Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 165:

Forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skatteindberetningsloven. (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i danske obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 31.03.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Over de seneste årtier har vi set en forøgelse af den økonomiske ulighed i Danmark. Og vi kan se, at den stigende ulighed herhjemme i særlig grad skyldes forskelle i kapitalindkomst, herunder aktieindkomst. Hvis vi derfor skal gøre op med den stigende ulighed, skal vi også få flere danskere med almindelige indkomster til at investere deres frie midler i f.eks. aktier, så de får mere ud af deres penge; selvfølgelig med den sunde fornuft in mente, man altid bør gå til aktier med. Derfor støttede Socialdemokratiet i sin tid også lovforslaget bag etableringen af en aktiesparekonto under den daværende regering. Det gjorde vi, fordi den har til hensigt at udbrede, at de lønmodtagere, der har frie midler, får noget mere ud af deres frie midler, f.eks. ved at investere i aktier.

Formålet med aktiesparekontoen er derfor at gøre det nemt og attraktivt for almindelige danskere at investere i aktier; det gøres altså ved at indføre den her aktiesparekonto, hvor personer kan placere deres opsparing i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser til en lavere beskatning end den, der ellers er den normale beskatning for aktieindkomst.

Lovforslaget, vi behandler her i dag, skal ses i tilknytning til finansloven for 2020 og har konkret til formål at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen fra 50.000 kr. i 2019 til 100.000 kr. i 2020. Den foreslåede forhøjelse skal forøge incitamentet til at oprette en aktiesparekonto, så flere lønmodtagere investerer deres frie midler og dermed får mere ud af dem.

Lovforslaget har også til formål at lempe beskatningen ved investering i investeringsinstitutter. Det foreslås at genindføre skattefriheden for udenlandske investorer og danske investeringsselskaber af udbytter fra investeringsinstitutter, der udelukkende investerer i obligationer.

Derudover foreslås det at tilpasse kildeskattesatsen for udbytte, der betales til danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, således at den indeholdte udbytteskat svarer til den endelige skat. Dermed undgås det, at der skal søges om tilbagebetaling af en ellers for meget indeholdt skat. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Der er først en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for det. Grunden til, at jeg tager ordet, er, at jeg undrer mig over, at den socialdemokratiske regering fremsætter et forslag om at hæve loftet for en aktiesparekonto, for den 29. november 2018 var der kommet en pressemeddelelse fra Socialdemokraterne om nogle forslag om, at man ville have, at folk med store indkomster skulle betale noget mere til fællesskabet. Og der er et citat fra Mette Frederiksen i pressemeddelelsen, som jeg vil læse op. Der står:

Det handler ikke om, at dygtige folk ikke må tjene penge, eller at der ikke må være forskelle, men forskellene må ikke blive for store. Derfor handler vores forslag først og fremmest om at modvirke en udvikling, der underminerer vores tillid og samfundskontrakt.

Der ville man altså ikke hæve loftet for aktiesparekontoen, for det ville så underminere vores tillid og samfundskontrakten. Hvorfor foreslår man det så alligevel nu? Og det må vel betyde, at Socialdemokraterne så mener, at nu kan man godt fremsætte forslag, som vil gøre, at man får en underminering af vores tillid og en underminering af vores samfundskontrakt, for det er vel det, man selv har sagt med den nuværende statsminister i spidsen i pressemeddelelsen.

Ordføreren.

Altså, formålet med aktiesparekontoen her er at gøre det nemt og attraktivt for almindelige danskere at investere i aktier, og ved at hæve loftet til 100.000 kr. er det jo hensigten at skabe et endnu større incitament for danske opsparere til at investere via aktiesparekontoen. Og det har også noget at gøre med, at vi i Danmark ønsker at opnå en bedre aktiekultur, sådan som vi også ser det i vores nabolande. Det her er et udtryk for, at de politiske vinde jo kan forandre sig. Vi har her en regering og nogle støttepartier, eksempelvis Radikale Venstre, og der kan være ønsker hos støttepartierne, også om at man ændrer på sin politik, og det er sådan set en helt almindelig fremgangsmåde, når vi arbejder med politik.

Så jeg vil i forhold til det her lovforslag understrege, at Socialdemokratiet bestemt synes, at det her er en god idé, og det her er også en måde, hvorpå vi kan bekæmpe en økonomisk ulighed i samfundet, som ellers er tiltagende.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jamen jeg kan jo ikke undgå at blive lidt forvirret, for nu synes man, det er en god idé, men man sendte før valget en pressemeddelelse ud om, at man syntes, det var en dårlig idé, og at man ikke ville hæve loftet, fordi det ville medvirke til en udvikling, der underminerer vores tillid og samfundskontrakt.

Så vil jeg egentlig bare spørge den socialdemokratiske ordfører, om man stadig væk mener, at når man hæver loftet for aktiesparekontoen, vil det være med til at fremme en udvikling, der underminerer vores tillid og samfundskontrakt. For det var jo det, fru Mette Frederiksen skrev i den socialdemokratiske pressemeddelelse.

Ordføreren.

For mig er det vigtigt her på talerstolen i dag at sige, at vi skal gøre op med den stigende ulighed, og det kan vi gøre med det her lovforslag, fordi vi får flere danskere med helt almindelige indkomster til at investere deres frie midler i f.eks. aktier. Og vi støttede jo også i sin tid lovforslaget bag etableringen af en aktiesparekonto, altså under den daværende regering, og det gjorde vi, fordi den har til hensigt at udbrede, at de lønmodtagere, der har frie midler, kan få mere ud af deres penge.

Så er det fru Marie Bjerre. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Venstre er meget glade for, at regeringen er begyndt at se mere positivt på aktiesparekontoen, og at man er begyndt at se, at det er nødvendigt at gøre mere for at fremme investeringer, særlig i iværksætteri.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, om regeringen også vil se positivt på at hæve loftet yderligere i overensstemmelse med den trappemodel, som man blev enige om i iværksættererhvervsaftalen.

Ordføreren.

Jeg henholder mig til, at med det her lovforslag og ved at hæve loftet til 100.000 kr. får vi skabt endnu større incitament hos de danske opsparere til at investere via aktiesparekontoen. Det er det, der er det væsentlige med lovforslaget her, nemlig at vi i Danmark kan opnå en bedre aktiekultur, sådan som vi også ser det i vores nabolande. Det her er også en indsats i forhold til stigende ulighed. Vi vil gerne, at mennesker med helt almindelige indkomster også kan investere deres frie midler i aktier.

