Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 170 Bilag 1
Offentligt
2177690_0001.png
Høringsnotat
Erhvervsregulering
J.nr. 2019-20525
Ref. clf/lahal/kaasm
Den 3. marts 2020
Høringsnotat over lovforslag om digital håndhævelse af miljøzoner inklusiv
ministerielle svar
Lovforslaget er udarbejdet i forlængelse af den tidligere vedtagne skærpelse af miljøzoner, jf. lov nr.
590 af 13. maj 2019 med henblik på at stramme håndhævelsen. Det foreslås konkret, at
kontrolordningen digitaliseres og automatises. Efter høringen medtages en ændring af
ikrafttrædelse for trinkrav 2, som fremrykkes seks måneder.
Lovforslaget har været i høring fra den 16. januar 2020 til den 13. februar 2020. Der er modtaget 16
høringssvar fra:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Purefi
Rådet for Grøn Omstilling
Københavns Kommune
BilsynsBranchen
Dansk PersonTransport
Dansk Bilbrancheråd
De Danske Bilimportører
Dansk Transport og Logistisk
Dansk Industri
-
-
-
-
-
-
-
Frie Danske Lastbilvognmænd
Forende Danske Motorejere
Branche Organisationen for Den
Danske Vejgodstransport
Trafikselskaberne
Autocamper Gruppen
Datatilsynet
EasyPark
Følgende høringsparter havde ingen bemærkninger:
- Banedanmark
- DA, Dansk Arbejdsgiverforening
- DSB
Ministerielle høringssvar:
- Færdselsstyrelsen
Ud over de ændringer af lovforslaget, som høringen har givet anledning til, er der foretaget
lovtekniske rettelser af lovforslaget. Der kan komme yderligere tilretninger som følge af
Justitsministeriets lovtekniske bemærkninger.
Samtlige høringssvar er vedlagt i deres fulde længde og er ligeledes lagt på høringsportalen. Miljø-
og Fødevareministeriet skal indledningsvis takke alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.
Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:
1. Digital håndhævelse af miljøzonerne, herunder regulering efter registreringsdato
2. Fritagelse for partikelfilterkrav for Euronorm V og EEV køretøjer, herunder samme
problematik for Euro VI/6
3. Betinget objektive ansvar
4. Bødeforlæggets størrelse, advarsel, indfasningsperiode mv.
5. Digital håndhævelse af miljøzonerne - udenlandske køretøjer
6. Oplysninger i det digitale motorregister (DMR) og registrering i synshaller
7. Dispensationer, specialkøretøjer og andre tekniske elementer
8. Øvrige elementer i miljøzonen
–
data, personbiler, nulemissionszoner mv.
 L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2177690_0002.png
1) Digital håndhævelse af miljøzonerne, herunder regulering efter
registreringsdato
Dansk PersonTransport, Dansk bilbrancheråd, De Danske bilimportører, DTL, DI, ITD
Trafikselskaberne, Rådet for Grøn Omstilling og Københavns Kommune
anfører en overordnet
tilfredshed med, at håndhævelsen af miljøzonerne automatiseres og digitaliseres. Endvidere
refererer enkelte brancheorganisationer til tidligere høringssvar, og at euronormer bør fastholdes
som udgangspunktet for miljøkravene i miljøzoner i stedet for datokrav.
Herudover opfordrer
Frie Danske Lastvognmænd
til, at al kontrol med Euronormer kun skal
foregå efter de faktiske registrerede motordata.
Danske bilimportører
ønsker klargørelse af,
hvorvidt miljøzonekravene via køretøjernes registreringsnummer udskydes indtil køretøjernes
Euronorm faktisk kan fastslås digitalt via registrerings nummer.
Rådet for Grøn Omstilling
peger på, at det er velkendt fra anden lovgivning bl.a. den årlige bilafgift
at regulere efter registreringsåret.
