Forsvarsudvalget 2019-20
L 166 Bilag 1
Offentligt
2172371_0001.png
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
[email protected] - www.advokatsamfundet.dk
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0002.png
Berg
advokater
Sendt pr. e-mail til
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Mail til fmnRfmn.dk og nbbRfmn.dk
Vojens
Rådhuscentret 21
DK 6500 Vojens
Tlf.
74542156
[email protected]
www.bergadvokater.dk
Dato
6. februar 2020
Sag nr. 137-45649
Bjarne L. Ditlevsen, jur. konsulent,
cand.jur.
[email protected]
Sekretær Pia Wonsild/BD
Dir. tlf. 73 52 02 46
[email protected]
Høringssvar i sagsnummer 2019/002863, udkast til lov om udbygning og drift af Flyvestation
Skrydstrup samt tilhørende bekendtgørelser om støj og kompensation - på vegne beboerfor-
eningen "Flyvestation Skrydstrups Naboer" — sagsnummer 2019/002863 — med hovedvægt det
præsenterede oplæg til løsning af på støjgenerne i forhold til flyvestationens naboer.
1
1.1
En præsentation og beskrivelse
Dette Høringssvar afgives på vegne en større, lokal beboergruppe. Høringssvaret er opdelt i to
afsnit, nemlig nærværende "Resume og konklusioner", side 1-8, samt et i samme dokument ind-
sat "Detailnotat" med en række understøttende bilag, side 9-34.
2
2.1
Resum
Detailnotatet er opdelt i følgende 7 afsnit:
-
-
Afsnit 1: bilagsbeskrivelse, side 9,
Afsnit 2: bemærkninger om Høringssvarets baggrund, side 10,
Afsnit 3: nøgleelementer i ministeriets og ministerens forberedelsesaktiviteter, side 13,
Afsnit 4: kort gennemgang af relevante elementer i selve lovforslaget, side 23,
Afsnit 5: kort gennemgang af relevante elementer i støjbekendtgørelsen, side 25,
Afsnit 6: gennemgang af relevante elementer i kompensationsbekendtgørelsen, side 27,
Afsnit 7: redegørelse for et forslag til en løsningsmodel, side 32.
3
3.1
Konklusioner
Dette afsnit indeholder en række af hovedsynspunkterne fra de enkelte afsnit i Detailnotatet,
uden dog at være udtømmende. Der skal derfor henvises til en gennemgang af dette.
Berg Advokater Advokatpartnerselskab • CVR 40 62 34 93 • Konto 0994 7240020003
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0003.png
3.2
Ad afsnit 1: medtagne bilag:
1)
I perioden fra 24. september 2019 til 28. januar 2020 har advokatkontoret udarbejdet for-
skellige skriftlige indlæg til brug for de afholdte tre møder med Forsvarsudvalget i denne
periode. Disse indlæg indeholder nogle uddybende argumentationer i dette procesforløb,
hvortil henvises, bilag 1-7.
2)
Det komplette materiale, udarbejdet af Forsvarsministeriet til de afholdte borgermøder
indgår ligeledes, bilag 8. Det samme gælder de øvrige skrifter fra ministeriets hånd, bilag
9-11 og 13, samt DR-udskriften, bilag 12.
3.3
Ad afsnit 2: om Høringssvarets baggrund:
1)
Der hviler en følelse af dyb frustration og magtesløshed over en stor gruppe af de om-
kringboende. I første omgang over selve processen, hvor der var stillet åbenhed og gen-
nemsigtighed i udsigt, men hvor det modsatte — trods afholdte borgermøder — har været
erfaringen, når det har angået "kerneproblemet" — støjoplysninger og støjmålinger. Og
over troværdigheden af og fuldstændigheden omkring udleverede oplysninger.
2)
Der er en udtalt stor, lokal opbakning til både Flyvestationen generelt og F-35 projektet
specielt. Der er fuld accept af F-16 støjniveauet, forstået som det lovlige støjniveau i h.t.
den udstedte miljøgodkendelse, men naturligvis ikke til "ulovlig støj".
3)
Der er en tilsvarende meget lav tillid til ministeriets juridiske forundersøgelsesgrundlag af,
hvorledes nabosituationen skal bedømmes rent juridisk. Man betragter ministeriet og mi-
nisteren som værende direkte inhabile med en væsentlig interessekonflikt over for bor-
gerne. Der er en gennemgående opfattelse af et ministerielt mål om størst mulige bespa-
relser på dette område for militær-irrelevante udgifter samt erhvervelse af gensalgsind-
tægter. Det betragtes yderligere som utilfredsstillende og uacceptabelt, at ministeriet ikke
har inddraget eksterne, uafhængige, juridiske eksperter. Og den påståede retssikkerhed
via en domstolsprøvelse opfattes som reelt ikke-eksisterende.
4)
Ligeledes betragtes den præsenterede "kompensationsmodel" som værende urimelig og
uretfærdig, som uforklarlig og uforklaret, samt som åbenbart usaglig med en dramatisk
forskelsbehandling mellem principielt ligestillede borgere til følge. Der er forståelse for en
opkøbsmodel til "F-16 pris" i en nærzone, hvor beboerne derved sikres en fuld værditabs-
dækning. Men der er absolut ingen forståelse for, at man i gul zone får tilbudt et beløb,
der svarer til 5-10 % af en sådan værdi. Det findes ikke at være udvist den "ordentlige"
behandling af borgerne som lovet.
5)
Så konklusionen på dette punkt er en udbredt utilfredshed hos en meget stor befolknings-
gruppe iblandet en dyb følelse af magtesløshed. Af at være "kørt over" af minister og mi-
nisterium. Og af at have en minister, der afviser at lytte og forstå og inddrage borgerhen-
syn.
Side 2 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0004.png
3.4
Ad afsnit 3: ministeriets og ministerens forberedelsesaktiviteter frem til lovforslaget:
1)
Fra starten har beboerne af ministeriet været bibragt den opfattelse, at der ville ske ekspro-
priation af de hårdest ramte ejendomme og blive givet værditabserstatning til en række an-
dre støjramte boligejere inden for en rimelig afstand. Dette er blevet udtalt og skrevet. Det
har givet en ro og tillid i en lang startfase.
2)
Først på en meget fremskredet tidspunkt — efteråret 2019 — begynder de at ane uråd. Men
først ved den endelige præsentation af "kompensationsmodellen" får de klarhed over, hvor-
dan de er tænkt behandlet fra ministerens og ministeriets side. Dette rejser nævnte, stærke
følelser,
3)
En gennemgang og analyse af den juridiske udvikling — af det tilgængelige materiale, for-
stås — tegner et stærkt foruroligende billede af indhold og kvalitet samt, desværre, også af
troværdighed:
a.
Undersøgelsestemaet har været begrænset til en ufuldstændig del af det regule-
rende retssystem for sådanne problemer: den ulovregulerede, danske naboret. An-
dre elevtinte regelsæt er helt udeladt,
b.
c.
d.
Undersøgelsesintensiteten (kvaliteten) har været meget beskeden,
Den heraf udledte konklusion har været "uvidenskabelig", ikke-bæredygtig og præget
af tendensiøsitet (inhabilitet og alvorlig interessekonflikt), og derfor uholdbar,
Bortset fra en hemmeligholdt redegørelse fra statens egen advokat — hvis indhold og
korrekthed må betragtes som overordentligt tvivlsomt ud fra ministerens citater her-
fra sammenholdt med alt andet juridisk materiale samt lovforslagets bemærkninger —
ses ingen anden juridisk rådgiver at være blevet inddraget, hvilket opleves som
stærkt kritisabelt, ikke mindst når henses til nævnte habilitets- og interessekonfliktfor-
hold,
e.
Bortset fra ministerens gentagne citater fra kammeradvokatens redegørelse om
"klarhed og entydighed" i retsgrundlaget, udtaler samtlige andre fundne kilder, at der
netop ikke foreligger en sådan retlig "klarhed og entydighed", men at det tværtimod
"ikke kan udelukkes", at domstolene vil kunne nå til et andet resultat,
f.
det for alle med blot nogen indsigt i retssagsførelse - hvorunder ministeriets jurister
formodes at høre — velkendte problem med denne retssikkerhed for borgerne er tids-
aspektet. Der kan næppe forventes en endelig dom i et erstatningssøgsmål som her
inden om 10-15 år og med nogle betragtelige omkostninger til følge. For de fleste
borgere er denne retssikkerhed følgelig ikke-eksisterende.
4)
Ministeriets udtalelse om, at der ikke påhviler staten nogen retlig forpligtelse til at betale
noget som helst til nogen af naboerne, heller ikke i rød zone, samt ministerens gentagne
gange og over en periode på knapt to måneder afgivne oplysning om, at denne retshold-
ning var understøttet af kammeradvokaten som værende "klar og entydig" samt det under
Side 3 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0005.png
punkt 3) beskrevne, juridiske undersøgelsesgrundlag findes at have udgjort grundlaget for
indgåelsen af den tværpolitiske aftale den 15. november 2019.
5)
Det fremgår yderligere, at fravalget af en erstatningsløsning og tilvalget af "kompensations-
løsningen", som den ser ud, hviler på en "politisk beslutning". Dette kan i den konkrete situ-
ation alene forstås således, at det hævdes at være forligskredsens politikere, som — efter
en formodet forudgående, grundig orientering om retsgrundlaget — har givet ministeriet in-
struks om, på ganske frivillig basis, at uddele 250 mio. kr. af statens midler til udvalgte bor-
gere, samt at dette skulle ske efter den aktuelle model, herunder indeholdende den drama-
tiske forskelsbehandling mellem rød og gul zone.
3.5
Ad afsnit 4 — lovforslaget: kort gennemgang af relevante elementer i selve lovforslaget
1)
Lovforslaget indeholder en meget omfattende "kom petencekoncentration" hos Forsvarsmi-
nisteriet i kapitel 2, §§ 3-8, hvor alle sædvanlige ressortministerier kobles af og deres kom-
petenceområder overføres til dette ministerium. I relation til nærværende emne, hvor der
findes at være et alvorligt habilitetsproblem og tilsvarende interessekonflikt — som ikke
sjældent i livet medfører en "umenneskelig fristelse" til at reducere udgifter og forøge ind-
tægter - samt hvor der tilsyneladende ikke i forberedelsesfasen har været tilkoblet ekstern
ekspertise, øges betænkeligheden.
2)
Denne betænkelighed formindskes ikke ved at se omfang og indhold af de ministerielle be-
myndigelser, der overføres til samme ministerium: den fulde kompetence til at bestemme
indhold og rækkevidde af såvel kompensationsmodellen som den herfor helt grundlæg-
gende støjmodel. Der er stort set ingen begrænsninger eller retningslinjer indlagt i loven,
ud over, at der skal være tale om "ejere af boliger og institutioner", og at disse "udsættes
for støjgener" hhv. "i særlig grad udsættes for støjgener". Samt det forhold, at der skal ske
anvendelse af en ekspropriationskommission til fastsættelse af prisen for "overtagelse af
boliger med tilhørende grunde."
3)
Alt andet er overladt til ministeriet. Den følgende gennemgang af temaer i de to bekendtgø-
relser understreger berettigelsen af sådan betænkelighed. Forsvarsministeriet lukker sig
stort set helt om sig selv i denne opgavehenseende uden nogen form for ekstern involve-
ring. Man søger at skaffe sig selv helt "frie tøjler" over for borgerne.
3.6
Ad afsnit 5 - kort gennemgang af relevante elementer i støjbekendtgørelsen:
1)
Denne bekendtgørelse udgør det indholdsmæssige grundlag for kompensationsordningen:
det tema og den problemstilling, som kompensationsmodellen skal bruges på. Der er såle-
des et totalt afhængighedsforhold fra kompensationsmodellen over til "støjmodellen". Ingen
kompensation, uden at støjmodellen er opfyldt. Denne afhængighed er defineret i lovens §
11, stk. 1 og 2: ".. støjgener som følge af regler udstedt i medfør af § 7, stk.5.." = støjbe-
kendtgørelsen.
Side 4 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0006.png
2)
Dette stiller naturligvis skærpede krav til denne bekendtgørelse. Som den ikke findes at ho-
norere.
3)
Det var at forvente, at denne bekendtgørelse indeholdt en juridisk-teknisk beskrivelse af,
hvorledes en ejendom ender i gul zone og en anden i rød zone — og hvorledes alle andre
falder helt uden for denne zonedefinition og dermed kompensationsmuligheden. Altså en
loyal gengivelse af dette helt centrale aftaleelement i 15. november-aftalen. Men en sådan
beskrivelse genfinder man slet ikke.
4)
Dette må betragtes som en alvorlig mangel, der i tilgift må betegnes som tilsigtet. En alvor-
lig mangel, der rammer hele lovkomplekset om nabotemaet. Det har følgende virkninger:
borgere og domstole har ingen mulighed for at vurdere, om en konkret zoneopdeling
følger de aftalte støjgrænser her i opstartfasen,
ved den tilsikrede mulighed for senere genoptagelse findes intet genvurderings-
grundlag.
5)
At opbygge en lov på ukendte og dermed ikke-efterkontrollerbare kriterier for den helt
grundlæggende problemstilling, må betragtes som en stærkt kritisabel lovgivningsmetode.
6)
Herudover indeholder bekendtgørelsen i sin § 2, stk. 2 nogle meget alvorlige og bevidst
indsatte undtagelser af de mest belastende støjformer, som findes i direkte modstrid med
indholdet af 15. november-aftalen om, at "Der kompenseres for det fulde støjbillede".
7)
3.7
Konklusionen heraf er, at denne bekendtgørelse lider af alvorlige "fejl og mangler".
Ad afsnit 6 - gennemgang af relevante elementer i kompensationsbekendtgørelsen
Identifikationsproblemet
1)
Denne bekendtgørelse indeholder to bilag, som har til formål positivt at definere og identifi-
cere (på en "klar og entydig" måde, må det antages), hvilke ejere af boliger (og institutio-
ner), der falder ind under rød zone-ordningen, og hvilke der falder ind under gul zone-ord-
ningen. Da der kan gå op til 10 år, før en ejer behøver at melde sig, er det vigtigt, at der
ikke kan opstå misforståelser og skuffelser.
2)
I bilagene har ministeriet udelukkende anvendt postadresser på disse ejendomme. Dette
forekommer noget overraskende. Det må formodes, at lovens formulering i § 11, stk. 3 af
"boliger med tilhørende grunde" skal opfattes som dækkende over en matrikulær enhed,
hvilket er den naturlige og nødvendige måde i dansk ret at definere en fast ejendom på:
ved parcelhuse er der typisk kun et matrikelnummer, men det kan forekomme, at der
er mere end et. Det samme ved institutioner,
Side 5 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0007.png
men ved landbrugsejendomme er det snarere reglen end udtagelsen, at der er mere
end et matrikelnummer, ofte adskillige. Der er her yderligere det problem, at flere
landbrugsejendomme undertiden samdrives fra samme postadresse.
