrev.pdf

Frie Danske Lastbilvognmænd

FDL

har følgende svar til: Høring over

udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer

2019-20525 (MFVM Id nr.: 4814732) som senest den 13. februar 2020.

FDL

samt baglandet, har gennemgået det tilsendte høringsmatereale.

FDL

har den klare holdning, al kontrol af motortyper og disses EURO

norm kun kan og skal foregå efter de faktiske registrerede motor data.

Med venlig hilsen

Jens Groot

Med venlig hilsen

Kontorleder FDL / Jens Groot

Teglbækvej 8

8361 Hasselager

Tlf. 86 88 05 44

Mobil: 40 57 05 44

[email protected]

www.friedanskelastbilvognmænd.dk

Fra:

Lars Hald <[email protected]>

Sendt:

16. januar 2020 12:28

Cc:

Lars Hald <[email protected]>; Katja Asmussen <[email protected]>; Sagsstyringsenheden

<[email protected]>; Christian Lange Fogh <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer 2019-

20525 (MFVM Id nr.: 4814732)

Til alle høringsparter

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Vedhæftet er:

•

Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende digital

håndhævelse af miljøzoner

Høringsbrev

Høringsliste

Miljø- og Fødevareministeriet skal bede om bemærkninger til udkastet

senest 13.

februar 2020.

For nærmere information om høringen, afgivelse af høringssvar og lovforslaget

henvises der til vedhæftede høringsbrev og udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

Lars Hald

Erhvervsregulering | Miljø

+ 45 22 35 13 65 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

www.mfvm.dk

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

12-02-2020

Dir. tlf.

+45 45 27 07 13

E-Mail

[email protected]

Sagsnr.

S20-7173

Ref: DBL/

Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzo-

ner, journalnummer 2019-20525

FDM takker for det fremsendte høringsmateriale og har følgende bemærk-

ninger.

Ejerhæftelse

I forhold til privatejede biler på gule plader (papegøjeplader og tilsvarende)

er FDM bekymret over den del af forslaget, der medfører ejerhæftelse for

ulovlig kørsel i en miljøzone. En sådan retstilstand vækker stor retssikker-

hedsmæssig bekymring. Grundlæggende bør det ikke være således, at hen-

synet til en let sagsbehandling hos myndighederne vægtes højere end bor-

gernes retssikkerhed.

Som bilist skal man naturligvis overholde loven, og kører man ulovligt i en

miljøzone, skal man også bøde for det. Men at man lægger op til, at det er

bilens ejer, der straffes for en forseelse, og ikke nødvendigvis den, der har

overtrådt loven, er et juridisk skråplan. Problemstillingen er reel i forhold til

privat lån og leje af disse biler.

Som FDM ser forslaget, giver man køb på helt basale retssikkerhedsprincip-

per, som vi i Danmark er vant til; nemlig at man ikke kan straffes for en

forseelse, man ikke har begået. Der er ingen tvivl om, at en gennemførelse

af lovforslaget reelt vil betyde, at man kommer til at straffe nogle for en for-

seelse, de ikke har begået.

Forringet mulighed for at rette fejltagelser

Grundideen med at lade kontrollen af overholdelsen af reglerne for miljøzo-

ner ske via digital overvågning har også den ulempe, at man som bilist af-

skæres muligheden for straks at erkende, at man har begået en overtrædel-

se og er blevet registreret. Det kan i praksis betyde, at man kan nå at samle

på mange administrative bøder, inden man opdager sin fejl. Dette er hver-

ken til gavn for den enkelte bilist eller det grundlæggende formål med miljø-

zonerne.

Firskovvej 32

Postboks 500

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. +45 70 13 30 40

CVR nr. 10 37 67 18

[email protected]

www.fdm.dk

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Skæringsdato ctr. Euronorm

Det foreslås, at lastbiler og busser, der opfylder Euro 5 normen, har adgang

til miljøzoner uanset, hvornår de blev registreret første gang. Dermed vil alle

lastbiler og busser, der opfylder Euro 5 normen, have adgang til miljøzoner-

ne i perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2022.

Samme problematik gør sig gældende for varebiler, hvor den konkrete bil

kan opfylde den pågældende Euronorm før en given skæringsfrist. Det bør til

enhver tid være således, at det er bilens konkrete Euronorm, der er afgø-

rende, og ikke en tilfældig valgt skæringsdato. FDM opfordrer til, at der ta-

ges højde for dette i loven, således at det også for varebiler er Euronormen,

der er den reelle afgørende faktor for, om det er tilladt at køre i miljøzoner-

ne, og ikke hvornår bilen blev registreret første gang.

Med venlig hilsen

Dennis Lange

Juridisk konsulent

Firskovvej 32

Postboks 500

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. +45 70 13 30 40

CVR nr. 10 37 67 18

[email protected]

www.fdm.dk

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Att.: Lars Hald og Katja Asmussen

Slotholmsgade 12

DK-1216 København K

Sags-ID: -

Sagsbehandler: LK

Deres ref.: 2019-20525

Dato: 13-02-2020

Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner

ITD kvitterer for fremsendte lovforslag og muligheden for at afgive bemærkninger

hertil. ITD har følgende bemærkninger til forslaget:

Generelle bemærkninger

ITD hilser lovforslagets hovedformål velkomment om at afskaffe det fysiske

miljøzonemærke og erstatte det med en automatiseret kontrol baseret på aflæsning af

nummerplader. Dette stemmer overens med foreningens tidligere henvendelse

vedrørende miljøzonekrav blandt andet i forbindelse med behandlingen af

Beslutningsforslag 53 2018/2019

t ITD’s

generelle digitaliseringsstrategi af den

danske transport- og logistikbranche, herunder også digital myndighedskontrol.

ITD er i særdeleshed tilfredse med, at der med nærværende lovforslag indføres en

lovændring, så Euro V-lastbiler fortsat har adgang til miljøzonerne, uagtet

registreringsdato. ITD finder det dog beklageligt, at ændringen ikke blev foretaget i

forbindelse med behandlingen af Lovforslag 191 2018/2019, da reglerne vedrørende

første registreringsdato har medført stor forvirring og ærgrelse i store dele af

transport- og logistikerhvervet. På trods heraf er det glædeligt, at der efterfølgende er

blevet lyttet til den rejste kritik, som blandt andet fremført af ITD

For at undgå yderligere forvirring bør det i nærværende lovforslag tillige fremgå, at

alle Euro VI-køretøjer, uagtet registreringsdato, vil være undtaget krav om

eftermontering af partikelfilter. ITD har af Miljøstyrelsen tidligere fået bekræftet, at

dette er tilfældet, og at alle Euro VI-lastbiler

–

som har et fabriksmonteret partikelfilter

–

lever op til kravet om at være effektivt, som fastsat i bekendtgørelse nr. 1059 af 22.

oktober 2019. ITD har endvidere fået oplyst, at Euro VI-lastbiler ved den blotte

registrering i DMR lever op til kravet om effektivt partikelfilter.

https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B53/bilag/1/1860415/index.htm

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/d660cd01-9384-4754-8538-

06eac9a7bab5/H%C3%B8ringssvar.pdf

(se side 38) og

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L191/bilag/11/2052825.pdf

Side 1 af 6

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ITD vil endnu engang gerne gøre opmærksom på, at der kan forekomme manglende

oplysninger på køretøjer i DMR, hvor registreringen af euronormen eller oplysninger

om eftermonteret partikelfilter mangler. Det vil optimalt kunne løses i forbindelse

med de årlige periodiske syn, men grundet den snarlige ikrafttrædelsesdato, vil DMR

efter al sandsynlighed forsat være behæftet med utilsigtede manglende registreringer.