Dansk bilbrancheråd
bifalder, at digitaliseringen afbøder evt. konsekvenser ved implementering af
typegodkendelsesforordningen (858/2018) 1. september 2020, da fabriksnye køretøjer ikke
længere står til at skulle via en synshal eller på anden måde anskaffe et fysisk miljøzonemærke.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
Miljø og Fødevareministeriet noterer sig den generelle tilfredshed med overgangen til et digitalt
kontrolsystem og noterer endvidere, at håndhævelsen af miljøzonereglerne skal styrkes gennem
digitaliseringen. Digitaliseringen nødvendiggør et sikkert registreringsgrundlag. Her er det
vurderingen, at første registreringsdato er den mest sikre oplysning i det danske motorregister.
Se endvidere afsnit 6 om DMR.
2) Fritagelse for partikelfilterkrav for Euronorm V og EEV, herunder samme
problematik for Euro VI/6
Dansk PersonTransport, Dansk bilbrancheråd, De Danske bilimportører, DTL, DI, ITD
Trafikselskaberne
kvitterer for fritagelsen for Euro V og EEV køretøjer. Ved lov nr. 590 af 13. maj
2019 var alle tunge køretøjer indregistreret før 1. oktober 2009 omfattet af partikelfilterkravet, hvis
disse køretøjer skulle ind i miljøzonerne. I lovforslaget lægges der op til en lovændring, hvor alle
Euronorm V og EEV køretøjer uanset indregistreringsdato sidestilles, således at Euronorm V og
EEV køretøjer indregistreret før skæringsdatoen d. 1. oktober 2009 først skal have monteret
partikelfilter ved trin 2, den 1. juli 2022 (som ændres til 1. januar 2021, jf. nedenfor). En række af
brancheorganisationerne udtrykker bekymring for, at stramningen ved trin 2 af miljøzonerne pr. 1.
juli 2022 giver samme problematik som ved overgangen til trin 1, hvor ejere af Euronorm VI
køretøjer vil blive ramt af stramningerne ulige. Dette skyldes, at der ved trin 2-stramingen forsat er
lagt op til, at miljøzonekravene reguleres ved indregistreringsdato og ikke Euronorm.
FDM
gør opmærksom på, at samme problematik gør sig gældende for varebiler og finder, at det
også for varebiler bør være køretøjets Euronorm, der er den reelle afgørende faktor for at opfylde
krav i miljøzonen.
Purefi og RGO
udtrykker kritik af fritagelsen og den deraf følgende lempelse. De påpeger, at der
allerede er vognmænd med en Euro V solgt før 1. oktober 2009, som har eftermonteret
partikelfiltre og som nu ved at have gået forrest bliver stillet ulige i konkurrencen med de
 L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2177690_0003.png
vognmænd, som ikke har eftermonteret partikelfiltre på deres Euro V/EEV indregistreret før 1.
oktober 2009.
Purefi
noterer, at trinkravene og skæringsdatoen understøtter en let overgang til de nye krav, da
køretøjerne derved trinvist skal have partikelfilter. Endvidere anfører Purefi, at lempelen ultimativt
kan føre til lukning af virksomheden og mindre udbud af partikelfiltermontører. Purefi foreslår, at
trinkravene fremrykkes fra 1. juli 2022 til at gælde fra 1. juli 2021.
Rådet for Grøn Omstilling
påpeger, at formålet med miljøzoner er, at Euro IV og V skal have
partikelfilter så hurtigt som muligt. De er forundrede over, at regeringen ønsker at fritage 900
lastbiler og busser fra reglerne og opfordrer regeringen til helt at droppe fritagelsen.
Københavns Kommune
erklærer sig enig i ligebehandlingsprincippet af Euro V-køretøjerne, men
er bekymrede over konsekvensen for luftkvaliteten og påpeger, at der for de omfattede køretøjer
burde stilles krav om SCRT-filtre, der renser røgen for både partikler og NOx.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
Miljø- og Fødevareministeriet noterer, at nye Euro 6/VI dieselkøretøjer, både varebiler, lastbiler og
busser har en kombination af partikelfilter og SCR, der både fjerner kvælstofoxider (NOx) og
partikler. Når kravene i miljøzoner er fuldt indfaset, er der som udgangspunkt kun adgang til
køretøjer med en registreringsdato, der flugter med denne norm. I fortolkning af data fra DMR kan
der således både ses på om køretøjet er registreret som Euro VI for tunge køretøjer og Euro 5 for
varebiler, eller om der er registreret oplysninger om farbiksmonteret partikelfilter. Begge dele vil
give adgang til miljøzonerne, efter trin 2 træder i kraft.
