Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 31. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 64, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 64:
”Vil
ministeren fremsende udvalget et notat, der i videst muligt omfang
gengiver Kammeradvokatens redegørelse til Forsvarsministeriet om
støjkompensation vedr. Flyvestation Skrydstrup? Vil ministeren samti-
dig oplyse, hvilke dele af Kammeradvokatens redegørelse der er ude-
ladt i gengivelsen?”
Svar:
Regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 15. november 2019 en afta-
le med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance om en kompensation for flystøjen fra
Danmarks kommende F-35-kampfly.
Den aftalte kompensationsmodel vil blive udmøntet i en ny lov om ud-
bygning og drift af Flyvestation Skrydstrup med to tilhørende bekendt-
gørelser. Et udkast til lovforslaget og bekendtgørelserne blev den 10.
januar 2020 sendt i offentlig høring, og lovforslaget forventes fremsat
for Folketinget i løbet af foråret.
Den juridiske analyse, der ligger til grund for kompensationsordningen,
gennemgås detaljeret i udkastet til lovforslag, der også er fremsendt til
Forsvarsudvalget (FOU alm. del, bilag 55).
Af afsnit 5.1 og 5.2 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lov-
forslag fremgår bl.a. følgende:
”Der findes ikke i dag særlige regler om kompensation for støjge-
ner fra flyaktiviteter.
Spørgsmålet om erstatning, hvis en ejer råder over sin ejendom
på en måde, som påfører de omkringboende gener eller ulemper,
f.eks. i form af støjgener, skal i stedet vurderes efter de alminde-
lige naboretlige regler, som er udviklet gennem mange års rets-
og taksationspraksis. ”Naboer” omfatter i denne sammenhæng ik-
ke kun de umiddelbare naboer, men også ejere eller brugere af
fjernereliggende ejendomme.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
28. februar 2020
JSN
2020/000947
50595
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
Side 1 af 3