Over Jerstal, 4. juni 2020
Kære Forsvarsudvalg
Jeg er desværre nødt til at kommentere på forsvarsministerens kommentarer
af 3. juni 2020, som er hendes svar på mine kommentarer.
Det er en længere omgang, så for at vide, hvad du kan vente ved læse dette,
starter jeg med konklusionen.
Konklusion:
Forsvarsminister Trine Bramsen lyver dokumenterbart i indtil flere tilfælde.
Støjberegningerne er dokumenterbart for lave.
Kompensationsmodellen er ikke fair for os der bor i første række til
flyvestationen på Over Jerstal-siden.
Forsvarsministeriet forsøger at tillægge det en misforståelse, at ministeren
har udtalt sig på en måde, som de finder problematisk i forhold til den
naboretlige tålegrænse.
Forsvarsministeriet ved godt, at den naboretlige tålegrænse meget vel kan
være overskredet på min ejendom, når forsvarsministerens kriterier
anvendes.
De seks huse på Skovvej, som rettelig burde opkøbes, tillægges fejlagtigt
ikke at være ramt ift. den naboretlige tålegrænse.
Forsvaret kunne holde mig skadesløs ved opkøb og sælge igen, hvis der ikke
bliver noget støjproblem.
Samfundsøkonomisk og ressourcer i øvrigt taget i betragtning kører
Forsvarsministeriet lige nu en strategi, som ikke kan forsvares på nogen
måde.
Forsvarsministeriet indfrier ikke løfte.
Forsvarsminister Trine Bramsen tager forligspartierne som gidsler, når hun
konkluderer, at kompensationsmodellen ikke genåbnes.
Forsvarsminister Trine Bramsen forsøger at stille os, der ikke bliver fuldt
kompenseret i et dårligt lys ved at fortælle, at det er skatteyderne, der skal
betale.