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig, at fritagelsen for Euronorm V og EEV køretøjer
kritiseres for at lempe reglerne. Af hensyn til sikring af renere luft i byerne, men samtidig imødese
behovet for ligebehandling ændres reglerne på baggrund af høringssvarene og et politisk ønske om
at sikre den miljømæssige balance ved at fremrykke trinkrav 2 for tunge køretøjer til 1. januar 2022
(i stedet for 1. juli 2022). Desuden ændres skæringsdatoen i trinkrav 2 til, at alle tunge køretøjer
skal være indregistreret første gang 1. januar 2015 eller derefter (tidligere var skæringsdatoen 1.
januar 2014). Dermed omfattes Euro V køretøjer indregistreret i perioden 1. januar 2014 til 1.
januar 2015 af partikelfilterkravet. Dette er de køretøjer, som er solgt på dispensation.
Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke samme problematik ved overgangen til øvrige trinkrav i
reglerne.
Med Euronorm VI fastsættes grænseværdier til partikeludledning for tunge dieseldrevne køretøjer
så lavt, at køretøjerne har fabriksmonterede partikelfiltre for at opfylde kravet. Derfor kan
Euronorm VI køretøjer indregistreret før trin 2 skæringsdatoen den 1. januar 2015 køre i
miljøzonerne uden yderligere tiltag. Intentionen er, at senest pr. 1. januar 2022 skal alle tunge
køretøjer have partikelfilter i en miljøzone uanset Euronorm. Har et Euronorm VI køretøj
indregistreret før 1. januar 2015 undtagelsesvist ikke et fabriksmonteret partikelfilter, da kan dette
køretøj ikke køre i miljøzonen, før køretøjet får eftermonteret et partikelfilter. Miljø- og
Fødevareministeriet finder på den baggrund ikke, at den samme problematik gør sig gældende ved
overgang til trin 2 kravet.
Nyere varebiler har i hovedreglen et effektivt partikelfilter fra fabrikken allerede fra Euronorm 5,
som følge af de skærpede emissionsgrænseværdier for partikler ved typegodkendelsen. Med
partikelfilterafgiften for varebiler er der krav om, at eftermonterede partikelfiltre skal have en
renseeffektivitet på 30-50 %. Miljøzonekravene lægger sig op ad disse regler af hensyn til nationalt
ens krav. Således vil eftermontering af partikelfiltre til varebiler betyde, at bilejeren ikke skal betale
partikelfilterafgiften og give adgang til miljøzoner.
 L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2177690_0004.png
Høringssvarene giver ikke anledning til yderligere ændringer af lovforslaget.
3) Betinget objektivt ansvar
DI, DTL, Dansk Bilbrancheråd, ITD og FDM:
Ytrer bekymring for, at bøder udstedes til ejeren af
køretøjet og ikke føreren. Dette skyldes bl.a., at det vil medføre, at der kan opstå problemer ved
udlejningskøretøjer og ved leasing aftaler, hvor der kan opstå uoverensstemmelser i forhold til,
hvem der laver lovovertrædelsen, og hvem der ejer bilen. Problemet kan opstå i tilfælde, hvor
føreren ikke betinger sig ansvaret for overtrædelsen, og ejeren af køretøjet derved de facto vil blive
pålagt bøden. Dette vurderes at ville føre til forøgede administrationsomkostninger for
udlejningsselskaber mm.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
Der er normalt et virksomhedsansvar efter miljøbeskyttelsesloven. Der gælder i dag et rent
objektivt ansvar for ejeren af køretøjet, hvis et køretøj (Euronorm I-III) stoppes i miljøzonen uden
partikelfilter eller dispensation. Således er det i dag altid ejeren af køretøjet, som pålægges
sanktion for manglende partikelfilter, og chaufføren pålægges alene sanktion for manglende
miljøzonemærke.