3)
Der er derfor et behov for, at disse adresselister udbygges med præcise matrikelbetegnel-
ser.
Støjmålingsgrundlaget contra zoneinddelingerne
4)
Der er rejst kritik fra adskillige beboere — mange med indgående kendskab til Flyvestatio-
nens forhold via mangeårige ansættelsesforhold — over, at de udarbejdede adresselister
ikke følger støjzonerne samt ligeledes over, at kortbilaget til 15. november-aftalen heller
ikke gør det. Og at der er alvorlige afvigelser til skade for beboerne. Der er således langt
fra overensstemmelse mellem de på den ene side aftalemæssigt set skarpe, matematisk
definerede grænser på 55 dB, 80 dB og 100 dB og de på den anden side realiserede
grænsesætninger i form af de to adresselister.
5)
Det vil sige, at der er proklameret et system i aftalegrundlaget med et sæt kriterier (støjmå-
linger og støjgrænser) og i slutproduktet — lovkomplekset - praktiseret et herfra meget for-
skelligt system som grundlag for kompensationsmodellen (begrundet "det politiske ønske"
— fra hvem er uoplyst). Specielt betragter beboerne det som stort set håbløst og umuligt at
vurdere kortgrundlaget, som dels ofte er lavet i forskellige målestokforhold, dels direkte er
fraværende.
6)
Det er naturligvis stærkt utilfredsstillende, at ministeriet på den ene side fremhæver rets-
sikkerheden for borgerne i form af domstolsvejen (som af andre årsager er ikke-eksiste-
rende), og på den anden side bringer borgerne i en situation, hvor det stort set er umuligt
at fremlægge eller efterkonstruere noget anvendeligt kortgrundlag.
7)
Dette opleves af borgerne som yderligere en bevidst obstruktion. På det juridiske plan må
det må under alle omstændigheder betragtes som en alvorlig retssikkerhedsmangel.
Kompensationsmodellens grundprincipper — den dramatiske forskelsbehandling
8)
Den formelle grænsedragning mellem rød og gul zone (og de ovenanførte kritikpunkter
herved), er defineret som en støjforskel på 0,1 dB: 100 dB er rød zone og 99,9 dB er gul
zone.
9)
Denne grænsedragning kommer i praksis til udtryk ved, at "Per" (jf. bilag 3) bor i rød
zone, medens han umiddelbare nabo, "Poul", på den anden side af hækken bor i gul
zone. Ingen kan høre forskel på lydgenen i de to ejendomme, heller en fremtidig køber.
10)
Rød zone-modellen svarer i stort set alle forhold til en ekspropriationsløsning. Den for-
melle frihed i "tilbudsmodellen" ændrer i praksis ikke herved. Modellen er begrundet i, at
Side 6 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0008.png
disse borgere "i særlig grad udsættes for støjgener" (lovudkastet § 11, stk. 2), hvorfor sta-
ten finder det nødvendigt at give disse ejer en mulighed for at slippe af med deres ejen-
domme uden formuetab — forudsætningsvist, hvad de ellers ville have kunnet. En princi-
pielt fin og "ordentlig" løsning. En "100 procent-løsning" værditabsmæssig og dermed "or-
dentlighedsmæssigt".
11)
Det "fine og ordentlige" stopper imidlertid, når man bevæger sig over skellinjen og gen-
nem hækken ind til "Poul". Den støjgenekompensation, som han tilbydes, svarer til
skønsmæssigt 5-10 procent af værdien af hans ejendom. Han må selv bære resten af ta-
bet. Det samme tab, som staten ikke mener, at "Per" skal bære. Ingen af de to forstår no-
get, men "Poul" er den heldige.
12)
En sådan forskelsbehandling ville naturligvis ikke været gået, hvis erstatningsmodellen
skulle bringes til anvendelse — hvilket ministeren hævder, at kammeradvokaten hævder
"klart og entydigt" ikke er en juridisk mulighed, modsat alle øvrige tilgængelige retskilder,
der anfører, at dette "ikke kan udelukkes" . Her ville en sådan forskelsbehandling naturlig-
vis være udelukket. Her ville man være tvunget til at vurdere værditabsproblematikken.
13)
Men selv hvis man måtte befinde sig uden for erstatningsområdet, findes der ikke at være
"frit spil" i disponeringen over statens midler samt i behandlingen af statens borgere i
sammenlignelige situationer. Man kan ikke lade tilfældighed eller simpel "magtudøvelse"
råde. Også i denne situation er "ordentlighed" påkrævet.
14)
Selve det at kunne/ville præsentere en sådan urimelig og uforklarlig forskelsbehandling i
et retssamfund som det danske, understreger dette ministeriums manglende egnethed til
at stå for denne problemløsning over for borgerne.
15)
Som en afsluttende illustration af den manglende kvalitet i dette lovarbejde skal henvises
til kravet om, at ejeren skal have folkeregisteradresse på samt også bo på denne ejen-
dom. Virkningerne heraf er, at hverken arvinger til en afdød eller panthaverne til en over-
taget ejendom kan gøre brug af modellen.
3.8
Ad afsnit 7 - redegørelse for et forslag til en løsningsmodel
1)
I dette afsnit er der indlagt et forslag til en anden løsningsmodel, nemlig hvor opgaven
flyttes væk fra Forsvarsministeriet og tilbage til Folketinget, lidt svarende til den model,
der kendes fra højspændingsom rådet.
2)
Som påvist er der reelt ingen sammenhæng mellem selve det militære anlæg — med de
her gældende helt særlige forhold og hensyn — og denne privatretlige løsning med nabo-
erne. Forsvarsministeriet har ingen særlig viden eller ekspertise på dette område, idet
den foreliggende situation — med involvering af ca. 1.600 husstande og omkring 4.000
borgere — ikke falder inden under de sædvanlige, militære administrationsopgaver. Der
Side 7 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0009.png
består desuden et reelt habilitetsproblem og en alvorlig risiko for interessekonflikt, som vil
kunne modvirke det udtalte ønske om åbenhed, gennemsigtighed og ordentlighed i for-
hold til disse mange mennesker. En retsbeskyttelse for borgerne i form af en domstols-
prøvelse er i praksis ikke-eksisterende.
3)
Ingen reale grunde findes at tale imod. Anlægsloven kan vedtages uafhængigt af et uløst
nabotema, og der er ingen tidsmæssige forhold, der tilsiger ikke at få denne problemstil-
ling grundigt analyseret og en konflikthindrende/-reducerende løsning udviklet i en rolig
og fornuftig tidsrytme.
4)
Flere muligheder står naturligvis åbent, også variationer og tilpasninger. Det fremsatte
forslag i afsnit 7.7 i Detailnotatet, hvortil henvises, skal alene ses som et ideoplæg,
Bjarne Ditlevse
ut.:--ko
-h—Tent, cand. jur.
Side 8 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0010.png
Detailnotat med bilag til Høringssvar i sagsnummer 2019/002863 — udkast anlægslov for F-35
Projektet på Flyvestation Skrydstrup
1
1.1
Bilag til høringssvaret
Som bilag til nedennævnte høringssvar vedlægges kopi af følgende dokumenter og dokument-
materiale, som derfor indgår som en integreret del af høringssvaret:
1)
2)
Notat af 24. september 2019 fra advokatkontoret til Folketingets Forsvarsudvalg med
nogle foreløbige analysebetragtninger til brug for foretræde den 26. september 2019,
Brev af 9. december 2019 fra advokatkontoret til Folketingets Forsvarsudvalg med et fak-
tuelt og juridisk resume i relation til kompensationsmodellen (med bilag 3 vedlagt), til brug
for foretræde den 12. december 2019,
3)
4)
Brev af 9. december 2019 fra advokatkontoret til Folketingets Forsvarsudvalg med for
tællingen om "Per og Poul",
Brev af 28. januar 2020 fra advokatkontoret til Folketingets Forsvarsudvalg med et re-
sume af "Juridisk konklusionsnotat" med tre vedlagte bilag (bilag 5) — 7), til brug for fore-
træde den 30. januar 2020,
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
Tilføjelse af 28. januar 2020 fra advokatkontoret til resumenotatet under punkt 4),
Brev af 28. januar 2020 til Folketingets Forsvarsudvalg med et Juridisk konklusionsnotat,
Illustrationsskitse over støjforløb og kompensationsmodellens økonomiske forløb udarbej-
det af advokatkontoret,
Det af ministeriet udarbejdede materiale til brug for de afholdte borgermøder, og som er
fremlagt under ministeriets særlige hjemmeside for borgermøder,
Notat af 29. november 2017 udarbejdet af forsvarsministeriet, betegnet "Information om
F-35 på Flyvestation Skrydstrup",
Aktstykke nr. 31, Folketingstidende E, Folketinget 2017/18, dateret den 14. december
2017,
Notat af 18. september 2019 fra Forsvarsministeriet, betegnet "Juridisk baggrund for an-
vendelse af kompensationsordning frem for erstatning".
Udskrift af forskellige interviews til DR Nyheder, herunder af forsvarsministeren, den 15.
november 2019 i forbindelse med indgåelsen af den tværpolitiske aftale mellem forligs-
partierne,
13
Tværpolitisk "Aftale om kompensation for F-35 kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup",
dateret den 15. november 2019, med to bilag, mellem Socialdemokratiet, Venstre, Liberal
Alliance, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre,
Side 9 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0011.png
2
2.1
Indledende bemærkninger om høringssvarets baggrund
Høringssvaret afgives på vegne en lokal befolkningsgruppe, hvoraf en større mængde har orga-
niseret sig formelt i en interesseforening, benævnt "Flyvestation Skrydstrups Naboer". Men i vir-
keligheden repræsenterer advokatkontoret — der har været hjemmehørende i dette lokalområde
formelt siden 1985, men i praksis siden 1970-erne — en væsentligt større befolkningsgruppe,
som advokatkontoret er i daglig, nær kontakt med, men som blot resignerende konstaterer, at
det ikke nytter noget at stille sig mod "en minister".
2.2
Utilfredsheden med og frustrationen over, hvad de betragter som "statens magtudøvelse — nok
en gang" er således langt bredere og dybere, end medlemstallet i foreningen antyder. Der er en
betydelig, næsten undtagelsesfri, opbakning bag flyvestationen og også de nye fly. Man føler
det blot ganske "uretfærdigt", at et større antal nærtboende borgere kommer til at betale en
langt større pris end den øvrige danske befolkning, nemlig i kraft af store problemer med salg af
deres ejendomme og - i heldigt fald - kun til væsentligt reducerede priser.
2.3
Der er ingen, der ikke er enig i, at der gennem flere årtier har været særlige støjproblemer fra
den militære lufthavn. Men som ved alt andet i livet kan en væsentlig forøgelse af en allerede
eksisterende ulempe være "dråben", der forandrer det ubehagelige til det uudholdelige. Dette
kan bekræftes af lokale ejendomsmæglere. Som et symptom på denne problemstilling kan en af
disse lokale mæglere, Torben Strøm, Nybolig, Haderslev — der gennem en årrække har været
formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, og som via denne position har været i kontakt
med adskillige støjforekomster rundt i landet — oplyse, at han har formidlet boliger for kort tid si-
den til 2- 3 af de nye kampflypiloter, der skal tilknyttes de kommende F-35 fly, men at ingen af
disse har villet bo i nærheden af flyvestationen (har bosat sig i Haderslev) netop på grund af
støjgenerne. Dette er en betydelig ændring i forhold til tidligere praksis, som kendes her fra kon-
toret, hvor en stor del af personellet, også piloterne og officersstaben i øvrigt, bosatte sig tæt på
flyvestationen.
Af forståelsesmæssige ("pædagogiske") grunde anvendes i dette høringssvar udtrykkene "F-16-
støj" og "F 16-priser" (for ejendommene) samt — som modsætning hertil - "F 35-støj" og "F 35-
priser". I relation til F 16-støjen og tolerancen herfor skal dog understreges, at det støjniveau,
som i denne henseende højest skal kunne betragtes som "lokalt accepteret" alene er det støjni-
veau, som i henhold den aktuelle miljøgodkendelse ud gør det lovlige støjniveau.
Det er alene dette støjniveau, der kan inddrages som et sammenligningsgrundlag med det kom-
mende støjniveau fra F 35-kampflyene. Ulovlige støludøvelser fra F 16-flyene kan ikke anven-
des som et "acceptgrundlag", når stølgeneproblematikken for de nye fly skal vurderes.
Side 10 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0012.png
2.4
Høringssvaret knytter sig først og fremmest til lovforslagets kapitel 4, "Kompensation for støjge-
ner fra F-35—kampfly på Flyvestation Skrydstrup" og det med baggrund heri udarbejdede udkast
til ministeriel bekendtgørelse om kompensationsordning. Der gøres dog også nogle centrale be-
tragtninger om tilblivelseshistorien for dette regelsæt samt enkelte bemærkninger til loven i øv-
rigt og til udkast til ministeriel bekendtgørelse om støj fra Flyvestationen.
2.5
Det respekteres, at selve F-35 projektet rummer en række dybt fortrolige aspekter, som nødven-
diggør en særlig hemmeligholdelse og lukkethed i forhold til "befolkningen". Den problemstilling,
som er genstanden for dette høringsindlæg, findes imidlertid ikke at have en sådan karakter.
Hele temaet angår udelukkende nogle helt "åbne og principielt gennemsigtige" omstændighe-
der, nemlig de virkninger, som lyden = støjen fra de kommende fly vil have på de omkringbo-
ende. Heri er naturligvis intet hemmeligt og kan intet holdes hemmeligt.
2.6
Det skal derfor understreges, at der ikke findes at være eller kunne påberåbes sådanne særlige
hensyn af karakteren af "militære eller sikkerhedsmæssige hemmeligheder". Det skal da også
herved fremhæves, at såvel forsvarsministeriet som de to forsvarsministre, der successivt har
præsideret dette ministerium, begge gentagne gange har fremhævet, at man netop ud fra disse
"nabohensyn" ønskede at "skabe størst mulig åbenhed og gennemsigtighed". Der henvises
herom til det materiale, som ministeriet har fremlagt på sin hjemmeside om "borgermøder", jf.
bl.a. referat fra borgermøde af 7. juni 2018 afholdt på flyvestationen.
2.7
Det er imidlertid oplevelsen, at denne hensigt på afgørende punkter ikke er blevet opfyldt fra
hverken ministeriets eller ministerens side. Dette gælder i sær i følgende relationer:
muligheden for at få tildelt uafhængig rådgivning under forberedelsesforløbet og i kom-
pensationsmodellens realisering (svarende til den norske model),
troværdige støjmålinger med tilhørende kortmateriale med inddragelse af uafhængige ek-
sperter,
udarbejdelse af et troværdigt, juridisk forundersøgelsesgrundlag med inddragelse af eks-
terne, uafhængige eksperter samt relevante ressortministerier,
indbyggelse af en reel retssikkerhedsgaranti for de støjramte omkringboende ("nabo-
erne").
2.8
Som det vil fremgå af nedenstående, er der forskellige indsigelser mod det samlede lovkom-
pleks. Helt principielt er der uenighed i den juridiske vurdering fra ministeriets side af, at der ikke
foreligger en erstatningssituation, herunder erstatningsansvar for — allerede samt naturligvis
også senere — indtrådte værditab for nogen af de berørte ejendomme.
Side 11 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0013.png
2.9
Men i forhold til den præsenterede kompensationsmodel udgør hovedanken den meget dramati-
ske, uforklarede og uforklarlige samt usaglige forskelsbehandling, staten udviser i forhold til
især de helt umiddelbare naboer, hvoraf den ene bor i rød zone med 100 procent værditabs-
dækning, medens dennes umiddelbare nabo alene modtager et beløb svarende til skønsmæs-
sigt mellem 5 — 10 procent af ejendommens værdi og står tilbage med en vanskeligt salgbar
ejendom, og i positivt fald alene mod en væsentlig prisreduktion.
Side 12 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0014.png
3
Forberedelsen i forhold til naboerne — en beskrivelse af udviklingen i og af den juridiske
modelløsning i forhold til naboerne
3.1
Der har været afholdt en række af såkaldte "nabomøder", begyndende fra slutningen af 2017 og
frem til slutningen af 2019, som ministeriet har taget initiativ til og stået som arrangør af. Der
skal generelt herom henvises til den nævnte, særlige hjemmeside, som Forsvarsministeriet har
oprettet i denne anledning, hvor der kan findes kopi af udarbejdet og fremlagt materiale. Der
henvises i dette høringssvar til materiale herfra som "Borgermateriale". Hele dette materiale ind-
går således som en del af bilagsgrundlaget for dette høringssvar.
3.2
Herudover har ministeriet produceret forskelligt andet skriftligt materiale om dette tema, som der
henvises til nedenfor, og som fremlægges som yderligere bilag til høringssvaret.
Den indledende løsningsovervejelse fra ministeriets side — ekspropriation og erstatning
3.3
Af notat af 29. november 2017 udarbejdet af forsvarsministeriet, bilag 9, og aktstykke nr. 31,
side 6, bilag 10, fremgår, at ministeriets indledende overvejelser om en naboløsning som følge
af de forøgede støjgener (det har aldrig været et tema, at der ikke skulle være forøget støj og
dermed en forøget støjgene fra de kommende fly!) gik på, at der så at sige var to, endnu ikke
definerede "naboområder", nemlig:
område 1, som lå tættest på støjkilden, og hvor der skulle foretages en egentlig eks-
propriation,
område 2, som lå lidt længere væk, hvor der skulle betales en erstatning for værditab.
3.4
I denne startfase var der to ekspropriationsovervejelser. Den ene af arealer til ny bebyggelse og
den anden til den nævnte støjgenehåndtering. Det første behov blev opgivet som følge af en
ændret placering af de nye bebyggelser. Men det andet behov var uændret.
3.5
En sådan overordnet, todelt løsningsmodel forekommer både "naturlig og sædvanlig". Man ken-
der ganske udmærket de nye flytypers støjbillede — og de deraf følgende støjgener i forhold til
nært beliggende naboer. Både fra USA, hvor de produceres og er under anvendelse, og fra
Norge og Holland, som tidligere har fået disse flytyper leveret. Ministeriet er således på forhånd
— allerede inden foretagelse af egne målinger — nøje bekendt med denne problemstilling. Miljø-
mæssigt vil der være tale om en ikke-fjernelig gene. Ekspropriation og erstatning blev derfor op-
rindeligt betragtet som naturlige — og nødvendige — redskaber i forhold til de berørte naboer.
Efterfølgende designet løsningsmodel — "kompensation" contra erstatning
3.6
Et halv års tid senere — omkring medio 2018 — tager ministeriet imidlertid et nyt begreb i anven-
delse, ordet "kompensation", uden at dette nye ord dog nærmere defineres eller forklares. Et
Side 13 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0015.png
ord, som i almindelig, "folkelig" forståelse opfattes som synonymt med det første begreb, "erstat-
ning". Ingen af "naboerne" var opmærksomme på, at en helt anden løsningsmodel var under
ministeriel overvejelse. Der går faktisk lang tid — over et år — inden den rette sammenhæng be-
gynder at gå op for de involverede borgere.
Det tilgængelige, juridiske undersøgelsesmateriale fra Forsvarsministeriet
3.7
En gennemgang og analyse af tilgængeligt, juridisk undersøgelsesmateriale fra ministeriet teg-
ner et foruroligende — herunder såvel utilstrækkeligt som misvisende - juridisk forundersøgel-
sesbillede bag den indgåede kompensationsmodel. Dette materiale vil blive gennemgået rdet
følgende.
Forsvarsministeriets analysenotat af 18. september 2019 — erstatning eller kompensation
3.8
Man kan ud af et analysenotat af 18. september 2019 fra Forsvarsministeriet, bilag 11, betegnet
Juridisk baggrund for anvendelse af kompensationsordning frem for erstatning", læse blandt an-
det følgende (som underbygges af efterfølgende forhold):
1)
Så sent som på dette tidspunkt — knap to måneder før indgåelsen af den grundlæggende,
tværpolitiske aftale mellem de såkaldte "forligspartier" — kan man se, at ministeriet fortsat
har haft overvejelser af, hvilken juridisk model der skal anvendes. En erstatningsmodel
eller en "ikke-erstatningsmodel" — betegnet en "kompensationsmodel".
Medens selve erstatningsbegrebet er relativt klart — herunder med pligt til at betale erstat-
ning for et årsagsforbundet, adækvat og ikke-egenskyldsforårsaget økonomisk tab — har
kom pensationsbegrebet ikke nogen tilsvarende "klar og entydig" definition i dansk ret, og
som det senere skal vise sig, er dette begreb anvendt med en betydning væsensforskel-
ligt fra erstatningsbegrebet, idet det af ministeriet er defineret som en betaling uden no-
gen retlig forpligtelse som sit grundlag, men alene baseret på "politisk velvilje".
At noget er uden "retlig forpligtelse" betyder, at en nabo i så fald — "klart og entydigt" - ville
tabe en erstatningssag mod staten ved domstolene.
2)
Man kan yderligere se, at den "juridiske baggrund" dels alene relaterer sig til ministeriets
egne, interne overvejelser, dels alene relaterer sig til "dansk ret" og alene den del af
dansk ret, som angår begrebet "den naboretlige tålegrænse". Man kan heraf slutte føl-
gende:
a.
Ministeriet samt ministeren har tilsyneladende (ingen andre kilder er refereret) ikke
følt behov for — eller ønske om - at inddrage ekstern juridisk ekspertise, hverken fra
andre ministerier eller fra udenforstående eksperter, fx fra nogle af de danske uni-
versiteter. Dette må i en sagstype som denne, som dels er den første af sin art her
i landet (der findes ikke andre militære lufthavne med fly af dette høje støjniveau)
Side 14 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0016.png
dels omfatter et meget stort antal borgeres — omkring 1.600 husstande (statistisk
vel svarende til omkring 4.000 borgere) — økonomiske skæbner, betragtes som væ-
rende i strid med god forvaltningsretspraksis. Der påhviler en offentlig myndighed
såvel en undersøgelsespligt som en objektivitetsforpligtelse.
Det er ikke en myndigheds opgave at foretage en "forretningsmæssig spekulation"
i, hvad den kan slippe af sted med. Denne i denne sag meget usædvanlige og
snævre undersøgelsestilgang går igen i lovforslaget (hvor dog det formelle redegø-
relsesfelt er udvidet i forhold til hidtil alene naboretten, men fortsat uden inddra-
gelse af ekstern ekspertise).
b.
Selve ordvalget, "Juridisk baggrund" må med rette kunne opfattes således, at der
ikke på dette tidspunkt er indgået anden "baggrund" end den i skriftet citerede, jf.
litra a, altså en fuldstændighedserklæring,
c.
Selve den analyse- og fortolkningsmæssige behandling af denne del af retsområ-
det findes i det præsenterede materiale både at være meget "tyndt" og utilstrække-
ligt beskrevet og med en efter almindelige fortolkningsprincipper ikke bæredygtig
konklusion (herom senere),
d.
Som beskrevet i bilag 5 har ministeriet i alle de indledende beskrivelser af det vur-
derede/inddragne retsgrundlag udelukkende set på den uskrevne naboret og med
en ganske overfladisk redegørelse for og beskrivelse af retspraksis herom. Der er
således dette tidspunkt hverken en omtale af endsige foretaget nogen som helst
analyse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og retsprak-
sis omkring denne bestemmelse eller andet relevant retsgrundlag.
Dette må betragtes som en afgørende, forvaltningsretlig fejl i lovforberedelsen
både i forhold til borgerne og til Folketingets politikere. Denne alvorlige fejl kan
genfindes i den grundlæggende, tværpolitiske aftale af 15. november 2019, herom
nedenfor.
3)
Dette analysenotat indeholder flere væsentlige udsagn om det juridiske begreb, "den na-
boretlige tålegrænse", som er gjort til det helt centrale begreb og det afgørende beslut-
ningsgrundlag for den senere fremsatte "kom pensationsmodel", idet følgende citater fra
notatet skal fremhæves (med mine understregninger):
a.
"Der findes ingen relevant retspraksis vedrørende den naboretlige tålegrænse for
støjgener fra lufthavne eller flyvestationer"
Side 15 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0017.png
NB: Da man befinder sig på et område for den "uskrevne ret", betyder dette, at der
ikke foreligger noget konkret retsgrundlag — nogen konkret og eksakt viden - at
holde sig til. Dette tilsiger i høj grad, at der udvises forsigtighed som ministerium i
en borgerbehandling.
b.
"Det er Forsvarsministeriet vurdering, at der ikke i forbindelse med støjgener fra F-
35-kampflyene vil være tale om ulemper, der generelt overstiger den naboretlige
tålegrænse. Ved denne vurdering har Forsvarsministeriet lagt vægt på, at der ikke
med overgangen til F-35 sker en forøgelse af Flyvestations Skrydstrups aktivitets-
niveau, og at det for naboerne til en flyvestation må kunne påregnes, at der som
led i den samfundsmæssige udvikling sker en overgang til en anden flytype med en
anden støjprofil.
NB: Her siges således, at ministeriet ikke har indhentet — eller støtter sig til — nogen
ekstern vurdering. Man begrunder sin beslutning om erstatningsfrihed med henvis-
ning til "aktivitetsniveauet", ikke støjniveauet, som er noget ganske andet. Et højt
aktivitetsniveau, med lavt støjniveau, vil almindeligvist være miljømæssigt uproble-
matisk og i hvert fald af en ganske anden karakter nabomæssigt. Derfor findes ar-
gumentationen ikke bæredygtig.
Der er ligeledes stor forskel på at skulle "finde sig i" en ny flytype (hvad er der at
"finde sig i" her? Ingen almindelig borger gør sig overvejelser om, hvilken type fly
der anvendes. Dette synspunkt i sig selv giver ingen mening) og så at skulle ac-
ceptere en anden støjprofil, altså en væsentlig forøgelse af støjgenerne. Argumen-
tationsmetoden findes ikke "ordentlig og redelig".
c.
"Da der som nævnt ikke er retspraksis vedrørende støjgener fra flyvestationer, skal
det dog bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at domstolene efter en konkret vur-
dering vil kunne nå frem til, at der er ejendomme i det mest støjbelastede område,
som udsættes for støjgener fra F-35-kampflyene i en sådan grad — og på en sådan
vis — at den naboretlige tålegrænse må anse for overskredet. Der vil i så fald for-
mentlig være tale om ejendomme, hvor der tilbydes frivillig overtagelse".
NB: Dette udsagn er et nødvendigt udsagn, når det forhen er anført, at der ikke fin-
des nogen retspraksis på området. Alt andet ville være ganske uredeligt. Ordet
"formentlig" understreger, at ministeriet reelt ikke kan udtale noget med blot nogen
grad af sikkerhed for gul zones vedkommende.
At noget "ikke kan udelukkes", betyder rent sprogligt, at man ikke har noget grund-
lag for at afgive en sikker udtalelse om en bestemt retstilstand. Om erstatning eller
Side 16 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0018.png
ikke-erstatning (=om betalingspligt for et lidt tab eller ikke-betalingspligt). Man ved
det ganske enkelt ikke.
Da ministeriet alene anvender sine interne jurister som sit vurderingsafsæt, og da
det vel næppe kan udelukkes, at et ministerium kan have en interesse i en udgifts-
besparelse, vil dette sige, at ministeriets vurdering ikke hviler på et objektiveret
grundlag. Som et minimum burde dette være tydeliggjort i det juridiske grundmate-
riale.
d.
"Da der således ikke er et juridisk grundlag for at udbetale erstatning til naboerne til
Flyvestation Skrydstrup, er der i stedet for en erstatningsordning arbejdet med en
kompensationsordning, hvor naboerne kompenseres for støjgenerne".
NB: Den konklusion, der ligger i ordet "da" i sætningens start, henviser til de fore-
gående afsnit. Herunder afsnittene, der angiver, at der ikke findes nogen relevant
retspraksis, samt at der er juridisk usikkerhed om, hvad domstolene måtte sige.
Af denne grund findes den i dette ord liggende følgeslutning til den kommende
sætning uredelig. Det er jo netop ikke muligt på nuværende tidspunkt og det fore-
liggende grundlag at udtale sig om, hvorvidt der foreligger noget "juridisk grundlag
for at udbetale erstatning". Det kan kun domstolene afgøre. Som et minimum burde
en ekstern, uafhængig ekspertise være inddraget.
Der kunne med — mindst — lige så stor rette være valgt netop en erstatningsord-
ning. En sådan argumentationsform findes dybt alvorlig og stærkt kritisabel, idet
det må formodes, at den er blevet anvendt i den tværpolitiske forberedelse.
e.
"Kompensationen ydes ud fra et politisk ønske, ikke ud fra en juridisk forpligtelse".
NB: dette udsagn forudsætter, at der allerede her foreligger et sådant "politisk øn-
ske", men det er uklart, om dette udtryk omfatter andre end ministeren selv.
Den umiddelbare opfattelse ud fra sammenhængen vil dog være, at der her er tale
om en forhåndsinstruks — om fravalg af en erstatningsmodel — afgivet af forligspar-
tierne.
Almindeligvist, hvor der i et offentligretligt anliggende ikke foreligger en juridisk for-
pligtelse til en bestemt betaling, vil udgangspunktet være, at der heller ikke ydes
nogen betaling. Noget sådant må derfor også have været udgangspunktet for mini-
Side 17 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0019.png
steriet i dette tilfælde. En beslutning om det modsatte må forudsætte et afklaret af-
talegrundlag. Et ministerium, der er overbevist om, at der ikke i en kompleks sag
som denne foreligger nogen retlig forpligtelse over for borgerne, er nødsaget til at
have sit informationsgrundlag til og instruktionsgrundlag fra de kompetente politi-
kere (de involverede forligspartier) i orden. Dette må være en administrativ forplig-
telse.
I dette konkrete tilfælde findes derfor følgende at have måttet indgå som det nød-
vendige grundlag for denne udtalelse:
dels at det er alment bekendt rent politisk, at der ikke foreligger nogen sådan
betalingsforpligtelse, samt
dels at der er givet en konkret instruks om — desuagtet — at yde en frivillig
betaling.
Kammeradvokatens redegørelse om "klarhed og entydighed" i retsgrundlaget
3.9
Dette undersøgelsesbillede — og —grundlag - forandres otte dage senere. Her oplyser ministeren
personligt på et møde - som undertegnede havde med ministeren sammen med advokat Erik
Berg fra advokatkontoret samt foreningens formand, Agnes Rosenlund forud for foretrædet
samme dato for Forsvarsudvalget — hvor der fra foreningens side blev gjort et erstatningssyns-
punkt gældende, helt på linje med ministeriets egen oprindelige opfattelse - at dette var helt og
aldeles udelukket, idet ministeren havde modtaget en skriftlig redegørelse fra kammeradvoka-
ten, hvori denne havde oplyst, at erstatningskrav fra nogen borger overhovedet "klart og enty-
digt" var udelukket af rent juridiske grunde. Altså uanset, om borgeren boede i den senere be-
tegnede "røde zone" eller i "gul zone". Ministeren afviste pure, at der var nogen borger, der ville
kunne gøre et sådant erstatningskrav gældende. Samme udsagn gentog ministeren kort efter i
TV og i dagspressen.
NB: Når man anvender argumentationen "klar og entydig" om en bestemt vurdering af en juri-
disk problemstilling, så har dette en "klar og entydig" betydning, nemlig:
Ad det "klare": at det er noget, som alle kyndige vil kunne se. Ikke mindst domstolene i
alle instanser vil se dette klart, altså uden tvivl eller diskussion.
Ad det "entydige": dette er en understregning af det "klare", nemlig at der kun findes en
mulighed og et resultat. Uanset, om man spørger byretten, landsretten eller højesteret, så
vil alle svare præcis det samme. Man kan sige, at der i en sådan formulering ligger et ga-
rantitilsagn fra advokaten til klienten om, at alle andre muligheder er fuldstændigt udeluk-
kede. At der er ikke nogen procesrisiko.
Side 18 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0020.png
3.10 Samme udtalelse gentager ministeren til DR Nyheder så sent som den 15. november 2019.
Samme dag, som den tværpolitiske aftale indgås. Her interviewes ministeren om den udbredte
kritik fra en række borgere om, at den præsenterede kom pensationsmodel bevirker, at de ikke
vil kunne få inddækket værditabene på deres ejendomme, og hvortil ministeren afviser at lade
foretage individuelle vurderinger, idet ministeren udtaler følgende, jf. bilag 12:
"Der er mange gisninger i det her. Vi har fået kammeradvokaten til at vurdere, om staten er er-
statningspligtig, og der er en klar og entydig vurdering af, at det er staten ikke.
Vi kan ikke erstatte noget, der ikke er juridisk grundlag for. I stedet giver vi en støjkompensation,
siger Trine Bramsen."
Denne redegørelse fra kammeradvokaten viser, at ministeriets juridiske udredning af 18. sep-
tember 2019 — hvor der udtrykkes usikkerhed om retstilstanden —fejes af banen.
NB: Disse to juridiske udsagn om samme tema er hinandens modsætninger, hvorfor mindst et
af dem, ud fra en ren logisk anskuelse, må være ukorrekt.
3.11 Ministerens udtalelse den 26. september 2019 viser, at kammeradvokaten må have afgivet sin
skriftlige redegørelse senest denne dato. Når henses til ministeriets redegørelse i bilag 11, må
det logisk formodes, at kammeradvokatens redegørelse er udfærdiget efter denne dato. Altså
en skriftlig redegørelse fra kammeradvokaten udarbejdet i perioden 18. — 26. september 2019.
3.12 Da denne redegørelse fra kammeradvokaten findes at være indgået som en central del af det
politiske afgørelsesgrundlag — af beslutningen om ikke at anvende en erstatningsmodel — har
foreningen anmodet om aktindsigt i denne redegørelse, jf. tidligere tilsagn om åbenhed og gen-
nemsigtighed. Denne anmodning har ministeren imidlertid afvist. Anmodningen er derfor blevet
genfremsat over for Forsvarsudvalget den 30. januar 2020, men som desuagtet ikke er blevet
opfyldt. Dette findes både uforståeligt og stærkt beklageligt, idet afvisningen så må formodes at
skyldes, at redegørelsen har et indhold, som ministeren ikke ønsker at offentliggøre. En sådan
"klar og entydig" beskrivelse af gældende ret ville ellers kunne give ministeren et middel til at
tilbagevise den stærke oplevelse af urimelighed og uretfærdighed fra en hundredtallig kreds af
borgere i området.
Den tværpolitiske aftale om kompensation af 15. november 2019
3.13 Den 15. november 2019 indgås den nævnte tværpolitiske "Aftale om kompensation", jf. bilag 13.
Der udtrykkes ønske om, "at der skal være gode rammer for et godt naboskab omkring Flyve-
station Skrydstrup i hele F-35 kampflyets levetid". Omkring den juridiske baggrund for denne
aftaleindgåelse er formuleret følgende i aftaleteksten:
"Det er Forsvarsministeriets vurdering, at der i forbindelse med støjgener fra F-35-kampflyene
ikke vil være tale om ulemper, der generelt overstiger den såkaldte naboretlige tålegrænse. Det
Side 19 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0021.png
kan dog ikke udelukkes, at domstolene efter en konkret vurdering vil kunne nå frem til, at der er
boliger i området, hvor den naboretlige tålegrænse må anses for overskredet."
NB: formuleringen af denne aftaletekst understreger bl.a. følgende forhold:
Det juridiske grundlag for at afvise erstatning som løsningsmulighed hviler alene på be-
tragtninger over den danske, uskrevne naboret med heraf følgende uklarhed og usikker-
hed, jf. afsnit 3.8. Fx er artikel 8 i menneskerettighedskonventionen ikke inddraget, lige-
som eksterne, uafhængige eksperter heller ikke har været inddraget,
Der er en alvorlig uoverensstemmelse mellem kammeradvokatens citerede redegørelse
om "klarhed og entydighed" og det her indlagte usikkerhedsforbehold, jf. herom afsnit
3.14.
3.14 Aftalen indeholder yderligere bl.a. følgende formuleringer:
Formulering 1 (side 1): "Der kompenseres for det fulde støjbillede, herunder flyvninger med af-
visningsberedskabet."
NB: dette udsagn står i modsætning til den nedenfor omtalte "støjbekendtgørelse", der udstedes
med hjemmel i lovudkastet § 7, stk.5, idet det af denne bekendtgørelse (i udkast) § 1, stk. 1
fremgår, at bekendtgørelsen finder anvendelse på "flystøj og terminalstøj...,jf. dog stk. 2'',og
hvor stk. 2 undtager en række af de alvorligste støjforekomster, bl.a. ved afværgeberedskabet.
Formulering 2 (side 2): "Den gule zone har udgangspunkt i et geografisk område, der har en
støjbelastning på mere end 55dB gennemsnitstøj og 80 dB maksimalstøj, ligesom der er taget
højde for lokalsamfund og boligområders placering.
Den røde zone omfatter boliger med en støjbelastning på mere end 55dB gennemsnitstøj og
100 dB maksimalstøj.
Støjkompensationsordningen omfatter ca. 1.600 boliger.
Kompensationsmodellen er unik for Flyvestation Skrydstrup, da støjen fra kampfly generelt op-
leves mere generende end andre støjkilder, herunder støj fra civile fly."
Formulering 3 (side 3): "Der etableres i den forbindelse et flyovervågningssystem, som vil vise
den målte flyvestøjbelastning. Parterne er enige om, at såfremt målingerne i F-35 afviger signifi-
kant fra den beregnede flystøjbelastning, vil naboerne blive tilbudt en genberegning af, hvorvidt
deres bolig bør medtages i den gule zone eller røde zone."
NB 1: Denne udnævnelse af to forskellige zoner med en fælles gennemsnitstøjafgrænsning
(55dB) samt hver sin maksimalstøjafgrænsning (hhv. 80 og 100 dB) indgår som de centrale og
grundlæggende elementer i hele kompensationsmodellen ved ordningens opstart:
Side 20 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0022.png
gennemsnitsstøjen skal overstige 55 dB for, at der i det hele taget kan komme en kom-
pensation i betragtning (minimumskravet),
maksimalstøjen skal som yderligere betingelse for en kompensationsløsning overstige
hhv. 80 dB for at nå op i gul zone-reglerne og 100 dB for at nå det yderligere stykke op i
rød zone-reglerne.
NB 2: Tilsvarende indgår disse grænser i en mulighed for at begære en senere genberegning. I
denne forbindelse er det utilfredsstillende, at der er anvendt et udefineret udtryk som "signifi-
kant". Det bør være relativt enkelt at angive en grænseværdi (en stigning på 3 dB svarer til en
fordobling af lyden).
NB 3: Denne centrale del af aftalegrundlaget er imidlertid fuldstændigt udeladt i lovkomplekset,
såvel i selve loven som i nogen af de to bekendtgørelser, jf. omtalen heraf nedenfor. Dette må
betragtes som en afgørende mangel. Virkningen er, at de berørte borgere ikke har noget rets-
grundlag at holde sig til.
Afvisningen af kammeradvokatens redegørelse om "klarhed og entydighed"
3.15 Ministeriets formulering af teksten i 15. november-aftaledokumentet viser, at kammeradvoka-
tens af ministeren citerede — men hemmeligholdte redegørelse — er blevet underkendt. Samme
underkendelse ses i bemærkningerne til lovforslaget. Dette betyder:
1)
Enten at kammeradvokaten selv har trukket sin første redegørelse tilbage og udfærdiget i
helt ny med en ganske ændret konklusion,
2)
Eller at ministeriet ikke har turdet fæste lid til kammeradvokatens vurdering af dette uaf-
klarede retsområde.
Man er nu tilbage i tilstanden fra ministeriets analysenotat af 18. september 2019, nemlig at der
ikke findes nogen "klar og entydig" afklaring af den retlige vurdering, og at man ikke kan ude-
lukke, at domstolene vil erklære sig direkte uenig med ministeriets — meget restriktive, og bor-
ger-uvenlige — retsudlægning.
Domstolsvejen
3.16 Det anføres i 15. november-aftalen, at utilfredse borgere "frit" vil kunne anlægge en erstatnings-
sag mod ministeriet ved domstolene. Naturligvis kan de det. Det er en grundlovssikret ret, som
ikke behøver nogen særlig fremhævelse som en speciel retsbeskyttelse, såfremt det skulle vise
sig, at ministeriet har taget fejl i sin vurdering. Angivelsen heraf findes derfor både overflødig og
besynderlig.
3.17 Problemet i praksis er imidlertid — hvilket ministeriet næppe kan være ubekendt med — at denne
mulighed reelt ikke er eksisterende i det "virkelige liv". Af flere årsager:
Sde 21 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0023.png
1)
En erstatningssag vil normalt først opstartes, når skadeforvoldelsen er indtrådt. Dette vil
konkret sige om ca. seks år. Herefter ville selve processen, der må forventes at kunne gå
helt til Højesteret, med en gang gennem alle instanser, skønsforretninger mv., forventeligt
kunne have et tidsforløb på yderligere 5 — 8 år. Altså i alt ca. 11 — 14 år fra lovens ikraft-
træden. Hvem har tid, lyst og kræfter hertil?
2)
Hvis der ikke kan opnås fri proces — hvad en del nok ikke kan få — vil der skulle trækkes
på en retshjælpsforsikringsordning, hvis økonomiske rammer slet ikke vil slå til i en sag
som denne.
Hvis denne lov derfor af nogen er vedtaget i den forvisning om, at borgerne — i fald ministeriet
vurderer forkert — skulle være beskyttet af domstolene, så må en sådan beskyttelse betragtes
som ikke-eksisterende i praksis.
Side 22 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0024.png
4
4.1
Lovforslaget
Lovforslaget indeholder en alvorlig "kompetencekoncentration" i kapitel 2, §§ 3 — 8, hvor alle
sædvanlige ressortministerier/-myndigheder bliver koblet af og deres kom petenceområder over-
ført til Forsvarsministeriet. Dette kan — i et vist omfang — være forståelig, hvor det måtte dreje
sig om dybt fortrolige forhold i relation til statens sikkerhed. Men ellers findes denne koncentra-
tion og overførsel af kompetencer fra specialområder med specialviden ikke ganske ubetænke-
lig.
4.2
I relation til dette høringssvars tema er der via § 7, stk. 5 tillagt dette ministerium en vidtstrakt
bemyndigelse i relation til regelsætning om flystøj og terminalstøj, herunder til afskæring af (den
sædvanlige) klageadgang.
4.3
De for dette indlæg relevante bestemmelser i øvrigt findes i lovens kapitel 4, § 11, som har
overskriften, "Kompensation for støjgener fra anvendelsen af F-35-kampfly på Flyvestation
Skrydstrup". Der skal bemærkes følgende til denne bestemmelse:
1)
Den udgør "basisreglen" for hele kompensationsmodellen. Alt skal så at sige gå gennem
denne bestemmelse (som det formelle hjemmelsgrundlag). § 11 indeholder nogle meget
vidtgående bemyndigelsesregler til Forsvarsministeren, begge i stk. 1 og 2:
a. Bemyndigelse 1: At tilbyde støjudsatte ejere kompensation, og særligt støjudsatte en
overtagelse.
b. Bemyndigelse 2: At fastsætte kredsen af de berettigede og alle vilkår for kompensati-
onen, hhv. overtagelsen.
c. Dette er således hjem melsgrundlaget for det udkast til "Bekendtgørelse om kompen-
sation for støjgener fra Flyvestation Skrydstrup" (her betegnet "Kom pensationsbkg.").
d.
Som omtalt under afsnit 3.14 indeholder § 7, stk. 5 (og § 8, stk. 2) en tilsvarende
bemyndigelse til udfærdigelse af "Bekendtgørelse om støj fra Flyvestation Skryds-
trup" (her betegnet "Støjbkg."). Begge disse to bekendtgørelser er centrale for for-
ståelsen af kom pensationsordningens (betegnet "Kom pensationsmodellen") ind-
hold.
e.
