L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 165 Bilag 1, L 165 A Bilag 1, L 165 B Bilag 1
Offentligt

31. marts 2020

J.nr. 2019 - 11314

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven og selskabs-

skatteloven (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af

skattefriheden ved investering i danske obligationsbaserede investeringsinstitutter).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

Advokatsamfundet har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Dansk Aktionærfor-

ening

Aktiesparekontoen

Dansk Aktionærforening bakker

samlet set op om lovforslaget.

Dansk Aktionærforening fremhæ-

ver, at en sund og transparent ak-

tiekultur vil bidrage til finansiering

af erhvervslivet, og bakker derfor

op om aktiesparekontoen. Dansk

Aktionærforening finder dog den

nuværende beløbsgrænse på

50.000 kr. for lav, da de admini-

strative omkostninger ikke står mål

med den skattemæssige fordel i ak-

tiesparekontoen.

Dansk Aktionærforening er derfor

enig i, at loftet nu foreslås forhøjet

til 100.000 kr. og ser frem til, at

den planlagte stigningstakt videre-

føres, så loftet med tiden hæves til

200.000 kr. Dansk Aktionærfor-

ening mener, at dette vil medføre,

at et stigende antal danskere vil en-

gagere sig og være med til at

bringe den danske aktiekultur op,

og at Danmark vil kunne høste de

gevinster for økonomien, som ses i

fx Norge og Sverige.

Dansk Aktionærforening anfører,

at den almindelige danske beskat-

ning af aktieindkomst er den næst-

højeste i OECD, kun overgået af

Irland.

Derudover pointerer Dansk Aktio-

nærforening, at den svenske ord-

Det bemærkes, at beskatningen af

aktiesparekontoen er fastsat til en

lavere procent, end der normalt vil

Side 2 af 12

L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ning også fremstår mere fordelag-

tig, da der ikke foreligger noget

loft for indskud i den svenske mo-

del, og beskatningen samtidig er

lavere end i Danmark.

være gældende, idet beskatningen

udgør 17 pct. baseret på et lager-

princip.

Dansk Aktionærforening finder

det uhensigtsmæssigt, at tab på ak-

tiesparekontoen ikke kan modreg-

nes i anden aktieindkomst ved op-

hævelse af aktiesparekontoen.

Det er for eksempel uheldigt, at en

gevinst i tilfælde af dødsfald bliver

beskattet, mens tab vil gå tabt

uden mulighed for modregning i

anden indkomst.

Obligationsbaserede investeringsinstitut-

ter

Dansk Aktionærforening har ikke

bemærkninger til de øvrige dele af

lovforslaget.

Der gives generelt ikke adgang til,

at tab ved lukning af aktiespare-

kontoen kan modregnes i anden

aktieindkomst. Det vil give ejeren

incitament til at lukke sin aktiespa-

rekonto for derefter at åbne en ny.

Aktiesparekontoen

DI kvitterer for forslaget om at

forhøje indskud på aktiesparekon-

toen til 100.000 kr., som efter DI’s

vurdering vil forbedre muligheden

for at foretage aktieinvesteringer

på favorable og simple skattevil-

kår.

DI opfordrer herudover regerin-

gen til at følge Produktivitetskom-

missionens anbefaling om at analy-

sere muligheden for at indføre en

konsolideret kapitalbeskatning

med en generelt lavere og fladere

beskatning.

En omlægning af kapitalbeskatnin-

gen ligger uden for lovforslagets

formål.

Side 3 af 12

L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Obligationsbaserede investeringsinstitut-

ter

DI kvitterer for forslaget om at

genindføre udenlandske investo-

rers skattefrihed af udbytter, som

modtages fra en investering i et

rent obligationsbaseret investe-

ringsinstitut med minimumsbe-

skatning.

DI opfordrer derudover regerin-

gen til at følge Produktivitetskom-

missionens anbefaling om at analy-

sere perspektiverne i at fritage in-

vesteringsinstitutter (Collective In-

vestment Vehicles, CIV) for dansk

kildeskat af deres danske porteføl-

jeaktier. Det er DI’s forståelse, at

dette er situationen i bl.a. Sverige

og Frankrig.

DI foreslår, at undtagelsen fx

kunne gælde investeringsinstitutter

beliggende i EU/EØS-lande samt

lande, som Danmark har en dob-

beltbeskatningsoverenskomst eller

eventuelt en informationsudveks-

lingsaftale med.

Den skattemæssige behandling af

udbytter, der udbetales til uden-

landske investeringsinstitutter, lig-

ger uden for formålet med nærvæ-

rende lovforslag.

Derudover skal bemærkes, at

udenlandske investeringsinstitutter

efter de gældende regler allerede i

et vist omfang er fritaget for dansk

udbytteskat af deres porteføljein-

vesteringer, hvor der er tale om in-

vestering i danske investeringsin-

stitutter, og det er opfattelsen, at

der ikke er grundlag for at udvide

denne afgrænsede mulighed for at

kunne oppebære danske aktieud-

bytter uden beskatning. Det er så-

ledes opfattelsen, at der ikke er be-

hov for at igangsætte en analyse af

problemstillingen.

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

DVCA

DVCA bakker op om forslaget om

forhøjelse af loftet for indskud på

at aktiesparekontoen.

DVCA påpeger, at uden en ambi-

tiøs aktiesparekonto vil det blive

Side 4 af 12

L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

svært at etablere en egentlig aktie-

kultur og dermed få et løft i dan-

ske børsnoteringer. DVCA påpe-

ger i den forbindelse vigtigheden

af, at den planlagte videre stig-

ningstakt for ordningen fasthol-

des.

DVCA har ikke kommentarer til

de øvrige dele af lovforslaget.

Erhvervsstyrelsens Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

OBR vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet på under

4 mio. kr., hvorfor de ikke kvanti-

ficeres nærmere.

OBR har ikke bemærkninger til

Skatteministeriets vurdering af, at

principperne for agil erhvervsrettet

regulering ikke er relevante for de

konkrete ændringer i lovforslaget.

OBRs vurdering af de administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet

er indsat i lovforslagets bemærk-

ninger.

Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH)

Aktiesparekontoen

FH anfører, at det daværende LO i

foråret 2017 var med til at foreslå

en aktiesparekonto inspireret af

den svenske investeringssparkonto

(ISK). LO opfordrede til en prove-

numæssig neutral skattesats, der

byggede på simplicitet og oversku-

elighed for almindelige lønmodta-

gere.

Med den eksisterende lagerbeskat-

ning på blot 17 pct. er det FH`s

vurdering, at ordningen vil mind-

ske incitamentet til at indbetale frie

midler til en pensionsordning, som

organisationen finder meget uhen-

sigtsmæssigt. Med forslaget om at

hæve loftet på aktiesparekontoen

Skattesatsen på 17 pct. blev aftalt

mellem aftalepartierne ud fra en

betragtning om, at satsen skulle

befinde sig mellem den alminde-

lige lave sats for aktieindkomstbe-

skatning (27 pct.) og satsen for be-

skatning af pensionsafkast (15,3

Side 5 af 12

L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er det FH´s opfattelse, at denne

problematik vil blive forværret.

FH mener, at forslaget har en skæv

fordelingsprofil, og at provenuta-

bet bør prioriteres anderledes.

Da ordningen stadig er relativt ny,

og da der derfor ikke foreligger

megen viden om adfærdseffek-

terne, er det FH´s opfattelse, at

der er usikkerhed om det faktiske

finansieringsbehov.

FH pointerer i den forbindelse, at

hvis ordningen i praksis blot med-

fører, at eksisterende aktionærer

flytter aktiedepoter til kontoen

med en skattegevinst, vil provenu-

tabet formentlig være større end

antaget.

Det er for FH helt afgørende, at

ordningen belaster de offentlige fi-

nanser mindst muligt.

FH kan på den baggrund ikke an-

befale at hæve loftet for aktiespa-

rekontoen til 100.000 kr.

pct.) med henblik på at gøre aktie-

sparekontoen fordelagtig som al-

ternativ til almindelige aktieinve-

steringer.

Obligationsbaserede investeringsinstitut-

ter

FH har ingen bemærkninger til de

øvrige dele af lovforslaget.

Finans Danmark

Aktiesparekontoen

Finans Danmark (FD) støtter op

om forslaget om at forhøje loftet

på aktiesparekontoen, som FD

forventer vil bidrage yderligere til

aktiekulturen i Danmark.

Side 6 af 12

L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Obligationsbaserede investeringsinstitut-

ter

FD sætter meget stor pris på, at

skattefriheden for udbytter fra rent

obligationsbaserede investeringsin-

stitutter med minimumsbeskatning

genindføres og hilser endvidere ju-

steringerne af kildeskattelovens §

65 meget velkommen.

FD kritiserer den gældende regel

om, at investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning kun kan

vælge 15 pct. beskatning af danske

aktieudbytter ved stiftelsen af insti-

tuttet. Det er FD’s opfattelse, at

der bør gives mulighed for, at eksi-

sterende institutter (afdelinger) kan

tilvælge 15 pct. beskatning af dan-

ske aktieudbytter, idet der dermed

kan opnås en stordriftsfordel. FD

beder derfor om en genovervejelse

af muligheden for, at eksisterende

afdelinger kan vælge at overgå til

15 pct. beskatning af danske aktie-

udbytter.

FD beder om at få oplyst efter

hvilken/hvilke bestemmelser, der

udstedes frikort til investeringsin-

stitutter med minimumsbeskat-

ning.

FD henviser til, at det fremgår af

punkt 2.4.1 i de almindelige be-

mærkninger, at danske selskaber

kan undlade at indeholde udbytte-

skat, hvis modtageren er et dansk

investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning

–

frikortet til in-

vesteringsinstituttet udstedes med

hjemmel i kildeskattelovens § 65,

stk. 3. Endvidere henvises til, at

det ligeledes fremgår af punkt 2.4.1

i de almindelige bemærkninger, at

Kildeskattelovens § 65, stk. 3, om-

handler udbytte, der udbetales af

danske selskaber til udbyttemodta-

gere, der er berettigede til at mod-

tage udbyttet uden indeholdelse af

udbytteskat. Dette er begrundelsen

for, at udstedelsen af frikort til

danske investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning sker med

hjemmel i denne bestemmelse.

Kildeskattelovens § 65, stk. 13,

omhandler ligeledes den situation,

En mere omfattende revision af

den skattemæssige regulering af in-

vesteringsinstitutter med mini-

mumsbeskatning ligger uden for

formålet med nærværende lov-

forslag. FD’s ønske om, at der åb-

nes op for, at eksisterende afdelin-

ger skal kunne ændre status til af-

delinger med en 15 pct. beskatning

af danske aktieudbytter, er dog no-

teret.

Side 7 af 12

L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

danske investeringsinstitutter og

danske investeringsselskaber kan

undlade at indeholde udbytteskat i

udbytte til danske investeringsin-

stitutter med minimumsbeskatning

–

frikortet udstedes med hjemmel i

kildeskattelovens § 65, stk. 13 (stk.

12, jf. lovforslaget). I forlængelse

heraf fremhæver FD, at det i be-

mærkningerne til lovforslagets § 2,

nr. 14, dog fremgår, at investe-

ringsinstitutter med minimumsbe-

skatning er fritaget for indehol-

delse af udbytteskat efter kildeskat-

telovens § 65, stk. 13.

hvor der udloddes udbytte til inve-

steringsinstitutter med minimums-

beskatning, men da der kun er en

henvisning til stk. 13 i kildeskatte-

lovens § 65, stk. 7 og 9, vedrører

stk. 13 reelt kun den situation,

hvor udbyttet kommer fra et inve-

steringsselskab (stk. 9) eller et an-

det investeringsinstitut med mini-

mumsbeskatning (stk. 7).