Lovforslaget vil på baggrund af de indkomne høringssvar blive præciseret i forhold til, hvad der vil
gælde for udlejede og leasede køretøjer. Det er dog Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det
er en problemstilling, som er et privatretligt anliggende mellem de kontraherende parter.
4) Bødeforlæggets størrelse, advarsel, karensperiode mv.
ITD og Dansk Bilbrancheråd
støtter 24 timers karensperiode.
Dansk Bilbrancheråd
finder det
uklart beskrevet, hvorvidt karensperioden gælder inden for fortløbende 24 timer, eller inden for
samme døgn, og opfordrer til, at dette defineres tydeligt.
FDM og ITD
anfører vigtigheden af, at
information omkring lovovertrædelsen sendes hurtigt og effektivt. Dette gøres for at minimere
risikoen for, at et køretøj laver en gentagende lovovertrædelse uden at være bevidst om lovbruddet.
Dansk PersonTransport, Dansk Bilbrancheråd og ITD
anfører tilfredshed med den foreslåede
ordning, hvor der sendes oplysning om overtrædelsen i stedet for et administrativt bødeforlæg i en
indfasningsperiode. Dette vil give en passende mulighed for, at det digitale håndhævningssystem
fungerer efter hensigten.
Dansk Bilbrancheråd
opfordrer til, at advarslen ændres til at gælde alle
førstegangstilfælde, da det ikke længere er muligt at konstatere, om køretøjet opfylder
miljøzonekravene ved det fysiske miljøzonemærke i forruden.
Størrelsen på bødeforlægget kommenteres af
DI,
som støtter, at bødeniveauet nedsættes til 12.500
kr. Det anføres samtidigt, at bøden dog stadig er omkostningsfuld i forhold til overtrædelser af
færdselsloven.
ITD
noterer, at bødetakster ikke stiger som følge af overgang til administrative
bødeforlæg, og at der ikke sker skærpelser ved gentagelsestilfælde. Ved gentagelsestilfælde
bemærkes det, at overtrædelser kan ske i samme køretøj, men med forskellige førere.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
Bødeniveauet i lovforslagets foreslåede ordning er sat i forhold til det nuværende bødeniveau på
15.000 kr. til ejeren af en lastbil eller bus og set i forhold til den gennemsnitlige pris for montering
af et partikelfilter på 50.000 kr. sammenholdt med miljøeffekten.
Lovforslaget ændres ift. bødeniveau i tilfælde, hvor en fører vedkender sig ansvaret og dermed
erklærer sig rede til at betale bøden. I tilfælde, hvor en fører vedkender sig ansvaret, nedsættes
bødeniveauet til 5.000,- kr. til personen, som vedkender sig ansvaret. I tilfælde, hvor ingen
 L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2177690_0005.png
vedkender sig ansvaret, er ansvarssubjektet uændret og bødeniveauet fastholdes på 12.500,- kr. til
køretøjsejeren for lastbiler og busser.
Lovforslaget ændres, således at bestemmelserne om administrative bødeforelæg først træder i kraft
den 1. oktober 2020. Hermed foreslås en lovbestemt indfasningsperioden på tre måneder, hvor
køretøjets ejer bliver oplyst om reglerne
–
også i tilfælde hvor samme køretøj bliver fotograferet
flere gange i perioden. Den 1. oktober 2020, når reglerne om administrative bødeforlæg træder i
kraft, vil Miljøstyrelsen påbegynde udstedelse af administrative bødeforelæg. Indfasningsperioden
vil således være en overgangsordning for kameraernes indførsel og opsætning, og en meddelelse til
køretøjsejeren vil være en oplysning om reglernes indhold. Det skal dog her bemærkes, at politiet
stadig vil have mulighed for at stoppe et køretøj og udstede et bødeforlæg ved en konstateret
overtrædelse også i perioden fra 1. juli til 1. oktober 2020 efter de gældende regler. Så
indfasningsperioden vil kun gælde, hvor køretøjet er taget af den automatiske kontrol, og det er
dermed ikke en udsættelse af ikrafttrædelsesdatoen.
