Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 62
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Dato:
28. februar 2020
JSN
2020/001218
55738
Ingen
Folketingets Forsvarsudvalg har den 31. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 62, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 62:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelse af 28/1-20 fra Flyvestati-
ons Skrydstrups Naboer vedrørende kompensationsmodellen for F-35
kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup, jf. FOU alm. del - bilag 61.”
Svar:
I henvendelsen, der er sendt på vegne af Foreningen Flyvestation
Skrydstrups Naboer, anføres det, at kompensationsordningen for F-35-
kampflystøj indeholder en forskelsbehandling af borgere, der rammes
af støj fra F-35-kampflyene. I henvendelsen opfordres til, at kompen-
sationsordningen ændres til en model, hvorefter borgerne i stedet får
erstatning for det værditab, de lider som følge af implementeringen af
F-35-kampflyene. Endvidere foreslås det konkret, at kapitel 4 i forsla-
get til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup udskydes til
særskilt behandling, således at en alternativ kompensationsmodel vil
kunne overvejes og behandles.
Jeg kan henvise til, at et bredt politisk flertal står bag den kompensati-
onsmodel for F-35-flystøj, som der blev indgået en politisk aftale om
den 15. november 2019. Kompensationsmodellen indeholder tilbud om
støjisolering, tilbud om udbetaling af et kontant beløb samt tilbud om
frivilligt opkøb for de mest støjbelastede naboer til Flyvestation Skryds-
trup. Udgiften til modellen er estimeret til 250 mio. kr.
Den zone, hvor der vil blive tilbudt opkøb af boliger, dækning af om-
kostninger til støjisolering eller udbetaling af et kontant beløb, omfatter
boliger med en beregnet støjbelastning på 55 dB eller mere i gennem-
snitsstøj og 100 dB eller mere i maksimalstøj.
Den zone, hvor boligejere tilbydes dækning af omkostninger til støjiso-
lering eller udbetaling af et kontant beløb, tager udgangspunkt i et
geografisk område, der har en beregnet støjbelastning på 55 dB eller
mere i gennemsnitstøj og 80 dB eller mere i maksimalstøj. Endvidere
tager denne zone højde for lokalsamfund og boligområders placering.
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
Side 1 af 2