Marie Bjerre ønsker ordet igen. Værsgo.

Tak. Vi er i Venstre rigtig glade for de her positive toner, der kommer fra regeringens side i forhold til aktiesparekontoen, og vi mener også, at det er helt nødvendigt for at få nogle flere penge ud i samfundet. Og særlig i den situation, vi står i nu, mener vi, at det er vigtigt, at vi får mere kapital ud at arbejde. Derfor spørger jeg også, om ikke det her er et godt middel til at få flere penge ud at arbejde i det danske samfund, og om det ikke ville være fornuftigt at hæve beløbsloftet på kontoen yderligere næste år.

Ordføreren.

Jeg vil gerne fastholde, at vi med det her lovforslag altså hæver beløbet fra 50.000 til 100.000 kr., og det er, som jeg har forklaret flere gange, ud fra en hensigt om at ville skabe et større incitament hos danskere med helt almindelige indkomster og give dem mulighed for at investere i aktier. Så er jeg fuldstændig enig i, at det som følge af den her coronasundhedskrise, hvor vi har oplevet kraftige fald på aktiemarkederne, kan være fornuftigt, at vi via de her investeringer på aktiesparekontoen kan være med til at gavne både virksomhederne og deres medarbejdere. Og som vi også tidligere har drøftet i dag, skal vi holde hånden under vores virksomheder.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Mit spørgsmål er: Øger eller mindsker det her lovforslag uligheden i samfundet?

Ordføreren.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at vi de seneste år har set en forværring af den økonomiske ulighed i Danmark, og at den ulighed herhjemme i særlig grad skyldes forskel i kapitalindkomst, herunder også aktieindkomst, og at vi med det her forslag kan være med til at imødegå noget af den stigende ulighed. Her giver vi mulighed for, at mennesker med helt almindelige indkomster kan investere deres frie midler i aktier.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Men det er jo ærlig talt noget vrøvl. Altså, jeg spørger, om det her lovforslag øger eller mindsker uligheden generelt i samfundet. Det kan godt være, at det her giver bedre muligheder for folk, der kan investere; det kan jeg heller ikke rigtig se, for man kan jo stadig væk investere nu. Man ændrer bare, hvor meget man kan tjene på det. Så jeg må spørge igen: Øger eller mindsker det her forslag uligheden i samfundet?

Ordføreren.

Jamen som jeg har svaret: For os at se er det her er et vigtigt greb, også i forhold til at mindske den stigende økonomiske ulighed. Hermed giver vi også mennesker med helt almindelige indkomster mulighed for at investere i aktier. Så vi mindsker den økonomiske ulighed.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Marie Bjerre fra Venstre.

Tak for ordet. Først må jeg sige, at det er dejligt at være tilbage på Folketingets talerstol, og dejligt, at vi nu også behandler et lovforslag, der ikke har noget at gøre med coronakrisen. Det tror jeg faktisk vi er mange der har glædet os til.

Lovforslaget her udspringer af erhvervs- og iværksætteraftalen fra 2017, der blev indgået mellem den tidligere, Venstreledede regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Lovforslaget går grundlæggende ud på at gøre det mere attraktivt for helt almindelige danskere at investere i aktier. Det er værd at bemærke, at lovforslaget egentlig var tænkt i en helt anden tid og en helt anden sammenhæng end den, vi står i nu. Men aldrig har det været mere aktuelt med netop det her lovforslag.

Dansk økonomi står nemlig i en dyb og alvorlig krise. Der er sket en brat opbremsning af både dansk og international økonomi, og prognoserne er desværre dystre. Derfor er der særlig nu behov for, at vi får flere penge ud i samfundet, ligesom der er brug for, at vi får flere penge vekslet til gode ideer, så de økonomiske tandhjul, der driver samfundet, ikke går i stå.

Heldigvis har danskerne mange penge, rigtig mange penge faktisk. Under coronakrisen sparer danskerne op som aldrig før. På bare de 3 første uger af nedlukningen steg danskernes nettoformue med 13 mia. kr. Kort fortalt har danskerne aldrig haft flere penge, og samtidig har der aldrig været større behov for, at de penge kommer ud at arbejde. Desværre har vi en dårlig aktiekultur i Danmark, hvilket vil sige, at alt for få danskere investerer. Og det er der måske også en god grund til. For sagen er, at vi har den næsthøjeste beskatning af aktieindkomst i hele OECD. Det korte af det lange er, at vi alt for længe har haltet efter andre lande, også lande, som vi normalt sammenligner os med. Det er simpelt hen ikke holdbart, og det er helt sikkert ikke holdbart lige nu.

Så som I nok kan forstå, er der behov for at gøre noget, og derfor er initiativet med en aktiesparekonto rigtig. For på simpel vis får man mulighed for at investere i aktier til en lavere beskatning end ved normal investering i aktier. Desuden er der brug for, at vi får hævet loftet. Heldigvis blev vi med erhvervs- og iværksætteraftalen enige om, at der hvert år skal tages stilling til at forhøje loftet frem mod 2022, så vi ender på 200.000 kr. Med lovforslaget her tager vi nu det første skridt og hæver loftet fra 50.000 kr. til 100.000 kr., gældende fra den 1. januar i år. Næste år ser vi så frem til at kunne hæve loftet med yderligere 50.000 kr.

I den sammenhæng vil jeg gerne understrege, at Venstre mener, at det er helt centralt, at vi holder fast i den stigning af loftet, særlig i den situation, som vi står i nu. Derfor mener vi også, at regeringen med det samme burde lægge sig fast på den aftalte stigning af loftet. Det skal ske, så danskerne ved, hvad de har at regne med, ja, så danskerne kan komme ud at investere de mange penge, de har stående, i gode, danske virksomheder. Det har vores virksomheder nemlig brug for lige nu.

Lad mig konkludere: Venstre trykker med glæde på den grønne knap til det her lovforslag. Jeg kan i øvrigt hilse og sige, at det gør De Konservative også. Men kære regering: Kun at hæve aktiesparekontoen i år er ikke nok. Beslut jer for, om I allerede nu vil være med til at hæve loftet til 200.000 kr. i 2022. Sagen er jo, at pengene er afsat i aftalen. Der burde altså ikke være noget, der holder jer tilbage. Så det er bare med at komme i gang, så meget desto mere, hvis I gerne vil gøre noget for dansk erhvervsliv, som jo trænger som aldrig før.

Tak for ordet.

Der er først en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Grunden til, at jeg tager ordet, er, at jeg bemærkede, at Venstres ordfører sagde, at der er brug for, at der kommer flere penge ud i samfundet. Og så vil jeg egentlig bare høre, hvordan hun kommer frem til den præmis, for penge på en aktiesparekonto er jo ikke penge, der kommer ned i virksomhedernes kasser. Det er jo penge, der kommer til at skifte mellem aktionærer, når man har en aktiesparekonto. Altså, jeg køber måske aktier af fru Marie Bjerre, men det gør jo ikke, at der kommer flere penge i Carlsbergs kasse eller i DSV's kasse, så det er jo ganske ulogisk. Der kommer jo ikke flere penge i virksomhedernes kasser, for det er noterede aktier. Det kommer heller ikke iværksætterne til gavn, for det er unoterede aktier i nystartede selskaber. Så det handler jo om at flytte penge imellem dem, der i forvejen ejer aktier.

Når man siger, at man gør det her, fordi man gerne vil have en bedre aktiekultur, så vil jeg bare spørge ordføreren, om hun er vidende om, at der er lavet en evaluering af den her ordning, som viser, at det faktisk er eksisterende aktionærer, som benytter sig af den her ordning – bare til en lavere beskatning. Og at erfaringerne det første år ikke har været – ikke har været – at man skaber en aktiekultur. Altså, der er ikke en masse nye almindelige medarbejdere, der køber aktier nu – det er eksisterende aktionærer.

Så jeg forstår ikke helt logikken i, hvorfor det er en god idé, og hvordan der kommer penge ud i samfundet

Ordføreren, værsgo.

Tak for spørgsmålet, det sætter jeg stor pris på. Jeg er opmærksom på, at der er lavet en analyse af den her ordning, som jo altså kun har fået lov til at gælde et års tid. Og jeg er også opmærksom på, at der faktisk er rigtig mange danskere, som gerne vil benytte den her ordning, men som endnu ikke har fået det gjort. Så derfor er der jo netop en grund til at få ordningen til at virke – og der er brug for noget tid.

Når jeg siger, at vi har en dårlig aktiekultur, skyldes det, at der ikke er nok, der køber aktier, der investerer i aktier. Det her er nemlig et redskab, der kan være med til at sikre, at vi får en bedre aktiekultur. Men det tager jo lang tid at ændre en kultur, så derfor er der også behov for, at vi kigger på det i lidt længere tid end bare lige et enkelt år.

Dennis Flydtkjær.

Tak for svaret. Jeg manglede svar på det andet, nemlig hvordan det her skulle sikre penge ude i samfundet. Hvordan giver det her penge i virksomhedernes kasser? Er ordføreren ikke enig i, at det her jo handler om, at man flytter penge mellem aktionærerne. Det handler jo ikke om, at hvis jeg køber aktier, lægger jeg penge ned i Carlsbergs kasse eller i Mærsks kasse. Jeg køber jo aktierne af en anden, for det er noterede aktier, det handler om, og det giver jo ikke nogen penge i samfundet, og det giver ikke nogen penge i virksomhedskasserne.

Så var det ikke bedre at bruge de her penge på at hæve f.eks. investorfradraget? Altså, det er jo unoterede aktier – typisk i iværksættervirksomheder. Det ville give penge direkte ned i virksomhedskasserne. Kunne vi ikke gøre det i stedet for?

Ordføreren, værsgo.

Nu kan man jo altså sådan set også lave en aktieudvidelse, en kapitaludvidelse, og så er der jo sådan set tale om nye aktier, så vi netop får flere penge ud i samfundet. Så det er jeg ganske enkelt ikke enig med ordføreren i.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge til det her med, at der her nu laves endnu en ordning. Kunne Venstre ikke støtte, at man bare sænkede kapitalbeskatningen generelt, i stedet for at der skal være en eller anden ordning, hvor politikerne må bestemme, hvor meget det skal være op til? Lad os nu lave det simpelt og sænke kapitalbeskatningen.

Ordføreren.

Jeg tror meget gerne, at vi i Venstre vil være med til at kigge på, om vi kan få nogle mere simple regler for aktiebeskatning. Men nu er det jo sådan, at vi også skal have et flertal for at gøre det, og den her ordning er en så simpel ordning, som vi har kunnet finde, for at få flere danskere til at investere i aktier. Og derfor stemmer vi naturligvis også for.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det synes jeg er dejlige takter, og hvis der engang kommer et flertal, kan man håbe, at vi så kan lave en fast lav kapitalbeskatning i stedet for det her med trapper og misundelsesskat og alt muligt andet. Da Venstre sad med magten i sidste periode, hvorfor lavede man så ikke det her lidt mere simple system?

Ordføreren.

Det skal jeg ikke kunne svare på, al den stund at jeg stadig væk er nyvalgt folketingsmedlem. Så hvad der gik igennem der, kan jeg ikke redegøre for. Men faktum er bare, at vi med den her ordning får skabt en bedre aktiekultur, hvor det er billigere at investere i aktier, og det håber jeg da også at Nye Borgerlige kan støtte.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her lovforslag indeholder også flere elementer, og jeg vil bruge hovedparten af min taletid på at snakke om aktiesparekontoen. Det er jo sådan i dag, at der er en aktiesparekonto, der har en grænse på 50.000 kr., altså som man kan skyde ind i den, og hvor det så foreslås, at den sættes op til 100.000 kr. Og som det rigtigt er sagt af den foregående ordfører, er det for at øge aktiekulturen. Og spørgsmålet er jo så: Har vi så fået en øget aktiekultur på den tid, den har fungeret? Det kan jeg altså ikke se, må jeg ærligt sige, ud fra den beskedne evaluering, der er lavet. For den siger jo, at de fleste, der har brugt den her ordning, er folk, der i forvejen handler aktier. Der er omkring 35.000 brugere af aktiespareordningen, hvor langt de fleste i forvejen havde et depot, som de handler aktier fra. Det har altså ikke givet en øget aktiekultur, så jeg synes ikke, det er en god idé at hæve grænsen.

I øvrigt synes jeg også, det var en sjov debat med Socialdemokratiets ordfører, som siger, at det her er for at skabe øget lighed. Altså, det er jo helt uomtvisteligt, at det her skaber ulighed. Og man kan jo godt synes, at det her forslag er en god idé, altså fordi man gerne vil have en øget aktiekultur, men det skaber altså ikke øget lighed. Det synes jeg er helt uomtvisteligt at man kan konkludere.

Jeg synes, det ville være langt mere oplagt, at vi brugte pengene på noget andet; først og fremmest måske bare – som inspiration fra det foregående lovforslag – på at få et mere simpelt skattesystem. Aktiesparekontoen er jo sådan en hybrid, der sidder uden på resten af skattelovgivningen på aktieområdet, og som gør, at det bare bliver mere kompliceret og derved gør det endnu sværere for danskerne at gennemskue. Altså, det er jo i forvejen ikke svært at få et depot i en bank og handle en aktie. Man kan gøre det ret simpelt fra sin mobiltelefon; man kunne uden problemer gøre det, mens man sad nede i salen. Det er rimelig nemt at håndtere; beskatningen er faktisk ikke svær at finde ud af. Men nu kommer der så en anden hybrid oven i her, og det gør det altså ikke nemmere, og det er ikke noget, der sådan lige fremmer, at man så synes, at det er simpelt og nemt at lave.

Så jeg synes jo, at man skulle bruge de samme penge på at fjerne nogle af de gakkede afgifter i stedet for. Det var da noget, der var til at forstå for folk – noget, der kunne gøre, at man måske nemmere kunne håndtere skattesystemet, også for skattevæsenet. Men jeg vil godt sige – for det er jo en aftale, vi oprindelig selv var med i – at skal man holde pengene i den samme boldgade, og hvis det skal være noget i forbindelse med aktionærer eller andre ting, kunne man da med fordel hæve investorfradraget i stedet for. Det er jo noget, der gavner unoterede aktier. Altså, opstartsvirksomheder, som typisk kan have svært ved at skaffe likviditet, ville få noget ud af, at vi i stedet for brugte pengene på at hæve investorfradraget og så gavnede mindre virksomheder.

Man kunne også kigge på aktieindkomstprogressionsgrænsen. I dag er det sådan, at der er en grænse på 55.300 kr., og der betaler man 27 pct., og over det betaler man 42 pct. Så hvis man vil gøre noget for dem, som ikke har ret mange aktier, så kunne man jo f.eks. hæve progressionsgrænsen. Det er bare for at nævne, at der er mange ting, man kunne gøre i stedet for at udvide grænsen på en aktiesparekonto, som der ikke er nogen der bruger, og hvor det ikke er noget, der skaber en øget aktiekultur.

Man kunne også vælge at bruge pengene på f.eks. at gøre det mere attraktivt at få medarbejderaktier – ikke sådan til direktionsgangen, men for den brede skare af medarbejdere er der jo en ordning i dag til, hvordan de kan få medarbejderaktier. Det kunne også være en mulighed. Altså, det er jo også at fremme en aktiekultur, at man som medarbejder finder ud af, at man faktisk har en aktiv ejerandel i sin virksomhed. Det tror jeg faktisk er rigtig sundt, fordi man så også får et større ejerskab til den – en større motivation til selv at gøre en forskel og lave forbedringer, fordi man så trods alt også selv får noget ud af den værdistigning, der kommer.

Det er bare for at sige, at der altså er rigtig mange ting, vi kunne gøre i stedet for. Og jeg synes jo så, at en af dem, vi måske først skulle tage fat på, var at få et mere simpelt afgiftssystem, så man bedre kunne gennemskue det.

Så Dansk Folkeparti støtter altså ikke hævelsen af loftet på aktiesparekontoen, og det sætter os jo i en parlamentarisk lidt spøjs situation, som vi så må finde ud af at håndtere, for vi er jo en del af aftalepartierne, som skulle blive enige om at hæve det. Men når et af aftalepartierne så ikke er enig i at hæve det, hvad gør vi så? Og jeg har ikke været indkaldt til nogen forhandlinger eller drøftelser om, om vi skulle hæve det eller ej, før vi kom herned i salen, så jeg ved ikke lige, hvordan vi kommer videre herfra. Og jeg er ærlig talt også lidt forundret over, at vi har fået lovforslaget herned, for som jeg nævnte, kom der jo en pressemeddelelse fra Socialdemokraterne, som har fremsat forslaget, som sagde, at man ikke skulle hæve det her, fordi det skabte øget ulighed. Man sagde sågar, at det her ville være med til at skabe en udvikling, der øger vores mistillid til samfundet og vores samfundskontrakt. Nu er det så en anden argumentation, hvor man siger, at det er noget, der ikke skaber ulighed. Så jeg undrer mig faktisk over, hvorfor Socialdemokraterne kommer med det her forslag, som ikke var en del af aftalen. Man har kæmpet imod det før valget og har sendt en pressemeddelelse ud om, at det her var forfærdeligt, og nu foreslår man det så alligevel selv.

Men konklusionen på min tale her er, at jeg synes, vi skulle bruge de her penge på noget andet. Vi kunne generelt gøre skattesystemet simplere. Og hvis det endelig var sådan, at man i aftalekredsen ville bruge dem på aktionærer og investeringer, skulle man måske øge investorfradraget i stedet for. Det er i hvert fald noget, der kommer de unoterede aktier til gode, altså hvor små virksomheder kunne tænke, at det da ville være bedre. Så vi er åbne over for at kigge på andre løsninger, men jeg synes ikke, det er en god idé at hæve loftet på aktiesparekontoen.

Der er en kort bemærkning fra Kathrine Olldag. Værsgo.

Tak for det. Jeg undrer mig en lille smule – ordføreren fremfører det jo sådan set også selv – over, at Dansk Folkeparti har været med til at indgå den her aftale. I den aftale lå der sådan set også en halv aftale om, at vi ville hæve loftet til 100.000 kr. og forhåbentlig også 200.000 kr. senere. Når ordføreren så står og hælder det forslag ned ad brættet nu, handler det om, at ordføreren ikke mener, at det har haft nogen effekt. Den evaluering, som ordføreren henviser til, har jo kun et år på bagen, som Venstres ordfører også fremførte, og i den har et af argumenterne jo netop været, at loftet var for lavt, altså at det ikke har givet mening for mange investorer at investere i en aktiesparekonto. Så kunne ordføreren ikke komme sin egen argumentation sådan lidt i møde og sige, at netop ved at hæve loftet ville vi måske faktisk kunne lykkes med den her ordning?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at vi er med i aftalen, og der står faktisk ret tydeligt i aftalen, at vi som politiske partier i aftalekredsen skal tage stilling til, om det skal stige eller ej. Grunden til, at vi endte på det kompromis, var, at der var nogle, der syntes, at det skulle være 200.000 kr.; vi syntes, det skulle være 50.000 kr. – i øvrigt i enighed med bl.a. fagbevægelsen. Det var, fordi vi sagde, at efter et år kunne vi evaluere på det og spørge, om der så var behov for, at det skulle stige eller ej.