I gentagelsestilfælde foreslås det, at bødeniveauet ikke stiger. Det har derfor ikke betydning, hvem
der er føreren eller ejeren. Desuden bemærkes det, at det afgørende er, hvem der er ejeren, da det
som den klare hovedregel er ejeren, som er ansvarssubjektet, medmindre en anden vedkender sig
ansvaret.
Det vil være ejerens ansvar at sikre, at køretøjet opfylder kravene. Men for en fører (og ejeren) er
det nemt at finde oplysningerne i DMR om køretøjets første registerringsdato. Via SKAT's
hjemmeside
1
kan køretøjet slås op ved hjælp af enten nummerpladen, stelnummer eller køretøjsid.
Ministeriet deler opfattelsen af, at karensperioden bør beskrives nærmere i lovbemærkningerne og
det vil blive præciseret til at være 24 timer fortløbende. Der skal således gå mindst 24 timer mellem
to observationer, før det giver anledning til to bødeforelæg.
Ministeriet deler opfattelsen af vigtigheden af hurtig information om lovovertrædelse, og
Miljøstyrelsen vil i hvert tilfælde hurtigst muligt sende den pågældende køretøjsejer det
administrative bødeforlæg. I samme henseende bemærkes dog, at uvidenhed om reglerne ikke
fritager for ansvar.
Høringssvarene giver ikke yderligere anledning til ændringer af lovforslaget.
5) Digitalhåndhævelse af miljøzonerne - udenlandske køretøjer
Dansk PersonTransport, DI og ITD
anfører bekymring for ensartet håndhævelse af miljøzonerne
for danske og udenlandske køretøjer. En sikret ensartet kontrol er afgørende for parterne. Dansk
PersonTransport foreslår, at kravet om udenlandske transportvirksomheders registrering af
oplysninger om dokumentation for et fabriksmonteret eller eftermonteret partikelfilter tilføjes det
register, der er ved at blive oprettet som konsekvens af den tværpolitiske Aftale om Vejtransport fra
15. januar 2020. Dette vil reducere omkostningerne for håndhævelsen, samtidig med at flere
køretøjer vil blive kontrolleret.
ITD
opfordrer til, at regelændringerne fremgår og kommunikeres klart og tydeligt til udenlandske
tranport- og logistiskvirksomheder. ITD nævner konkret en problematik i lovforslaget på side 10,
hvor det nævnes, at det vil være op til det enkelte land, hvor køretøjet er registret, om der skal
udleveres oplysninger om kørertøjets ejer/bruger. ITD finder dette bekymrende, da det før har vist
sig at være udfordrende at få udleveret disse oplysninger. En løsning på dette kunne ifølge ITD
være, at der påbegyndes et tværgående samarbejde i EU.
1
https://motorregister.skat.dk/dmr-front/dmr.portal?_nfpb=true&_nfpb=true&_pageLabel=vis_koeretoej_side&_nfls=false
 L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2177690_0006.png
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
Reglerne vil blive kommunikeret i god tid til danske og udenlandske transport- og
logistikvirksomheder. Miljøstyrelsen vil stå for en informationskampagne omkring reglerne i så
god tid, som det er muligt.
Miljø- og Fødevareministeriet er klar over udfordringen med visse landes køretøjsoplysninger. Der
arbejdes på EU-niveau angående dette i forbindelse med bl.a. systemet Eucaris. Desværre er dette
system endnu ikke tilgængeligt, og det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår dette er fuldt
tilgængeligt. Indtil da vil den bedste løsning blive søgt, så danske og udenlandske virksomheder
stilles ens i konkurrencen og i forhold til den automatiske kontrol, hvilket kan være med udvidet
mulighed for registreringskrav til udenlandske køretøjer. Det skal i øvrigt bemærkes, at det er
hensigten at bede om oplysninger om eftermonteret partikelfilter i forbindelse med, at
udenlandske køretøjer registrerer sig.
Miljø- og Fødevareministeriet har for så vidt angår Dansk PersonTransports bemærkning
indhentet bidrag fra Transport- og Boligministeriet, som svarer følgende:
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik den 15. januar 2020 Aftale om Vejtransport.