Dette er især relevant i forbindelse med udstedelsen af bødeforelæg.

Endeligt vil ITD igen benytte lejligheden til at anmode om, at man fra dansk side

igangsætter et tværgående samarbejde

bla dt EU’s edle sla de

med henblik på en

ensretning eller gensidig anerkendelse af de gældende miljøzoneregler. Divergerende

regelsæt på tværs af de europæiske medlemslande er særligt problematisk for

internationale transport- og logistikvirksomheder, der opererer i mange forskellige

europæiske byer og derfor er underlagt en lang række varierende miljøkrav samt

registrerings- og mærkningsordninger.

ITD har i det nedenstående udelukkende kommentarer til lovændringer fra og med 1.

juli 2020.

Specifikke bemærkninger

§1, ændring 1:

ITD er enig i, at (betinget) objektiv ansvar kun bør indføres efter grundige overvejelser.

Et sådant ansvar bør således kun indføres, når der ikke kan ske forfølgelse på en anden

hensigtsmæssig måde. Dette skal ses i lyset af, at muligheden for at bøden i stedet

pålægges føreren afhænger af, om denne accepterer dette. I visse situationer kan det

dog være tvivlsomt, om føreren ønsker frivilligt at acceptere at betale en bøder, og

ejer/bruger vil derfor de facto blive pålagt et objektiv ansvar.

Set i forhold til de nuværende sanktionsmuligheder kan ITD dog tilslutte sig indførelse

af et betinget objektivt ansvar for ejeren (brugeren) af et køretøj omfattet

miljøzonereguleringen. Dels fordi føreren ikke længere selvstændigt har de samme

muligheder som tidligere, for at sikre sig at køretøjet lever op til de gældende

miljøzonekrav og dels for at sikre en hurtig og effektiv håndtering af sager om

overtrædelse af miljøzonereguleringen. Dette skal yderligere ses i sammenhæng med,

at der ikke sker skærpelse af bødestraffen, at der ikke akkumuleres bøder inden for

samme dag, samt at der ikke sker en skærpelse af sanktionen ved gentagelsestilfælde,

som beskrevet under ændring 20.

§1, ændring 2:

Ingen bemærkninger.

§1, ændring 3:

Ingen bemærkninger.

Side 2 af 6

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§1, ændring 4:

ITD er særdeles tilfreds med, at der indføres en lovændring, så Euro V-lastbiler fortsat

har adgang til miljøzonerne, uagtet registreringsdato. Derudover finder ITD det

positivt, at foreningens anbefalinger vedrørende EEV-køretøjer indgår i nærværende

lovændring.

Som nævnt under generelle bemærkninger, finder ITD, at det tilsvarende bør

præciseres om alle Euro VI-lastbiler vil være undtaget krav om eftermontering af

partikelfiltre og have adgang til miljøzonerne uagtet registreringsdato.

Der henvises i øvrigt til

ITD’s ge erelle be ærk i ger.

§1, ændring 5:

Det er for ITD afgørende, at der sker en effektiv kontrol af miljøzonereglerne uanset

køretøjets registreringsland. ITD kan derfor umiddelbart acceptere et særskilt

registreringskrav for køretøjer registreret i udlandet grundet manglende

myndighedsadgang til udenlandske motorregistre. Dette dog under forudsætning af,

at regelændringerne fremgår og kommunikeres klart og tydeligt til transport- og

logistikvirksomhederne. ITD er bekendt med, at lignende ordninger finder anvendelse i

blandt andet Belgien og England.

ITD bemærker dog, at der kan opstå udfordringer med håndhævelse, når det kommer

til udenlandske køretøjer. Det fremgår af høringen side 10, at:

”De

fleste europæiske landes ansvarlige myndigheder i forhold til køretøjsregistre giver

dog, baseret på henvendelse med myndighedsinformation om grundlag for ansøgning

om adgang til navn og adresse, adgang til de forespurgte data, når disse oplysninger

skal bruges til at forfølge en overtrædelse”

Det vil således være op til det pågældende land, hvor køretøjet er registreret, hvorvidt

de vælger og har hjemmel til at udlevere oplysninger om køretøjets ejer/bruger. Det er

erfaringen, at myndigheder tidligere har meldt ud, at det er forbundet med

udfordringer at få oplysninger på bruger/ejer i udlandet samt at håndhæve udstedte

bøder.

Som fremført afslutningsvist under generelle bemærkninger, henstiller ITD til et

formelt tværnationalt myndighedssamarbejde vedrørende miljøzoneregler og

håndhævelse heraf, hvorved et særskilt registreringskrav i så fald bliver overflødig.

§1, ændring 6-7:

ITD finder det stærkt kritisabelt, at lovændringen vedrørende undtagelse af Euro V- og

EEV-køretøjer ikke indføres direkte i de fremsatte krav til køretøjer registreret i

udlandet, men at der blot henvises hertil under bemærkningerne til ændring 9. ITD

understreger, at det ikke er i overensstemmelse med foreningens forståelse af

Side 3 af 6

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

gældende europæisk principper om ligebehandling, hvorfor det bør rettes i den

endelige lovtekst.

§1, ændring 8:

ITD støtter de i lovforslaget fremførte undtagelser for køretøjer.

§1, ændring 9:

ITD støtter umiddelbart, at miljøministeren fremadrettet får bemyndigelse til at

fastsætte regler om den dokumentation, der vil være påkrævet af et udenlandsk

registreret køretøj. I den sammenhæng er det vigtigt, at det pågældende

dokumentationskrav gøres administrativt nemt for at mindske byrden for såvel

myndighederne som den pågældende udenlandske transportør, herunder også

digitale dokumenter.

Relevant dokumentation bør dog optimalt allerede foreligge digitalt i forbindelse med

den særskilte registrering.

I relation til fastsættelsen af krav om udenlandske køretøjer, der ikke opfylder

datokravene, henvises der til bemærkningerne under ændring 6-7.

§1, ændring 10:

Ikke yderligere bemærkninger.

§1, ændring 11:

ITD henviser til de generelle bemærkninger vedrørende DMR. Derudover ingen

yderligere bemærkninger.

§1, ændring 12:

ITD noterer med tilfredshed, at databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven finder anvendelse, og at den indsamlede data samt

udvekslingen og behandlingen heraf udelukkende har et kontrolformål for øje.

§1, ændring 13-16:

ITD støtter, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der skal ske en

anvendelse af digital kommunikation, under forudsætning af, at dette

–

uden

yderligere investeringer i IT-systemer

–

kan anvendes af transport- og

logistikvirksomhederne.

Derudover ingen yderligere bemærkninger.

§1, ændring 17:

Ingen bemærkninger.

Side 4 af 6

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§1, ændring 18-19:

Se bemærkninger under §1, stk. 1

§1, ændring 20:

Med indførelse af en digital håndhævelse af miljøzoner støtter ITD, at miljøzonerne i

København og Frederiksberg anses for én miljøzone, samt at der ikke udstedes flere

bødeforelæg til et bestemt køretøj inden for samme døgn med henvisning til det

øgede kontroltryk.