Dækningsområdet for Kompensationsmodellen er defineret i stk. 1 og stk. 2 som
omfattende ".. ejere , . . , der udsættes for støjgener som følge af regler udstedt i
medfør af § 7, stk. 5 .. . Disse regler, der her henvises til, er Støjbkg. Kun hvor
grænseangivelserne i definitionen i denne bekendtgørelse er opfyldt, er man inde
Side 23 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0025.png
under Kom pensationsmodellen. Prioritetsfølgen mellem Kom pensationsbkg og
Støjbkg går ud på, at Støjbkg's regler skal indfortolkes i Kompensationsbkg.
f.
Stort ingen af de grundlæggende forhold og betingelser omkring håndteringen af
de støjramte borgere er indskrevet i selve lovteksten. Dette betyder, at Folketinget
fuldstændigt har overladt denne opgave til ministeren at bestemme. Dette er ikke
særligt betryggende set ud fra en demokratisk synsvinkel. Denne utryghedsfølelse
forstærkes af såvel den beskrevne vedtagelsesproces som den nedenfor omtalte
udformning af bekendtgørelserne.
Side 24 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0026.png
5
5.1
Støjbekendtgørelsen
Denne bekendtgørelse har som anført en "prioritet" over Kom pensationsbkg, idet sidstnævnte
bygger på nogle støjforekomster, som alene er defineret i Støjbkg. Hvor kompensationsmodel-
len således er opbygget over to adskilte, geografiske områder (i 15. november-aftalen betegnet
som "zoner", nemlig "gul" og "rød" zone), indeholder Kompensationsbkg alene to adresselister
for disse, men ingen beskrivelse af grundlaget for listernes udarbejdelse.
5.2
Lovteknisk har man opbygget modellen med to adskilte bekendtgørelser, hvor den ene håndte-
rer støjtemaet og den anden kom pensationstemaet.
5.3
Det var derfor at forvente, at Støjbekg indeholdt en juridisk-teknisk beskrivelse af, hvorledes en
ejendom ender i gul zone og en anden i rød zone — og alle andre falder helt uden for denne zo-
nedefinition og dermed kompensationsmuligheden. Altså en loyal gengivelse af dette helt cen-
trale aftaleelement i 15. november-aftalen. Men en sådan beskrivelse finder man slet ikke.
5.4
Dette må betragtes som en meget alvorlig mangel. Manglens karakter af alvor understreges af,
at det næppe kan være en forglemmelse. Det kan alene betragtes som et bevidst fravalg fra mi-
nisteriets side. Det har bl.a. følgende virkning:
-
Ved den samlede vurdering af lovkomplekset giver det ikke mulighed for at fastslå, at mi-
nisteriet ved den konkrete zoneopdeling har fulgt de aftalte støjgrænser, og således ej
heller i tilfælde af en domstolskonflikt anlagt af en utilfreds borger,
-
Ved en senere genoptagelse findes der ikke et fastlagt genvurderingsgrundlag. Alene af
denne årsag vil enhver genoptagelse være illusorisk. Hvad skulle en domstol i givet fald
holde nye støjmålinger op imod?
5.5
Dette skal kombineres med, at de to zoner, rød og gul, som er beskrevet og defineret i Kompen-
sationsbekendtgørelsen slet ikke følger støjkurverne (støjgrænserne 55 dB, 80 dB og 100 dB) i
aftalegrundlaget, men er "politisk" fastlagt ud fra andre kriterier end de rene støjmålinger, med
visse "borgervenlige" reguleringer.
Det vil sige, at der er tale om ukendte og ikke-efterkontrollerbare kriterier. Dette må betragtes
som en meget kritisabel lovgivningsmetode.
Og hvis "politik" dette er, er ukendt. Er det ministerens eller er det forligskredsens?
Side 25 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0027.png
5.6
Her skal man yderligere mærke sig § 1, stk. 2 i Støjbk. De her angivne støjformer skal slet ikke
medregnes! Dette betyder, at der i kom pensationsmæssig henseende ikke findes nogen maksi-
malgrænser for denne type støj.
Denne bestemmelse findes at være i direkte modstrid med 15 november-aftalen, if. oven for af-
snit 3,14.
5.7
Konklusionen af disse bemærkninger er, at dette udkast til Støjbkg lider af alvorlige "fejl og
mangler".
Side 26 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0028.png
6
6.1
Kompensationsbekendtgørelsen
Der skal dels fremsættes nogle formelle betragtninger dels nogle indholdsmæssige, om selve
Kompensationsmodelles som sådan.
Identifikationsproblemet
6.2
Udkastet indeholder to bilag til definition af, hvilke "ejere af boliger" — jf. dette udtryk fra lovudka-
stet § 12, stk. 1 og 2 — der falder ind under den ene ordning (rød zone) og hvilke under den an-
den ordning (gul zone). Som anført er disse bilag ikke ledsaget af det til grund herfor liggende
kortbilag med en adressemarkering.
6.3
Der er tydeligvist blevet gjort en række anstrengelser for at beskrive det subjektive dæknings-
område. Problemet er imidlertid, at den valgte identifikationsmetode ikke findes at være tilstræk-
kelig "klar og entydig" til, at alvorlig tvivl og dermed skuffelser ikke senere risikerer at opstå. An-
givelsen af en postadresse findes således ikke at være et egnet og tilstrækkeligt entydigt identi-
fikationskriterium.
6.4
Når en rettighed (eller forpligtelse for den sags skyld) skal knyttes til en bestemt ejendom, findes
der alene et klart og entydigt identifikationsmiddel: den pågældende ejendoms matrikelbeteg-
nelse. Ved parcelhuse vil der typisk ikke være noget problem, men det kan forekomme, at også
parcelhuse består af mere end et matrikelnummer (og ligger begge matrikler så i samme
zone?). Men specielt ved landbrugsejendomme er det formentligt mere reglen end undtagelsen,
at der indgår flere matrikelnumre under samme landbrug (samme postadresse). Advokatkonto-
ret er bekendt med flere tilfælde af sådanne ejendomme, der drives i fællesskab som en land-
brugsvirksom hed fra en fælles adresse, men hvor dele heraf ligger i rød zone og dele i gule
zone i forhold til de tidligere udsendte støjkortinddelinger.
6.5
Der er derfor et behov for, at disse adresselister udbygges med præcise matrikelbetegnelser for
sikre mod skuffelser og fejltagelser. Og da der er indlagt en 10 års frist, vil en fejltagelse/misfor-
ståelse måske først komme for dagen om adskillige år.
Forøget støjforekomst og foretagne støjmålinger — samt støjmålingsgrundlaget
6.6
Ifølge 15. november-aftalen og Kompensationsbkg baserer Kompensationsmodellen sig på "for-
øgede støjgener" for de omkringboende som følge af den kommende anvendelse af F-35-kamp-
fly, og de i den anledning arbejdet med at etablere et retvisende støjbillede netop med det for-
mål at få et anvendeligt redskab til at håndtere disse gener, herunder genernes potentielle for-
skellige betydning for beboerne afhængigt af, hvor deres boliger var beliggende i forhold til "støj-
kildeområde". Dette har været og er en kompliceret opgave, hvis udførelse der er rejst betydelig
kritik af fra mange beboeres side.
Side 27 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0029.png
6.7
Denne del af problematikken — den kvalitative vurdering af de foretagne målinger — skal jeg ikke
komme nærmere ind på, bortset fra en understregning af den rejste kritik, samt yderligere en
indsigelse over, at ministeriet har udvist en alt anden en "åben og gennemsigtig" holdning i for-
hold til borgerne, hvoraf adskillige med et nært kendskab til Flyvestationens forhold via et man-
geårigt ansættelsesforhold og derfor med en grundig indsigt i disse forhold, udtrykker stor kritik.
6.8
Men herudover skal der fremsættes kritik over, at de to zoner, der indgår som en helt afgørende
del af Kompensationsmodellen, ikke følger støjmålingerne. Da de to ordninger — ifølge den poli-
tiske aftale — netop er opbygget ud fra en linjesætning (minimumsgrænsen) udadtil på 55 dB, og
indadtil mellem de to zoner på en meget skarp grænse på 100 dB, idet en ejendom med 99,9
dB — selvom den fysisk grænser op til en anden ejendom med 100 dB — falder i gul zone.
6.9
Som følge af den nedenfor beskrevne, dramatiske forskel på de to zoner, må der nødvendigvist
foreligge et tilsvarende "skarpt grænsesætningsgrundlag", som vil kunne efterprøves i praksis
via den domstolsprøvelse, som ministeriet fremhæver som beboernes retssikkerhedsgrundlag.
Og tilsvarende ved en eventuel senere genoptagelse.
6.10 Et sådant grundlag findes ikke i dette lovkompleks, og vil heller ikke kunne efterkonstrueres af
borgerne eller domstolene, idet det netop ikke er et sådant "skarpt materiale", der udgør det
konkrete grundlag for udarbejdelsen af de to adressebilag. Dette må betragtes som en alvorlig
retssikkerhedsmangel.
Kompensationsmodellens grundprincipper — den dramatiske forskelsbehandling
6,11 Bekendtgørelsen § 2 indeholder den overordnede beskrivelse af kompensationsmodellen, der
har følgende hovedindhold:
Boliger i rød zone: opkøb af boligen til handelspris på værdiniveauet før F-35, svarende til
100 procent værditabsdækning, med en værdiopgørelsesmetode svarende til en ekspro-
priationsmodel,
Boliger i gul zone: modtagelse af et kontantbeløb på kr. 70.000, svarende til en skønnet
andel af boligens handelsværdi, opgjort efter samme princip som i rød zone, på mellem 5
og 10 procent.
6.12 Uanset den juridiske etikette, "kompensation" - som skal forstås således, at der ikke påhviler
staten nogen betalingsforpligtelse, men at samtlige betalinger alene hviler på en "politisk vel-
vilje" — så eksisterer der ikke et "frit spil uden spilleregler":
1)
Det er jo indiskutabelt, at der foreligger samme årsagssammenhæng i begge zoner, nem-
lig støjgeneforøgelsen,
Side 28 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0030.png
2)
Det er indiskutabelt, at der især i et grænseområde mellem rød og gul zone vil være en
oplevelse af en ganske ensartet og lige stor støjgene, som det menneskelige øre ikke, og
især ikke en fremtidig købes øren, kan høre forskel på med grænsedragningen på ned til
0,1 dB, og at værdipåvirkningen på to naboejendomme ("Pers og Pouls" ejendomme) vil
være identisk,
3)
Det er indiskutabelt, at rød zone, trods den formelle tilbudsmodel, i stort set alt "ligner" en
ekspropriation. Over halvdelen af bekendtgørelsens bestemmelser omhandler en ekspro-
priationslignende procedure med tvangsmæssige regler, som skal følges, hvis ejendom-
men ønskes overtaget. Det er opfattelsen, at det eneste formål med at anvende "kompen-
sations-etiketten" i rød zone er at søge at undgå en afsmittende virkning fra en formel ek-
spropriation til en erstatningsmodel i gul zone. Noget sådant er imidlertid ikke et sagligt
hensyn,
4)
Blandt sagkyndige ejendomsmæglere i området er det ligeledes indiskutabelt, at de nye
kampfly med deres forøgede støjgener allerede har betydet en ikke-uvæsentlig påvirk-
ning af såvel selve salgsmuligheden som salgsværdien af et betydeligt antal ejendomme i
"nabolaget" til Flyvestationen, og dette ikke kun i rød zone. Det er ligeledes ret åbenbart,
at denne værdinedgang er aftagende i et eller andet proportionelt forhold til afstanden til
støjkilden.
5)
Det findes ligeledes at være uden for diskussion, at staten også ved uddelingen af "frivil-
lige" betalinger og dermed forvaltningen af statens midler er bundet af nogle retlige
grundprincipper, herunder af de offentligretlige principper om forbud mod forskelsbehand-
ling og pligt ligebehandling af "det lige".
6.13 Der er indtil videre ansat en økonomisk skøn på 250 mio. kr. som prisen for Kompensationsmo-
dellen. Det forekommer noget usandsynligt, at staten skulle anvender et så betragteligt beløb,
såfremt der ikke var den mindste oplevelse fra ministeriets side af en retlig forpligtelse. Såfremt
der ikke var den mindste opfattelse af en mulig erstatningsmæssig krænkelse. Så "løst" sidder
statens midler normalt ikke.
6.14 Ved en gennemgang af forarbejderne til lovudkastet på dette punkt vil man kunne se, at der er
en beskrivelse af de to modellers og disses indbyrdes forskelle. Men der indgår ikke nogen som
helst begrundelse for eller forklaringen af den objektive forsvarlighed i en sådan voldsom for-
skelsbehandling. Årsagen hertil er indlysende: det kan ikke forklares og heller ikke forsvares.
6.15 Ministeren har udtalt, at man altid vil være nødt til at "trække en grænse". Dette bestrides ikke.
Men der er en afgørende forskel på selve det at opstille nogle forskellige støjgrænser (som vel
af borgerhensyn må trækkes med "blid hånd"), som så skal afgøre, om man er inden for eller
uden for et nærmere defineret "støjgeneområde", og på, hvorledes man fastlægger virkningerne
heraf. Ministeren sammenblander to helt forskellige temaer:
Side 29 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0031.png
1
Man har politisk valgt to støjgrænser:
a.
den nedre støjgrænse på 55dB i gennemsnitsstøj som afgrænsningen udadtil over
for et defineret ikke-støjgeneområde. En sådan tankegang følger "naturens støjfor-
løb",
b.
to øvre støjgrænser på hhv. 80 dB og 100 dB som afgrænsning for at indtræde i
hhv. gul zone og rød zone.
2)
Men sådanne "støjgenedefinitioner" siger jo alene, at man som politiker her har besluttet,
at deri disse områder bor nogle borgere, som — modsat alle andre borgere i landet — af
samfundet er blevet udsat for noget, som overstiger, hvad de skal "finde sig i", og som
samfundet derfor skal "forholde" sig til (efter min juridiske opfattelse er dette udtryk for en
erkendelse af, at samfundet har påført disse borgere en forringelse af deres livssituation,
som samfundet derfor skal finde en acceptabel "genoprettelsesmodel" for. Da årsagen jo
ikke kan elimineres, er den naturlige løsning at vurdere en udligning af et herved påført
værditab. Dette benævnes i almindelig sprogbrug normalt for en "erstatning"). Støjdefiniti-
onerne — de opstillede "grænser" — siger jo ikke noget om, hvorledes disse særlige bor-
gere så skal behandles. Dette må afgøres ud fra nogle objektive basiskriterier:
a.
Politikernes løsningsmodel i den alvorligst ramte zone, rød zone, er et direkte op-
køb ("kamufleret ekspropriation") til "F 16-priser", jf. afsnit 2.3, hvorved disse bor-
gere får deres fulde formue med sig (denne pris består reelt af to elementer: den
mistede handelsværdi som bolig + en eventuel restsalgsværdi som ejendom uden
bolig, idet videresalgsrisikoen er flyttet over til staten),
b.
