Over Jerstal 24. maj 2020
Kære Forsvarsudvalg
Den 15. april 2020 skriver jeg til Folketingets ombudsmand og Folketingets Præsidium, hvor jeg gør
opmærksom på, at forsvarsministeren taler usandt.
Den henvendelse kommer også til jer, og I beder forsvarsministeren forholde sig til det. Det er der nu
kommet hele to svar ud af.
For god ordens skyld vil jeg lige nævne, Folketingets ombudsmand har meddelt mig, at den slags sager ikke
ligger hos Folketingets ombudsmand. Præsidiet har jeg ikke modtaget noget svar fra.
Men svaret til jer fra forsvarsministeren giver anledning til yderligere kommentarer fra min side.
Jeg går ud fra, I godt selv kan se forsvarsministeren forholder slet ikke til det forhold, jeg anklager hende
for. At hun taler usandt.
Når man taler usandt, er det det modsatte af sandt – det vil sige man lyver. Forsvarsministeren lyver.
Som jeg anfører i min henvendelse, er jeg klar over, det er en alvorlig beskyldning, når det er en minister
der gør det. Hun ikke alene lyver overfor mig (og mine naboer, som er lige så ramte, som jeg er i denne
sag), men hun lyver også overfor forligspartierne bag købet af Danmarks nye kampfly og et samlet
Folketing.
Hvis jeg ikke havde ret i den påstand, ville jeg have forventet at forsvarsministeren var gået i rette med min
påstand og havde anlagt en injuriesag mod mig. Det er trods alt en alvorlig anklage.
Når hun ikke gør det, skyldes det, at jeg har dokumenteret min påstand – at min påstand er korrekt.
Hvis hun anlagde en injuriesag mod mig, ville domstolen være nødt til at forholde sig til min
dokumentation.
Derfor undlader hun helt at forholde sig til min påstand.
Hvis hun talte sandt om den naboretlige tålegrænses indflydelse i kompensationsmodellen, ville hun være
nødt til at inddrage min og mine fem naboers ejendom i rød zone med opkøb til følge.
Det gør hun ikke, men gentager en masse, som for så vidt ikke har noget at gøre med usandheden.
Det kan godt undre, at hun ikke tilbyder opkøb af de seks ejendomme det drejer sig om. Hvis der ikke er
noget støjproblem, kan forsvaret jo blot sælge dem igen. Så ville vi være friholdt – de 2-3 af beboerne har
på Skovvej der formentlig ville tage imod et opkøbstilbud. De andre vil efter min bedste vurdering ikke