Aftalen er et udtryk for regeringens ønske om at sikre ordnede lønforhold på
erhvervskørselsområdet. Det følger bl.a. af aftalen, at udenlandske transportvirksomheder skal
anmelde deres kørsler, så de danske myndigheder har mulighed for at kontrollere, om
virksomhederne overholder de danske krav om aflønning. Registeret har ikke til formål at give et
overblik over udenlandske køretøjers overholdelse af kravene om partikelfilter.
6) Oplysninger i det digitale motorregister (DMR) og registrering i synshaller
Dansk PersonTransport, Dansk Bilbrancheråd, DI, ITD
udtrykker bekymring for, at data i det
digitale motorregistrer i nogle tilfælde ikke er fuldstændigt. Fejl kan opstå ift., om køretøjet har
monteret partikelfilter eller ej. Denne datafejl kan føre til uberettigede bøder. Dette kan føre til
øgede administrationsomkostninger for virksomhederne. Høringsparterne opfordrer til, at man
sikrer sig en hurtig og effektiv opdatering af det digitale motorregistrer. DI anfører det som
værende afgørende, at der etableres et effektivt samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Sund og Bælt
Holding A/S om håndtering af bøder udstedt pga. fejl i DMR.
DTL og DI
fremhæver ligeledes, at synsvirksomhederne har en vigtig opgave med at foretage
korrekt registrering af eftermonterede partikelfiltre i DMR.
Autocampergruppen gør opmærksom på, at lovbemærkningerne bør være tydeligere i forhold til,
om autocampere er omfattet af miljøzonereglerne eller ej
–
set i forhold til om de defineres som en
personbil eller bus.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
Ministeriet er klar over, at der kan være usikkerheder i DMR. Netop derfor anvendes første
registreringsdato som krav, da det er vurderet, at den oplysning som altovervejende hovedregel er
korrekt og mere sikker end køretøjets Euronorm. Tilsvarende kan der være usikkerhed om
registrering af fabriksmonterede og eftermonterede partikelfiltre. For Euro VI lastbiler og busser
og Euro 5 varebiler antages at være fabriksmonteret partikelfilter. Miljø- og Fødevareministeriet vil
være i løbende dialog med Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen om at sikre de bedst mulige data i
DMR.
 L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2177690_0007.png
Fejl skal minimeres, særligt når det gælder administrative bødeforlæg. Det er dog Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at det også er køretøjsejerens ansvar, at oplysningerne er korrekte,
og at dette relativt enkelt kan kontrolleres.
I forhold til Euronorm V og EEV køretøjer registreret før 1. oktober 2009, da opfordres den enkelte
ejer til at kontrollere dette i DMR for sine køretøjer. Det er samtidigt et opmærksomhedspunkt,
som ministeriet og Miljøstyrelsen har. Dette gælder også i forhold til generelt at sikre, at der er god
information om reglerne, herunder muligheden for og adgangen til at få rettet oplysninger i DMR,
hvis ejeren eller brugeren konstatere fejl i de tekniske data, der er noteret om et givet køretøj.
Der forventes et tæt samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Sund & Bælt Holding A/S generelt og
særligt vedr. rigtigheden af oplysningerne, som bliver brugt. I den henseende forventes det, at hvis
en køretøjsejer uberettiget er blevet tilsendt et administrativt bødeforlæg, at dette køretøj bliver
registreret i systemet som værende ’lovligt’.
Dieseldrevne autocampere på over 3,5 tons med mere end 9 siddepladser er omfattet, da disse
sidestilles med en bus. Miljø- og Fødevareministeriet vil sikre, at data i DMR anvendes korrekt. Det
kan i øvrigt bemærkes, at meget få autocampere har 9 siddepladser eller mere.
7) Dispensationer, specialkøretøjer og andre tekniske elementer
Københavns Kommune
gør opmærksom på, at teknik- og miljøforvaltningen i kommunen har
vurderet, at der mindst skal bruges 13 fastmonterede kameraer for at sikre en nogenlunde dækning
af ind- og udfaldsveje. Yderligere gør kommunen opmærksom på, at skiltedesign skal foreligge
senest 1. april 2020.