Modellen for gul zone vil i en sådan situation — hvor skaden er betydelig, men dog
på et niveau, hvor en beboelse fortsat skønnes i orden — naturligt være at finde
frem til dels "F 16-værdien" dels den aktuelt mulige salgsværdi, og således at den
eventuelle difference mellem disse to tal betales af staten til ejeren, som så fortsat
har risikoen for at kunne opnå en — senere — salgspris svarende til restværdien.
Som beskrevet neden for under afsnit 7 er dette værditabsproblem mest udtalt i en
"underzone" op til rød zone.
6.15 Kompensationsmodellen indeholder desuden flere konkrete urimeligheder. En enkelt skal frem-
drages, nemlig virkningen af reglen i Kompensationsbkg § 3, stk. 2, nr. 1. Her kræves det, at
"ejeren har folkeregisteradresse på ejendommen og bor i den pågældende bolig". Dette betyder,
at hverken arvingerne efter en afdød eller panthaverne efter en fraflyttet ejer kan anvende
denne model. Med heraf følgende tab til følge.
Det forekommer, at de pågældende koncipister i ministeriet ikke har haft den tilstrækkelige ind-
sigt eller erfaring. Det kan næppe være meningen, at sådanne to grupper skal stilles ringere end
Side 30 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0032.png
den oprindelige ejer. Således vil der kunne påvises flere uhensigtsmæssige virkninger af lovfor-
m uleringerne.
Side 31 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0033.png
7
7.1
En løsningsmodel
Der er ikke nogen nødvendig tidsmæssig sammenhæng mellem anlægslovens vedtagelse og
afklaringen af naboproblemstillingen.
7.2
Der indgår heller ikke i denne problemstilling noget element af forsvarsmæssig sikkerhed eller
militær-strategiske hensyn, hvor der er behov for de særlige kompetencer, som er oparbejdet i
Forsvarsministeriet og de militære enheder. Der forefindes derfor ikke sådanne særlige, opar-
bejdede kompetencer på dette specialområde i dette ministerium, som tilsiger, at dette er det
mest hensigtsmæssige forvaltningsorgan at behandle sagen i.
7.3
Tværtimod findes det, at den foreliggende problemstilling ligger langt fra det særlige videns-
grundlag, som Forsvarsministeriet besidder som ressortmyndighed. Der har næppe tidligere
været opstået en problemstilling af denne art og kompleksitet, som har skullet håndteres i dette
ministerium. Der findes således ikke at være sådanne særlige, forvaltningsretlige hensyn, der
tilsiger, at der er nogen nødvendighed eller hensigtsmæssighed i, at netop en sådan sag hånd-
teres hos denne specialmyndighed. Dette kan man udlede af, at ministeriet selv har foreslået, at
en betragtelig del af opgaveløsningen omkring rød zone henlægges til et ganske andet myn-
dighedsområde, ekspropriationsmyndighederne. Tilsvarende løsningsmulighed ligger lige for i
relation til den omstridte problemstilling i gul zone eller en del heraf.
7.4
Et andet forhold, der med tung vægt taler for at flytte dette opgaveområde ud af Forsvarsmini-
steriet går på det rent habilitetsmæssige. Således som den samlede opgave fremtræder struktu-
reret i dag, findes det, at der vil kunne rettes habilitetsmæssige indvendinger mod såvel For-
svarsministeren som ministeriets embedsmænd, således at befolkningen vil kunne få det— be-
rettigede — indtryk, at der i flere henseender, ikke mindst de økonomiske, vil kunne forekomme
interessekonflikter til skade for de involverede borgere, og som derfor vil kunne have påvirket
såvel selve processen som den løsningsmodel, i sin helhed, som er blevet præsenteret på bor-
germøderne, og som nu foreligger i form af lovudkastet med tilhørende bekendtgørelser.
Det er et indtryk, som man kan høre, i udpræget grad gør sig gældende hos den lokale befolk-
ning, og som også synes at kunne have været årsag til en række bekymrende forhold under
processen samt en tilsvarende række uforståelige og uforklarlige såvel som uforklarede forhold i
det udarbejde udkast, jf. bemærkningerne i de ovenstående afsnit. Den blotte mulighed for mis-
tanke er skadelig.
Der er lovet åbenhed, gennemsigtighed og ordentlighed, herunder retssikkerhed. Ingen af disse
løfter opleves opfyldt i en tilstrækkelig grad.
7.5
Idet der ikke findes at være hensyn til anlægslovens gennemførelse og dermed F-35 projektets
vedtagelse og fremdrift, der taler herimod, medens tungvejende hensyn vejer for, skal det her-
ved foreslås at flytte den fulde løsningskompetence ud af Forsvarsministeriet og tilbage til Fol-
ketinget. Dette vil indebære at udtage kapitel 4 af anlægslovudkastet og erstatte denne med en
Side 32 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0034.png
henvisning til, at Folketinget fastsætter de nærmere regler for, hvorledes håndteringen af støjge-
ner i forhold til Flyvestationens naboer skal finde sted, herunder med en ophævelse af den til-
knyttede bemyndigelsesregel i § 7, stk. 5, som udgør grundlaget for nabohåndteringen, således
at anlægsloven gennemføres uden, at denne problemstilling er løst.
7.6
En løsningsmodel vil muliggøre en opfyldelse af de grundlæggende retssikkerhedsgarantier for
naboerne samt fjerne nogle af de afgørende kritikpunkter mod både mod processen og den fo-
reslåede kompensationsmodel.
7.7
En sådan løsningsmodel ville kunne indeholde følgende hovedelementer:
1)
Nedsættelse af et samarbejdsudvalg, udpeget fx af Forsvarsudvalget, bestående af po-
litikere, ejerrepræsentanter, ministerielle embedsmænd samt inddragelse af eksterne,
uvildige og kyndige personer, eventuelt inddraget i flere tempi og til forskellige delopga-
ver, eventuelt i et parallelt forløb:
2)
a.
Samarbejdsudvalget vil kunne have følgende formål:
At analysere og klarlægge støjgrundlaget og dermed zoneopdelingerne, i en rød
zone, en gul zone og eventuelt også en orange zone, mellem rød og gul zone, på
basis af støjmålinger, men med en individuelt vurderet, lokal zonetilpasning. En så-
dan klarlæggelse skal anvendes ikke kun her og nu, men også som grundlag for en
mulig og konfliktfri, fremtidig regulering i tilfælde af ændrede forhold,
b.
At få udarbejdet en relevant og dækkende juridisk analyse af støjproblemstillingen i
relation til naboerne i de berørte områder (zoner), herunder til vurdering af, hvorvidt
det vil relevant at inddrage erstatningsretlige synspunkter. Udgørende det juridiske
forberedelsesgrundlag for en så vidt mulig aftalebaseret løsning. Der tænkes her-
ved opretholdt en "rød zone" med opkøbstilbud på ekspropriationsvilkår (men
eventuelt reguleret i henhold til litra a), og tilsvarende en ydre gul zone, der af-
grænser ud til det ikke-støjgenerede område (55 dB). Der tænkes herudover etab-
leret en eventuel "orange" zone dækkende et område fra rød zone og et stykke ind
i gul zone. Der kunne eventuelt herved tænkes ligeledes støjmålingsbaseret af-
grænsning (en maksimalstøjgrænse). Således at der herved vil fremkomme tre zo-
ner i alt. Afgræsningstemaet for en sådan orange zone er dog ikke drøftet med be-
boerne. Der kan også tænkes andre afgrænsningsmetoder, måske med en åben
mulighed for en vurderingsprocedure for hele den gule zone, eventuelt med en
kombination af en sådan orange zone og en vurderingsmulighed for restområdet af
gul zone. Det skønnes dog, at der vil ske en "naturlig aftrapning" i den yderste del
af zonen, hvor der måske ikke kan påvises et værditab foranlediget af F-35 projek-
tet.
Side 33 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0035.png
c.
Idegrundlaget er, at værditab i gul zone skal kunne kræves udlignet, og at man an-
vender samme vurderingsprocedure som i rød zone, blot med det tilpassede for-
mål, ikke mindst i grænseområderne op til rød zone,
d.
At vurdere, hvorvidt der vil kunne findes en anden konfliktløsningsmodel, med en
finansieringsløsning, end en langvarig domstolsmodel, fx i form tilbud om en sær-
lig, hurtigt arbejdende voldgift, et sådant tilbud skal ikke udelukke i stedet at vælge
en domstolsløsning,
e.
At tage stilling til en rådgiverløsning, fx som i Norge.
Med venlig hil
Bjarne L. Ditlev en, jur. konsulent, cand.jur.
Side 34 af 34
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0036.png
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
Sendt til:
[email protected]
Cc.:
[email protected]
21. januar 2020
J.nr. 2020-12-0696
Dok.nr. 172615
Sagsbehandler
Pernille Ørum Walther
Høring over udkast til forslag til lov om udbygning og drift af
Flyvestation Skrydstrup mv.
Ved brev af 10. januar 2020 har Forsvarsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-
mærkninger til udkast til forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup, be-
kendtgørelse om støj fra Flyvestation Skrydstrup og bekendtgørelse om kompensation for støj-
gener fra Flyvestation Skrydstrup.
Forsvarsministeriet har ikke i høringen nærmere angivet, om der i udkastene måtte være for-
hold af betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger.
Udkastene giver herefter ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
vil blive iagttaget i forbindelse med behandlinger af personoplysninger foranlediget af de på-
tænkte bestemmelser, herunder i forbindelse med behandling af ansøgninger fra boligejere
om kompensation og anmodninger om overtagelse af en bolig i henhold til den foreslåede be-
kendtgørelse om kompensation for støjgener fra Flyvestation Skrydstrup.
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Med venlig hilsen
Pernille Ørum Walther
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0037.png
7. februar 2020
Høringssvar over lovforslag om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup samt tilhørende
bekendtgørelser om støj og kompensation. Sagsnummer 2019/002863
Fra Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer
Vi henviser endvidere til høringssvar fra Berg Advokater, v. Bjarne L. Ditlevsen, jur. konsulent, cand.jur.
Kompensationsmodellen, værdiforringelse og gradueret kompensation
Vi finder kompensationsmodellen som den fremgår af bekendtgørelsen om kompensation for støjgener fra
Flyvestation Skrydstrup utilstrækkelig og uforklarlig. Skellet mellem rød og gul zone er ganske voldsomt, og
afspejler på ingen måde den usikkerhed Forsvarsministeriet oplyser, der kan være i forhold til
flystøjberegningerne.
De der bor i rød zone tilbydes, hvad vi betragter som 100 % kompensation, medens naboen i gul zone,
måske tyve meter væk tilbydes, hvad der vil svare til 4 -10 % af værdien af hans ejendom. I den såkaldte
gule zone er der boliger med beregnet maksimal støj på 103,1 og 99.9 dB. Disse tilbydes samme
kompensation som boligejere, der overflyves med en maksimalstøj på 81,1 eller en gennemsnitstøj på 51,6
dB. (Figur 1 og 2) Denne forskelsbehandling er uacceptabel, idet de boligejere der ligger nærmest rød zone
oplever en værdiforringelse, som ikke udelukkende kan tilskrives den generelle konjekturudvikling.
Offentliggørelsen af de endelige støjberegninger og kompensationszoner samt frygten for den øgede støj
og et ændret støjbillede har ligeledes medført en negativ prisudvikling og værdiforringelse i området
generelt.
Den gennemførte miljøkonsekvensvurdering beskriver gennem litteraturstudier, at øget flystøj har en
negativ effekt på boligpriser. Vi mener, at denne værdiforringelse i visse områder i gul zone overstiger
naboretlige gundsætninger for værdiforringelse. Vi henviser til aktuelle høringssvar og tidligere fremsendt
materiale, der ligger tilgængelig på foreningens hjemmeside samt artikler og omtale i medier, der alle
omhandler værdiforringelse for boligejere i området omkring Flyvestation Skrydstrup.
Det fremgår, at forsvarsministeriet efter overtagelse af boliger i rød zone, påtænker at videresælge disse.
For det første finder vi det yderst kritisabelt, at staten vil videresælge boliger, som staten har følt en
forpligtigelse til at opkøbe på grund af støjgener. For det andet frygter vi, at et videresalg af 121 boliger, til
formentlig nedsat pris, vil have en yderligere negativ effekt på boligmarkedet og kan belaste alle
lokalområder rundt omkring Flyvestation Skrydstrup både økonomisk og socialt.
Endelig vil vi fremføre, at såfremt implementeringen af F-35 kampfly i Skrydstrup medfører behov for
lukning af daginstitutioner, vil dette angiveligt bevirke en yderlige værdiforringelse for boligejerne.
1
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0038.png
Vi finder det derfor nødvendigt, at der i bekendtgørelse om kompensation for støjgener fra Flyvestation
Skrydstrup indføres gradueret kompensation. Den graduerede kompensation bør tage udgangspunkt i
konkrete vurderinger for den enkelte ejendom samt verificerede støjberegninger og målinger.
Gradueret erstatning / kompensation kendes i forvejen ved etablering af eller ved udbygning af
eksisterende anlægsarbejder. F.eks. ved metrobyggeriet og ved udvidelser af El-nettet. Figur 1 og 2 illustrer
hvorledes en gradueret kompensation vil udjævne den voldsomme forskelsbehandling mellem rød og gul
zone.
Kompensationmodel ifølge bekendtgørelse
Kompensation i % - Støjniveauer i dB
120
100
80
60
40
20
0
Figur 1
Gul zone 51,6 - 64,5 dB Maksimalniveauer 81,3 - 103,1
Rød zone gennemsnit > 55 dB Maksimalniveauer 99,9 - 113,7 dB
Maks støjkurve
Gennemsnit LDEN
Gradueret kompensation
Kompensation i % - Støjniveauer i dB
120
100
80
60
40
20
0
Gradueret kompensation
Gul zone 51,6 - 64,5 dB Maksimalniveauer 81,3 - 103,1
Rød zone gennemsnit > 55 dB Maksimalniveauer 99,9 - 113,7 dB
Maks støjkurve
Gennemsnit LDEN
Figur 2
Figur 1 og 2 skal alene anskueliggøre hvorledes en gradueret kompensation kunne se ud, afgrænsningen af orange zone bør tage
udgangspunkt i konkrete vurderinger for den enkelte ejendom samt verificerede støjberegninger og målinger.
