Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt
2195526_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 51 til L 164, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse (Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer), stillet
den 14. maj 2020 af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 51 til L 164
”Vil
ministeren oversende et notat med juridisk dokumentation for, at lovforslaget kan indeholde
erstatningsfri regulering?”
Svar
Grundlovens § 73, stk. 1, er sålydende:
”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet
kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
Grænsedragningen mellem ekspropriation og erstatningsfri regulering
–
dvs. afklaring af, hvornår et
indgreb i en ejendomsrettighed udgør "afståelse" i grundlovens forstand
–
hviler ikke direkte på
grundloven, men afhænger efter retspraksis af et samlet skøn over indgrebets karakter. Ved denne
vurdering lægges der efter retspraksis vægt på fire kriterier: 1) indgrebets formål, 2) i hvilken grad
indgrebet er generelt eller konkret, herunder rammer mange eller få, 3) indgrebets intensitet,
herunder om det retter sig mod en aktuel eller potentiel udnyttelse, og 4) om indgrebet går ud på at
overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny ejer eller at tilintetgøre denne udnyttelse.
Et af kriterierne i afvejningen er som nævnt indgrebets formål, altså om indgrebet er begrundet og
motiveret i væsentlige og saglige hensyn. Efter retspraksis kan hensynet til miljømæssige interesser
være ganske tungtvejende i afvejningen. Et grundlæggende krav er dog, at det i konkrete sager
omfattet af ordningen kan sandsynliggøres, at den angivne skade på miljø eller natur rent faktisk vil
indtræde, hvis det pågældende indgreb ikke gennemføres.
Ud over indgrebets formål er det som nævnt af betydning for afvejningen, hvor intensivt indgrebet er,
herunder om det retter sig mod en potentiel eller aktuel udnyttelse.
Det kan være vanskeligt at forudsige konsekvenserne af generelt formuleret lovgivning. Vurderingen af
en given ordnings intensitet er endvidere vanskelig i den forstand, at det sjældent er muligt at
fastsætte f.eks. en entydig grænseværdi eller brøkdel af værdien af en fast ejendom, som tabet ikke kan
overskride, uden at der foreligger ekspropriation.
Kriteriet om indgrebets intensitet indebærer dog i hvert fald, at det ikke kan udelukkes, at selv en
sagligt velbegrundet og generel regulering, der i almindelighed ikke vil være ekspropriativ, efter en
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om den juridiske vurdering, der ligger til grund for, at det foreslåede forbud er erstatningsfri regulering, til miljøministeren
afvejning kan vise sig at være ekspropriativ over for enkelte, når disse på grund af deres særlige
situation rammes særligt intensivt heraf.
Efter retspraksis synes der at være tale om en relativ bedømmelse i den forstand, at virkningerne for
den enkelte, der påberåber sig at være særligt hårdt ramt, nødvendigvis må adskille sig markant fra
virkningerne for restgruppen. I forhold til rådighedsindskrænkninger over fast ejendom fokuseres der
således bl.a. på, om indgrebet hindrer en rimelig økonomisk udnyttelse af den pågældende ejendom,
Endelig bemærkes om intensitetsvurderingen, at en dispensationsadgang for tilfælde, der er særligt
hårdt ramt af en generel regulering, kan hindre, at der forekommer uforudsete tilfælde, hvor indgrebet
har ekspropriativ karakter, idet der i disse tilfælde kan meddeles en afhjælpende dispensation. En
dispensationsadgang kan således tale for at betragte en given ordning som værende generelt forenelig
med grundlovens § 73. Et afslag på dispensation kan dog i det konkrete tilfælde være ekspropriativt.
Bedømmelsen af et indgrebs intensitet, herunder om enkelte i en målgruppe for et indgreb rammes
særligt intensivt
–
atypisk hårdt
–
hviler ikke kun på økonomi, idet også andre faktorer efter
omstændighederne kan og skal indgå i vurderingen.
Ved lov nr. 179 af 24. februar 2015 blev der indført et forbud mod gødskning og sprøjtning af § 3-
beskyttede arealer. Af hensyn til de berørte lodsejeres mulighed for at indrette arealdriften efter de nye
regler, skulle dette forbud først træde i kraft den 1. september 2017. Det indgik i lovændringen, at
økologisk drevne afgræsningsarealer ville blive undtaget fra forbuddet mod gødskning. Ved lov nr. 396
af 2. maj 2016 blev forbuddet ophævet igen.