DTL
anfører bekymring vedr. specialkøretøjer og opfordrer til undtagelse af disse. Specialkøretøjer
kører markant færre kilometer om året end almindelig transportkøretøjer. Dette giver
specialkøretøjerne en lang levetid på 20 år eller mere, hvilket giver ejeren af specialkøretøjet store
økonomisk udgifter ved løbende at skulle leve op til miljøzonekravene. Disse løbende opdateringer
af køretøjet har dog ingen betydelig miljøeffekt, fordit køretøjerne kører få kilometer. Derfor mener
DTL, at specialkøretøjer skal fritages.
Trafikselskaberne
bakker op om, at der laves en dispensationspraksis, der muliggør, at busser, der
planlagt skal udskiftes inden for nærmest fremtid, fritages for miljøzonekrav. Uden en sådan
dispensationspraksis vil trafikselskaberne være tvunget til at opdatere køretøjer, der hurtigt
herefter vil blive udfaset igen.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
Københavns Kommunes oplysninger tages til efterretning. Høringssvaret giver anledning til en
ændring af lovforslaget, idet der ønskes skabt sikker hjemmel til, at en kommune kan tilkøbe ekstra
kameraer i tilfælde, hvor den enkelte kommune ønsker et højere håndhævelsestryk og bedre
kontrol ved at dække flere ind- og udfaldsveje.
Som i dag vil det være muligt i visse tilfælde at opnå dispensation fra partikelfilterkravet. En
generel fritagelse ønskes ikke, da der er meget stor spredning i feltet af specialkøretøjer. Nogle er
standard opbygninger med høj anvendelse i miljøzonerne, fx skraldebiler, mens andre er unikke
køretøjer, der kun meget sjældent kommer i miljøzonerne.
Høringssvaret giver ikke anledning til yderligere ændring af lovforslaget.
8) Øvrige elementer i miljøzonen
–
data, personbiler, nulemissionszoner mv.
 L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2177690_0008.png
Purefi
opfordrer til at omfatte mobile generatorer og dieseldrevne arbejdsmaskiner af reglerne.
Københavns Kommune og Rådet for Grøn Omstilling
opfordrer yderligere til, at alle personbiler
omfattes af miljøzonekraverne eventuelt i forbindelse med trin 2 kravene i 2022.
Københavns
Kommune
opfordrer yderligere til, at der skabes mulighed for at indføre nulemissionszoner og
nulemissionsbaner i miljøzonerne.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
Personbiler eller arbejdsmaskiner omfattes ikke på nuværende tidspunkt. Det samme gælder
muligheden for at skabe nulemissionszoner.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer.
Datatilsynet:
Høringsparten bemærker, at enhver behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse
med de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder
principperne om dataminimering og opbevaringsbegrænsning.
Det er ikke klart for høringsparten, om de billeder, der tages af køretøjernes nummerplader, tillige
omfatter personer, som f.eks. fører og evt. passagerer. I givet fald går høringsparten ud fra, at
eventuelle billeder af passagerer vil blive sløret. Dette bør efter høringspartens opfattelse
præciseres i lovbemærkningerne.
Høringsparten henleder opmærksomheden på, at det bør overvejes, om der ønskes fastsat
nationale regler efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, eller om behandlingen af
personoplysninger alene skal ske efter behandlingsreglerne i databeskyttelsesforordningen og i
databeskyttelsesloven.
Høringsparten bemærker, at det ikke fremgår, hvorfor oplysningerne i køretøjsdatabasen
opbevares i en 5 års-periode, hvilket bør præciseres. Det er endvidere ikke klart, om der vil blive
opbevaret oplysninger i køretøjsdatabasen i 5 år, uanset at oplysningerne efter bemærkningerne til
§ 17 a burde være slettet inden for en periode på op til 60 dage.
Høringsparten peger desuden på reglerne om de registreredes rettigheder, herunder den
dataansvarliges oplysningspligt, og på reglerne om databeskyttelse gennem design og overførelse af
personoplysninger til tredjelande.