Lovforslagets § 2, nr. 14, indehol-

der et forslag til ændring af kilde-

skattelovens § 67, stk. 6. Efter

denne bestemmelse kan der i for-

hold til skattepligtige omfattet af

selskabsskattelovens § 1, som efter

kildeskattelovens § 65, stk. 3, er

fritaget for indeholdelse af udbyt-

teskat, fastsættes regler for tilbage-

søgning og udbetaling af det inde-

holdte beløb, der er indgået hos

Skatteforvaltningen. Investerings-

institutter med minimumsbeskat-

ning er omfattet af selskabsskatte-

lovens § 1, men hjemlen til frita-

gelse for indeholdelse af udbytte-

skat er kildeskattelovens § 65, stk.

13 (stk. 12, jf. lovforslaget), jf. hen-

visningen i stk. 7 til stk. 13. Derfor

foreslås bestemmelsen udbygget

med en henvisning til kildeskatte-

lovens § 65, stk. 13 (stk. 12, jf. lov-

forslaget).

FD er enig i opdelingen, men me-

ner samtidig, at dette medfører et

behov for to justeringer af kilde-

skatteloven. Der bør efter FD’s

opfattelse i både kildeskattelovens

§ 65, stk. 7, om investeringsinsti-

tutter med minimumsbeskatning

og i kildeskattelovens § 65, stk. 9,

En mere omfattende revision af

reglerne i kildeskattelovens § 65

om indeholdelse af udbytteskat lig-

ger uden for formålet med nærvæ-

rende lovforslag.

Side 8 af 12

L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om investeringsselskaber indsættes

en henvisning til stk. 3 i kildeskat-

telovens § 65, således at der bliver

hjemmel til, at de pågældende in-

vesteringsinstitutter og investe-

ringsselskaber kan undlade at inde-

holde udbytteskat i udbytter, der

udloddes til skattefritagne enheder,

fx velgørende foreninger.

Endeligt pointerer FD, at der for

god ordens skyld i kildeskattelo-

vens § 65, stk. 1, også bør tages

forbehold for regler fastsat i med-

før af stk. 2 i kildeskattelovens §

65.

Det nævnte forslag til justering lig-

ger uden for formålet med nærvæ-

rende lovforslag. Forslaget er dog

noteret.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ingen bemærk-

ninger til lovforslaget.

FSR

–

danske revisorer

FSR har for nærværende ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer

FmbA

Aktiesparekontoen

Landbrug & Fødevarer vurderer,

at provenutabet på aktiesparekon-

toen kunne bruges bedre ved at

annullere ordningen og i stedet

prioritere at forenkle de eksiste-

rende regler for beskatning af ak-

tieindkomst.

Dog er Landbrug & Fødevarer

isoleret set positive over for en

forhøjelse af loftet, som vil øge in-

citamentet til at anvende ordnin-

gen.

Det er vurderingen, at aktiespare-

kontoen gør det nemt og økono-

misk attraktivt at investere i aktier,

hvorfor aktiesparekontoen kan

være medvirkende til at styrke ak-

tiekulturen.

Nasdaq

Aktiesparekontoen

Side 9 af 12

L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Nasdaq ser meget positivt på, at

man fra politisk side har fokus på

tiltag, der vil kunne medvirke til at

udvikle aktiekulturen. Nasdaq er

også tilhænger af at gøre det nemt

og attraktivt for danskere at inve-

stere i aktier.

Nasdaq understreger dog, at loftet

på 100.000 kr. stadig forekommer

at være et for beskedent beløb, og

at den foreslåede grænse derfor er

for lav til, at styrke aktiekulturen.

Loftet risikerer derfor efter

Nasdaqs opfattelse at gøre ordnin-

gen urimeligt dyr i forhold til om-

kostningerne ved at have en sådan

konto. Et lavt loft vanskeliggør

samtidig en rimelig risikospredning

og diversificering af placeringerne.

Nasdaq anfører, at den foreslåede

grænse forekommer uambitiøs.

Nasdaq så gerne, at der ikke er et

øvre loft, og henviser i den forbin-

delse til den svenske ”investerings-

sparkonto”, som ikke har

noget

loft for indskud.

Alternativ mener Nasdaq, at loftet

bør forhøjes betydeligt hvert år, så

aktiesparekontoen kan få en reel

effekt på aktiekulturen i Danmark.

Ved lovforslaget forhøjes loftet for

indskud på aktiesparekontoen til

100.000 kr. med henblik på at for-

øge incitamentet til at oprette en

aktiesparekonto. Der er ikke pla-

ner om at fjerne loftet.

Oxfam IBIS

Aktiesparekontoen

Oxfam IBIS fokuserer på den fo-

reslåede forhøjelse af loftet for

indskud på aktiesparekontoen i re-

lation til FN’s Verdensmål,

særligt

Verdensmål 5 (opnå ligestilling

mellem kønnene og styrke alle

kvinders og pigers rettigheder) og

Formålet med at indføre aktiespa-

rekontoen har været at udbrede in-

teressen i befolkningen for at købe

aktier til gavn for aktiekulturen og

dermed for virksomhederne. Ak-

tiesparekontoen indeholder en

simpel og let forståelig ordning i

Side 10 af 12

L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Verdensmål 10 (reducere ulighed i

og mellem landene).

Oxfam IBIS vurderer, at en forhø-

jelse af loftet for indskud på aktie-

sparekontoen risikerer at øge både

den økonomiske og kønsmæssige

ulighed i samfundet. Det vil ifølge

Oxfam IBIS stride imod Dan-

marks forpligtelser under Verdens-

mål 5 og 10.

Oxfam IBIS pointerer, at aktieejer-

skab er koncentreret omkring de

allerrigeste, og at de økonomiske

fordele ved at lette skatten på ak-

tieindkomst primært vil tilfalde

mænd.

Oxfam IBIS henviser til, at tidli-

gere erfaringer antyder, at aktiespa-

rekontoen ikke tjener de formål,

som partierne bag forliget ønskede

at fremme, herunder at tiltrække

nye aktieinvestorer. Derimod tyder

det på, at ordningen fungerer som

en skattelettelse for eksisterende

investorer.

Oxfam IBIS mener derfor, at ak-

tiesparekontoen er en uhensigts-

mæssig ordning.

På den baggrund anbefaler Oxfam

IBIS, at forslaget om en forhøjelse

af loftet for indskud på aktiespare-

kontoen sættes i bero, og at der fo-

retages en analyse af, hvad en for-

højelse af loftet for indskud på ak-

tiesparekontoen vil betyde for

Danmarks implementering af Ver-

densmålene, især af mål 5 og 10.

relation til aktieinvesteringer med

en skattefordel i form af en lavere

skattesats på kun 17 pct.

Ordningen er generelt udformet

således, at alle befolkningsgrupper

har mulighed for at investere i ak-

tier og aktiebaserede investerings-

beviser og dermed få gavn af den

favorable ordning.

Aktiesparekontoordningen er sta-

dig en relativt ny ordning. Formå-

let med at hæve loftet for indskud

på aktiesparekontoen er at forøge

incitamentet for at oprette en ak-

tiesparekonto.

Regeringen støtter op om arbejdet

med at opnå FN’s Verdensmål.

Det er dog opfattelsen, at der ikke

er grundlag for at berostille forsla-

get om forhøjelse af loftet på ak-

tiesparekontoen på en analyse af

konsekvenserne i relation til FN’s

Verdensmål.

Side 11 af 12

L 165 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Oxfam IBIS roser den nuværende

regering for tidligere at have be-

nyttet sig af konsekvensanalyser i

forhold til Verdensmålene. I den

forbindelse finder Oxfam IBIS det

dog beklageligt, at dette lovforslag

ikke inkluderer en konsekvensana-

lyse i forhold til Verdensmålene.

Endvidere redegør Oxfam IBIS

for, hvorfor organisationen ikke

anser aktiesparekontoordningen

for at leve op til FN’s verdensmål

med henvisninger til flere analyser,

foretaget af forskellige organisatio-

ner.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

Side 12 af 12