Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt
2194404_0001.png
Analyse og Digitalisering
J.nr. 2019-8870
Ref. TORLI
Den 24. oktober 2019
Supplerende beregninger om erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af
forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning af § 3-arealer
Problemstilling
Som supplement til Bilag 1
’Erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af forbud mod gødskning,
sprøjtning og omlægning af § 3-arealer’
af 4. oktober fra Landbrugsstyrelsen, er der internt
i
departementet foretaget yderligere beregninger i forhold til de afledte erhvervsøkonomiske
konsekvenser som følge af værdien af overskydende kvælstofkvote. Denne korte notits viser
resultaterne af disse beregninger. Forudsætningerne i øvrigt er det samme som i Landbrugsstyrelsens
Bilag 1 af 4. oktober.
Baggrund
I nogle tilfælde vil bedrifterne ikke anvende hele deres kvælstofkvote fra § 3-arealerne, fordi de er
ekstensivt drevet. Overskydende kvælstofkvote kan udgøre en værdi for landmændene, idet det kan
anvendes som alternativ til efterafgrøder. Et forbud mod gødskning mindsker landmandens samlede
kvælstofkvote og betyder derfor mindre fleksibilitet i forhold til at vælge mellem nedsat kvote og
efterafgrøder. Dette er formentlig et mindre økonomisk problem for landmanden i forhold til
efterafgrøderne i den målrettede regulering, hvor landmændene modtager økonomisk kompensation,
men kan have en økonomisk konsekvens for landmanden i forhold til de pligtige efterafgrøder og
husdyrefterafgrøderne, der ikke kompenseres.
Antagelser
I beregningerne er det antaget, at omkostningerne til at udlægge pligtige efterafgrøder og
husdyrefterafgrøder er 500 kr./ha. Det er på baggrund af et notat fra DCE fra 2015 antaget, at
reduktionen i kvælstofkvoten ved manglende efterafgrøder er 93 kg. N/ha. for arealer med under 0,8
DE/ha. og 150 kg. N/ha. for arealer med over 0,8 DE/ha.
1
Det er samtidig antaget, at 1/3 af arealerne
har under 0,8 DE/ha. og 2/3 af arealerne har over 0,8 DE/ha.
2
1
Se
https://pure.au.dk/portal/files/95991116/F_lgebrev_og_Besvarelse_Opdaterede_omregningsfaktorer_mellem_
efterafgr_der_og_for_gelse_neds_ttelse_af_kv_lstofkvoten_30102015.pdf
2
Ibid.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om forslagets konsekvenser for landbrugets økonomi, herunder for unge landmænd, til miljøministeren
2194404_0002.png
Resultater
Med udgangspunkt i ovenstående antagelser beregnes den samlede omkostning som følge af mistede
kvælstofkvoter til 9,1 mio. kr. Beregningen er et udtryk for den omkostning, landmændene vil have,
hvis hele den overskydende kvote bliver anvendt som alternativ til pligtige efterafgrøder eller
husdyrefterafgrøder.
I visse tilfælde kan der være indmeldt afgrødekoder med tilhørende kvælstofkvoter, som umiddelbart
ligger uden for hvad der normalt anses forenelig med den gældende lovgivning. Idet der i
beregningerne er taget udgangspunkt i den indberettede dyrkning og tilhørende kvoter, vil der
formentlig være tale om et overkantsskøn i forhold til de faktiske omkostninger, som følger af
forbuddet.
Samlet vurderes beregningen derfor at være udtryk for et øvre spænd af de faktiske omkostninger som
følge af, at landmændene med forslaget mister en uudnyttet kvælstofkvote.
Tabel 1: Årlige omkostninger som følge af mistet kvælstofkvote
Konventionelle Økologer
Samlet N-norm, tons N
4.950
850
Uudnyttet kvælstof, tons N
1.950
350
Efterafgrøder til erstatning af mistet kvote, ha.
15.500
2.700
Omkostning til efterafgrøder (mio. kr.)
7,8
1,4
I alt
5.800
2.300
18.200
9,1
2