Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt
2194483_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 7092
Den 19. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 79 til L 164, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse (Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer), stillet
den15. maj 2020 af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 79 til L 164
”Når
græsningen af kulturengene ophører og ikke erstattes af en tilsvarende pleje, vil den almindelige
succession i planteverdenen betyde, at de først gror til i tidsler, skræpper, tagrør og siv, og de derefter i
løbet af en kort årrække springer i pile- og ellekrat. Er ministeren enig i, at de nuværende kulturenge
er skabt gennem den menneskelige indflydelse, herunder med indhegning, gødskning, bekæmpelse af
uønskede (invasive) plantearter, omlægning, (hvis græsset skades af stankelbenslarver (insekter),
sneskimmel (svampeangreb) eller kvælning efter langvarig oversvømmelse), afgræsning, lejlighedsvise
høslæt, og lignende kulturtekniske foranstaltninger?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser at:
”En
fersk eng er karakteriseret ved følgende elementer: ferskvandspåvirkning, beliggenhed
overvejende på lavbund, ofte i tilknytning til vandløb, vedvarende påvirkning i form af høslæt,
græsning eller oversvømmelse, samt en vegetation domineret af lavtvoksende, lyskrævende arter.
De ferske enge påvirkes i større eller mindre grad af forskellige driftsformer. Ud fra driftshistorikken
skelnes mellem to typer enge
naturenge og kulturenge. Naturenge er bl.a. karakteriseret ved aldrig,
eller kun undtagelsesvist, at have været sprøjtet, gødsket eller omlagt. Kulturenge er derimod enge, der
har eller har haft en drift med sprøjtning, gødskning og/eller omlægning.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk