Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt
2189250_0001.png
Miljøudvalget 2014-15
MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93
Offentligt
NOTAT
Bilag 1 til besvarelse af MIU alm. del 93.
Det åbne land
J.nr. NST-4101-00743
Ref. Thell/jhu
Den 4. december 2014
Notat om de økonomiske forhold i Naturplan Danmark
De overordnede økonomiske forhold i Naturplan Danmark
Med Naturplan Danmark har regeringen afsat 195 mio. kr. til konkrete initiativer i
årene 2016-2018. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2015 blev
regeringen, SF og Enhedslisten enige om at afsætte yderligere 51 mio. kr. i
perioden 2015-2018 til en styrket og fremrykket Naturplan Danmark indsats.
Parterne blev endvidere enige om at afsætte yderligere 55,5 mio. kr. i perioden
2015-2018 til øget statslig skovrejsning og til etablering af en artsportal. Oversigt
over afsatte midler fremgår af tabel 1.
Tabel 1
FL15 midler afsat til Naturplan Danmark / Naturinitiativer
Mio. kr. (2015-2018)
Indeholdt i Naturplan DK
Naturplan DK
–
styrkelse
(ÆFL15)
Naturplan DK i alt
Skovrejsning
Artsportal*
I alt
18,5
18,5
10,0
1,5
30,0
2015
2016
65,0
12,5
77,5
16,0
1,5
95,0
2017
65,0
10,0
75,0
9,5
1,5
86,0
2018
65,0
10,0
75,0
14,0
1,5
90,5
*Udgifterne til udvikling af projektet, tilpasning og integration af software, formidlingskampagner mm. skønnes at
ligge på op til 10 mio. kr. Der forudsættes derfor også ekstern medfinansiering.
Den samlede økonomi for Naturplan Danmark indsatserne vil derudover blandt
andet afhænge af fastlæggelse af indhold og rammer i Landdistriktsprogrammet
2016-2020
og mulighederne for at søge supplerende tilskud i andre af EU’s fonde,
herunder EU-LIFE.
I regeringens forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et
Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven m.v.) fremgår det, at der vil være et tab for erhvervet
knyttet til forslaget om gødskning og sprøjtning på § 3-arealer jf. lovforslagets
bemærkning om de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Af lovforslaget fremgår
endvidere, at lovforslagets bestemmelser, som pålægger kommunalbestyrelserne
at planlægge for og herunder udpege områder, som skal indgå i Grønt
Danmarkskort ikke vurderes at ville medføre væsentlige økonomiske og
administrative byrder for ejere af arealerne, samt at lovforslaget ikke har
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om oversendelse af det beregnede jordværditab ved et forbud, til miljøministeren
2189250_0002.png
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet for så vidt angår
indførelse af et vejledende bødeniveau.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af forbuddet mod sprøjtning og
gødskning på § 3-arealer redegøres der for i det nedenstående.
Beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod
at gøde og sprøjte § 3-arealer
Antal hektar der berøres af forbuddet
I beregningen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser har Naturstyrelsen
vurderet, hvor mange hektar § 3-natur, der skal regnes et potentielt
erhvervsøkonomisk tab for.
Estimatet på ca. 35.000 ha (fordelt på ca. 10.000 bedrifter), som fremgik af
lovforslaget, da det var i høring, er baseret på de data, som på daværende
tidspunkt var tilgængelige. Ultimo november 2014 forelå der imidlertid
opdaterede data for de vejledende registrerede § 3-områder på baggrund af
Naturstyrelsens § 3-registreringsprojekt, hvor der er foretaget en landsdækkende
gennemgang og registrering af de § 3-beskyttede naturtyper. Naturstyrelsen har
derfor opdateret beregningen.
Analyserne af hvor stort et areal, der berøres af forbuddet mod at gøde og sprøjte
på § 3-arealer er foretaget på bagrund af NaturErhvervstyrelsens (markkort-) data
1
fra 2013, som indeholder oplysninger om, hvilken afgrødetype der er anmeldt for
de enkelte arealer ifm. ansøgning om landbrugsstøtte. Til hver afgrødetype knytter
der sig en kvælstofnorm. Da der ikke findes landsdækkende data for tildelingen af
gødning på mark-niveau, er kvælstofnormen lagt til grund for, at arealet tildeles
gødning, og at et forbud mod gødskning dermed vil kunne have en
erhvervsøkonomisk konsekvens. Markkort-datasættet er derefter blevet
sammenkørt med data fra ultimo november 2014 over de vejledende registrerede §
3-beskyttede arealer (opdaterede data fra § 3-registreringsprojektet).
Det er lagt til grund for analysen, at der i forvejen gælder et forbud mod at gøde
naturtyperne hede og mose (jf. bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven) og i
praksis også overdrev
2
, hvorfor disse naturtyper er udeladt af beregningen af de
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes er randzonearealer (data fra ultimo
2014, dvs. efter halveringen af randzonearealet) ikke regnet med, da der også her
gælder et forbud mod at gøde. Økologiske arealer anvendt til afgræsning er også
udeladt, da disse arealer i lovforslaget foreslås undtaget fra gødskningsforbuddet.
Endelig er visse afgrødetyper udeladt af analyserne, da disse ikke er forenelige
med, at der skulle være beskyttet § 3-natur (fx vårbyg og vinterhvede) samt arealer
omfattet af Tøndermarskloven, som jf. lovforslaget er undtaget fra forbuddet.
Med udgangspunkt i disse præmisser har Naturstyrelsen estimeret, at forbuddet
mod at gøde og sprøjte § 3-arealer vil berøre ca. 36.400 ha enge og strandenge
fordelt på ca. 10.500 bedrifter.
1
Ved ansøgning om landbrugsstøtte, skal ansøgeren anmelde, hvilke marker der søges om støtte til.
Det sker ved digitalt at indlæse/indtegne de relevante marker.
2
Selve eksistensen af denne naturtype er som udgangspunkt ensbetydende med, at der ikke hidtil har
været gødsket, og derved er der heller ikke en hidtidig lovlig drift at fortsætte på arealet.
2
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om oversendelse af det beregnede jordværditab ved et forbud, til miljøministeren
2189250_0003.png
Driftstab
I et notat til Miljøministeriet fra august 2013 redegør Institut for Fødevarer- og
Ressourceøkonomi (IFRO) for de økonomiske konsekvenser for
landbrugserhvervet af et forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-arealer. I
notatet konkluderer IFRO, at indkomsttabet fra de berørte arealer primært er
knyttet til den manglende mulighed for at gøde arealerne. Konsekvensen af
forbuddet mod at sprøjte vurderer IFRO som værende af begrænset betydning ifm.
driftstabet.
IFRO når i deres notat frem til, at der på arealer, hvor der tilføres 130 kg N/ha, vil
være et driftstab på i gennemsnit 1.000 kr./ha. Tildelingen af gødning baserer
IFRO på DCEs baggrundsnotat til Natur- og Landbrugskommissionen fra
december 2012, hvor DCE, på baggrund af empiriske, og ikke landsdækkende data,
vurderer, at § 3-arealer der gødskes i gennemsnit tildeles 13o kg N/ha.
Med et driftstab på 1.000 kr./ha for ca. 36.400 ha kan det samlede driftstab
opgøres til 36,4 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser ift. harmoniareal
Et harmoniareal er et areal, som kan anvendes til at udbringe husdyrgødning.
Afgrøden på arealet skal have en kvælstofnorm for at kunne regnes som et
harmoniareal. For bedrifter med erhvervsmæssigt dyrehold er der krav til
bedriftens harmoniareal, herunder hvor stort et udbringningsareal, der
kræves. For de § 3-beskyttede enge og strandenge kan der kun medregnes arealer
som harmoniareal, hvor der har været en hidtidig lovlig drift med gødskning. Ved
et forbud mod gødskning kan de arealer der omfattes ikke længere medregnes som
harmoniareal, og der skal derfor findes nye harmoniarealer. I praksis vil det oftest
ske ved, at lodsejeren indgår en ny forpagtningsaftale om arealer, der kan indgå i
landbrugsbedriftens harmoniareal.
I IFROs beregnede driftstab (jf. ovenfor) indgår ikke tab af harmoniareal. IFRO
vurderer, at der på naturarealer (som fx § 3-arealer) ikke kan tales om fuld
udnyttelse af muligheden for at anvende arealet som harmoniareal. IFROs
vurdering er derfor, at denne værdi for naturarealer udgør op til ca. 500 kr. pr. ha
(480 kr./ha).
Med henblik på at estimere mere præcist for hvor stor en andel af de berørte
arealer, hvor der som udgangspunkt bør regnes med omkostninger som følge af
tab af harmoniareal, har Naturstyrelsen sammenkørt data for husdyrtæthed med
datasættet for de berørte § 3-arealer. I analysen blev der, efter konsultation af
IFRO, lagt til grund, at der kun i områder med en husdyrtæthed over 1 DE/ha
regnes en ekstra 0mkostning med som følge af tab af harmoniareal. Resultatet af
analysen viste, at der for 40 % af de ca. 36.400 ha var en dyretæthed, der gav
anledning til at medregne tab af harmoniareal. Naturstyrelsen har her anvendt
maksimalværdien på 480 kr./ha. Beregnet for 40 % af de ca. 36.400 ha kan der
estimeres en ekstraomkostning ved tab af harmoniareal på op til 7 mio. kr.