ITD bemærker dog, at ejer/bruger hurtigst muligt bør få information om den

pågældende overtrædelse, således at de har mulighed for at rette ind, herunder

indskærpe over for føreren, og undgå yderligere overtrædelser. Ved sanktioneringen

bør der også tages hensyn til dette, således at overtrædelser for forskellige dage

–

men inden ejer/bruger har modtaget en advarsel eller bødeforlæg for de pågældende

overtrædelser

–

kumuleres.

Derudover er ITD tilfreds med, at Miljøstyrelsen under indfasningen af loven får

mulighed for at udstede en advarsel i stedet for et administrativt bødeforlæg for

herved at skærpe opmærksomheden på indførelsen af den foreslåede automatiske

kontrol i miljøzonerne. Det er især væsentligt grundet eventuelt manglende

oplysninger i DMR, som indledningsvist beskrevet.

Endeligt noterer ITD sig de ændrede bødetakster, og at bødeniveauet ikke stiger som

følge af indførelsen af administrative bødeforlæg, samt at der ikke sker en skærpelse

ved gentagelsestilfælde. For så vidt angår sidstnævnte, bemærkes det, at overtrædelse

kan ske af forskellige førere, som kan have handlet uden for bruger/ejers

instruktioner.

§1, ændring 21:

Ingen bemærkninger

§2, ændring 1:

Ingen bemærkninger.

§2, ændring 2:

Ingen bemærkninger.

§2, ændring 3:

ITD noterer med tilfredshed, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven finder anvendelse. Derudover ingen yderligere kommentarer.

§3:

Ingen bemærkninger.

Side 5 af 6

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§4:

Ingen bemærkninger

***

ITD står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog i henhold til

høringssvaret.

Med venlig hilsen

ITD

Lasse Raunholt Kristoffersen

Politisk konsulent

Side 6 af 6

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fremsendt pr mail til

[email protected],

[email protected]

Forslag om digital håndhævelse af miljøzoner

Miljø- og Fødevareministeriet har fremsendt høring vedr. lov om æn-

dring af lov om miljøbeskyttelse (digital håndhævelse af miljøzoner).

Trin 1 og Euro 5

gistreret fra 1.10.2009, hvor Euro 5-krav blev indført. Nogle Euro 5

og EEV-busser er imidlertid indregistreret før 1.10.2009. Dermed

straffes de, der først indførte den mest miljøvenlige teknologi. Trafik-

selskaberne har opfordret til, at reglerne fokuserer på euronormen og

at datokravet fjernes

–

eller alternativt at der sikres mulighed for dispensation.

Med lovforslaget indføres en undtagelse for Euro 5 og EEV-busser, der opfyl-

der Euro 5-normen, i forhold til trin 1 (dvs. fra 1. juli 2020). Disse køretøjer om-

fattes nu to år senere. Trafikselskaberne bakker op herom.

Høringssvar

10. februar 2020

Morten Brønnum Andersen

Telefon: 2320 6131

Af den nuværende lov fremgår, at fra 1.7.2020 skal busser være re-

[email protected]

Trin 2 og dispensation

Der foreslås ingen ændringer i de krav, der gælder i forhold til trin 2

–

dvs. at

der fra 1. juli 2022 skal være monteret et partikelfilter, medmindre køretøjet er

registreret første gang d. 1.1.2014 eller senere.

Det anføres i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser (nr. 10) at

Miljøministeriet

–

under henvisning til

Clean Vehicle Directive,

der træder i

kraft 2.8.2021

–

vurderer, at det bør inddrages i dispensationspraksis, at der

skal være mulighed for at opnå en tidsbegrænset dispensation ift. at eftermon-

tere partikelfiltre på busser, der skal udskiftes inden for den nærmeste fremtid.

Trafikselskaberne i Danmark

•

Gammel

Køge Landevej 3 • 2500 Valby

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det anføres, at det vil være på betingelse af, at der opstilles en plan for omstil-

lingen af busdriften.

Trafikselskaberne bakker op om en sådan dispensationspraksis, hvor EEV

busser fortsat kan anvendes i miljøzonerne under forudsætning af, at de inden

for en anført tidsplan omstilles til anden type drivmiddel. En sådan praksis vil

bidrage til at gøre den grønne omstilling relativt mindre omkostningsfuld samt

modvirke den utilsigtede konsekvens, at der må bekostes dyr eftermontering

af udstyr på eksisterende busser, hvilket kan sinke omstillingen til anden type

drivmiddel.

Bus vs. trafikselskaber

På side 37 anføres følgende: ”De regionalt-

og kommunalt ejede busselska-

ber…” Busselskaber bør her udskiftes med trafikselskaber.

Side 2 af 2

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Vejle den 24. Januar 2020

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

A?.: ChrisCan Lange Fogh

[email protected]

Vedrørende nye regler om miljøzoner fra 1. juli 2020

AutocamperGruppen Cllader sig at indgive kommentarer Cl nye regler om miljøzoner og parCkelﬁlter der

vedrøre autocampere.

FolkeCnget har den 7. maj 2019 vedtaget skærpede miljøkrav Cl lastbiler, busser og varebiler i større byer.  

Link:h?ps://mst.dk/luR-stoej/luR/miljoezoner/nye-regler-om-miljoezoner-fra-1-juli-2020/

Under spørgsmål og svar om de nye regler, kan vi under følgende punkt læse “Er min autocamper

omfa/et?” på ovenstående link læse følgende:”En dieseldreven autocamper over 3,5 ton med 9 eller ﬂere

sæder inkl. chauﬀør deﬁneres som en bus og er dermed omfa/et.”

Med henvisning Cl “Vejledning om syn af køretøjer” kan der under punkt 364 - Campingbil læses

følgende:”Bil, der er indre/et Ml beboelse. Herunder bil med aOagelig campingkasse.

Bil med en Mlladt totalvægt på ikke over 3.500 kg anses som personbil M1.

Bil med en Mlladt totalvægt på mere end 3.500 kg anses som personbil M2/M3.

Bemærk, at campingbil på mere end 3.500 kg ved syn skal anses som personbil M1, såfremt den komple/e

campingbil er EF-typegodkendt og fulgt af et CoC-dokument for personbil M1, jf. pkt. 14.02.2.2.(kun ved nye

biler), eller er forsynet med fabrikaMonsplade (fra fabrikanten af campingopbygningen) med EF-

typegodkendelsesnummer, jf. pkt. 14.02.2.2.2, og registreret som personbil M1 (kun ved brugte biler).

Campingbil skal have opholds- og overnatningsfaciliteter.

Hvis campingkassen er aOagelig, kan der udstedes a/est for ﬂere udførelser. Hvis campingkassen monteres

på en varebil, kan de to udførelser f.eks. være henholdsvis personbil M1 med campingkasse, og varebil N1

med lad. Bilen registreres da som personbil Ml beboelse, hvilket angives i DMR, og der udstedes en a/est for

ﬂere udførelser. Bilen skal opfylde såvel bestemmelserne for personbil M1 som for varebil N1. Hvis bilen i én

af udførelserne er en personbil M2 eller M3 eller lastbil N2 eller N3, skal der foreligge typegodkendelse.

Til orientering kan oplyses, at for at være omfa/et af de særlige registreringsafgiOsregler skal en campingbil

bl.a. have en Mlladt totalvægt på mindst 2.000 kg og være utvivlsomt konstrueret og indre/et Ml beboelse,

herunder med adgang Ml opredning af egentlige sovepladser for mindst to personer. Disse bestemmelser

kontrolleres ikke ved syn, hvor en bil med færre sovepladser altså kan godkendes som campingbil Ml

beboelse (den vil så afgiOsmæssigt blive dyrere).”

Det vil sige at en autocamper på mere end 3.500 kg ikke ensidigt er som beskrevet under det omtalte punkt,

men kan i sjældne Clfælde være det. Desuden vil det ikke være producentproducerede autocampere, der

har mere end 9 siddepladser, men måske en ombygget bus. En autocamper må derfor anses som værende

en personbil M1, et godt stykke op og ned af vægtskalaen, altså over og under 3.500 kg 

Link:h?ps://www.fstyr.dk/~/media/3E739FC3448E4A76B566B2765DB08A48.pdf

Autocampere under 3.500 kg er deﬁneret som køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indre?et Cl

ophold og beboelse og sidesClles med personbiler M1, hvorunder kørekort B beny?es, som for personbiler

op Cl 3.500 kg, herunder omtalte autocampere/campingbiler.

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Under punktet “Er personbiler omfa/et?” kan læsses følgende: “Nej, personbiler er ikke omfa?et af de nye

regler om miljøzoner. Er du ejer af en ældre dieselpersonbil fra 2006 eller før, har du mulighed for at få en

forhøjet skrotningspræmie. Du kan læse mere om skrotningsordningen for ældre dieselbiler her.

Skal det ses som, at ingen autocampere der er personbil kategori M1, ikke er omfa?et miljøzoner uanset

vægt?

SamCdig står der under under punktet “Er papegøjeplader omfa?et af miljøzonereglerne? Ja, alle

dieselvarebiler omfa/es af de nye miljøzoneregler uanset farven på nummerpladen.”

De8e modstrider umiddelbart fritagelsen af autocampere som personbiler.

Da størstedelen af autocampere er opbygget på varebilschassiser, men køre på hvide nummerplader som

personbil M1, vil det være af stor interesse at få udredt de?e, da det er modstridende med fritagelse af

personbiler og autocampere langt af vejen både er over og under 3.500 kg, der er personbiler der køre på

chassiser fra varebiler eller små lastbiler, men de er indre?et Cl beboelse og anses som personbiler..

Kørekortet der kræves Cl autocampere over 3.500 kg er som minimum C1 kørekort Cl lastbil op Cl en

totalvægt på 7.500 kg, det selv om kørsel ikke sker erhvervsmæssigt. De?e også selv om der er tale om

personkøretøj M1 over 3.500 kg, altså stadig en personbil, men med en totalvægt over 3.500 kg. Da der er

tale om M1 køretøjer taler vi her primært om personbiler M1(autocampere) og ikke en bus M2/M3.

I Clfælde af at omfa?ede autocampere ikke undtages fra regler om miljøzoner, kan det have den uheldige

virkning, at en stor del af de turister i autocampere der ikke opfylder kravene, ikke kan besøge

overnatningspladser for autocampere eller campingpladser, der må?e ligge inden for en miljøzone. De?e

skader dermed turismen uden en acceptabel løsning for disse køretøjer, især når turister fra andre lande ser

hvorledes miljøzoner tager fart.

Autocampere der besøger byer, der er omfa?et miljøzoner, sviner ikke i samme omfang som kørende vare-

og lastbiler, “der er på arbejde”, da de tager ophold på overnatnings- eller campingpladser og bliver der Cl

de forlader området igen. Autocampere holder længere end Clsvarende modeller der køre som erhverv,

fordi de ikke køre så mange årlige kilometer. Hovedparten af autocampere beny?es udelukkende som

friCdskøretøjer.

AutocamperGruppen mener derfor, at når lovgivningen omhandler autocampere, er disse ikke tænkt ind i

lovgivningen, eller også er de deﬁneret forkert. Ligeledes kan der opstå tvivlsspørgsmål om hvorvidt de

færdes lovligt, da de ikke er en varebil eller lastbil/bus, men snarre er personbiler der er beny?er samme

basiskøretøjer fra varebiler, så som f.eks populære varebiler af typen Fiat Ducato, VW, Mercedes Sprinter og

små IVECO køretøjer m.ﬂ.

For at undgå misforståelser og gradbøjning af reglerne, ser vi frem Cl at få de?e yderligere præciseret, også

set med nuværende og fremCdige turismebriller.

AutocamperGruppen står gerne Cl yderligere rådighed, hvis de?e må?e ønskes. I Tyskland er det ligeledes

set at overnatningspladser der er havnet i en miljøzone, kan beny?e en korridor Cl og fra pladsen.

Med venlig hilsen  

John Ipsen

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Max Watson John Ipsen

Privat: Privat: 

Gartnervænget 15 Åkæret 5, 6.sal 

3520 Farum 7100 Vejle 

Tlf 4015 7200 Tlf 2066 2584 

E-mail: [email protected] Email: [email protected]

Faktaboks: Autocamper Gruppen

•

Autocamper Gruppen blev dannet i 2016

•

Formålet er at sikre autocamperbrugere og autocamperturister bedre forhold i Danmark.

•

Autocamper Gruppen består af et netværk af specialister omkring autocampere,

autocamperpladser og autocamperturisme

Faktaboks: Max Watson Autocamper Gruppen øst

•

Byggede sin første ”autocamper” i 1974. Det var i øvrigt før ordet autocamper var opfundet.

•

Har kørt i forskellige typer autocampere lige siden og har besøgt et utal af

autocamperpladser, båder europæiske og oversøiske

•

Har qua ovenstående mere end 40 års erfaring inden for området

•

Har med autocamper kørt rundt i stort set alle europæiske lande

•

Har erfaringer fra kørsel på over 1 mio. km i sådanne køretøjer

•

Har rejst i mere end 60 lande og har kørt autocamper på 4 kontinenter, med

autocamperkørsel bl.a. i Alaska, Australien, New Zealand, Sydafrika og USA på kryds og

tværs.

•

Var formand for Dansk AutoCamper Forening i 8 år (www.dacf.dk), og har været medlem i

DACF gennem de seneste 30 år

•

Var i 6 år præsident for det Nordiske autocampersamarbejde - ”Nordic Motor Caravan”

•

Var formand for AutoCamperRådet i 2 år (www.autocamperrådet.dk)

•

Var bidragsyder til TourismX 2018

•

Hjernekassen på P1 med Peter Lund Madsen om autocamperturisme 2018

Faktaboks: John Ipsen Autocamper Gruppen vest

• Startede med at køre autocamper i 2005

• Har kørt i de ﬂeste populære turistlande i Europa

• Driver Danmarks største autocamperportal (www.autocamper-info.dk), som havde omkring 300.000

besøgende i 2017

• Har ved to lejligheder siddet i AutoCamperRådets bestyrelse 2013 og 2015 – 2017

• Har deltaget i etablering af ﬂere autocamperpladser i Danmark

• Rådgivning Cl kommuner og private vedr. autocamper overnatningsClbud i forhold Cl lovgivning

• Samarbejder med Europas førende eksperter i autocamperadfærd i Tyskland

• Samarbejder med autocamperportaler i Norge

• DR P4 SYD den 5. April 2018 om autocamperturisme

• Hjernekassen på P1 med Peter Lund Madsen om autocamperturisme 2018

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt til

[email protected]

Cc:

[email protected]

12. februar 2020

J.nr. 2020-11-0344

Dok.nr. 178083

Sagsbehandler

Betty Husted

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse og lov om Sund og Bælt Holding A/S (Digital

håndhævelse af miljøzoner)

Ved brev af 16. januar 2020 har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om Datatilsynets even-

tuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:

Af udkastets § 2, nr. 3, fremgår det, at Sund og Bælt Holding A/S kan foretage automatisk

registrering af nummerplader i relation til selskabets opgaver vedrørende miljøzoneordningen.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.2.3. fremgår bl.a.:

I forlængelse heraf foreslås det at give Sund og Bælt Holding A/S hjemmel til at foretage

automatisk registrering af nummerplader (ANPR), adgang til at indsamle, behandle og vi-

deregive oplysninger, herunder fra Køretøjsregistreret (DMR), opbygge en køretøjsdata-

base med henblik på at lette genkendelsen af køretøjer, som passerer kontrolpunkterne,

samt foretage tv-overvågning i forbindelse med selskabets opgaver vedrørende miljøzo-

neordningen, der foreslås henlagt til selskabet, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 (§ 15 e). De

nævnte aktiviteter skal sikre, at selskabet har de nødvendige redskaber til at varetage de

pålagte opgaver.

Det skal bemærkes, at i det omfang Sund og Bælt Holding A/S i medfør af lovforslaget

skal indsamle, behandle og videregive personoplysninger, som er nødvendige for at vare-

tage opgaven, vil disse oplysninger skulle håndteres i overensstemmelse med databe-

skyttelsesforordningen, herunder i forhold til selskabets rolle som dataansvarlig. Sund og

Bælt Holding A/S og Miljøstyrelsen vil i databeskyttelsesretlig henseende agere som selv-

stændige dataansvarlige og ikke som fælles dataansvarlige.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Datatilsynet har noteret sig, at Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at Sund og Bælt

Holding A/S og ministeriet er selvstændige dataansvarlige for behandlingen af personoplys-

ninger foranlediget af lovforslaget.

Datatilsynet har endvidere noteret sig, at Sund og Bælt Holding A/S’ behandling af personop-

lysninger i forbindelse med selskabets opgaver vedrørende miljøzoneordningen skal ske i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at enhver behandling af personoplysninger skal ske

i overensstemmelse med de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens arti-

kel 5. Den dataansvarlige skal bl.a. sikre, at personoplysninger er tilstrækkelige, relevante og

begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles

(princippet om dataminimering), og at personoplysninger opbevares på en sådan måde, at det

ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til

de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles (princippet om opbevarings-

begrænsning).

Af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 17 a, stk. 1 fremgår bl.a.:

Selskabets varetagelse af opgaver vedrørende miljøzoneordningen vil ske via automatisk

registrering af nummerplader (ANPR). Konkret gennemføres selskabets kontrol af bili-

sterne således ved, at der ved en række kontrolpunkter, som er placeret ved strategiske

trafikknudepunkter i miljøzonen, opsættes et ANPR-system, som ved den automatiske

læsning af nummerplader kan fastslå, om det pågældende køretøj må køre i miljøzonen.

Dette sker ved, at nummerpladeoplysningerne sammenstilles med oplysninger indhentet

fra Køretøjsregistreret, jf. nærmere bemærkningerne til § 17 a, stk. 2. Placeringen af ka-

meraerne aftales med Miljøstyrelsen og de berørte kommuner.

Systemerne vil være automatiseret på en sådan måde, at billederne af de danske køretø-

jer, hvor det umiddelbart er muligt at konstatere, at køretøjet overholder kravene til at køre

i miljøzonen, slettes umiddelbart efter, at aflæsningen af nummerpladen er sket. Billederne

af udenlandske køretøjer slettes, når det er konstateret, at vedkommende overholder reg-

lerne, hvilket forventes at kunne ske inden for 10 dage. Den længere behandlingstid, for

så vidt angår udenlandske køretøjer, skyldes, at Sund og Bælt Holding A/S ikke har on-

line adgang til alle landes motorregistre, men må afvente de enkelte landes svar på fore-

spørgsler om køretøjsoplysninger.

For så vidt angår de registreringer, hvor den automatiske læsning af nummerpladen (bil-

ledet) har en sådan kvalitet, at det ikke er muligt for systemet at genkende nummerpladen

automatisk, vil selskabet ligeledes skulle foretage en manuel behandling af billedet med

henblik på at påføre korrekt registreringsnummer til brug for opslaget af de tekniske op-

lysninger om køretøjet. Selskabet vil i disse tilfælde slette billederne inden for en periode

på op til 60 dage, og snarest muligt efter, at det ved den manuelle behandling er konsta-

teret, at køretøjet overholder kravene til at køre i miljøzonen.

For så vidt angår de køretøjer, hvor henholdsvis den automatiske aflæsning af nummer-

pladen eller den manuelle behandling af billederne viser, at køretøjet ikke overholder kra-

vene til at køre i miljøzonen, kan selskabet opbevare billederne, indtil den pågældende

har vedtaget et administrativt bødeforelæg og betalt bøden, der er truffet endelig afgø-

relse i en klage over bødeforelægget, eller efter oversendelse til domstolene.

Der vil ved skiltning eller på anden tydelig måde blive givet oplysninger om nummerplade-

aflæsningen.

Side 2 af 5

For så vidt angår sletning har Datatilsynet noteret sig ovenstående, og tilsynet har umiddel-

bart ingen bemærkninger i den forbindelse.

Det står imidlertid ikke Datatilsynet klart, om billederne alene er af nummerplader eller om de

tillige omfatter personer, som f.eks. fører og eventuelle passagerer. Miljø- og Fødevaremini-

steriet bør efter Datatilsynets opfattelse præcisere dette. Datatilsynet bemærker i den forbin-

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

delse, at hvis registreringen af nummerplader, omfatter fotos af personer, går tilsynet ud fra,

at eventuelle billeder af passagerer vil blive sløret.

I pkt. 7 i de almindelige bemærkninger i udkastet til lovforslag om forholdet til databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven, har Miljø- og Fødevareministeriet henvist til data-

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, om muligheden for at opretholde og indføre

mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1,

litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets in-

teresse.

Datatilsynet forstår henvisningen således, at Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at de

foreslåede bestemmelser udgør nationale særregler efter databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 2-3, for behandling af ikke-følsomme oplysninger og oplysninger om strafbare for-

hold.

Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på, at det bør overvejes, om der ønskes fastsat

nationale regler, eller om behandlingen alene skal ske efter behandlingsreglerne i databeskyt-

telsesforordningen og i databeskyttelsesloven.

Af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 17 a, stk. 1, fremgår bl.a.:

Det skal bemærkes, at bestemmelsen betyder, at selskabet kan indsamle og behandle

personoplysninger, herunder personoplysninger omfattet af både databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6 (almindelige oplysninger) samt artikel 10 (oplysninger om strafbare for-

hold). […]

Side 3 af 5

Datatilsynet bemærker, at

”almindelige personoplysninger”

ikke er et databeskyttelsesretligt

udtryk, og at behandling af både følsomme og ikke-følsomme personoplysninger skal have et

behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Følgende fremgår bl.a. af de generelle bemærkninger til lovforslaget, pkt. 7:

Efter den foreslåede § 15 e, stk. 2 vil Miljøstyrelsen kunne behandle og videregive data til

Sund og Bælt Holding A/S i overensstemmelse med artikel 4. Sund og Bælt Holding A/S

vil tilsvarende med hjemmel i den foreslåede § 17 a kunne behandle data i overensstem-

melse med forordningens artikel 4.

