Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - Bilag 46
Offentligt
Fra:
Sendt:
12. december 2019 22:17
Emne:
Flystøj
Kære medlem af Folketingets Forsvarsudvalg
Et par af jer er jeg i dialog med. Tak for det.
Til jer andre. Jeg er en af dem, der bor nabo til Fighter Wing Skrydstrup. Selv om min adresse siger
Over Jerstal, så bor jeg uden for byen. Jeg bor, så der kun er en mark mellem startbanen og min
ejendom, som er placeret i gul zone, på trods af at jeg kan spytte over i rød zone.
Jeg forstår, Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer har aflagt jer endnu et besøg i dag. Jeg vil
bare lige gøre opmærksom på, at vi er nogle, som jeg, der ikke er medlem af den forening eller
andre protestgrupper.
Der er faktisk også mennesker som
bliver ”kørt over” af Forsvaret. Jeg har en genbo –
en ældre
mand, som ikke orienterer sig på internettet og som slet ikke har mulighed for at sætte sig ind i de
konsekvenser F-35’erne
får for ham.
Om ejendomme i de to zoner skal have en erstatning for værditab er ikke min agenda. Det kan jeg
ikke forholde mig til, da jeg mener, Forsvaret bør opkøbe min ejendom. Det giver ikke mening, at
den ikke ligger i rød zone.
Som sagt er der ikke længere over til rød zone, end jeg kan praktisk talt kan spytte der over.
Forsvaret har beregnet maks støjen på min ejendom til at udgør 90-95 db, og da et af kriterierne er
en maks støjbelastning på 100 db. lander jeg altså i gul zone.
Men bemærk Forsvaret beregner maks støjen til 90-95 db. Der er altså en usikkerhedsmargen på 5
db., mens rød zone er præcis 100 db, selv om det er præcis de samme beregninger, der ligger til
grund for de to tal. Rød zone burde rettelig hedde 95-100 db. Dermed vil grænsetilfælde ryge ind i
rød zone. Det vil give mening. Ikke mindst set i forhold til den forøgelse af støjniveauet, der vil ske,
når F-35’erne
kommer.
I er jo intelligente mennesker, så I kan godt regne ud, at den margen på 5 db., giver god mening. At
det betyder, der er nogen, der ligger i et bælte, som dermed skal over i rød zone. Det er jeg sikker
på, I godt kan se det fornuftige i. Men jeg forstår godt, I ikke lige har tænkt over det forhold. Det
kræver trods alt sagen helt tæt på, som i mit tilfælde.
Og så kan man spørge selv om, hvorfor Forsvaret ikke selv har tænkt det ind i
kompensationsmodellen. Med de dages udvikling i Forsvarets Ejendomsstyrelse, er jeg nødt til at
sige, at det med al tydelighed viser, at den nu tidligere koncernstyringsdirektør ikke sagde alt.