Det er en meget begrænset evaluering, der er kommet, og den evaluering af det, der så er kommet, viser ikke, at der har været nogen effekt af det. Så jeg kan virkelig ikke se, hvorfor man så skulle hæve det. Hvis det er, fordi man synes, det har været der for kort tid, kunne man da lade det køre 1 år mere eller 2 år mere, før man hævede det, fordi man så trods alt fik noget mere evidens for, hvordan det så har virket. Jeg synes, det er for hurtigt, man vælger at sige, at bare fordi vi ikke rigtig har en ordentlig evaluering, skal det bare stige. Så burde vi da omvendt vente, til vi så havde en ordentlig evaluering, og det synes jeg ikke vi har fået endnu.

Fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Det, jeg også hører ordføreren sige, er, at netop fordi der ikke har været indkaldt til drøftelser, og fordi det her ikke har været aftalt, inden vi står her i salen og diskuterer det, så er det, at Dansk Folkeparti vælger at trække støtten til sin egen aftale. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Nej. Jeg fremhævede bare den lidt specielle parlamentariske situation. Vi har aftalt det i papiret, som vi skrev under på i 2017, altså at partierne skulle være enige om det, før man hævede loftet. Nu står vi så i Folketingssalen og har fundet ud af, at vi ikke har haft nogen drøftelser om det, og at vi ikke er enige om det. Hvad gør vi så? Jeg er egentlig meget åben over for, at vi i fællesskab kan bruge pengene på noget andet, som måske kunne gavne virksomhederne, f.eks. et investorfradrag, kigge på proportionsgrænsen, eller kigge på at gøre det nemmere og mere attraktivt med hensyn til medarbejderaktier. Det er bare for at være konstruktiv. Det kunne også være afgiftssystemet, som jeg personligt synes er vigtigt, men det er jo så lidt en anden boldgade inden for beskatning. Så jeg er egentlig meget åben over for at kigge på andre områder, men jeg synes bare ikke, at aktiesparekontoen er den bedste måde at støtte vores virksomheder på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor er det nu Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Vi er i Radikale Venstre naturligvis positive over for det her forslag. Det kommer jo ofte frem i den politiske debat, at iværksættere og små og mellemstore virksomheder har udfordringer med at skaffe risikovillig kapital til at udvikle virksomheden, skabe flere arbejdspladser og også skabe nye store virksomheder, som vi kan nyde godt af alle sammen. Internationale undersøgelser viser også, at finansieringen, altså det at få adgang til kapital, er en af dansk erhvervslivs helt store udfordringer. Samtidig ved vi, at danskerne i år samlet runder opsparinger i banken eller i pensionsselskabet på 1.000 mia. kr. Det er jo de penge, som aftalekredsen bag den her lov igennem lang tid har haft kig på. For hvordan får vi danskerne til at springe ud i at sætte deres formuer i cirkulation? Det er for os at se et højaktuelt spørgsmål, ikke mindst set i lyset af de løsninger, som den grønne omstilling fordrer af os og af erhvervslivet. Her er aktiesparekontoen et redskab til at fremme investeringslysten hos flere danskere. Det handler altså for os om investeringskultur.

Men som noget af kritikken også har lydt, giver det økonomisk bedst mening for investorerne, hvis indskudsloftet er højere end 50.000 kr. Derfor er jeg meget glad for, at vi i dag fremsætter det her forslag, der hæver loftet til 100.000 kr., og jeg ser frem til den dag, hvor vi hæver det yderligere til 200.000 kr., som det blev drøftet i aftalekredsen, og som Venstre også nævnte. Jeg håber, at det her tiltag vil give aktiesparekontoen mere medvind, så danskerne i højere grad har lyst til at investere deres opsparing til gavn for os alle sammen. Det var ordene.

Der er en kort bemærkning fra Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for talen. Ordføreren nævnte i starten af sit indlæg, at der var meget fokus på at skaffe kapital til iværksættere og nystartede selskaber. Det er jo rigtigt, og det er også en vigtig dagsorden. Men kan ordføreren så ikke også bekræfte, at det her slet ikke handler om det? Det her er en måde at kunne handle aktier på, altså noterede aktier. Det kan være Carlsberg, det kan være Jyske Bank eller Danske Bank – alle de noterede aktier på børsen, som man kender. Det er at flytte penge mellem aktionærerne, men ikke at flytte penge ned i virksomhederne. Hvis man gerne vil fokusere på at støtte iværksættere og få kapital ud, er det jo nogle andre ting, man skal kigge på. Så er det iværksætterfradrag eller andre ting. Har det ikke givet nogen refleksioner hos Det Radikale Venstre om, at der kunne være andre måder at bruge pengene på, som netop støttede det formål, som man ønsker? Det her er jo sådan en meget indirekte måde at støtte det på. Sagt med andre ord: Kunne vi ikke sammen finde en mere effektiv måde at støtte iværksætterne på i stedet for at have en aktiesparekonto?

Ordføreren.

Vi er meget åbne over for at diskutere det. Det har vi også været før, også sammen med Dansk Folkeparti. Da vi lavede den her lov i sin tid, var vi meget åbne over for, at den også skulle gælde unoterede aktier, altså støtte iværksætterkulturen. Det kunne ikke lade sig gøre i den aftalekreds, der var på det tidspunkt. Men skulle vi blive ved med at udvikle og forbedre den her ordning, som vi jo faktisk også gør i dag, så ville det helt klart være på vores ønskeliste, måske som prioritet nummer et, altså at unoterede aktier og iværksætterkultur kunne støttes.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Forslaget her har to elementer. Det ene handler om at forhøje loftet for indskud på aktiesparekonto, det andet handler om at ophæve skattefriheden ved investering i danske investeringsinstitutter, der udelukkende investerer i obligationer.

Aktiesparekontoen blev mig bekendt oprindelig begrundet med, at man efter svensk model skulle have en mere udbredt aktiekultur i Danmark. Herved skulle aktiemarkedets goder og gevinster udbredes til en større del af befolkningen end blot den relativt lille og økonomisk privilegerede del, som historisk har benyttet sig af aktiemarkedet. En sådan intention om at demokratisere eller udbrede ejerskabet af aktier til en større del af den danske befolkning støtter SF op om, da vi mener, at aktiemarkedets goder bør tilkomme den brede befolkning og ikke kun den økonomiske elite.

Vi mener dog ikke, at aktiesparekontoen løser den opgave. I stedet vil skattefordelene primært tilkomme dem, der har tilstrækkelige formuer at investere, og med forslaget om at hæve loftet på aktiesparekontoen vil skattefordelene for de personer, som allerede benytter sig af aktiemarkedet, blot forøges. Det er umiddelbart usandsynligt, tror vi, at mange flere mennesker med mindre formuer vil benytte sig af aktiemarkedet, blot fordi loftet bliver hævet. Derfor frygter vi, at forslaget vil medføre en skattebonus til allerede velhavende aktionærer og ikke nødvendigvis sikre en øget udbredelse af aktiemarkedet til den almindelige dansker. I SF ønsker vi ikke at give skattelettelser til aktionærerne, og vi hæfter os ved, at både Oxfam IBIS og Fagbevægelsens Hovedorganisation påpeger forslagets skæve fordelingsprofil i høringssvarene.

Jeg synes, vi skal overveje at dele forslaget op i to. Den anden del af forslaget her finder vi nemlig umiddelbart fornuftig nok. Som jeg ser det, er det en tilbageførsel af en utilsigtet regelændring. Situationen i dag betyder, at man stilles bedre skattemæssigt ved direkte investering i obligationer i stedet for køb af de samme obligationer igennem en investeringsforening. Det er uhensigtsmæssigt, da der er fordele ved, at bl.a. folk med mindre opsparinger får mulighed for at sprede deres risici gennem investeringsforeninger. Bare for at undgå misforståelser vil jeg dog understrege, at vi i SF fortsat mener, at beskatningen af kapital- og aktieindkomst bør øges for topskatteydere.

Det var, hvad jeg havde. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær.

Det er lidt i forlængelse af den debat, der var med den socialdemokratiske ordfører. Jeg vil egentlig bare spørge, hvordan SF ser på det her forslag: Synes man, at det her er noget, der skaber ulighed eller mindsker uligheden? Jeg kunne nemlig forstå på den socialdemokratiske ordfører, at han syntes, at det giver mere lighed i samfundet, når man lemper beskatningen for aktionærer. Jeg vil egentlig bare høre, om SF's ordfører er enig i den logik, som Socialdemokraterne bruger.

Ordføreren.

Jeg hæfter mig ved, at både Oxfam IBIS og Fagbevægelsens Hovedorganisation skriver i høringssvarene, at det her forslag samlet har en skæv fordelingsprofil. Det synes jeg er problematisk, og det tror jeg sådan set de har ret i.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Det er jeg jo enig i. Så vil jeg bare spørge, om SF's ordfører ikke også er enig med mig i, at det er lidt underligt med den her pressemeddelelse fra Socialdemokraterne, som netop argumenterer imod at hæve loftet, fordi det netop skaber ulighed, og som siger, at det jo skader sammenhængskraften i vores land og underminerer tilliden. Er det så ikke lidt underligt, at man har en socialdemokratisk regering, som selv foreslår det nu? Altså, man brugte selv den samme argumentation som SF før valget, men efter valget har man skiftet mening og gør det stik modsatte. Synes SF ikke også, at det er en smule underligt?

Ordføreren.

Jo, det er lidt mærkeligt.

Tak for det, og vi går videre i ordførerrækken. Værsgo til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak for det. Vi kan lige så godt sige det med det samme: Enhedslisten stemmer imod det her forslag. Det gør vi, fordi lovforslaget er en aflægger af erhvervspakken, hvor de blå partier sammen med Radikale Venstre lavede en række ulighedsskabende skattelettelser til fordel for personer, der har mange frie midler, som de kan investere i bl.a. aktier. Vi er grundlæggende ikke enige i, at vi har en voldsomt brutal beskatning af aktieindkomst i Danmark. Tværtimod mener vi, at aktieindkomstbeskatningen burde være tættere på den skat, man betaler af lønindkomst. Det er jo grotesk, at det skattemæssigt bedre kan svare sig at spekulere i aktier end at gå på arbejde. Og jeg måber lidt over den opfattelse, at folk, der lige har 100.000 kr. at sætte i aktier, kan opfattes som helt almindelige danskere. Jeg har i hvert fald en anden grænse.

Aktiesparekontoloven har jo sænket skatten til 15 pct. for op til 50.000 kr. indtil nu, og den grænse sættes så op til 100.000 kr. Det kan vi ikke bakke op om. Enhedslisten var ikke med i erhvervspakken. Vi bakkede ikke op om lovforslaget om aktiesparekontoen, da det kom i salen efterfølgende, og vi kommer naturligvis ikke til at støtte det her lovforslag.

Enhedslisten havde i lighed med andre partier i rød blok gerne set, at man havde anvendt aktiesparekontoen som finansiering i finansloven for 2020. Der var et forslag om, at de penge, der bruges på at hæve maks.-beløbet til 100.000 kr., kunne anvendes til at finansiere klimatiltag eller velfærd. Det var der jo ikke opbakning til blandt alle partier i blokken, og derfor blev finansieringselementet pillet af bordet. Det måtte vi jo leve med. Men det betyder altså ikke, at vi samtidig kommer til at stemme for det her lovforslag, som er os inderligt imod.

De øvrige lempelser for investeringsinstitutter understøtter bare vores modstand mod L 165. Der er lavet flere lempelser for investeringsinstitutter, bl.a. i samme erhvervspakke, og stod det til os, blev disse lempelser fjernet. Også derfor kan vi ikke støtte det, som ligger i det her forslag.

