Forsvarsudvalget 2019-20
L 166 Bilag 5
Offentligt
2181840_0001.png
Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 11. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 23, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 23:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. december 2019 fra
Flyvestations Skrydstrups Naboer vedrørende kompensationsmodellen
for F-35 kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup, jf. FOU alm. del - bi-
lag 43.
Svar:
Tak for muligheden for at kommentere henvendelsen fra Flyvestation
Skrydstrups naboer vedrørende kompensationsmodellen for F-35
kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup.
Det fremgår af den politiske aftale om støjkompensation, som er ind-
gået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den
15. november 2019, at kompensation tilbydes ud fra et politisk ønske
om at kompensere borgerne for støjgenerne og ikke ud fra en juridisk
forpligtigelse, herunder til at dække et eventuelt ejendomsværditab.
Som det også fremgår af den politiske aftale om støjkompensation, er
det således Forsvarsministeriets vurdering, at der i forbindelse med
støjgener fra F-35-kampflyene ikke vil være tale om ulemper, der ge-
nerelt overstiger den såkaldte naboretlige tålegrænse. Det kan dog
ikke udelukkes, at domstolene efter en konkret vurdering vil kunne nå
frem til, at der er boliger, hvor den naboretlige tålegrænse må anses
for overskredet. Med støjkompensationsordningen fastholdes borgernes
mulighed for at anlægge en erstatningssag.
Kompensationsmodellen er baseret på de gennemførte støjberegninger,
som har vist, at støjbilledet for F-35 bliver større i forhold til støjbille-
det i dag, hvor der flyves med F-16. Der kompenseres for det fulde
støjbillede, herunder flyvninger med afvisningsberedskabet, ligesom
partierne har ønsket, at ingen boligområder og lokalsamfund opdeles
uhensigtsmæssigt i forhold til tilbuddet om støjkompensation. Kompen-
sationsmodellens røde zone omfatter boliger med en støjbelastning på
mere end 55 dB gennemsnitsstøj og 100 dB maksimalstøj. Den gule
zone har udgangspunkt i et geografisk område, der har en støjbelast-
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
8. januar 2020
PIM
2019/002785
30395
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
L 166 - 2019-20 - Bilag 5: Tidligere omdelte bilag og besvarelser fra indeværende folketingsår om F-35-kampflyenes placering på Flyvestation Skrydstrup
ning på mere end 55 dB gennemsnitsstøj og 80 dB maksimalstøj, lige-
som der er taget højde for lokalsamfund og boligområders placering.
Det er således støjberegningerne samt udstrækningen af den gule zo-
ne, som afgør, om en bolig er omfattet af kompensationsordningen, og
om den er placeret i rød eller gul zone.
Der er endnu ikke taget stilling til håndteringen af de boliger i rød zo-
ne, som Forsvarsministeriet opkøber. Det vil også afhænge af omfan-
get af ønsker om frivilligt opkøb og af hvornår, der i givet fald ønskes
opkøb. Forsvarsministeriet vil i overvejelserne herom medtage de in-
put, som bl.a. borgerne i området omkring Flyvestation Skrydstrup er
kommet med.
I forhold til spørgsmålet om juridisk bistand henvises til min besvarelse
af FoU 30.
Skal den politiske aftale om støjkompensation ændres, vil det kræve
enighed blandt partierne bag den nuværende aftale, ligesom partierne
vil skulle finde yderligere finansiering, hvis modellen bliver dyrere som
følge heraf.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2019/002785
Dok.nr.: 30395
Side 2 af 2