Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
28 januar 2020
Dato:
Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. januar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 49, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 49:
Vil ministeren redegøre for, om der i fredstid er pålagt restriktio-
ner på, hvordan F 35 skal starte og lande på Flyvestation Skryds-
trup for at mindske støjbelastningen af området?
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
PIM
2020/000355
42538
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Afviklingen af F-35 flyvning fra Flyvestation Skrydstrup planlægges
gennemført på sådan en måde, at der tages størst muligt hensyn til
støjbelastningen i lokalområdet, samtidig med at flysikkerheden ikke
kompromitteres. Dette håndteres i praksis ved, at flyene følger fastlag-
te flyveveje for til- og fraflyvning af flyvestationen. En sådan procedure
anvendes allerede i dag for F-16 flyvningen. Derudover søges i størst
muligt omfang anvendt flyveprofiler i forbindelse med start- og fraflyv-
ning, som giver den mindst mulige samlede støjbelastningen i lokalom-
rådet omkring flyvestationen.
Den kommende anlægslov og tilhørende bekendtgørelse om støj fra
Flyvestation Skrydstrup vil pålægge restriktioner på, hvordan F-35 skal
starte og lande m.m. på Flyvestation Skrydstrup. Dette i form af græn-
seværdier for fly-og terminalstøj, samt begrænsninger i hvor mange
dage årligt, der kan anvendes til mørkeflyvning (aften- og natflyvning).
Der er iværksat en række initiativer lokalt mellem borgerne og Flyve-
stationen, der har til formål at oplyse borgerne omkring de daglige
operationer fra Flyvestation Skrydstrup. Afviklingen af mørkeflyvning
og øvelsesaktivitet deles bl.a. på flyvestationens Facebook side, hvor
borgerne blandt andet informeres omkring omfanget af flyvningerne og
seneste landingstidspunkt. Denne information udsendes også som
pressemeddelelser til lokal presse og radiostationer. Der er etableret en
sms-service, hvor tilmeldte naboer eksempelvis informeres om natflyv-
ningsaktiviteter eller ved væsentlige ændringer af den almindelige træ-
ningsflyvning.
Side 1 af 2