Det står ikke Datatilsynet klart, hvad Miljø- og Fødevareministeriet mener med, at behandlin-

gen sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 4. Datatilsynet be-

mærker i den forbindelse, at databeskyttelsesforordningens artikel 4 indeholder definitioner på

en række begreber i forordningen. Hvis Miljø- og Fødevareministeriet mener, at de foreslåede

bestemmelser indebærer, at Miljøstyrelsen og Sund og Bælt Holding A/S’ behandling af op-

lysninger foranlediget af bestemmelserne, er omfattet af databeskyttelsesforordningens an-

vendelsesområde, kan ministeriet eventuelt henvise til forordningens artikel 2, stk. 1, hvoraf

det fremgår, at forordningen finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt

eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikkeautomatisk

behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Følgende fremgår af de generelle bemærkninger til lovforslaget, pkt. 7:

Efter den foreslåede § 17 a, stk. 4, kan Sund og Bælt Holding A/S opbygge en køretøjs-

database på baggrund af de indsamlede billeder af nummerplader. Databasen vil inde-

holde oplysninger om køretøjets registreringsnummer og tidsperiode, hvori køretøjet er re-

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

gistreret i miljøzonen. Databasen vil alene indeholde oplysninger for de køretøjer, som

ANPR-udstyret ikke automatisk har kunnet registrere nummerpladen på. Formålet med

databasen er at optimere det tekniske udstyr, således at ANPR-udstyret i højere grad vil

have mulighed for at genkende køretøjet, næste gang køretøjet måtte være i en miljøzone.

Det medfører ikke konsekvenser for den registrerede, at vedkommendes nummerplade er

optaget i databasen. Med samme bestemmelse vil Sund og Bælt Holding A/S opbevare

dagligt opdaterede data (oplysninger om registreringsnummer, køretøjstype, emissionsre-

laterede data, land og indregistreringsdato m.v.) til at kontrollere, om køretøjer, der pas-

serer kontrolpunkter i miljøzonerne, overholder kravene for kørsel i miljøzonen.

Side 4 af 5

Af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 17 a, stk. 4 fremgår bl.a.:

Oplysningerne i databasen opbevares i en 5 års periode fra seneste observation af køre-

tøjet. Det bemærkes, at billede af køretøjet og oplysninger om sted og tidspunkt for pas-

sager ikke opbevares i køretøjsdatabasen, dog gemmes den tidsperiode, hvori køretøjet

er registreret, f.eks. kvartal eller årstal, for at sikre, at billederne slettes efter udløbet af en

5 års periode. Køretøjets registreringsnummer bruges som den primære identifikations-

nøgle.

Datatilsynet bemærker, at det ikke fremgår, hvorfor oplysningerne opbevares i en 5 års peri-

ode. Miljø- og Fødevareministeriet bør efter Datatilsynets opfattelse anføre begrundelsen for

at opbevare oplysningerne i 5 år.

Det står endvidere ikke Datatilsynet klart om opbyggelsen af køretøjsdatabasen vil indebære,

at Sund og Bælt Holding A/S vil opbevare oplysninger i 5 år, som burde være slettet inden for

en periode på op til 60 dage, som beskrevet under de specielle bemærkninger til den foreslå-

ede § 17 a, stk. 1.

Af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 17 a, stk. 5 fremgår bl.a.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at Sund og Bælt Holding A/S kan foretage tv-over-

vågning af det ANPR-udstyr, samt de vejarealer, hvorpå dette udstyr er placeret, som skal

benyttes i relation til selskabets opgaver vedrørende miljøzoneordningen. Der henvises til

de særlige bemærkninger til stk. 1.

ANPR-udstyr er meget bekosteligt, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at selskabet

kan tv-overvåge udstyret. Forslaget har således først og fremmest til hensigt præventivt

at medvirke til at undgå hærværk, tyveri eller lignende af udstyret, men tv-overvågningen

kan også være en hjælp til politiets efterforskning, såfremt udstyret måtte blive udsat for

hærværk, tyveri eller lignende.

Der vil alene ske registrering (optagelse) af billedtransmission fra tv-overvågningen i 72 ti-

mer. Optagelserne vil således løbende blive slettet, når de er 72 timer gamle. Dermed er

der umiddelbar adgang til de optagelser, der er nødvendige i de tilfælde, hvor Sund og

Bælt Holding A/S kan konstatere, at udstyret har været udsat for hærværk, tyveri eller lig-

nende. Selskabet vil i disse tilfælde videregive optagelserne til politiet, hvorefter optagel-

serne vil blive slettet i selskabets egne systemer.

Der vil ved skiltning eller på anden tydelig måde gives oplysning om, at vejarealerne og

de tekniske anlæg er tv-overvåget

Det skal bemærkes, at bestemmelsen betyder, at Sund og Bælt Holding A/S kan indsamle,

behandle og videregive personoplysninger. Sund og Bælt Holding A/S vil som dataansvar-

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

lig behandle optagelserne i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, her-

under databeskyttelsesforordningen og reglerne i Tv-overvågningsloven.

Side 5 af 5

Datatilsynet har noteret sig, at Sund og Bælt Holding A/S’ behandling af personoplysninger i

forbindelse med tv-optagelser skal ske under iagttagelse af de databeskyttelsesretlige regler,

herunder databeskyttelsesforordningen og reglerne i tv-overvågningsloven.

Herudover har Datatilsynet noteret sig, at optagelserne løbende vil blive slettet, når de er 72

timer gamle.

Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med behandlingen af personoplysninger foranledi-

get af udkastet til lovforslaget.

Datatilsynet kan i den forbindelse henlede opmærksomheden på reglerne om de registrere-

des rettigheder i databeskyttelsesforordningens kapitel 3, herunder den dataansvarliges op-

lysningspligt ved indsamling af oplysninger om den registrerede, jf. forordningens artikel 13

og 14.

I relation til det oplyste om, at Sund og Bælt Holding A/S vil udvikle et administrativt sagsbe-

handlingssystem til administration af miljøzoneordningen, skal Datatilsynet pege på databe-

skyttelsesforordningens artikel 25 om databeskyttelse gennem design.

For så vidt angår Sund og Bælt Holding A/S’ forespørgsler om køretøjsoplysninger henledes

opmærksomheden til reglerne i databeskyttelsesforordningens kapitel 5. Datatilsynet går i den

forbindelse ud fra, at Sund og Bælt Holding A/S’ indsamling af oplysninger hos andre landes

motorregistre kan indebære, at der overføres personoplysninger til tredjelande.

Efter udkastets § 1, nr. 12, bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om behand-

ling af oplysninger om køretøjer i miljøzoner mellem den relevante kontrolmyndighed og Sund

og Bælt Holding A/S og til at fastsætte regler for Sund og Bælt Holding A/S om bl.a. behand-

ling af data.

Datatilsynet forudsætter at blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser og lig-

nende generelle retsforskrifter i medfør af lovforslaget, hvis disse vil have betydning for be-

skyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. databeskyttel-

seslovens § 28.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Betty Husted

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

11.2.2020

Vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse vedrørende digital

håndhævelse af miljøzoner

Indledningsvis vil EasyPark gerne erklære sig enig med intentionen om at bruge ny teknologi, såsom

ANPR (nummerpladeskanning) til håndtering af vejtrafik, i dette tilfælde miljøzoner. Teknologien

bruges allerede mange steder bl.a. ift. vej/broafgifter samt parkering, både i Danmark og udlandet.

Det kan således bruges i større målestok.

EasyPark har kun nogle enkelte bemærkninger til lovforslaget:

Når der opbygges et sådant system, med nummerpladeskanning til kontrol af miljøzoner, skabes der i

realiteten også et system som ville kunne bruges til opkrævning af (periodebaserede) vejafgifter,

hvis/når en sådan model vil blive besluttet politisk. Hvis/når dette sker, er det væsentligt at

systemets arkitektur er åben, og kan understøtte forskellige tjenesteudbydere, på samme måde som

f.eks. Storebæltsforbindelsens system vil åbne op for andre tjenesteudbydere end BroBizz’ eget

PayByPlate i løbet af 2020. Derudover vil der være det europæiske EETS regime inkl.

nummerpladebetaling som et sådant system til (periodebaserede) vejafgifter vil skulle understøtte,

hvis/når sådanne vejafgifter måtte blive vedtaget.

På side 7 nævnes at:

” Sund og Bælt Holding A/S har via driften af de faste forbindelser over Storebælt og

Øresund bl.a. opnået kompetencer i at opkræve og inddrive brugerafgifter samt udføre

kontroller i forbindelse med håndhævelsen af disse. Selskabet har i 2018 indført et

nummerpladegenkendelsessystem (ANPR) i betalingsanlægget på

Storebæltsforbindelsen. Denne teknologi og koncernens erfaring med brug heraf kan

udnyttes til løsning af andre opgaver, herunder kontrolopgaver i relation til

miljøzoneordningen.”

Og dette gentages på f.eks. side 11, side 13

Det skal her bemærkes at ordningen stadig synes at være en forsøgsordning (se her:

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/TRU/bilag/334/2047038/index.htm), men det kan være at

systemet i mellemtiden er blevet permanent og at der således kan igangsættes de lovede

(forsøgs)ordninger med andre udbydere (end Storebælt A/S’ egen udbyder BroBizz A/S med

”PayByPlate”) på Storebælt.

Det nævnes flere steder at systemet også skal kunne håndtere udenlandske nummerplader (f.eks.

side 46 øverst). Det skal her bemærkes, at det nuværende system på Storebælt ikke synes at

understøtte andet end danske nummerplader (https://brobizz.com/dk/paybyplate-vs-brobizz), Men

det burde en teknologi opdatering kunne understøtte.

Hvis I ønsker uddybende forklaring af ovenstående, står vi meget gerne til rådighed.

Med venlig hilsen

Bernd Reul

Landedirektør, EasyPark Danmark

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Att. kontaktperson, Christian Lange Fogh,

[email protected]

Vedr. j. nr. 2019-20525 "Høring over udkast til lovforslag om

ændring af lov om miljøbeskyttelse vedrørende digital

håndhævelse af miljøzoner"

Vi er kede af, at BilsynsBranchen.dk ikke er på høringslisten, og som

følge deraf med forsinkelse må orientere Miljø- og

Fødevareministeriet om, at de formodede DMR-forudsætninger

ikke er opfyldt for den påtænkte digitale håndhævelse af adgang til

miljøzoner med nummerpladescannere, når det gælder nødvendige

partikelfiltre på ældre tunge biler, der ikke er registreret til

veterankørsel (lastbiler og især busser).

Flg. væsentlige forudsætninger i ministeriets netop 13/2 afsluttede

høring om lovændring er desværre ukorrekte:

"Af DMR fremgår første registreringsdato for alle køretøjer

registreret i Danmark, og det er endvidere registreret, hvilke

køretøjer der har partikelfilter. Der er to registreringsfelter

angående partikelfiltre i DMR til registrering af, hvilke køretøjer der

har partikelfilter. I det ene felt, ”partikelfilter”, registreres alle

køretøjer, der har et partikelfilter, såvel fabriksmonteret som

eftermonteret.

Nej,

kun for personbiler og varebiler.

I det andet felt registreres det, hvorvidt partikelfilteret er

eftermonteret.

for personbiler og varebiler, men se nederst om forudsætningerne

herfor for stor personbil M2, og M3, og lastbil N2 og N3.

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Der vil således for et eftermonteret partikelfilter både være

en registrering i feltet ”partikelfilter” og i feltet ”eftermonteret

partikelfilter”. For lastbiler og busser skal

der være tale om et effektivt partikelfilter – dvs. et lukket

partikelfilter - for at opnå registrering med

eftermonteret partikelfilter i DMR, mens der for varebiler kræves et

partikelfilter efter de gældende regler om afgiftsfritagelse.

Det er således i dag muligt for alle de omfattede danske køretøjer

ved opslag i DMR at kontrollere, om et køretøj opfylder de

foreslåede krav i en miljøzone både i forhold til registreringsdato og

tilstedeværelse af partikelfilter. Oplysningerne om første

registreringsdato og partikelfilter er tilgængelige for alle."

Vi opdager i den forbindelse alt for sent, at man i

miljøzonebekendtgørelsen kan læse, at synsvirksomheder siden 1.

november 2019 jf. nedenstående bekendtgørelses § 27, stk. 2 har

haft en "registreringspligt", der er i strid med synsvirksomhedernes

samtidigt fornyede arbejdsgrundlag, idet den nævnte

"registreringspligt" skal opfyldes ved fremlæggelse af en i

november-synsvejledningen ukendt erklæring.

Synsvirksomhederne er hverken blevet orienteret eller hørt i

forbindelse med miljøzonehøringerne:

Bekendtgørelse om krav til dieseldrevne lastbiler, busser og

varebiler i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63378

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

miljøbeskyttelse vedrørende digital håndhævelse af miljøzoner

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63645

-------

BEK nr 1059 af 22/10/2019 (Gældende)

Bekendtgørelse om krav til dieseldrevne lastbiler, busser og

varebiler i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.1

Dokumentationskrav for tunge køretøjer med partikelfilter

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

§ 8.

Ejeren eller brugeren af et tungt køretøj dokumenterer

opfyldelsen af kravet om montering af et effektivt partikelfilter til

registreringssyn ved at fremvise en af filterleverandøren

underskrevet erklæring, jf. bilag 1, om, at der på køretøjet er

eftermonteret et partikelfilter, der opfylder kravene i § 4, stk. 3, og

er af godkendt type, jf. eksempler i bilag 2.

Stk. 2.

Inden erklæringen forevises i synshallen, jf. § 12 og § 27, skal

erklæringen indsendes til Miljøstyrelsen og det modtagne

identifikationsnummer skal påføres erklæringen. Stk. 3. Kravet om

røggastæthed, jf. § 4, stk. 3, nr. 3, kontrolleres af

synsvirksomhederne i forbindelse med registreringssyn.

Registrering og godkendelse af tunge køretøjer med eftermonteret

partikelfilter hos synsvirksomheder

§ 27.

Ejeren eller brugeren af et tungt køretøj, der ønsker

registrering af partikelfilter på køretøjet, fremviser køretøjet og skal

medbringe dokumentation, jf. § 8, for, at kravene i § 4 eller § 5 er

opfyldt.

Stk. 2.

Synsvirksomheder, som i forbindelse med syn konstaterer, at

et tungt køretøj har et eftermonteret partikelfilter ved

fremlæggelse af tro og loveerklæring, jf. § 8, som overholder

kravene i denne bekendt- gørelse herunder at kravet til

røggastæthed er overholdt, jf. § 8 stk. 3, skal registrere køretøjet i

det danske motorregister som havende eftermonteret partikelfilter.

-------

November-synsvejledningens fortsat gældende side 606 om den

frivillige mulighed for tunge køretøjers DMR-registrering af

principgodkendte partikelfiltre:

Eftermonteret partikelfilter (Ja/Nej)

Der vælges »Ja« for personbil M1 og varebil N1, der er

eftermonteret med partikelfilter godkendt efter den tyske ordning

eller godkendt af Færdselsstyrelsen. Se afsnit

19.02.