Tab af økologisk arealtilskud
I beregningen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser er også medregnet et tab
for de bedrifter, som modtager tilskud til økologisk jordbrugsproduktion på § 3-
arealer, der bliver omfattet af forbuddet mod gødskning. Disse bedrifter vil, efter
ikrafttrædelsen af et forbud den 1. september 2017, jf. lovforslaget, ikke længere
kunne modtage dette tilskud som følge af EU's landbrugsstøtte-regler. Dette tab
udgør ifølge Fødevareministeriet 3,7 mio. kr./år.
3
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om oversendelse af det beregnede jordværditab ved et forbud, til miljøministeren
2189250_0004.png
Samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser
Samlet giver det erhvervsøkonomiske konsekvenser, som følge af driftstab, tab af
harmoniareal og mistet økologi-tilskud, på 47,1 mio. kr. om året.
Beregning af jordværditab og konsekvenser ift. kreditværdighed
Ifølge Naturstyrelsen har ca. 81 % af de bedrifter, der berøres af forbuddet, mindre
end 5 ha, som vil blive berørt (pct. ændret fra tidligere ca. 85 % til ca. 81 % som
følge af, at beregningen af antal hektar, som berøres af forbuddet, er blevet
opdateret jf. s. 2 i dette notat). Tabet for disse bedrifter vil, med udgangspunkt i
det gennemsnitlige driftstab på 1.000 kr./ha samt tab af harmoniareal på op til ca.
500 kr./ha, være på op til 7.500 kr. årligt (1.000 kr./ha + 500 kr./ha x 5 ha)
svarende til 625 kr. om måneden (ved udnyttelse af harmoniareal på alle 5 ha). For
langt størstedelen af disse bedrifter udgør det berørte areal under en 1/10 af
bedriftens samlede landbrugsareal.
Ud fra gængse regnemetoder vil et tab af indtjeningsmuligheder på op til 7.500 kr.
årligt reducere jordværdien og dermed lånemulighederne med ca. 190.000
(187.500) kr. Med andre ord vil indskrænkningen af lånemulighederne for ca. 81 %
af de berørte landmænd være under 200.000 kr.
En mindre andel af de berørte bedrifter rammes potentielt hårdere. Antallet af
bedrifter med et stort antal hektar som berøres, og hvor faldet i jordværdi som
følge af driftstabet vil kunne have konsekvenser for bedriftens kreditværdighed, er
dog få. F.eks. udgør antallet af bedrifter, der berøres på mere end 20 ha ifølge
Naturstyrelsen mindre end 1,5 % af det samlede antal berørte bedrifter. Disse
bedrifter vurderer Miljøministeriet vil kunne opleve et årligt driftstab på 30.000
kr. eller svarende til en indskrænkning af deres jordværdi og kreditmuligheder på
ca. 750.000 kr. eller mere. Hvor hårdt forbuddet vil ramme disse bedrifters
kreditværdighed og lånemuligheder afhænger af de konkrete forhold på den
enkelte bedrift.
Såfremt konsekvenserne af forbuddet får karakter af ekspropriation, vil der være
mulighed for at søge om dispensation fra forbuddet eller at få erstatning.
Beregning af jordværditab
På baggrund af oplysninger fra Naturstyrelsen om berørte hektar og
erhvervsøkonomiske konsekvenser, har Miljøministeriet beregnet det samlede
potentielle jordværditab til at være 1,17 mia. kr. Beregningen bygger på en
tilbagediskontering af de fremtidige årlige driftstab på 1.300 kr./ha (de 47,1 mio.
kr. divideret med de 36.400 ha) samt forventningen om, at ændringen vil berøre et
areal på ca. 36.400 ha (opdateret beregning jf. 2 i dette notat). I Miljøministeriets
beregning er anvendt en kalkulationsrente på 4 %. IFRO har efterfølgende
bekræftet, at dette i deres øjne er en korrekt måde at beregne jordværditabet på. I
forlængelse heraf har IFRO anført, at § 3-beskyttet natur udgør ca. 1 % af
landbrugsarealet, og at den samlede reduktion i landbrugets kapitalværdi udgør
omkring 0,33 %. Dette vurderer IFRO er et begrænset tab, selvom det for nogle
bedrifter kan have en større betydning.
4