Rød zone: Tilbud om overtagelse af bolig eller udbetaling af 140.000 kr. eller støjisoleringstiltag
Gul zone: Udbetaling af 70.000 kr. eller støjisoleringstiltag
2
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Støjisoleringstiltag
Bekendtgørelsen om kompensation for støjgener fra Flyvestation Skrydstrup angiver at boliger i såkaldt gul
zone kan få dækket omkostninger til konkrete støjisoleringstiltag, der samlet vil give en støjdæmpning på
mindst 3 dB og højest 5 dB. Vi stiller spørgsmål ved, om en støjdæmpning i dette niveau vil have en
tilstrækkelig effekt. Såfremt en støjdæmpning i dette niveau ikke vurderes at have nogen effekt, mener vi,
at det vil være spild af statens penge. Vi vil anbefale, at forsvarsministeriet konsulterer støjeksperter på
området, for en konkret og mere præcis vurdering af nødvendige tiltag.
Vi finder det betænkeligt, at det er en støjkonsulent udpeget af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
(FMI), der skal udarbejde rapporten med støjisoleringsbeskrivelse og prisoverslag, samt godkende tilbud på
arbejdet. Endvidere er det uacceptabelt, at klager over støjkonsulentens afgørelser skal indbringes for FMI,
der vil træffe afgørelse i sagen, vel at mærke en afgørelse, der ikke kan påklages anden myndighed.
Foreningen opfordrer til inddragelse af uvildige eksperter og myndigheder.
Ligeledes beskriver bekendtgørelsen, at der kun tilbydes støjisolering i visse rum. Som tidligere anført,
oplever mange i området værdiforringelse som følge af implementeringen af F-35 på Flyvestation
Skrydstrup. Mange boligejere vil stå i en situation, hvor kun en del af husets vinduer bliver udskiftet, og det
er ikke realistisk at forvente at långivere vil låne penge ud til at få udskiftet de resterende vinduer. For
ejeren af en bolig, hvor eksempelvis kun 2/3 af vinduerne er udskiftet med nye støjdæmpende vinduer, kan
vi således frygte yderligere værdiforringelse. Vi mener derfor, at støjtiltag bør gælde hele boligen.
Tilbud om overtagelse af boliger
Bekendtgørelsen om kompensation beskriver, at i den såkaldte røde zone kan ejerne af boliger og
landbrugsejendomme anmode Forsvarsministeriets ejendomsstyrelse om at overtage boligen med
tilhørende grund. Denne formulering finder vi upræcis og den har vakt usikkerhed og bekymring i området.
Vi må formode, at Forsvarsministeriet vil overtage den matrikel boligen ligger på, samt tilhørende
matrikler. For landbrugsejendomme formoder vi, at det drejer sig om de matrikler, der hører under
landbrugsejendommens CVR-nummer / numre og drives i samdrift.
Alt støj bør medregnes og offentliggøres
I en tid hvor hele landet støjkortlægges, og med den viden man i dag har om støjs påvirkning af menneskers
helbred og velbefindende finder vi, at det er udtryk for en forældet tankegang, at noget støj er undtaget
godkendelsespligt, altså gratis støj. Vi mener ikke, at det på nogen måde kan forsvares og begrundes ud fra
et argument om landets sikkerhed at udtage en stor procentdel af den samlede støj. Tvært imod påfører
det beboerne i området omkring Flyvestation Skrydstrup en skjult og uigennemsigtig støjbelastning, som
efter vores opfattelse ikke er forenelig med de værdier, der ligger til grund for et åbent og demokratisk
samfund. De endelige flystøjberegninger offentliggjort af Forsvarsministeriet i april 2019 viser et scenarie A,
hvor ikke godkendelsespligtige flyvninger ikke er medregnet og et scenarie B hvor afvisningsberedskabet
inkl. luftrumshåndhævelse er medtaget. Der er dog stadig flyvninger, der ikke er medtaget i scenarie B.
Bekendtgørelsen om kompensation tager udgangspunkt i scenarie B, hvor suverænitetshåndhævdelse og
luftrumsovervågning er medtaget, der er dog stadig flyvninger, der ikke er medtaget i scenarie B.
Bekendtgørelsen om støj fra Flyvestation Skrydstrup finder ikke anvendelse på en række flyvninger, hvorfor
disse ikke er omfattet af støjregulering. Herved udtages mere end 10 % af alle flyvetimer alene i forbindelse
med suverænitetshåndhævelse.
3
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Vi finder det yderst problematisk, at mere end 10 % af samtlige flyvetimer udtages som ikke
godkendelsespligtige, når vi taler om jagerfly, der overflyver området med meget høje maksimalværdier.
Vi finder det yderst problematisk, at bekendtgørelsen om kompensation tager udgangspunkt i et andet
scenarie end bekendtgørelsen om støj. TDENL-værdien fastsættes således i bekendtgørelsen om støj fra
Flyvestation Skrydstrup til 154,9 i den periode, hvor kampflykapaciten alene udgøres af F-35 (scenarie A).
TDENL-værdien for scenarie B, som kompensationsmodellen tager udgangspunkt i, er beregnet til 155,3.
Da TDENL-metoden anvendes til løbende at kontrollere støjbelastningen omkring en flyveplads, forhindres
offentligheden i at følge kontrolværdien for den samlede støjbelastning, og dermed følge om de
forudsætninger, der ligger til grund for kompensationsmodellen overholdes.
Undtagelser i forbindelse med mørkeflyvning
I bekendtgørelse om støj for Flyvestation Skrydstrup tillades afvigelse fra den beregnede terminalstøj 65
dage i tidsrummet 18.00-22.00 og 10 dage med kampfly og 10 dage med øvrige fly i tidsrummet 22.00-7.00.
Disse tal stemmer ikke overens med det antal dage, der er opgivet i forudsætninger for beregning af flystøj
og terminalstøj. Miljøkonsekvensvurderingen beskriver, at der regnes med træning i tidsrummet 18.00-
22.00 i seks uger om året og to uger om året hvor der flyves i tidsrummet 22.00-7.00, samtidig oplyses det,
at der flyves mandag til torsdag. Det vil sige fire aftener om ugen. 4 x 6 = 24 aftener med flyvninger i
tidsrummet 18.00-22.00, vi finder det påfaldende, at der tillades afvigelse 65 dage om året, idet vi
forventer, at afvigelsen fra den beregnede terminalstøj finder sted, fordi flyene skal i luften?
Ved afvigelse 65 dage om året overholdes forudsætningerne for flystøjberegningerne ikke, og dermed
heller ikke de forudsætninger der ligger til grund for kompensationsmodellen.
Vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj
Konsekvensen af vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj er ikke beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen.
Forsvarsministeriet oplyser, at der vil blive udarbejdet et litteraturstudie samt iværksat andre tiltag for at
belyse disse områder nærmere. Særligt for boliger der overflyves i de såkaldte landingsrunder, kan antallet
af overflyvninger være hyppigere end i resten af området. Vi mener, at der i bekendtgørelserne både
vedrørende støj og kompensation bør indføres en forpligtigelse til revurdering, når resultatet af de ovenfor
beskrevne undersøgelser foreligger.
Yderligere undersøgelser af menneskers sundhed og påvirkning af produktionshusdyr og husdyrhold
Forsvarsministeriet oplyser, at der vil blive foretaget yderligere undersøgelser af menneskers sundhed og
påvirkning af produktionshusdyr. Vi mener, at der i bekendtgørelserne både vedrørende støj og
kompensation bør indføres en forpligtigelse til revurdering, når resultatet af de ovenfor beskrevne
undersøgelser foreligger.
Signifikante afvigelser
Det fremgår af den politiske aftale af 15. november 2019 at partierne er enige om, at såfremt målingerne
for F-35 afviger signifikant fra den beregnede flystøjbelastning, vil naboerne blive tilbudt en genberegning
af, hvorvidt deres bolig bør medtages i den gule eller røde zone. Dette ses ikke indskrevet i
bekendtgørelserne. Da beboere i området jævnligt har en oplevelse af, at forudsætningerne for
flystøjberegningerne ikke stemmer overens med det daglige flyvemønster, mener vi, at der i
4
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
bekendtgørelserne både vedrørende støj og kompensation bør præciseres, hvad der betegnes som en
signifikant afvigelse. Endvidere bør der indføres en forpligtigelse til revurdering, når resultatet af de ovenfor
beskrevne målinger foreligger.
Pay to be different
Det fremgår af Aktstykke 31, FT 2017-18 at Danmark som en del af stordriftsfordelene ved F-35
partnerskabet, er forpligtiget af at flyene løbende opdateres og modificeres. Hvis et partnerland ikke følger
grund-konfigurationen, vil omkostningerne øges uforholdsmæssigt. Pay to be different. I forudsætninger
for flystøjberegninger omtales således opdatering af motorer. Vi mener, at der i bekendtgørelserne både
vedrørende støj og kompensation bør indføres en forpligtigelse til revurdering, såfremt opdateringer
påvirker støjbilledet.
Løsningsmodel
Vi henviser til løsningsmodel der fremgår af høringssvar fra Berg Advokater, v. Bjarne L. Ditlevsen, jur.
Konsulent, cand.jur.
Med venlig Hilsen
På vegne af Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer
Agnes Østergaard Rosenlund
Formand
5
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
06-02-2020
Gruppen for flystøj, omkring Fighter Wing Skrydstrup, høringssvar til lovforslag om
udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup samt tilhørende bekendtgørelser om
støj og kompensation
Forsvarsministeriet har den 10. januar 2020 sendt udkast til lovforslag, om udbygning og
drift af Flyvestation Skrydstrup samt tilhørende bekendtgørelser om støj og kompensation
i offentlig høring.
Gruppen for flystøj omkring Fighter Wing Skrydstrup har følgende bemærkninger:
Vi mener, at alle boliger i gul zone skal tilbydes en vurdering af deres ejendomsværditab
og der heraf en kompensation, da man godt kan have under 100 db(A) i max støj, men en
høj gennemsnitstøj, dette er udtryk for at der flyves ofte netop i dette område, og derved
giver det en større støjpåvirkning i dagligdagen, end de steder, hvor der ikke flyves så ofte.
Dette vil afspejles på gensalgs værdien af vores boliger. Derved vil det kun være rimeligt,
at der kommer en vurdering af vores ejendomsværdi tab ud fra en konkret vurdering af
hver enkelt bolig. Derved vil ingen komme i den situation, hvor de er teknisk insolvente, og
ikke kan få gen finaniseret deres boliglån. Vi finder ikke at man bare kan udvide med en
”Orange zone” da man i så fald ikke tager hensyn til boliger som ofte bliver overfløjet og
derved har en større gennemsnitstøjpåvirkning.
Vi mener det er problematisk at Miljøstyrelsens vejledning for Lamax tilsidesættes i
forbindelse med flystøj aften/nat. Det kan godt være at information om natflyvning bliver
annocereret på facebook sider og i medierne, men det fjerner altså ikke støjen, eller ikke
at noget at flyvningen bliver rykket frem så de senest lander kl. 21.30. Der er de fleste
børn kommet i seng. Ligeledes finder vi ikke at der er taget højde for at Lamax er den
samme om dagen, hvor de i området mindre børn skal sove middagssøvn. Det vil sige de
får afbrudt deres søvn hver dag, da netop flyene letter fra Fighter wing Skrydstrup omkring
klokken 12.30.
Vi mener ikke, at forsvaret skal opkøbe og gensælge tommer boliger fra rød Zone, dette vil
presse priserne yderligere i et forvejet presset boligmarked. Vi ser hellere at disse
udlægges til naturområder som kan være med til at forskønne området for både
mennesker og dyr.
Vi opfordrer til at der tages kontakt til Holland og Norge, vedrørende deres erfaringer med
støjmålinger, især ved landing, da vi ved flere steder hvor F35 er i operation, kan se at
dette fly larmer væsentligt mere en F16 ved landing.
Eglin airbase
(1)
F35 ved landing
105-106 db(A)
F16 (220) ved landing: 90 db(A)
Ved test flyvning i Holland blev forskellen målt til 7 db(A)
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
Vi ser ikke denne støj forøgelse afspejlet i flystøjrapporten, hvilken giver anledning til
bekymring.
Vi mener desuden at denne situation er så speciel at den ikke kan sammenlignes med
hverken motorvejsstøj eller andre civile lufthavne. TDENL (Total Day-Evening-Night Level)
værdien for Fighter Wing Skrydstrup 154,9 db(A) med F35 mod til sammenligning en
TDENL-værdi for Copenhagen Airport på 147,4 db(A),
(
dette er en øget støjbelastning i Skrydstrup med markant færre flyvninger.
Så derfor mener vi også det kun er rimeligt at vi vil kunne få vores boliger vurderet af en
uvildig kommission med baggrund i evt. værdiforringelse af vores boliger.
På gruppens vegne.
Dorthe Mikkelsen
Per Brommann
Henvisninger:
1. F-35 Noise measurement Eglin AFB (22.apr.2019)
2. Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, Støjhandleplan 2018 for Københavns
Lufthavn (CHP)
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0044.png
Til Forsvarsministeriet
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
29-01-2020
• Sagsident: 20/1527
Haderslev Byråds høringssvar til lovforslag om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
samt tilhørende bekendtgørelser om støj og kompensation
Forsvarsministeriet har den 10. januar 2020 sendt udkast til lovforslag om udbygning og drift af Flyvestation
Skrydstrup samt tilhørende bekendtgørelser om støj og kompensation i offentlig høring.
Haderslev Byråd vil gerne anerkende, at Forsvarsministeriet vil regulere forholdene omkring Flyvestation
Skrydstrup med denne anlægslov, da Danmarks kampfly er en afgørende del af Danmarks sikkerhed og at
forholdene omkring udbygning og drift og ikke mindst støj fra flyvestationen og Danmarks kampfly
samtidig er af helt særlig karakter.
Med lovforslaget ændres det nuværende støjkonsekvensområde for miljøfølsom arealanvendelse omkring
flyvestationen for den fremadrettede planlægning.
I den sammenhæng noterer vi os, at Forsvarsministeriet i lovens bemærkninger giver kommunen mulighed
for at udøve et konkret skøn i forhold til, om de områder, der alene berøres af maksimalværdi i
natperioden, skal udlægges som støjkonsekvensområde, hvilket Forsvarsministeriet har tilkendegivet med
brev af 20. januar 2020 er koordineret med Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.
Haderslev Kommune forventer at udlægge det afledte støjkonsekvensområde, jf. udkastets § 7, stk. 5, i den
kommende kommuneplan 2021. Revisionen af kommuneplanen er igangsat.
Bekendtgørelse om kompensation for støjgener
Da indfasningen af F-35 på Flyvestation Skrydstrup har indvirkning på støjpåvirkningen omkring
flyvestationen, anerkender Haderslev Byråd, at Forsvarsministeriet tilbyder kompensation og opkøb til de
borgere, der bor nærmest flyvestationen.
Først og fremmest forventer vi, at borgerne i Haderslev Kommune kan have tillid til, at den forelagte model
for kompensation er teknisk korrekt, så alle ejendomme, der lever op til kriterierne for tilbud om frivilligt
opkøb, fremgår af oversigten over ejendomme i kompensationsbekendtgørelsens bilag 1.
Dernæst bør Forsvarsministeriet genoverveje modellen for kompensation i overgangen mellem
ejendomme i kompensationsbekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2. Umiddelbart op ad den røde zone ligger
et mindre antal ejendomme, der ligger så tæt på grænsen, at det inden for en rimelighedsbetragtning vil
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0045.png
være berettiget at tilbyde frivilligt opkøb til ejerne af disse ejendomme, så naboer inden for få meter ikke
stilles så forskelligt, som der ses tilfælde af i den forelagte model.
Håndtering af opkøbte boliger
Haderslev Byråd har en stor bekymring for, hvordan Forsvarsministeriet vil afhænde de boliger, man vil
komme i besiddelse af i forbindelse med frivilligt opkøb.
Først og fremmest er det bekymrende at forestille sig et scenarie, hvor mange boliger i området kommer
til salg på samme tid, så der i området kommer et markant prisfald. På nuværende tidspunkt er der
forholdvis lange liggetider på boliger omkring flyvestationen, og priserne må siges at være relavtivt lave. Vi
skal derfor på det kraftigste gøre opmærksom på vores bekymring for, at området vil opleve et større
prisfald, der vil bevirke, at boligspekulanter udefra vil opkøbe billige ejendomme til fremleje uden
ordentligt vedligehold.
Samtidig er det en stærk bekymring, at opkøbte ejendomme vil henstå ubeboede og forfalde. Derfor er det
afgørende, at Forsvarsministeriet også afsætter midler til nedrivning af de boliger, der ikke kan gensælges
inden for en given frist eller uden prisreduktion, og i samråd med Haderslev Kommune forpligter sig til at
nedrive de billigste af dem. Her skal tilføjes, at vi forudsætter, at Forsvarsministeriet selv afholder disse
udgifter og ikke fx kan søge kommunalt tilskud hertil.
Vi indgår gerne i et samarbejde med ministerier og fonde om udlæg af arealer til skovrejsning, landbrug,
grønne områder, skovdrift eller lignende.
Derudover ser vi en mulighed for, at landbrugsvirksomheder kan fortsætte deres drift, hvis ejere af
landbrugsejendomme, der er omfattet af tilbud om frivilligt opkøb, får muligheden for at lave et delsalg,
hvor de for eksempel sælger et bygningssæt, men kan beholde landbrugsjord. Dette vil gøre det muligt for
landbrugsvirksomheder at fortsætte landbrugsdrift, hvis de ejer en anden landbrugsejendom, hvilket vi
anbefaler at give mulighed for.
Fremtidigt samarbejde
Med en vedtagelse af nærværende lovforslag flyttes tilsynet med Flyvestation Skrydstrups fly- og
terminalstøj til Miljøstyrelsen, hvilket Haderslev Kommune imødeser, da driften af Flyvestation Skrydstrup
indebærer miljøpåvirkninger i omgivelserne, der ligger ud over de normale rammer for miljøregulering af
flytrafik, hvorfor varetagelse af tilsynsopgaven bør være et statsligt anliggende.
Der vil dog fremadrettet være behov for koordinering mellem de myndigheder, der har opgaver relateret
til Flyvestation Skrydstrups aktiviteter, og vi stiller os i Haderslev Kommune til rådighed for et fremadrettet
samarbejde. i forhold til at kunne afklare eventuelle tvivlsspørgsmål og snitflader.
Med disse bemærkninger anbefaler Haderslev Byråd, at Folketinget vedtager Lov om udbygning og drift
af Flyvestation Skrydstrup og Bekendtgørelse om støj fra Flyvestation Skrydstrup samt at de hermed
afgivne bemærkninger til Bekendtgørelse om kompensation for støjgener fra Flyvestation Skrydstrup
indarbejdes inden vedtagelsen af denne.
Med ønsket om et fortsat godt samarbejde.
Side 2 af 3
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0046.png
Venlig hilsen
På vegne af Haderslev Byråd
Borgmester H. P. Geil
Konstitueret kommunaldirektør Rune Larsson
Side 3 af 3
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0047.png
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
E-mail: [email protected]
Kopi til [email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325719
[email protected]
MENNESKERET.OK
DOK. NR. 20/00124-2
6. FEBRUAR 2020
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
UDBYGNING OG DRIFT AF FLYVESTATION
SKRYDSTRUP M.V.
Forsvarsministeriet har ved e-mail af 10. januar 2020 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup,
udkast til bekendtgørelse om støj fra Flyvestation Skrydstrup og udkast
til bekendtgørelse om kompensation for støjgener fra Flyvestation
Skrydstrup.
Med lovudkastet bemyndiges forsvarsministeren til at udbygge
Flyvestation Skrydstrup. Derudover har lovudkastet til formål at sikre, at
udbygningen kan realiseres inden for den planlagte tidsmæssige
ramme, således at F-35-faciliteterne er klar til ibrugtagning, når det
første F-35-kampfly ankommer til Danmark i 2023.
Med udkastet til bekendtgørelse om støj fra Flyvestation Skrydstrup
fastsættes nærmere regler om flystøj og terminalstøj fra Forsvarets
aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup.
Med udkastet til bekendtgørelse om kompensation for støjgener fra
Flyvestation Skrydstrup fastsættes nærmere regler om sådan
kompensation som følge af Forsvarets anvendelse af F-35-kampfly.
Instituttet har bemærkninger til den del af lovudkastet, der vedrører
regulering af klageadgang.
Det foreslås med lovudkastet generelt at regulere klageadgangen i
naturbeskyttelsesloven, byggeloven, jordforureningsloven,
miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.
Det fremgår således i forhold til jordforureningsloven (udkastets
almindelige bemærkninger, punkt 3.4.3), at afgørelser vedrørende
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0048.png
anlægsprojektet truffet i medfør af de øvrige regler i
jordforureningsloven, der ikke fraviges med den foreslåede anlægslov,
og regler udstedt i medfør heraf, ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed. Der er dog fortsat mulighed for, at
forsvarsministeren kan påklage disse afgørelser til rette rekursinstans.
Borgere kan også fortsat indbringe afgørelsen for domstolene.
Det fremgår samtidig samme sted, at en række bestemmelser i
jordforureningsloven ikke finder anvendelse i forbindelse med
håndtering og flytning af jord som led i anlægsprojektet.
Det foreslås i stedet, at forsvarsministeren varetager de hensyn til at
forhindre eller forebygge skadelig virkning på natur, miljø og
menneskers sundhed, som ligger bag bestemmelserne.
Derudover foreslås en tilsvarende generel regulering af klageadgangen i
forhold til de love, som er nævnt ovenfor.
De nævnte generelle reguleringer af klageadgangen i en række love
sker under hensyn til, at en adgang til at klage indebærer en væsentlig
risiko for forsinkelse af det samlede projekt, hvilket vil kunne betyde en
forringelse af Danmarks muligheder for at sikre sit eget luftrum. Det
skyldes, at en forsinkelse af det samlede projekt medfører, at de nye
kampfly ikke vil kunne tages i brug efter planen (udkastets almindelige
bemærkninger, punkt 3.6.2).
Instituttet anerkender, at der er tale om legitime hensyn, som kan
retfærdiggøre visse begrænsninger i de omkringboendes retsgarantier.
Instituttet er imidlertid af den opfattelse, at hensynet til de
omkringboendes retssikkerhed tilsiger, at klageadgangen ikke allerede
på nuværende tidspunkt generelt kan afskæres for de potentielle
fremtidige situationer, der kan opstå i forbindelse med byggeriet. Der
bør i det mindste være mulighed for, at de omkringboende kan klage
over en afgørelse truffet i forhold til byggeriet i anlægsfasen, hvis denne
potentielt kan medføre alvorlige tilfælde af miljøforurening, der udgør
en hindring for nydelsen af hjemmet for de omkringboende. I sådanne
situationer bør de omkringboende ikke alene henvises til at indbringe
deres sag for domstolene.
Det er muligt at udforme en klageadgang på en sådan måde, at en klage
alene i helt særlige tilfælde, hvor hensynet til menneskers sundhed
tilsiger det, har opsættende virkning.
2/3
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0049.png
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der sikres de
omkringboende en klageadgang i de tilfælde, hvor afgørelser
truffet i anlægsfasen medfører potentielt alvorlige tilfælde af
miljøforurening, som kan udgøre en hindring for nydelsen af
hjemmet.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2019/002863.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
FULDMÆGTIG
3/3
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0050.png
Hermed bemærkninger fra Kolding Kommune vedrørende udkastet til forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation
Set med Kolding Kommunes briller er det kun flystøjen og eventuelt nogle få berørte borgere (læs enkelte boligejere) i
den sydligste del af kommunen der vil kunne blive berørt af støjgener måske over den maksimale grænseværdien på
80 dB (nat 22 — 07).
I bekendtgørelsen er givet dels en maksimalværdi af flystøjen i natperioden (fra kl.: 22 til 07), som i alle tre ovennævnte
perioder ikke må overstige 80 dB, dels en beregnet værdi (TDENL.værdi), som henholdsvis er 150,9 dB, 154,9 dB og
154,9 dB for de ovennævnte perioder.
Der er i udkastet til bekendtgørelsen fire bilag (1, 2, 3 & 4) på siderne: 7, 8, 9 og 10. Bilagene 2 & 4 viser størrelsen af de
beregnede maksimalværdier for flystøjen i natperioden, som er maks. 80 dB. Kortmaterialet hvor disse issokurver
er overført til er af "ringe" opløsningsgrad (læs: de er utydelige). Men det ser ud som om at grænseværdien for de
maksimale 80 dB — lige rammer ind i Kolding Kommune.
Venlig hilsen
Anders Christian Rasmussen
Cand. scient. i biologi
79 79 74 66
21 56 60 29
[email protected]
Kolding
Kommune
en
del af trekantomraadet
By- og Udviklingsforvaltningen
Industri, Jord og Grundvand
Nytorv 11
6000 Kolding
kolding.dk
Sammen designer vi livet
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0051.png
Vedr. sagsnummer 2019/002863.
Hermed Region Syddanmarks bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation
Skrydstrup mv:
Region Syddanmark noterer sig, at jordforureningslovens § 8, § 50, stk. 5-7 og § 71 ikke finder anvendelse i forbindelse
med håndtering og flytning af jord som led i anlægsprojektet. I stedet foreslås det at forsvarsministeren bemyndiges til
at varetage hensynet til at forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening.
Ifølge forslaget begrænses bemyndigelsen dog til udelukkende at kunne anvendes i de tilfælde, hvor fravigelsen vil være
begrundet i anlægsprojektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige krav, der stilles til anlægsprojektet. Regionen
noterer sig navnlig, at forsvarsministeren af hensyn til den overordnede indsats på jordforureningsområdet forud for
etableringen af støjafskærmningen sender den udarbejdede jordhåndteringsplan og risikovurderingen til høring hos
kommunen og regionen og i øvrigt vil tilvejebringe og meddele regionen sædvanlige oplysninger, som er nødvendige for
regionens varetagelse af den offentlige indsats overfor kortlagte arealer.
Regionen har ikke yderligere bemærkninger.
Venlig hilsen
Kristina Tranders
Udviklingskonsulent
Regional Udvikling, Sekretariat
E-mail: [email protected]
Direkte: 76631835
Mobil: 29201835
Region Syddanmark
Region Syddanmark
Damhaven 12, 7100 Vejle
Hovednummer:7663 1000
www.rsyd.dk
i
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0052.png
- ØNDER KOMMUNE
Teknik og Miljø
fmn fmn.dk med kopi til nbl*fmn.dk
sagsnummer 2019/002863
Direkte tlf.: +4574929207
Mail: [email protected]
Sags id.: 09.11.00-K04-2-19
Ks:AWI
04-02-2020
Høringssvar
Tønder Kommune har modtaget udkast til forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
mv. den 10. januar 2020 til kommentering.
Vi noterer os, at udkast til bekendtgørelse regulerer terminalstøj og flystøj. Der er både set på situatio-
nen med F-16 alene, F-35 alene, og kombinationen af de to flytyper, og flystøjsbelastningen holdes fast
på at skulle overholde den belastning, som tidligere beregninger har vist. Der er vedlagt støjkort over
den tilladte belastning, som ligner de støjkort, vi tidligere har set og kommenteret
på.
Der er desuden
fastsat maksimalværdier for støjen. Vi har ingen bemærkninger til dette.
Derudover er der udkast til Bekendtgørelse om kompensation for støjgener fra Flyvestation Skrydstrup. I
bekendtgørelsen er der fastsat regler for, hvilke boliger, der kan søge om erstatning, og regler for stør-
relsen af erstatningen afhængigt af adressen (og her er der nævnt adresser i Tønder Kommune). Der er
to typer af erstatning: Man kan enten søge et fast beløb eller om at få dækket omkostninger til konkrete
støjisoleringstiltag.
Man skal selv søge om erstatningen hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, senest 1. juni 2030. Det
skal være ejeren der søger, og ejeren skal bo i pågældende bolig og den skal lovligt benyttes til helårs-
beboelse.
Tønder Kommune har ingen bemærkninger til de to udkast til bekendtgørelser. Vi opfodrer ministeriet til
at tage direkte kontakt til de berørte husejer og vejlede dem i forbindelse med ansøgning om erstatning.
Derudover opfordrer vi til, at forsvarsministeriet er opmærksom på øvelsesterrænet
på
Rømø. Der kan
være husejere
på
Rømø, som kan blive generet når og hvis flyvninger i fremtiden skal foregår der.
Venlig hilsen
Bo ]essen
Formand for Teknik og Miljøudvalget
TØNDER KOMMUNE • Wegners Plads 2 • 6270 Tønder • Tlf.74 92 92 92• Mali: [email protected]« www.toender,dk
Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-15 • Torsdag kl. 10-18 • Fredag kl. 10-13
Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-15 • Torsdag kl. 9-17 • Fredag kl. 9-13
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0053.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Sendt pr. mail til finn(c4funn.dk og nbb(eZfmn.d k
J.nr. 40A-VL-5-20
Den 13/01-2020
Forsvarsministeriet har ved brev af 10. januar 2020 (sagsnr. 2019,002863) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om udbygning og drift af
Flyvestation Skrydstrup mv.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
/
Helle Bertung
Asmildklostervej 21, 8800 Viborg
Tlf. 99 68 80 00
www.vestrelandsret.dk
 L 166 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren
2172371_0054.png
Østre Landsret
Præsidenten
Den 15/01-2020
J.nr. 40A-ØL-7-20
Init: sdy
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Sendt pr. mail til: [email protected] og [email protected]
Forsvarsministeriet har ved brev af 10. januar 2020 (Sagsnr. 2019-002863) anmodet om eventu-
elle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation
Skrydstrup mv.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
nli hilse
Be
Carls n
Bredgade 59, 1260 København K.
Tlf. 99 68 62 00
Mail: [email protected]
Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk