Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 169 Bilag 3
Offentligt
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Forlængelse
af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19)
(L 169)
Af
Beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af…
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 13 h, stk. 1,
ændres »9. juni 2020« til: »8. juli 2020«.
[Konsekvensændring som følge af forlængelse af suspensionsperioden til og med den 8. juli 2020]
2)
Den under
nr. 1
foreslåede
§ 13 h, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 2, og en
ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter §
13 f, stk. 12, kunne forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 på
grund af covid-19.«
[Konsekvensændring som følge af, at suspensionsperioden forlænges til og med den 8. juli 2020 og
præcisering af, i hvilken periode 12-månedersperioden kan forlænges som følge af covid-19]
3)
Den under
nr. 1
foreslåede
§ 13 h, stk. 3,
udgår.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Lovteknisk rettelse, således at § 13 h, stk. 3, flyttes til § 2]
Til § 2
4)
I
§ 2
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, hvor kommunen forud for ikrafttræden efter stk. 1 har
truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er
effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er
grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.«
[Lovteknisk korrektion på baggrund af ændringen, jf. § 1, nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at perioden, hvor en person, som ansøger om hjælp, ikke er omfattet af arbejdskravet på 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, forlænges med en måned,
således at perioden vil være fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at suspensionsperioden forlænges til og med den 8. juli
2020.
 L 169 - 2019-20 - Bilag 3: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 2
Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår, at for så vidt angår
ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, og hvor
hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses en ægtefælle for
ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a,
når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 3, nr. 2, i loven fremgår, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller
begge ægtefæller er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 11, og
hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§ 22-25, anses en ægtefælle for
ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a og
efter reglerne i integrationsloven, når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven fremgår, at en ugift modtager af uddannelses- eller
kontanthjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte
sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når den
pågældende ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder.
Efter den gældende regel i § 13 f, stk. 12, 1. og 2. pkt., i loven, sker opgørelsen af arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, for hver ægtefælle for sig. Perioden på de
seneste 12 sammenhængende kalendermåneder, inden for hvilken en ægtefælle eller ugift person skal
dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde forlænges med perioder, hvor en ægtefælle eller en ugift
person ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, og hvor den pågældende således ikke har
haft reel mulighed for at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 1.
Endvidere vil perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf.
§ 13, stk. 7, i loven, medføre forlængelse af den periode på de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken
der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 2. Der vil her kunne
anvendes samme afgrænsning, som gælder efter lovens § 13, stk. 7, hvorefter en modtager af hjælp ikke har
pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, i det omfang der under fravær efter
bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet
barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til
pasning af alvorligt sygt barn, medfører ligeledes forlængelse af den periode på de seneste 12
kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f,
stk. 12, nr. 3. I disse situationer vil en modtager af hjælp ikke have pligt til at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder.
Perioden, hvor den pågældende har aftjent værnepligt, medfører endvidere forlængelse af den periode på
de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 4.
Perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har
kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. § 13 f stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik,
medfører endvidere forlængelse af den periode på de seneste 12 kalendermåneder, inden for hvilken der skal
dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 12, nr. 5. Der forudsættes her anvendt
samme afgrænsning som ved undtagelsesbestemmelsen i lovens § 13 f, stk. 9, om den personkreds, der ikke
 L 169 - 2019-20 - Bilag 3: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
vil blive omfattet af den nye regel. Heri indgår bl.a. en vurdering af personens aktuelle arbejdsevne, men
ikke om det er realistisk, at den pågældende kan finde arbejde.
Perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller
opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor
den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende
udnytter sine arbejdsmuligheder medfører endvidere forlængelse af den periode på de seneste 12
kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f,
stk. 12, nr. 6.
Det foreslås i § 13 h, stk. 2, i loven, at perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f,
stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse
af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, vil kunne forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020
til og med den 8. juli 2020 på grund af covid-19.
Baggrunden for forslaget til ændring af § 13 h, stk. 2, er dels at perioden forlænges fra den 9. juni 2020 til
og med den 8. juli 2020, dels at der er behov for en præcisering af, at det alene er personer, der ikke er
omfattet af en forlængelsesgrund efter § 13 f, stk. 12, i dele eller hele perioden fra og med den 9. marts 2020
til og med den 8. juli 2020, der vil være omfattet af forlængelsesgrunden i § 13 h, stk. 2. Samtidigt har der
været behov for at præcisere, at forlængelsesperioden højst kan ske i perioden fra og med den 9. marts til og
med den 8. juli 2020, det vil sige, at forlængelsen af perioden højst kan udgøre 4 måneder.
I den periode, hvor personen ikke vil skulle udnytte sine arbejdsmuligheder i suspensionsperioden på grund
af covid-19, kan det være svært for en person at finde arbejde i en situation, hvor arbejdsgiverne mere
overvejer at afskedige medarbejdere end at ansætte nye medarbejdere. Der er derfor behov for, at 12-
månedersperioden, hvori arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde skal opfyldes, vil kunne
forlænges.
Forslaget indebærer, at ud over de gældende 6 grunde, der kan forlænge den periode på de seneste 12
kalendermåneder, inden for hvilken der skal dokumenteres 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f,
stk. 12, i loven, vil perioden på 12 kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt,
kunne blive forlænget med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 grundet covid-
19 for personer, der er omfattet af arbejdskravet på 225 timer. Det gælder både for personer, hvis hjælp
skulle have været nedsat eller bortfaldet, som følge af at de ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder i perioden fra og med den 9. marts
2020 til og med den 8. juli 2020 og for personer, hvis hjælp ikke skulle nedsættes eller bortfalde i perioden
fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020.
For personer, der inden den 9. marts 2020 er omfattet af 225-timersreglen, og hvis hjælp skulle have været
nedsat eller bortfaldet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, vil hjælpen ikke
skulle nedsættes eller bortfalde i denne periode. Hjælpen vil først skulle nedsættes eller bortfalde, når
forlængelsen af 12-månedersperioden inden for hvilken arbejdskravet skal opfyldes, er udløbet.
For en person, hvis hjælp f.eks. skulle bortfalde den 1. april 2020, vil hjælpen således først bortfalde den 1.
august 2020. En person, som har været omfattet af en anden forlængelsesgrund i § 13 f, stk. 12, i dele af
perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, vil ligeledes få forlænget 12-
månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal opfyldes med den resterende del af perioden. Hvis
forlængelsen f.eks. ophørte den 9. maj 2020, fordi personen ikke længere var syg, vil pågældende således få
forlænget 12-månedersperioden, dels med den periode, som pågældende har været syg, jf. § 13 f, stk. 12, nr.
1, dels med perioden fra og med den 10. maj 2020 til og med den 8. juli 2020 efter forslaget til § 13 h, stk. 2.
En person, som er på barsel og dermed omfattet af forlængelsesreglen i § 13 f, stk. 12, nr. 2, frem til den 1.
september 2020, vil ikke få forlænget 12-månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal opfyldes,
med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020, idet personen alene kan være
 L 169 - 2019-20 - Bilag 3: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
2178447_0004.png
omfattet af én forlængelsesgrund, og personen i hele perioden vil være omfattet af § 13 f, stk. 12, nr. 2.
Personen vil dermed ikke skulle opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 12
kalendermåneder.
For øvrige personer, som er omfattet af 225-timersreglen, vil der ske en forlængelse af 12-
månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, med perioden fra og med den 9. marts
2020 til og med den 8. juli 2020 som følge af covid-19.
Administrationen af den foreslåede bestemmelse i § 13 h, stk. 2, i loven, vil skulle følge de tilsvarende
principper, som allerede er gældende ved forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i loven.
