Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 25. maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 til L 166, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 18:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 24. maj 2020 fra Morten
Andersen, Vojens vedrørende kompensationsmodellen, jf. L 166 - bilag
10?”
Svar:
Henvendelsen af 24. maj 2020 er i vidt omfang en gentagelse af den
henvendelse, som jeg har kommenteret i en tidligere besvarelse (L
166, spørgsmål nr. 2).
Morten Andersen anfører atter, at han mener, at de støjberegninger,
som ligger til grund for kompensationsmodellen, viser et forkert støjni-
veau. Morten Andersen anfører desuden, at han mener, at de danske
støjberegninger er for lave. Han henviser i den forbindelse til de støj-
målinger for F-35-flystøj, der er foretaget i Norge.
Jeg er, som jeg tidligere har oplyst, ikke bekendt med, at norske støj-
målinger skulle give anledning til at betvivle validiteten af de danske
støjberegninger. Støjberegningerne er foretaget og kvalitetssikret af
virksomheder, der er akkrediteret til at udføre støjberegninger.
Jeg vil i den forbindelse endvidere henvise til den aftalte kompensati-
onsmodel. Her sikres det, at såfremt F-35-støjmålingerne fra det kom-
mende flystøjsovervågningssystem skulle vise sig at afvige signifikant
fra den beregnede flystøjsbelastning, så vil naboerne blive tilbudt en
genberegning af, hvorvidt deres bolig bør medtages i den gule eller
røde zone.
I henvendelsen anfører Morten Andersen endvidere, at de firmaer, der
har gennemført støjberegningerne, ikke svarer på henvendelser, og at
dette kunne tyde på, at beregningerne er et ømtåleligt emne.
Spørgsmål om støjberegningerne kan rettes til Forsvarsministeriet, der
da også tidligere har besvaret henvendelser fra Morten Andersen.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
3. juni 2020
JSN
2020/003625
96334
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 4