Så vil jeg til sidst bede ministeren om med store åbne øjne at forsikre Folketinget om, at man forventer, at forslaget her vil føre til en øget lighed i samfundet, sådan som det klarest blev sagt af den socialdemokratiske ordfører i dennes indlæg. Det vil vi gerne have en forsikring om.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg skal først sige, at vi selvfølgelig støtter det her forslag. Det er en skattesænkning, og det kan vi selvfølgelig godt støtte i Nye Borgerlige. Derudover vil jeg også sige, at vi gerne så, at man generelt bare sænkede kapitalbeskatningen til 25 pct. – ikke noget med trappetrin, ikke noget med aktieopsparingskonto og alt muligt andet. Lad os gøre det simpelt, lad os gøre det attraktivt at spare op og investere i aktier i Danmark. Og det gør man med en flad kapitalbeskatning på 25 pct.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance vil vi rigtig gerne gennemføre en forsimpling af kapitalbeskatningen i Danmark og også have en lavere kapitalbeskatning i Danmark. Det ville være godt for dansk økonomi, det ville være godt for virksomhederne, det ville være godt for hele det danske samfund. Det har vi endnu ikke kunnet skaffe opbakning til fra et flertal i Folketinget, og i mangel på den opbakning tilslutter vi os det her forslag, som lemper beskatningen for bestemte aktieinvestorer. Det gør lidt af det, vi gerne ville, ganske lidt, og derfor kan vi selvfølgelig tilslutte os det.

Men i bund og grund er det her et plaster på et sår, i stedet for at man går i gang med at gøre det, der rigtigt skal til, nemlig en grundlæggende forandring af strukturen omkring kapitalbeskatningen i Danmark.

Men lad mig også sige, at der også er en anden grund til, at vi støtter det her. Der er jo en meget stor ulighed i det danske samfund på den måde, at nogle betaler utrolig meget i skat, mens andre slet ikke betaler noget i skat. Det er ikke bare i kroner og øre, det er også sådan, at nogle betaler en meget høj procent af deres indkomst i skat, og andre betaler en meget lavere procent af deres indkomst i skat. Det synes vi er en ulighed, som man bør gøre noget ved. Den er alt for stor. Derfor glæder det os, at det her forslag giver nogle af de mennesker, som betaler rigtig meget i skat, en mulighed for at komme til at betale mindre i skat via en aktiesparekonto og dermed mindsker uligheden i skattebetalingen i det danske samfund, som er så stor. Vi stemmer for forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu skatteministeren.

Tak for det, formand. Tusind tak for debatten, og tak for den overvejende positive modtagelse af forslaget her. Jeg tror, at der nogle gange, når man som mindretalsregering skal lave finanslov, bliver lavet aftaler på siden af finansloven, som er med til at sikre, at de rigtig mange andre gode ideer, som man har brugt uger og nogle gange måneder på at diskutere, også kan blive virkeliggjort. Og det er sådan en situation, man står i her. Så dem, der nogle gange har været i regering, har oplevet den her slags situationer, og det er der sådan set ingen grund til at skjule. Sådan er politik jo også en gang imellem.

I kalenderåret 2019 havde danskerne for første gang mulighed for via aktiesparekontoen at spare op ved investering af frie midler i børsnoterede aktie- og investeringsbeviser. Formålet med at indføre aktiesparekontoen var jo at få flere danskere til at investere i børsnoterede aktier for derigennem at styrke, som det også har været fremme, en dansk aktiekultur. Ved at hæve loftet til 100.000 kr. er det hensigten at skabe et endnu større incitament for danske opsparere til at investere via aktiesparekontoen, så vi i Danmark kan opnå en bedre aktiekultur, sådan som vi også har set det i vores nabolande.

Den anden del af forslaget har til formål at rette op på en utilsigtet ophævelse af skattefriheden ved investering i danske investeringsinstitutter, der udelukkende investerer i obligationer. Ved at genindføre skattefriheden for den her type af investeringer genopretter vi den retsstilling, som den så ud før vedtagelsen af lov nr. 84 af 30. januar 2019. Skattefriheden gælder for udenlandske investorer og danske investeringsinstitutter, som investerer i danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning , som udelukkende investerer i obligationer.

Den her del af lovforslaget har derudover til formål at tilpasse kildeskattesatsen, så den indeholdte udbytteskat kommer til at svare til den endelige skat. På den måde undgår vi, at der skal søges om tilbagebetaling af ellers for meget indeholdt skat. Med de her justeringer sikrer vi, at investeringer via et såkaldt rent obligationsbaseret investeringsinstitut kan udgøre et fornuftigt alternativ til selv at investere direkte i danske obligationer og også i forhold til valg af andre typer af investeringer.

Tak for opbakningen til forslaget. Jeg ser frem til det videre arbejde med forslaget i udvalget.

Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Det var bare lige for at få opklaret, om det er ministerens overbevisning, at det her forslag isoleret set øger uligheden eller mindsker uligheden i samfundet.

Ordføreren.

Det tror jeg er for tidligt at sige noget om. Det afhænger jo af, hvordan det bliver benyttet. Der er ingen tvivl om, at hvis der er flere almindelige mennesker, som investerer deres opsparede midler i det her, så er det noget af det, som vil skabe mere lighed i skattebetalingen i det danske samfund. Det er noget, der er med til at sikre mere lighed, men det er også klart, at når man ser på den udvikling af det, der har været indtil videre, så kan man jo se, hvem det er, der investerer i det her. Det er jo nok først og fremmest folk i den højere del af indkomstgrupperne.

Lars Boje Mathiesen.

Tak for det svar. Kunne vi ikke få en skriftlig besvarelse af, om man mener, det her forslag isoleret set vil øge uligheden på Ginikoefficienten, så vi kan få det bekræftet eller afkræftet? Det vil jeg godt have et skriftligt svar på. Tak.

Ministeren.

Vi svarer til enhver tid på alle de spørgsmål, der bliver stillet i Folketinget, så det kan man bare stille.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Jeg ville egentlig bare høre, om jeg kunne få et svar og få afkræftet den forvirring, jeg har over det her. Pressemeddelelsen fra den 29. november 2018 går på, at man vil mindske uligheden i Danmark. Man foreslår, at der ingen forhøjelse er af loftet for aktiesparekontoen, og man siger:

Det handler ikke om, at dygtige folk ikke må tjene penge, eller at der ikke må være forskelle, men forskellene må ikke blive for store, og derfor handler vores forslag først og fremmest om at modvirke en udvikling, der underminerer vores tillid og samfundskontrakt.

Det var altså for at mindske uligheden. Den ville blive for stor, hvis man hævede loftet. Nu hæver man så loftet og siger det modsatte. Jeg forstår ikke logikken i det. Hvad er det, der gør, at Socialdemokraterne er vendt på en tallerken og synes, at det her med at hæve loftet for aktiesparekontoen er et godt forslag, hvor man før valget sagde, at det var noget, der kunne være med til at skabe øget mistillid i vores samfund og sætte spørgsmålstegn ved vores samfundskontrakt, fordi uligheden bliver for stor? Nu gør man så det modsatte. Hvor har vi Socialdemokraterne henne?

Ministeren.

Socialdemokratiet står der, hvor Socialdemokratiet altid har stået, også i forhold til den pressemeddelelse, og det hænger sammen med det, jeg startede med at sige: Som mindretalsregering er det nogle gange sådan, at man bliver bragt i en situation, hvor synspunkter, man sådan populært sagt ikke selv aktivt tidligere har fremført og måske ligefrem har været imod, kan man blive nødt til at gennemføre nogle af.

Fra de mange år, hvor Dansk Folkeparti var parlamentarisk grundlag for den tidligere, borgerlige regering, kan jeg nævne en hel perlerække af tilfælde, hvor man er blevet bedt om at gennemføre noget, som man ikke lige umiddelbart syntes om. Eksempelvis kan jeg huske, at der var en afgiftslettelse på registreringsafgiften på privatfly. Jeg er ikke helt sikker på, at det var noget, Dansk Folkeparti syntes var en god idé.

Men sådan er der jo så meget i politik, og nogle gange må man se politik som det, det jo også er, et mulighedernes arbejde, og det er så det, vi har fundet frem til her. Vi har i øvrigt lavet en fantastisk finanslov, som på ret mange områder – eksempelvis skattekontrollen, som vi diskuterer i de her dage – er udtryk for et klart sporskifte.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Hold da op, man kom i gang med udenomssnakken på et spørgsmål, man ikke rigtig kunne lide at svare på. Hvem har bragt Socialdemokraterne i den her situation? Der er jo ikke nogen aftaletekst. Det er jo ikke en del af finansloven. Der er jo ingen, der tvinger Socialdemokraterne til at stemme for det her.

Jeg er med på, at hvis man laver en aftale, får man nogle ting for at gå med til noget andet. Sådan er demokratiets spilleregler herinde. Men der er jo ikke nogen aftale, Socialdemokraterne er en del af, som siger, at de skal stemme for hævelsen af loftet på en aktiesparekonto. Man var imod det før valget, og nu er man så vendt på en tallerken og siger, at man er blevet bundet til masten. Det er man jo ikke. Hvad er det, der har gjort, at man er blevet bragt i den situation? Det parlamentariske grundlag stemmer nej til det. Det er ikke en del af finansloven. Der er jo ikke nogen, der binder Socialdemokraterne. Ministeren kan jo stemme nej.

Ministeren.

Det kunne han godt, men han er også en mand, som holder de aftaler, som er blevet lavet, og den aftale er blevet lavet med et enkelt parti, som er i det parlamentariske grundlag, og som var positive over for det. Jeg synes ikke, der er nogen grund til at skjule det. Sådan er politik. Man kan høre, at politik jo også er sådan for Dansk Folkeparti, al den stund at Dansk Folkeparti nu har forladt aftalen. Det var jo det, hr. Dennis Flydtkjær stod og sagde heroppe fra Folketingets talerstol før. Så nogle gange bliver vi som politikere jo bragt i den her situation, og her er der så et eksempel på det. Der er masser af eksempler på det. Det store mål er så i den gode sags tjeneste her, at vi har fået en fantastisk finanslov igennem med det parlamentariske grundlag, som vi nu har.

Tak for det. Så er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jeg er også rigtig nysgerrig efter at høre, hvad det er, der er sket. For som hr. Dennis Flydtkjær påpeger, står der jo ikke noget i finanslovsaftalen om, at regeringen skal gøre det her. Finanslovspartierne Enhedslisten og SF – i hvert fald Enhedslisten – stemmer imod. Altså, har Radikale Venstre sagt til regeringen: Enten gør I det her, eller også fremsætter vi i Radikale Venstre et forslag i Folketingssalen sammen med de borgerlige partier – i øvrigt i håb om at Dansk Folkeparti også vil bakke det op? Og så bliver regeringen presset til det af et flertal uden om regeringen. Er det det, der er baggrunden? For der står jo ikke noget i finanslovsaftalen, forstår jeg. Ellers ville Enhedslisten jo ikke kunne stemme imod.

Ministeren.

Vi har en fantastisk god dialog med vores parlamentariske grundlag, og det her er et bevis på, at vi finder løsninger sammen. Vi har ikke behov for at holde pressemøder og stå med stålsatte øjne og tale om at få skatte- og afgiftslettelser igennem, som hr. Ole Birk Olesens parti på et tidspunkt havde. Det har vi ikke behov for. Vi taler sammen om tingene, finder løsninger og finder gode aftaler, som er til gavn for Danmark, og som heldigvis er udtryk for et sporskifte i forhold til den politik, som blev ført, dengang hr. Ole Birk Olesen sad i regering.

Ole Birk Olesen.

Ja, det er fint. Jeg synes bare, det er interessant, at skatteministeren bliver ved med at snakke om finanslovsaftalen. Så tænker jeg, at det, der er sket dér, er, at Radikale har stillet som krav, at det her skulle ske i finanslovsaftalen. Så har Enhedslisten siddet og sagt: Det vil vi under ingen omstændigheder være med til. Så har regeringen sagt: Okay, så laver vi bare sådan en aftale under bordet om, at regeringen fremsætter det i Folketingssalen, og så kan Radikale og de blå partier stemme for det. Enhedslisten har så tilladt, at der laves den lokumsaftale i finanslovsforhandlingerne. Bare de ikke skal stemme for det, har de alligevel tilladt, at det her kan ske.

Ministeren.

Det er lige før, jeg vil opfordre hr. Ole Birk Olesen til at søge tilbage til sit gamle erhverv som journalist. Der er jo masser af muligheder for at skrive politiske kommentarer og proceshistorie om det her. Jeg synes, det ville være rigtig godt, hvis hr. Ole Birk Olesen med tilsvarende energi vil kaste sig ind i det, som vi har lavet, nemlig en fantastisk finanslovsaftale, som det her isoleret set ikke har noget med at gøre, men det var med til at sikre, at vi kunne få den fulde finanslovsaftale igennem. Sådan er politik, og det er det her også et udtryk for.

Fru Jette Gottlieb.

Tak. Jeg tager det for pålydende, når ministeren siger, at han ikke kan bedømme, om det her fører til større ulighed eller større lighed nu. Men så vil jeg bede om, at vi får sådan en vurdering, når der er gået et år. Hvordan kom det faktisk til at virke? Kan jeg få et tilsagn om det?

Ministeren.

Det kan vi selvfølgelig sagtens levere.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og dermed siger vi tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.