Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt
2196581_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 68 til L 164, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse (Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer), stillet
den 14. maj 2020 af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 68 til L 164
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med bemærkninger, der sikrer,
at loven ikke træder i kraft, før der er udarbejdet præcise kriterier for, hvornår der er tale om
henholdsvis erstatningsfri regulering, ekspropriation og dispensation? Kriterierne skal udformes på en
måde, så den enkelte landmænd ud fra kriterierne kan læse, hvilke helt konkrete konsekvenser
lovforslaget får for ham og driften af hans arealer?”
Svar
Som supplement til svar af 19. maj 2020 på spørgsmål nr. 68 til L 164 fremsendes vedlagt
ændringsforslag som ønsket.
Det bemærkes, at det ikke er muligt at imødekomme det ønske om udarbejdelse af ændringsforslag,
der er angivet i spørgsmålet, da ekspropriationsbegrebet er fastlagt i bestemmelsen i grundlovens § 73
og den hertil knyttede retspraksis. Grænsedragningen mellem ekspropriation og erstatningsfri
regulering
dvs. afklaring af, hvornår et indgreb i en ejendomsrettighed udgør
”afståelse”
i
grundlovens forstand
afhænger efter retspraksis af et samlet skøn over indgrebets karakter. Dette
forhold kan derfor ikke reguleres nærmere ved lov eller bekendtgørelse.
Det bemærkes dernæst, at lovforslaget med det vedlagte ændringsforslag vil ændre karakter, således at
adgangen til dispensation fra forbuddet mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede
arealer ikke længere vil være begrænset til de tilfælde, hvor forbuddet konkret vurderes at ramme den
enkelte bedrift så atypisk hårdt, at der foreligger et ekspropriativt indgreb for bedriften.
Konsekvenserne af en sådan ændret ordning er ikke opgjort.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte ændringsforslaget.
./.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk