Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 167:

Forslag til lov om ændring af lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer. (Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv samt klageadgang i sager om erhvervspas og ved udsendelse af advarsler).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 31.03.2020).

Så vidt jeg kan se, er de fleste ordførere allerede til stede. Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi her behandler, gennemfører proportionalitetstestdirektivet i dansk ret. Dermed fastsættes en forpligtelse for offentlige myndigheder til at foretage en proportionalitetsvurdering af regler, der begrænser adgangen til at udøve et lovreguleret erhverv. Vurderingen skal foretages, inden reglerne udstedes.

Lovregulerede erhverv er de erhverv, hvor der stilles krav om bestemte kvalifikationer for at kunne få adgang til at udøve erhvervet. I Danmark stilles der krav til en persons uddannelse og kvalifikationer for at kunne fungere som f.eks. læge, sygeplejerske eller lærer i folkeskolen. Kravene har til hensigt at sikre borgernes sikkerhed, sundhed og forbrugerbeskyttelsen.

Med proportionalitetstestdirektivet fastsættes der en analytisk proportionalitetsramme, som medlemsstaterne skal anvende forud for vedtagelsen af ny eller ændret regulering i forhold til adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv. Det betyder altså ikke, at vi ikke længere selv kan bestemme, hvad der kræves for at blive eksempelvis læge eller sygeplejerske. Det synes jeg bare er vigtigt at fastslå, for der er jo flere, som i høringssvarene har udtrykt bekymring i forhold til lovforslaget, fordi reguleringen af kravene på sundhedsområdet bør være et nationalt anliggende. Derfor er det vigtigt at sige, at hverken lovforslaget eller direktivet, som bliver implementeret, kommer til at ændre reguleringen af erhvervene i Danmark. Det vil fortsat være vores egen beslutning, om der skal stilles højere krav til at måtte kalde sig sygeplejerske i Danmark end i Polen eller Frankrig. Men direktivet sørger for, at der foregår en ensartet proportionalitetsvurdering af reguleringen af erhvervene i medlemslandene. Det vil gøre det mere gennemsigtigt, og det mener vi sådan set er ganske fornuftigt.

Lovforslaget følger endvidere op på implementeringen af anerkendelsesdirektivet fra 2015. Europa-Kommissionen har anført, at Danmarks implementering af direktivets regler om klageadgang ikke er tilstrækkelige. Derfor foreslås det med lovforslaget, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om klageadgang i sager om udstedelse af erhvervspas og i sager, hvor der udstedes en advarsel om en navngiven erhvervsudøver. Reglerne om, hvornår der udstedes en advarsel, ændres ikke, men retten til at klage over advarsler gøres tydeligere.

Samlet set er det en lidt teknisk omgang, men en fornuftig implementering af EU-lovgivning, som sikrer mere gennemsigtighed. Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, Danmarks Liberale Parti, og det er fru Ulla Tørnæs. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil gerne starte med en lidt mere generel betragtning om udformningen af det her lovforslag, som vi behandler i dag, for jeg må faktisk indrømme, at jeg trak en del på smilebåndet, da jeg læste fremsættelsestalen.

Derfor foretog jeg det, som jeg vil tillade mig at kalde en gangtur. Jeg gik hen ad gangen og spurgte gode kolleger og medarbejdere: Hvad handler det her om? Jeg bad dem læse fremsættelsestalen igennem. Og jeg kan forsikre ministeren for, at det førte til nogle gode grin, for formuleringerne i fremsættelsestalen og bemærkningerne i øvrigt er jo fuldstændig uforståelige, synes jeg. De er skrevet i et kancellisprog af værste skuffe, som bedst karakteriseres som sort snak. Så jeg har faktisk været ude i lidt af et detektivarbejde for at finde ud af, hvad der rent faktisk er op og ned i den her sag.

Direktivet om en proportionalitetstest, som dette lovforslag bl.a. implementerer, blev oprindelig forelagt Europaudvalget af erhvervsministeren. Det er måske også derfor, at det ved første øjekast forekom mig at være en fremmed fugl på uddannelses- og forskningsområdet, og her må jeg tilstå, at der hjalp fremsættelsestalen og bemærkningerne til lovforslaget ikke ligefrem med en forklaring på, hvorfor implementeringen af proportionalitetstestdirektivet var faldet i mit lod som Venstres uddannelses- og forskningsordfører. Men efter gennemlæsningen af erhvervsministerens samlenotat til Europaudvalget forud for ministerrådsmødet tilbage i 2017 kom jeg det en smule nærmere.

Formålet med lovforslaget er nemlig rigtig godt. Anerkendelsesdirektivet er jo for længst implementeret i dansk lov, og det giver EU-borgere, der arbejder i regulerede erhverv, såsom læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, apotekere, mulighed for at arbejde i andre EU-lande, hvis de er godkendt til at udføre deres virke i hjemlandet. Det styrker dermed den frie bevægelighed, som jo er en af de allervigtigste hjørnesten i EU-samarbejdet. I forbindelse med ændringen af anerkendelsesdirektivet i 2013 er der vedtaget en EU-forordning om proceduren for udstedelsen af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af advarselsordningen. Implementeringen af anerkendelsesdirektivet i dansk ret har ikke været tilstrækkelig, for så vidt angår visse af direktivets bestemmelser om klageadgang, hvilket man med dette lovforslag får rettet op på.

Så er der implementeringen af direktivet om proportionalitetstest, som er det andet ben. Formålet er her at sikre et velfungerende indre marked for tjenesteydelser ved at undgå uhensigtsmæssige nationale særregler inden for de regulerede erhverv, som anerkendelsesdirektivet refererer til. Det er også rigtig godt.

Anerkendelsesdirektivet betyder naturligvis ikke, at de enkelte medlemslande ikke selv må regulere deres egne erhverv, men det fastslår, at nationale krav, der begrænser adgangen til et erhverv eller udførelsen heraf, til indehavere af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer skal være: 1) ikke diskriminerende, 2) begrundet i alment tvingende hensyn og 3) proportionelle. Anerkendelsesdirektivet forpligter således allerede medlemslandene til at vurdere proportionaliteten af reguleringen af erhverv, så kravene ikke overstiger, hvad der er nødvendigt. Der har på tværs af EU-landene været en meget forskelligartet måde at forstå de tre principper i anerkendelsesdirektivet på, og derfor har man udarbejdet direktivet om proportionalitetstest. Direktivet introducerer altså en fælles ramme for, hvordan nationale myndigheder godtgør, at regeludkast er begrundet i alment tvingende hensyn og er proportionelle.

For at opsummere styrker lovforslaget både den frie bevægelighed, en strømlining af dette hjørne af det indre marked og dermed gennemsigtighed og ro omkring, at der er styr på forbrugerbeskyttelsen. Og det bakker Venstre naturligvis op om. Der er dog én ting, som jeg her gerne vil nævne, og det er, at ministeren i bemærkningerne – og det forstod jeg – har sat kryds i den kasse, hvoraf det fremgår, at vi med lovforslaget her overimplementerer EU-direktivet i dansk ret. Og det vil jeg rigtig gerne spørge ministeren hvad betyder. Jeg har ikke kunnet finde svarene i bemærkningerne. Hvad betyder det, at vi med lovforslaget her lægger op til en overimplementering? Hvis ikke ministeren kan svare på det i dag, er det i hvert fald noget, som vi fra Venstres side vil spørge om undervejs i udvalgsbehandlingen.

Afslutningsvis vil jeg dog gerne knytte nogle – hvad kan man sige – lidt mere alvorlige bemærkninger til udformningen af lovforslaget. Jeg synes, det er noget sjusk, forstået på den måde, at man ingenlunde har gjort sig umage med at forklare indholdet i et sprog, der kan forstås af helt almindelige mennesker. Særlig fremsættelsestalen bør altså være tilgængelig og forståelig, også for folketingsmedlemmer. Det her emmer lidt for meget, synes jeg, af en ekspeditionsøvelse og af, at man har sagt: Nå ja, det er bare en implementering af noget EU-teknik.

Men jeg er til gengæld lidt nervøs og bange for, at den tilgang til EU-stoffet, som – indrømmet – kan være kompliceret, risikerer at udmunde i en ufortjent EU-lede, fordi det forekommer ugennemsigtigt. (Første næstformand (Karen Ellemann): Så er taletiden langt overskredet!). Og det er jo en skam, når der er tale om et lovforslag, der skal implementere EU-lovgivning, der rent faktisk styrker gennemsigtigheden og ensartetheden. Mange tak.

Tak til ordføreren. Taletiden blev en del overskredet, men forsøget på at gøre lovforslaget oplysende er dog anerkendt, kan jeg se på de øvrige ordførere.

Der er ikke korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er helt rart at have en sag, der for en gangs skyld ikke er coronarelateret. At det så er et forslag om et EU-direktiv, som de foregående ordførere også har nævnt ikke er specielt læsbart, og som det er temmelig svært at gennemskue den konkrete effekt af, skal ikke mindske den glæde. Jeg ser også frem til, at vi inden så længe kommer videre med mange af de dagsordener, som vi på det her område har liggende at vente: læreruddannelse, pædagoguddannelse, basisbevillinger og meget mere. Det ser jeg frem til.

Direktivet sætter nogle rammer for proceduren, når der indføres eller justeres på regler om lovregulerede erhverv som læge og sygeplejerske, og som der står, og som det også har været nævnt før:

Med proportionalitetstestdirektivet fastsættes der en analytisk proportionalitetsramme, som medlemsstaterne skal anvende forud for vedtagelsen af ny eller ændret regulering i forhold til adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv.

Det håber jeg alle forstod.

Jeg bliver nødt til at sige, at inden vi i DF kan tage endelig stilling til lovforslaget, har vi brug for at få klarhed over, hvad det helt lavpraktisk vil betyde i forhold vores muligheder for at lave nationale regler for f.eks. læger og sygeplejersker. For noget af det, det handler om, er, at der kan være en konflikt mellem den fri bevægelighed og de særlige regler, som vi kan have brug for at have herhjemme. Så det har vi brug for at få klarhed over. Det er også noget af det, der problematiseres i høringssvar fra Lægeforeningen, FOA og FH. Vi skal altså have afklaret, hvordan det sikres, at det på sundhedsområdet kan fastholdes, at reguleringen er et nationalt anliggende, og det har jeg en forventning om at ministeren svarer på lidt senere. Og hvis det ikke lige kommer, må vi jo tage det i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er fra Radikale Venstre. Det er fru Katrine Robsøe. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest tak til hr. Kasper Sand Kjær for at gennemgå loven, men også tusind tak til fru Ulla Tørnæs for detektivarbejdet. Jeg må i hvert fald også sige, at det her skulle læses nogle gange, før det var forståeligt, og derfor tror jeg også, at flere af os har haft talt med ministeren om det, også inden i dag, for at få opklaring af, hvad der var op og ned i det her. Og det er selvfølgelig en ærgerlig start på en lovbehandling.

Når det så er sagt, er der jo her tale om en lovgivning, der gør det nemmere at gennemskue kravene for de lovregulerede erhverv i de forskellige EU-lande. Og jeg hæfter mig også ved, at det her – i hvert fald hvis jeg har forstået det rigtigt, og det må ministeren jo også gerne bekræfte – ingen indvirkning har på, om Danmark selv kan bestemme, hvilke krav vi har til de her erhverv, men at det handler om, at det bliver mere gennemskueligt at se, hvilke krav der stilles. Det kan vi selvfølgelig kun bakke op om fra radikal side. Og det var det.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er fra SF, og det er fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også starte med at sige, at jeg også synes, det ved første og måske også andet øjekast var svært at gennemskue, hvad det her lovforslag gik ud på. Og man kan også sige, at det er en lille smule ironisk, at et lovforslag, der sikrer mere gennemsigtighed, var så svært at regne ud. Ikke desto mindre bakker vi op om lovforslaget. Vi synes, det er en god implementering af det her direktiv. Og vi er også glade for, at der med lovforslaget ikke kan slækkes på kravene til vores sundhedspersonale i Danmark, for i SF synes vi ikke, at hensynet til den fri bevægelighed må svække sikkerheden for ordentlige faglige kvalifikationer. Men det gør det jo heldigvis ikke, så det er vi glade for, og vi bakker op.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Mai Villadsen. Værsgo.

Tak for det. Dengang jeg blev valgt til Folketinget for snart 1 år siden – det var vel i sommers – fandt jeg ud af, at der findes en måske lille skare i befolkningen, som en gang imellem råber højt om, at vi politikere ikke ved, hvad vi taler om. Det synes jeg bestemt ikke de har ret i, men da jeg læste det her lovforslag, kom jeg også til at tænke: Skal jeg nu stå i salen og tale om noget, jeg ikke aner noget som helst om? Så jeg måtte på detektivarbejde ligesom flere her i salen og har nu efter også kyndig rådgivning fra EU-folk nogenlunde forstået, hvad kan man sige, humlen i lovforslaget.

For det her lovforslag vil jo medføre, at der, hver gang der skal vedtages ny lovgivning, som regulerer krav til forskellige erhverv, af hensyn til det indre marked skal foretages en vurdering af, om indgrebet står mål med skadevirkningen for markedet. Man indlægger altså et hensyn til markedet i forbindelse med udarbejdelsen af den her lovgivning, og det er jo også derfor, at der er flere i høringssvarene, som er bekymrede for, hvad den her lovgivning kommer til at betyde; det er bl.a. Apotekerforeningen og Lægeforeningen. Det er også derfor, at der var en ret stor debat, kunne jeg læse mig til, tilbage i 2017, da det her forslag var oppe i Europaudvalget, eller da der var et forslag til vedtagelse i EU, som der skulle gives mandat til.

For på den ene side er det jo meget fornuftigt, at man strømliner kravet til produkter, så forbrugere kan forvente, hvad de får. Men vi skal jo også altid passe på både rettigheder for arbejdstagere og på vores velfærdssamfund. Det er jo rigtig vigtigt. Vi må altså ikke, mener jeg, gå på kompromis med kvaliteten af vores velfærd, bare fordi vi skal strømline.

Derfor er det i høj grad også vigtigt for mig, at vi i løbet af det her får nogle svar på de kritiske røster, der lidt er i høringssvarene; bl.a. fra fagbevægelsen, som siger, at det er rigtig vigtigt, at der stadig skal tages højde for en hensyntagen til arbejdstagernes sikkerhed i form af relevant uddannelse. Og det bekymrer mig også, når Tandlægeforeningen siger, at de savner, at der i lovudkastet tages stilling til, om man i forbindelse med implementeringen agter at sikre, at der i proportionalitetsvurderingerne tages højde for sundhedsområdets særlige karakter.

Det kan bekymre mig lidt, fordi vi jo også tidligere har set eksempler på, at man ikke har kunnet stille særlige sprogkrav til læger i Danmark, såfremt de var uddannet i eller kom fra et EU-land. Men det har man kunnet i forhold til læger, der kom fra et land uden for EU, og vi skal jo nødig ende i en situation, hvor et lovforslag, som bør forbedre forholdene, i virkeligheden kommer til at slække på forholdene i Danmark.

Derfor stiller vi os i Enhedslisten kritiske, men spørgende til arbejdet med den her lov, og så vil vi efter en udvalgsbehandling, og efter vi har set på særlig sundhedsområdet, men også området for arbejdstagere, tage stilling til, hvordan vi vil stille os til lovforslaget. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Katarina Ammitzbøll. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag er, som det er blevet sagt tidligere, lidt kompliceret, og det var faktisk helt befriende for mig, da en så erfaren person som Ulla Tørnæs, tidligere minister og europaparlamentsmedlem, i går i gruppen sagde: Hvad menes der egentlig? Der var jeg helt lettet, for jeg tænkte: Nu er det, jeg begynder at få min prøve her som ny i Folketinget.

Det handler jo egentlig om et direktiv for at sikre, at nationale regler ikke skaber unødvendig diskrimination eller udfordringer for det indre marked, og det sikres ved de her proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv, og det er jo en fordel for det indre marked, at medlemsstaterne skal foretage de her test, før der indføres begrænsende lovgivning i forhold til professionelle kvalifikationer. Så langt, så godt.

Kommissionen har så erfaret, at der mangler klarhed over disse kriterier, som skal indgå i vurderingerne. Jeg ved ikke, om det er blevet mere klart ved det her direktiv eller formål, men essensen er vel, at der er blevet lavet de her kriterier, cirka seks stykker, og en ramme for udførelse af proportionalitetsvurderingerne.

Så i sin helhed mener vi, at direktivets formål og bekendtgørelsen er ganske nyttig, og det lægger op til en direktivnær implementering, og så er det op til medlemsstaterne at fastlægge et beskyttelsesniveau i forhold til de fremsatte mål om samfundsmæssig interesse, og hvilket reguleringsniveau der er passende, og det synes vi er positivt, og vi kan både være obs på overimplementering og forhindre det. Det er udmærket med noget medbestemmelse fra medlemslandets side, for det handler om uddannelser og erhverv. Men set i et lidt bredere perspektiv så vi også gerne, at eksisterende begrænsninger i den gensidige anerkendelse hos medlemslandene også skulle proportionalitetsvurderes, så det ikke kun drejede sig om nye tiltag eller tiltag, der revideres, men alle eksisterende tiltag. Begrænsninger i den gensidige anerkendelse af professionelle kvalifikationer bliver sådan set ikke mindre af at have eksisteret i længere tid.

Men samlet vurderet mener Konservative Folkeparti, at vi fortsætter på det niveau med at arbejde for, at begrænsninger ikke bruges i protektionistisk øjemed, og at alle begrænsninger i den gensidige anerkendelse skal proportionalitetsvurderes. Så vi bakker op om forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for ordet. Det er et meget teknisk lovforslag, vi behandler her. Lovforslaget har til formål at gennemføre et EU-direktiv om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv i dansk ret. Direktivet har til formål at fastsætte regler for proportionalitetsvurderinger med henblik på at sikre et velfungerende indre marked, samtidig med at der sikres gennemsigtighed og et højt niveau af forbrugerbeskyttelse. Med proportionalitetstestdirektivet fastsættes der en analytisk proportionalitetsramme, som medlemsstaterne skal anvende.

Her er det vigtigt at huske på, at Danmark allerede er underlagt EU-retten på dette område. Ministeren har givet udtryk for, at hvis dette lovforslag bliver vedtaget, vil det ikke føre til en forringelse af de kvalifikationer, som kræves for at udføre regulerede erhverv i Danmark, og det vil jeg gerne bede ministeren om at bekræfte.

Nye Borgerlige vil som bekendt gerne have Danmark ud af EU, men vi er samtidig realistiske og må erkende, at vi p.t. er medlem af EU, og derfor skal vi inden for rammerne af Den Europæiske Union arbejde for at sikre de bedste betingelser for Danmark og for danskerne.

Med det nærværende lovforslag ønskes mere klarhed og ensrettede rammer for anvendelsen af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer på tværs af EU-landene. i Nye Borgerlige støtter vi principielt en bedre afklaring og større gennemskuelighed i EU-lovene og i implementeringen af disse love. Større transparens i forhold til hvad EU-Domstolen lægger til grund for afgørelser, er som udgangspunkt positiv.

Så lovforslaget ser umiddelbart tilforladeligt ud, men jeg har dog et antal spørgsmål, som jeg gerne vil stille i forbindelse med udvalgsarbejdet til dette lovforslag. Og derefter vil vi i Nye Borgerlige så lægge os fast på vores stillingtagen. Tak.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet. At se det her lovforslag er jo som at møde en gammel bekendt, man ikke har set i nogle år. Der er nemlig tale om en revision af det allerførste lovforslag, jeg var ordfører på i 2015, lige efter Folketinget åbnede efter valget i 2015, og nede på mit kontor har jeg stadig væk dagsordenen for den dag hængende med de daværende medlemmers underskrifter på. Det var nemlig anerkendelsesdirektivet, vi havde fat i dengang.

Derfor kan jeg også godt forklare, hvorfor det her lovforslag ligger på forskningsministerens ressort, for det gjorde det nemlig dengang i 2015, hvor vi skulle udmønte anerkendelsesdirektivet for fem forskningsministre siden. Det er jo fantastisk, at det er gået på den her måde, og derfor er det selvfølgelig også logisk, at den her revision nu ligger inden for Forskningsministeriets område.

Det oprindelige anerkendelsesdirektiv, som vi altså inkorporerede i dansk lov i 2015, var jo rigtig fornuftig, selv om det også var tungt læsestof, fordi det netop vedrørte arbejdskraftens fri bevægelighed. Nu har der så fra Europa-Kommissionens side været rejst en kritik af, at vi har implementeret det på en måde, som man er kritisk over for, og det må vi selvfølgelig være lydhøre over for. For når det virker imod Danmark, er vi selvfølgelig meget kritiske over for, at man indfører tekniske handelshindringer ad bagvejen, og derfor skal vi selvfølgelig heller ikke gøre det selv.

Så det er et godt forslag, som løser nogle af de her spørgsmål vedrørende at lægge urimelige hindringer i vejen for visse typer af fagprofessionelle, f.eks. inden for sundhedsområdet. Og det bidrager også til at løse nogle af de problemer, der har været, i Danmark i forhold til rekruttering af sundhedspersonale, og det er også en positiv ting. Ligesom vi støttede forgængeren til det her lovforslag i 2015, bakker vi altså også op om det her i 2020. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren, og dermed er turen kommet til uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Det er jo fantastisk, at man på denne baggrund både kan dykke ned i detektivarbejde og bidrage til en føljeton. Det havde jeg måske ikke set komme, da jeg sendte det ud til jer.

Først og fremmest har det her lovforslag til formål – flere af jer har på fornem vis gennemgået det, men nu sker det også fra min og dermed fra ministerside – at gennemføre det såkaldte proportionalitetsdirektiv fra 2018. Det omhandler helt overordnet den måde, hvorpå EU's medlemsstater fastsætter regler, der begrænser adgangen til eller udøvelsen af erhverv. Det er jo et spørgsmål om, at vi har lovregulerede erhverv – 130 af dem – i Danmark. Det er f.eks. læger, kranførere, sygeplejersker, elevatormontører, advokater og lærere i folkeskolen. Proportionalitetstestdirektivet omhandler vores pligt til at sikre, at de krav, der fastsættes for at give adgang til et erhverv, er objektivt begrundet og i overensstemmelse med det EU-retlige proportionalitetsprincip. Det er op til de enkelte medlemsstater selv at foretage en vurdering af proportionaliteten af de krav, der ønskes fastsat, og det skal gøres ud fra hensyn som f.eks. sikkerhed og sundhed.

Efter Europa-Kommissionens opfattelse har der blandt medlemsstaterne imidlertid været en mangel på klarhed over de kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af proportionaliteten af krav ved lovregulerede erhverv, og det er den mangel på klarhed, som Europa-Kommissionen søger at imødegå med det her direktiv. Med direktivet fastsættes der en fælles ramme for gennemførelsen af proportionalitetsvurderingerne, og det skal understøtte, at medlemsstaterne fremover foretager de nødvendige proportionalitetsvurderinger på en ensartet måde og efter de samme kriterier. Det er væsentligt at bemærke, at hverken det her lovforslag eller det direktiv, som lovforslaget gennemfører, har til hensigt at ændre den gældende regulering af erhverv i Danmark, og Danmark vil således også fremover kunne stille relevante krav til udøvelse af erhverv, herunder f.eks. også erhverv på sundhedsområdet, som flere ordførere har spurgt til.

Med lovforslaget følges der endvidere op på implementeringen af anerkendelsesdirektivet fra 2015. Lovforslaget indeholder således også bestemmelser, der har til formål at implementere bestemmelser om visse klagemuligheder i anerkendelsesdirektivet.

Når der bliver sagt, at alt det her kan være en teknisk omgang, så har jeg meget stor respekt for, hvad man i virkeligheden hen over salen prøver at sige, nemlig at vi som lovgivere og som folketingsmedlemmer selvfølgelig skal kunne forstå, hvad vi har mellem hænderne. Derfor så også en kæmpestor tak for detektivarbejdet, Ulla, og i virkeligheden også alle jer andre, der har prøvet at dykke ned i og faktisk forstå, hvad det er, vi sidder med. Jeg synes, det modbeviser fru Maj Villadsens ord, i forhold til hvad der høres om, at vi ikke ved, hvad vi taler om. Jeg har også en meget stor respekt for den samlede ordførerkreds i dag og ihærdigheden i at forstå, hvad vi har med at gøre.

Det er ikke det samme, som at der ikke er behov for udvalgsarbejdet, som bl.a. ordføreren fra Nye Borgerlige beder om. Det synes jeg i høj grad vi skal give plads til. Jeg vil også gerne tilbyde en teknisk gennemgang, hvis der vurderes at være behov for det. Det kan sagtens være, at der er spørgsmål, også af meget teknisk karakter, som der er behov for at kunne spørge jurister til råds om.

Men jeg vil selvfølgelig også meget gerne svare på det, der bliver spurgt om her. Bl.a. bliver der spurgt om overimplementering. Det er rigtigt, at vi har krydset af, at vi overimplementerer, og det har faktisk ikke noget med proportionalitetsdelen at gøre, men det har noget med den anden del omkring klageadgangen at gøre. For da vi oprindelig vedtog det her og implementerede det i dansk lov, vedtog vi, at der, hvis en læge f.eks. har benyttet falsk dokumentation, selvfølgelig kan sendes en advarsel ud, sådan at den læge kan fratages adgangen til at virke som læge i Danmark. De advarsler har vi valgt også gælder for tredjelande, og det vil selvfølgelig sige, at klageadgangen også skal gælde for dem, og det er i det lille hjørne, overimplementeringen består. Så ja, vi overimplementerer, men i virkeligheden for, hvad jeg synes er meget fornuftigt, fortsat også at kunne advare omkring, hvis der er problemer med hensyn til tredjelandsborgere, der f.eks. virker i vores sundhedsvæsen.

Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og som sagt stiller jeg meget gerne op til spørgsmål, men jeg stiller i virkeligheden også hele systemet bag mig til rådighed for en teknisk gennemgang osv., hvis der vurderes at være behov for det. Tusind tak til jer alle sammen for bemærkninger og kommentarer.

Tak til uddannelses- og forskningsministeren. Der er blot lige en bemærkning omkring brugen af direkte tiltale til ordførerne, som er forståelig, al den stund at man finder glæde ved tilgangen til behandlingen af lovforslaget.

Der er umiddelbart en enkelt kort bemærkning til ministeren, og den er fra fru Ulla Tørnæs, Venstre. Værsgo.

Mange tak, og tak til ministeren, og ikke mindst tak for sådan lige på rede hånd at kunne redegøre for, hvor overimplementeringen finder sted. Jeg vil nu alligevel tillade mig at stille det som et skriftligt spørgsmål undervejs i udvalgsbehandlingen, for jeg kan ikke rigtig dechifrere det i de her meget, meget kompliceret skrevne bemærkninger, og det bringer mig så over til at spørge ministeren om noget. Jeg hørte måske en antydning af det, men kunne godt tænke mig sådan lige at være helt sikker på, at vi trods alt er på bølgelængde her:

Er ministeren ikke enig i, at det her godt kunne have været skrevet med en lidt mere forståelig pen, sådan at man ikke havde været nødsaget til at skulle på det detektivarbejde, som flere af os har været? Det ville på mange måder havde været hjælpsomt, og det detektivarbejde, som vi har været på, har folk uden for det her hus jo ikke de samme muligheder for. Så jeg skal bare høre, om ikke ministeren deler opfattelsen af, at det her godt kunne have været skrevet bedre af lovsnedkerne i ministeriet?

Ministeren.

Jo, det er ministeren enig i, og også endnu en gang – også med formel tiltale til fru Ulla Tørnæs – ros for detektivarbejdet og ihærdigheden i faktisk at forstå, hvad vi har mellem hænderne.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Så tak til uddannelses- og forskningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.