Tusind tak for ordet, og må jeg ikke bare starte med den sidste del af lovforslaget først ved at gøre, som også flere af mine kollegaer har gjort, nemlig her fra Folketingets talerstol at udtrykke den største respekt og den største tak til de mange medarbejdere, der er ude i vores butikker i detailhandelen i de her dage. Vi ved godt, at I er i frontlinjen, og at det føles utrygt, men I gør det alligevel, og I er med til at holde hjulene i gang og holde Danmark kørende – så kæmpekæmpestor tak til jer.
En del af det her lovforslag går ud på at begrænse smittespredningen af coronavirus, og vi ved, at dagene op til og også under påsken traditionelt er nogle af de største handelsdage, vi har. Og jo, det er rigtigt, at der plejer at være påskefrokoster i påsken, og det er der ikke i år, men så er vi så tilsvarende mange, der ikke skal holde påskefrokoster og ikke skal til påskefrokoster, men som stadig væk bare hver især skal have noget at spise, og derfor vil der stadig væk være et tryk på vores handelsvarer og dagligvarebutikker. Det betyder alt andet lige, at mange mennesker vil være samlet i butikkerne på en gang, og det vil også øge smitterisikoen for covid-19, men den smitterisiko kan vi godt begrænse, og derfor mener jeg også, at vi skal gøre det.
Det er jo derfor, at regeringen fremlægger den her model i dag, hvor dagligvarebutikker, der ellers ikke må holde åbent på lukkedage, får mulighed for at holde åbent skærtorsdag og første påskedag i tidsrummet fra kl. 10.00 til kl. 17.00. På den måde er vi med til at udvide rummet, hvori folk kan handle, så vi forhåbentlig ikke klumper os sammen i butikkerne. Og jeg vil gerne gentage hr. Bent Bøgsteds opfordring til os alle sammen om at huske at bruge de tidsrum, hvor der er åbent, og sprede handelen ud på de åbne timer, der er, så godt vi kan det.
Jeg er glad for, at det faktisk er lykkedes at lave en balanceret model, hvor man ikke tager alle fire lukkedage i påsken, men tager to af dem; man tager et afgrænset tidsrum. Og på den måde har man bragt det derhen, hvor der faktisk her er en model, hvor den samlede dagligvarebranche på tværs af alle de forskellige holdninger, der helt naturligt er til lukkeloven, alligevel kan bakke op om det, og hvor også Landdistrikternes Fællesråd på trods af velkendte synspunkter, som jeg i øvrigt deler, om lukkelovens betydning for de mindre handelsdrivende i vores samfund udeomkring i Danmark alligevel godt kan se, at der her er fundet en fornuftig balance.
Med det lovforslag, som vi har med at gøre her, bliver det så foreslået, at jeg som erhvervsminister får bemyndigelse til at fastsætte regler, der fraviger fra de begrænsninger, der er i den lov, sådan at den aftalte model kan gennemføres her inden påske. Og jeg vil gerne sige til fru Mona Juul, som foreslår, at solnedgangsklausulen på loven skal rykkes frem: Hvis udvalget vælger at dele det op, kan man overveje at gøre det; jeg vil bare sige, at det kun er min hensigt at bruge den på de to påskedage her. Så på den måde skulle der ikke være problemer med at imødekomme det, men måske heller ikke engang det samme behov – det er i hvert fald hermed sagt fra Folketingets talerstol.
Omkring den anden del af lovforslaget vil jeg sige, at vi jo står i en helt ekstraordinær situation lige nu; vi står i en alvorlig krise, hvor mange virksomheders eksistens faktisk reelt er truet. Derfor er det afgørende, at vi hjælper hinanden med, at der bliver frigivet tid, at der bliver frigivet kompetencer ude i virksomhederne, så de kan koncentrere sig om at håndtere de udfordringer, der følger af corona. Og der er et samlet erhvervsliv, der har gjort opmærksom på, at der hverken i epidemiloven eller i den nuværende selskabs- og regnskabslovgivning er de tilstrækkelige muligheder for at tage højde for en helt ekstraordinær situation, som vi har med corona.
Regeringen lytter selvfølgelig til den meget klare appel, der er kommet fra erhvervslivet, som vi godt ved har ekstraordinært travlt lige nu. Og med det lovforslag, vi behandler i dag, foreslår vi derfor, at erhvervsministeren får mulighed for og bemyndigelse til at dispensere fra visse regler på regnskabs- og selskabsområdet til gavn for vores erhvervsliv i den her særlige situation. Jeg vil bl.a. udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at fristen for indsendelse af årsrapporter på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets områder udskydes, og jeg forventer, når loven bliver vedtaget, at kunne udskyde det med 3 måneder.
I den sammenhæng vil jeg gerne bakke op om det, hr. Torsten Schack Pedersen sagde omkring revisorerne. For sandheden er jo, at vi med den her udskydelse ikke alene frigiver tid og kompetencer i virksomhederne, men også at vi forhåbentlig frigiver nogle mennesker, der knokler med årsrapporter i øvrigt, nemlig vores revisorer, som vi i høj grad har brug for kan bruge kræfter på de støtteordninger, som regeringen, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst hele Folketinget jo i de her dage ruller ud i hele landet. Så det er en meget relevant betragtning, som Venstre har fremført omkring revisorerne.
Til sidst vil jeg bare sige tak for den pæne modtagelse af lovforslaget, og selv om det er en hastebehandling og det hele går stærkt, vil jeg bare kvittere for det gode samarbejde i erhvervsordførerkredsen, og jeg ser frem til at kunne drøfte videre med udvalget, hvor jeg selvfølgelig vil være behjælpelig med, at det ønskede ændringsforslag fra SF og Enhedslisten om at opdele lovforslaget kan tilgå udvalget til den videre behandling.