Mange tak. Jeg vil gerne starte med en lidt mere generel betragtning om udformningen af det her lovforslag, som vi behandler i dag, for jeg må faktisk indrømme, at jeg trak en del på smilebåndet, da jeg læste fremsættelsestalen.
Derfor foretog jeg det, som jeg vil tillade mig at kalde en gangtur. Jeg gik hen ad gangen og spurgte gode kolleger og medarbejdere: Hvad handler det her om? Jeg bad dem læse fremsættelsestalen igennem. Og jeg kan forsikre ministeren for, at det førte til nogle gode grin, for formuleringerne i fremsættelsestalen og bemærkningerne i øvrigt er jo fuldstændig uforståelige, synes jeg. De er skrevet i et kancellisprog af værste skuffe, som bedst karakteriseres som sort snak. Så jeg har faktisk været ude i lidt af et detektivarbejde for at finde ud af, hvad der rent faktisk er op og ned i den her sag.
Direktivet om en proportionalitetstest, som dette lovforslag bl.a. implementerer, blev oprindelig forelagt Europaudvalget af erhvervsministeren. Det er måske også derfor, at det ved første øjekast forekom mig at være en fremmed fugl på uddannelses- og forskningsområdet, og her må jeg tilstå, at der hjalp fremsættelsestalen og bemærkningerne til lovforslaget ikke ligefrem med en forklaring på, hvorfor implementeringen af proportionalitetstestdirektivet var faldet i mit lod som Venstres uddannelses- og forskningsordfører. Men efter gennemlæsningen af erhvervsministerens samlenotat til Europaudvalget forud for ministerrådsmødet tilbage i 2017 kom jeg det en smule nærmere.
Formålet med lovforslaget er nemlig rigtig godt. Anerkendelsesdirektivet er jo for længst implementeret i dansk lov, og det giver EU-borgere, der arbejder i regulerede erhverv, såsom læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, apotekere, mulighed for at arbejde i andre EU-lande, hvis de er godkendt til at udføre deres virke i hjemlandet. Det styrker dermed den frie bevægelighed, som jo er en af de allervigtigste hjørnesten i EU-samarbejdet. I forbindelse med ændringen af anerkendelsesdirektivet i 2013 er der vedtaget en EU-forordning om proceduren for udstedelsen af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af advarselsordningen. Implementeringen af anerkendelsesdirektivet i dansk ret har ikke været tilstrækkelig, for så vidt angår visse af direktivets bestemmelser om klageadgang, hvilket man med dette lovforslag får rettet op på.
Så er der implementeringen af direktivet om proportionalitetstest, som er det andet ben. Formålet er her at sikre et velfungerende indre marked for tjenesteydelser ved at undgå uhensigtsmæssige nationale særregler inden for de regulerede erhverv, som anerkendelsesdirektivet refererer til. Det er også rigtig godt.
Anerkendelsesdirektivet betyder naturligvis ikke, at de enkelte medlemslande ikke selv må regulere deres egne erhverv, men det fastslår, at nationale krav, der begrænser adgangen til et erhverv eller udførelsen heraf, til indehavere af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer skal være: 1) ikke diskriminerende, 2) begrundet i alment tvingende hensyn og 3) proportionelle. Anerkendelsesdirektivet forpligter således allerede medlemslandene til at vurdere proportionaliteten af reguleringen af erhverv, så kravene ikke overstiger, hvad der er nødvendigt. Der har på tværs af EU-landene været en meget forskelligartet måde at forstå de tre principper i anerkendelsesdirektivet på, og derfor har man udarbejdet direktivet om proportionalitetstest. Direktivet introducerer altså en fælles ramme for, hvordan nationale myndigheder godtgør, at regeludkast er begrundet i alment tvingende hensyn og er proportionelle.
For at opsummere styrker lovforslaget både den frie bevægelighed, en strømlining af dette hjørne af det indre marked og dermed gennemsigtighed og ro omkring, at der er styr på forbrugerbeskyttelsen. Og det bakker Venstre naturligvis op om. Der er dog én ting, som jeg her gerne vil nævne, og det er, at ministeren i bemærkningerne – og det forstod jeg – har sat kryds i den kasse, hvoraf det fremgår, at vi med lovforslaget her overimplementerer EU-direktivet i dansk ret. Og det vil jeg rigtig gerne spørge ministeren hvad betyder. Jeg har ikke kunnet finde svarene i bemærkningerne. Hvad betyder det, at vi med lovforslaget her lægger op til en overimplementering? Hvis ikke ministeren kan svare på det i dag, er det i hvert fald noget, som vi fra Venstres side vil spørge om undervejs i udvalgsbehandlingen.
Afslutningsvis vil jeg dog gerne knytte nogle – hvad kan man sige – lidt mere alvorlige bemærkninger til udformningen af lovforslaget. Jeg synes, det er noget sjusk, forstået på den måde, at man ingenlunde har gjort sig umage med at forklare indholdet i et sprog, der kan forstås af helt almindelige mennesker. Særlig fremsættelsestalen bør altså være tilgængelig og forståelig, også for folketingsmedlemmer. Det her emmer lidt for meget, synes jeg, af en ekspeditionsøvelse og af, at man har sagt: Nå ja, det er bare en implementering af noget EU-teknik.
Men jeg er til gengæld lidt nervøs og bange for, at den tilgang til EU-stoffet, som – indrømmet – kan være kompliceret, risikerer at udmunde i en ufortjent EU-lede, fordi det forekommer ugennemsigtigt. (Første næstformand (Karen Ellemann): Så er taletiden langt overskredet!). Og det er jo en skam, når der er tale om et lovforslag, der skal implementere EU-lovgivning, der rent faktisk styrker gennemsigtigheden og ensartetheden. Mange tak.