Forud for vedtagelsen af lov nr. 179 af 24. februar 2015 blev det under inddragelse af
ekspropriationsretlige overvejelser vurderet, at et forbud mod gødskning og sprøjtning af § 3-
beskyttede arealer i almindelighed ville have karakter af erstatningsfri regulering, idet det ville fremstå
som og være en generel regulering begrundet i væsentlige naturbeskyttelsesinteresser, ligesom
forbuddet ud fra en gennemsnitsbetragtning ville have relativt begrænsede økonomiske virkninger for
de berørte bedrifter og ikke vil udelukke en rimelig udnyttelse af arealerne. Selvom forbuddet ville
gribe ind i og forhindre igangværende aktiviteter, ville det således
–
også under hensyn til den
planlagte overgangsordning
–
ikke have karakter af ekspropriation.
Det blev endvidere vurderet, at det
–
trods udgangspunktet om erstatningsfri regulering
–
ikke kunne
udelukkes, at enkelte lodsejere kunne blive ramt så atypisk hårdt, at forbuddet i forhold til disse ville
udgøre ekspropriation. På den baggrund indeholdt lov nr. 179 af 24. februar 2015 en mulighed for i
sådanne tilfælde at dispensere fra forbuddet eller ekspropriere råderet over den berørte ejendom.
Med lovforslag L 164 foreslås et forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede
arealer. I forhold til lov nr. 179 af 24. februar 2015 er der således tale om udvidelse, idet det nu
foreslåede forbud også omfatter omlægning af arealerne. Dette vil efter Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering øge lovforslagets positive effekter på natur og biodiversitet. Endvidere vil det nu foreslåede
forbud, modsat lov nr. 179 af 24. februar 2015, også omfatte økologisk drevne afgræsningsarealer.
Lovforslag L 164 vurderes i praksis primært at få betydning for estimeret ca. 37.000 ha engarealer
(ferske enge og strandenge), hvilket nogenlunde svarer til omfanget af arealer, som forbuddet i lov nr.
179 af 24. februar 2015 vurderedes at få betydning for (ca. 36.400 ha).
Efter Miljø- og Fødevareministeriets samlede vurdering vil lovforslag L 164 ligesom lov nr. 179 have
karakter af generel erstatningsfri regulering, der er begrundet i væsentlige naturbeskyttelsesinteresser.
2
 L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om den juridiske vurdering, der ligger til grund for, at det foreslåede forbud er erstatningsfri regulering, til miljøministeren
Ministeriet har estimeret, at forbuddet vil berøre ca. 9.000 bedrifter, men at det, som anden generel
regulering, vil ramme den enkelte bedrift med varierende intensitet. Det er vurderet, at forbuddet i
almindelighed vil have begrænset intensitet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at forbuddet vil
omhandle ekstensivt drevne naturarealer, og at forbuddet ikke vil hindre en fortsættelse af anden
lovlig anvendelse af arealerne til bl.a. afgræsning. Det er ligeledes indgået i ministeriets vurdering, at
lovforslaget indeholder en toårig overgangsperiode, der i et vist omfang vil muliggøre tilpasninger af
arealdriften.
Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering kan det heller ikke i relation til lovforslag L 164 på
forhånd udelukkes, at enkelte lodsejere vil kunne blive ramt så atypisk hårdt af det foreslåede forbud
mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer, at forbuddet vil have karakter af
ekspropriation. Det vil bero på en konkret vurdering, om forbuddet i det enkelte tilfælde vil udgøre et
ekspropriativt indgreb. Hvis det vurderes, at der foreligger et ekspropriativt indgreb, vil der efter
lovforslaget være adgang til enten at dispensere fra forbuddet eller at ekspropriere råderetten over den
pågældende ejendom.
Miljø- og Fødevareministeriets ekspropriationsretlige vurdering af den påtænkte regulering fremgår i
øvrigt af de almindelige bemærkninger til lovforslag L 164, som jeg kan henvise til.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
3