Kære Forsvarsminister, Kære Forsvarsudvalg
Vedr. ombygning og udvidelsen af Flyvestation Skrydstrup til at kunne modtage NATO-Tankfly:
I forbindelse med den planlagte ombygning og udvidelse af Flyvestation Skrydstrup til at kunne modtage
større og tungere NATO-tankfly, må vi med beklagelse konstatere, at Forsvarsministeren og
Forsvarsministeriet har tilbageholdt væsentlige oplysninger for offentligheden og hørringsberettigede
parter.
På et godt naboskabsmøde i september 2018 orienterede Fighter Wing Skrydstrup om udvidelse af taxiveje
og ombygning af hydrant (Omtalt som tankanlæg, side 9 og 10 i link)
1
. Vi har efterfølgende spurgt ind til
dette, men ikke fået svar. Hvorfor offentliggøres NATOs investering først nu, 1�½ år senere, hvor
støjberegningerne er lavet og Lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup så godt som vedtaget?
I Forudsætningsnotat til brug for beregning af flystøj oplyses det at:
”I forbindelse med øvelsesdeltagelse
forventes der afvikling af to perioder årligt med deltagelse af 2 KC-135 tankfly fra partnerlande.”
Dette er
den eneste oplysning om udvidelsen og ombygningen, der er tilgået offentligheden og høringsberettigede
parter forud for de offentlige høringer på miljøkonsekvensvurderingen og Lov om udbygning og drift af
Flyvestation Skrydstrup.
Byggeriet og udvidelserne af Flyvestation Skrydstrup, der skal gøre det muligt at deployere allierede tankfly
til flyvestationen, er ikke nævnt i hyringsmaterialet til miljøkonsekvensvurderingen.
Det er dybt problematisk, at Forsvarsministeren har skjult så vigtige oplysning for offentligheden og
høringsberettigede parter helt frem til nu. Dermed har Forsvarsministeren forhindret, at oplysningerne om
ombygning og udvidelse af Flyvestation Skrydstrup vedr. NATO-tankfly har kunnet indgå i høringssvarene
både på miljøkonsekvensvurderingen og den aktuelle lov L166 med betænkninger.
1)
https://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/flyvevaabnet/organisation/fighter-wing-
skrydstrup/stoj/Briefingmateriale/Godt%20naboskabsm%C3%B8de%2027%20SEP%202018.pdf
Vedr. støjberegninger for NATO-tankfly:
Forsvarsministeren fastholder, at støjberegningerne for tankfly af typen KC-135 er korrekt medtaget i
støjberegningerne. Dette mener vi ikke er rigtigt. Bl.a. hører vi, at antallet skulle være fastsat ud fra et
gennemsnit over de senere år, men da tankfly af typen KC-135 på intet tidspunkt er medtaget i de årlige
indberetninger for de senere år, og ikke er beskrevet i scenarie 1A og 2B (F-16) – Forventet trafik i perioden
2020-2022, kan dette vel næppe være tilfældet?
For alle andre flytyper angives kildemateriale for lydeffekten. For typen KC-135 angives ingen kilde. Her
beskrives blot at:
”Lydeffekten for udenlandske tankfly af typen KC-135 er ækvivaleret med lydeffekten for
F-16 + 3 dB, svarende til at der er to motorer på en KC-135.”
Vi vil gerne oplyse, at KC-135 har fire motorer!!