Høringsparten bemærker herudover, at forskellige begreber, regelhenvisninger m.v. bør ændres.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
Miljø og Fødeministeriet samt Transport- og Boligministeriet tager Datatilsynets bemærkninger til
efterretning og retter til og præciserer, hvor Datatilsynet har ønsket dette. Det bemærkes i den
forbindelse, at beskrivelsen af dataansvaret og lovforslagets forhold til tv-overvågningsloven i
bemærkningerne til lovforslaget er blevet udvidet i forhold til den version, der har været i høring.
Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at de retningslinjer om opbevaring af
oplysninger, der beskrives i lovbemærkningerne, opfylder databeskyttelsesforordningens
principper om dataminimering og opbevaringsbegrænsning.
Billeder af køretøjernes nummerplader vil kunne omfatte billeder af personer i køretøjet. ANPR-
systemet vil automatisk sløre evt. billeder af fører eller passagerer, som måtte være kommet med
 L 170 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2177690_0009.png
på billedet. Det vil ikke være muligt at genskabe et evt. billede af fører eller passagerer. Dette
præciseres i lovforslagets bemærkninger.
Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nationale
særregler om behandling af personoplysninger i relation til miljøzoneordningen. Det præciseres i
lovforslagets bemærkninger, at lovforslagets § 17 a, stk. 1-3 til lov om Sund og Bælt Holding A/S og
§ 15 e, stk. 2, til Miljøbeskyttelsesloven, vil udgøre specifikke bestemmelser om anvendelsen af
databeskyttelsesforordningen.
For så vidt angår opbevaring af oplysninger i køretøjsdatabasen i 5 år, tilføjes det i lovforslagets
bemærkninger, at opbevaringsperioden er fastsat efter, i hvor lang tid et køretøj må antages at
kunne blive genkendt af systemet. Hvis køretøjsejeren anskaffer sig et nyt køretøj, er oplysningerne
i køretøjsdatabasen således ikke længere relevante.
Det vil være to forskellige typer af data, der gemmes efter henholdsvis lovforslagets § 17 a, stk. 2, og
lovforslagets § 17 a, stk. 4, (køretøjsdatabasen). Køretøjsdatabasen indeholder teknisk data, der gør
det muligt at læse en nummerplade. Billeder af nummerplader og oversigtsbilleder af køretøjer,
som skal kontrolleres for, om køretøjerne må være i miljøzonerne, gemmes i op til 60 dage, eller
indtil en evt. sag om overtrædelse af reglerne er afsluttet. Det præciseres i lovbemærkningerne, at
billeder af nummerplader ikke gemmes i køretøjsdatabasen.
Det bemærkes endvidere, at det administrative sagsbehandlingssystem, som Sund og Bælt Holding
A/S vil udvikle, vil opfylde de krav, som stilles i databeskyttelsesforordningens bestemmelse om
databeskyttelse gennem design. Dette tilføjes i lovforslagets bemærkninger.
EasyPark:
Høringsparten erklærer sig enig i intentionen om at bruge ny teknologi, såsom ANPR
(nummerpladeskanning) til håndtering af vejtrafik, i dette tilfælde miljøzoner, samt bemærker, at
når der opbygges et sådant system med nummerpladeskanning til kontrol af miljøzoner, skabes der
i realiteten også et system, som ville kunne bruges til opkrævning af (periodebaserede) vejafgifter,
hvis/når en sådan model vil blive besluttet politisk.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
Høringssvaret vedrører Sund & Bælt Holding A/S og Transport- og Boligministeriet, som svarer
følgende:
Indholdet af høringssvaret vedrører ikke forhold, der relaterer sig til den foreslåede regulering i
forbindelse med implementering af miljøzoner. Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til
ændringer i lovforslaget.
Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen har en række kommentarer til de regler, der vedrører de tekniske krav til
køretøjerne.
Miljø- og Fødevareministeriets svar:
Miljø og Fødeministeriet noterer sig, at Færdselsstyrelsens høringssvar primært retter sig mod
lovbestemmelser, der allerede er gældende ret. Ministeriet vil indgå i en nærmere dialog med
Færdselsstyrelsen i forbindelse med revision af den tekniske bekendtgørelse, som skal træde i kraft
1. juli 2020. Høringssvaret har givet anledning til enkelte præciseringer i lovbemærkningerne.