København, den 15. november 2019
Aftale om kompensation for F-35 kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup
Der er mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre enighed om en kompensationsordning for
F-35 kampflysstøj fra Flyvestation Skrydstrup.
Partierne ønsker, at der skal være gode rammer for et godt naboskab omkring Flyvestation
Skrydstrup i hele F-35 kampflyets levetid.
Flystøjsberegningerne fra foråret 2019 har vist, at støjbilledet for F-35 bliver større i for-
hold til støjbilledet i dag, hvor der flyves med F-16.
Det er Forsvarsministeriets vurdering, at der i forbindelse med støjgener fra F-35-
kampflyene ikke vil være tale om ulemper, der generelt overstiger den såkaldte naboretlige
tålegrænse. Det kan dog ikke udelukkes, at domstolene efter en konkret vurdering vil
kunne nå frem til, at der er boliger i området, hvor den naboretlige tålegrænse må anses
for overskredet.
Med støjkompensationsordningen fastholdes borgernes mulighed for at anlægge en
erstatningssag, hvis den enkelte borger vurderer, at vedkommende har et erstatningskrav
mod Forsvarsministeriet. Dermed vil der ikke være borgere, som stilles dårligere som følge
af støjkompensationsordningen.
Der kompenseres for det fulde støjbillede, herunder flyvninger med afvisningsberedskabet.
Med støjkompensationsordningen vil boliger i den zone, der er markeret med rødt på ne-
denstående kort, blive tilbudt dækning af omkostninger til støjisolering med et effektmål på
3-10 dB eller et kontant beløb på 140.000 kr. til støjkompensation. For udlejede boliger
kan boligejere alene vælge den tilbudte støjisolering. Der vil tilsvarende blive tilbudt opkøb
gennem Ekspropriationskommissionen, jf. bilag 1 til aftalen, såfremt ejeren måtte ønske
det.
Side 1 af 3