Det betyder, at personen alene kan være omfattet af én forlængelsesgrund ad gangen. Bemyndigelsen i § 13
f, stk. 17, til at fastsætte nærmere regler om bl.a. kommunernes pligt til at sende varslingsbreve vil blive
udnyttet til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v.
af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp,
hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen i forhold til bl.a. varslingsbreve,
breve vedrørende udsættelse af dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af, at hjælpen ikke
skal nedsættes eller bortfalde i perioden fra den 9. marts til den 8. juli 2020 samt, at 12-månedersperioden,
inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til
og med den 8. juli 2020.
I forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil forlængelsen af 225-timersreglen
med § 13 h ikke medføre ændringer i de oplysninger, som behandles i forhold til § 13 f.
Samlede økonomiske konsekvenser for forlængelse af perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med
den 8. juli 2020
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 15.700 personer, der får udskudt tidspunktet for,
hvornår de reduceres i ydelse som følge af 225-timersreglen.
Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre umiddelbare offentlige merudgifter på i
alt 55,5 mio. kr. i 2020 og 47,6 mio. kr. i 2021 før skat, tilbageløb og adfærd.
Når der tages højde for skat, tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at svække de offentlige finanser
svarende til 39,3 mio. kr. i 2020 og 32,3 mio. kr. i 2021. Det er skønnet, at forslaget vil medføre en
midlertidig reduktion af beskæftigelsen på ca. 100 fuldtidspersoner over perioden.
Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering og administration samt et ændret provenu fra
skat og tilbageløb.
De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses og hjemrejseydelse og
overgangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret adfærd, skønnes at udgøre ca. 61,6 mio. kr. i
2020 og 52,7 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, jf. tabel 1.
De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre 0,9 mio. kr. i 2020 og 0,7 mio. kr. i 2021.
Endeligt skønnes der at være administrative udgifter for kommunerne på ca. 1,5 mio. kr. i 2020, som følge af
at kommunerne skal ændre varslingen for og eventuelt høringen af de borgere, der kan blive reduceret for
følge af 225-timersreglen efter den 9. marts 2020.
De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget til lovforslaget skal forhandles med
de kommunale parter. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende 2020 bliver indarbejdet på
lov om tillægsbevilling for 2020.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af
ændringsforslaget til lovforslaget, mio. kr.
(2020-pl.)
2020
2021
2022
2023
 L 169 - 2019-20 - Bilag 3: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
2178447_0005.png
I alt statslige udgifter
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd
Heraf til selvforsørgelses og hjemrejseydelse og
overgangsydelse, inkl. adfærd
Heraf aktiveringsudgifter
I alt kommunale udgifter
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd
Heraf til selvforsørgelses og hjemrejseydelse og
overgangsydelse, inkl. adfærd
Heraf til aktiveringsudgifter
Heraf administration
I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb)
I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb)
12,6
9,2
2,0
1,2
0,2
51,4
36,6
7,7
4,9
0,7
1,5
64,0
39,3
10,7
7,8
1,7
1,0
0,2
42,8
31,4
6,7
4,2
0,5
0,0
53,4
32,3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Anm: Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke nødvendigvis.
Til nr. 3
§ 13 h, stk. 2,
udgår. Bestemmelsen flyttes i stedet til § 2 af lovtekniske hensyn.
Til nr. 4
I § 2 indsættes et nyt
stk. 3,
om, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, hvor kommunen forud for
ikrafttræden efter forslaget til stk. 1 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter §
13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er gennemført, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig
skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af
forlængelsen af 12-månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for ikrafttræden efter forslaget til stk. 1 om,
at pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt
arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § §13 f, 13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og
med 9. marts 2020 til og med 8. juli 2020, men som endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle
tilbagekalde afgørelsen. Kommunen skal samtidigt skriftligt orientere personen om, at denne vil få udskudt
datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf.
forslaget til § 13 h, stk. 2. Kommunen vil endvidere, som efter de gældende regler i bekendtgørelse om
 L 169 - 2019-20 - Bilag 3: Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge
af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår hjælpen herefter forventes af skulle nedsættes
eller bortfalde, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette tidspunkt.
Der er tale om et lovteknisk hensyn, således at forslaget til stk. 3 træder i kraft samtidigt med nærværende
forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.