Der kan vælges »Ja« efter ønske fra fremstilleren for stor personbil

M2, og M3, og lastbil N2 og N3, såfremt der er eftermonteret et

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

principgodkendt partikelfilter, der er godkendt jf. afsnit

19.06

vedrørende miljøzonekontrol ved syn.

Når der vælges »Ja« til Eftermonteret partikelfilter, skal der også

under 14.02.3.1. TEKNISK OPL, vælges »Ja« til Partikelfilter.

I forbindelse med tunge køretøjer, hvor miljøzonemærket og

partikelfilteret er fjernet, skal man være opmærksom på også at

fjerne alle afkrydsningerne vedrørende partikelfilter (både fabriks-

og eftermonterede partikelfilter) i DMR.

VOSAK Side 619

Partikelfilter (Ja/Nej)

Der vælges »Ja« for personbil og varebil, der er forsynet med

dieselmotor og partikelfilter, både

a) hvis partikelfilteret opfylder kravene til fabriksmonteret

partikelfilter i teksten herunder,

b) hvis partikelfilteret opfylder kravene i afsnit

19.09

eftermonteret »originalt« partikelfilter, og

c) hvis partikelfilteret opfylder kravene i afsnit 19.09 om

eftermonteret partikelfilter, godkendt efter den tyske ordning eller

godkendt af Færdselsstyrelsen.

Hvis partikelfilteret ikke opfylder en af de tre muligheder, skal der

vælges »Nej«.

Hvis bilen har fabriksmonteret partikelfilter jf. a), skal det

dokumenteres på én af følgende måder, at bilen har et

partikeludslip, der ikke overstiger 0,005 g/km eller 0,01

g/kWh:

• Det fremgår allerede af bilens registreringsattest, at den har

partikelfilter (for brugt bil i forbindelse med syn, hvor der er

ændringer i de tekniske data).

• Erklæring fra bilfabrikanten eller dennes repræsentant.

• Data-erklæring med afkrydsning i rubrikken hertil.

• Typegodkendelse, hvoraf det fremgår, at bilmodellen kan leveres

med partikelfilter (for brugt bil).

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

• CoC-dokument, hvoraf det fremgår, at bilen har et lavere

partikeludslip end 0,005 g/km (findes i CoC-dokumentets rubrik 48).

• Udenlandsk registreringsattest, hvoraf fremgår, at bilen har et

partikeludslip, der ikke overstiger 0,005 g/km.

• Tysk registreringsattest med angivelse af Stufe PM 4 eller Stufe

PM 5. I alle tilfælde skal partikelfilteret fortsat være til stede.

Hvis bilen har eftermonteret partikelfilter jf. b) og c), skal der tillige

vælges »Ja« ved »Eftermonteret partikelfilter« under

14.02.3.1.

KØRETØJ, hvis bilen opfylder kravene vedrørende eftermonteret

partikelfilter i afsnit

19.09.

Undertegnede ser frem til en udtalelse fra ministeriet.

Venlig hilsen

Niels Rask

Formand BilsynsBranchen.

Telefon:

70 26 09 88

Mobil:

40 41 09 88

[email protected]

www.bilsynsbranchen.dk

Trafikcenter Allè 16

4200 Slagelse

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Direktionssekretariatet <[email protected]>

18. februar 2020 12:50

[email protected]; [email protected]

Viktor Myglegård Andersen (VMYA); Miljøogenergi

Sv: Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer 2019-

20525 (MFVM Id nr.: 4814732) (BDK ID: 1519862)

Til Miljø- og Fødevareministeriet

Banedanmark har modtaget høringen af 16. januar 2020 vedrørende udkast til lovforslag om digital

håndhævelse af miljøzoner.

Vi skal for god ordens skyld oplyse, at Banedanmark ikke har nogen bemærkninger til høringen.

Jeg beklager den sene tilbagemelding.

Med venlig hilsen

Viktor Myglegård Andersen

Studentermedhjælper

Banedanmark

Direktionssekretariatet

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

M: +45 21583374

Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om vores persondatapolitik på banedanmark.dk.

Hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger til os, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på borger. dk eller virk.dk.

Fra:

Lars Hald <[email protected]>

Sendt:

16. januar 2020 12:28

Cc:

Lars Hald <[email protected]>; Katja Asmussen <[email protected]>; Sagsstyringsenheden

<[email protected]>; Christian Lange Fogh <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer 2019-20525

(MFVM Id nr.: 4814732)

Til alle høringsparter

Vedhæftet er:



Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende digital

håndhævelse af miljøzoner

Høringsbrev

Høringsliste

Miljø- og Fødevareministeriet skal bede om bemærkninger til udkastet

senest

13. februar 2020.

For nærmere information om høringen, afgivelse af høringssvar og

lovforslaget henvises der til vedhæftede høringsbrev og udkast til lovforslag.

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Med venlig hilsen

Lars Hald

Erhvervsregulering | Miljø

+ 45 22 35 13 65 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

www.mfvm.dk

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

16. januar 2020 13:11

'Lars Hald'

SV: Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer 2019-

20525 (MFVM Id nr.: 4814732)

Kære Lars Hald

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi

oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Lars Hald <[email protected]>

Sendt:

16. januar 2020 12:28

Cc:

Lars Hald <[email protected]>; Katja Asmussen <[email protected]>; Sagsstyringsenheden

<[email protected]>; Christian Lange Fogh <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer 2019-20525 (MFVM

Id nr.: 4814732)

Til alle høringsparter

Vedhæftet er:



Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende digital håndhævelse

af miljøzoner

Høringsbrev

Høringsliste

Miljø- og Fødevareministeriet skal bede om bemærkninger til udkastet

senest 13. februar

2020.

For nærmere information om høringen, afgivelse af høringssvar og lovforslaget henvises der

til vedhæftede høringsbrev og udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

Lars Hald

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Erhvervsregulering | Miljø

+ 45 22 35 13 65 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

www.mfvm.dk

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Isabella Leandri-Hansen <[email protected]>

12. februar 2020 09:56

[email protected]

DSBPOST [DSB]; [email protected]

SV: Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer 2019-

20525 (MFVM Id nr.: 4814732)

Til Miljø- og Fødevareministeriet,

Tak for hørings muligheden. DSB har ingen bemærkninger til høringen.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen,

Isabella Leandri-Hansen

Direktionsassistent

Koncernsekretariatet, Telegade 2 B 2, 1, 2630 Taastrup,

Tlf. 24689692, E-mail

[email protected]

Fra:

Lars Hald <[email protected]>

Sendt:

16. januar 2020 12:28

Cc:

Lars Hald <[email protected]>; Katja Asmussen <[email protected]>; Sagsstyringsenheden

<[email protected]>; Christian Lange Fogh <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner, jr. nummer 2019-20525 (MFVM

Id nr.: 4814732)

Til alle høringsparter

Vedhæftet er:



Udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende digital håndhævelse

af miljøzoner

Høringsbrev

Høringsliste

Miljø- og Fødevareministeriet skal bede om bemærkninger til udkastet

senest 13. februar

2020.

For nærmere information om høringen, afgivelse af høringssvar og lovforslaget henvises der

til vedhæftede høringsbrev og udkast til lovforslag.

L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Med venlig hilsen

Lars Hald

Erhvervsregulering | Miljø

+ 45 22 35 13 65 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]