Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 51 til L 164, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse (Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer), stillet
den 14. maj 2020 af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 51 til L 164
”Vil
ministeren oversende et notat med juridisk dokumentation for, at lovforslaget kan indeholde
erstatningsfri regulering?”
Svar
Grundlovens § 73, stk. 1, er sålydende:
”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet
kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
Grænsedragningen mellem ekspropriation og erstatningsfri regulering
–
dvs. afklaring af, hvornår et
indgreb i en ejendomsrettighed udgør "afståelse" i grundlovens forstand
–
hviler ikke direkte på
grundloven, men afhænger efter retspraksis af et samlet skøn over indgrebets karakter. Ved denne
vurdering lægges der efter retspraksis vægt på fire kriterier: 1) indgrebets formål, 2) i hvilken grad
indgrebet er generelt eller konkret, herunder rammer mange eller få, 3) indgrebets intensitet,
herunder om det retter sig mod en aktuel eller potentiel udnyttelse, og 4) om indgrebet går ud på at
overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny ejer eller at tilintetgøre denne udnyttelse.
Et af kriterierne i afvejningen er som nævnt indgrebets formål, altså om indgrebet er begrundet og
motiveret i væsentlige og saglige hensyn. Efter retspraksis kan hensynet til miljømæssige interesser
være ganske tungtvejende i afvejningen. Et grundlæggende krav er dog, at det i konkrete sager
omfattet af ordningen kan sandsynliggøres, at den angivne skade på miljø eller natur rent faktisk vil
indtræde, hvis det pågældende indgreb ikke gennemføres.
Ud over indgrebets formål er det som nævnt af betydning for afvejningen, hvor intensivt indgrebet er,
herunder om det retter sig mod en potentiel eller aktuel udnyttelse.
Det kan være vanskeligt at forudsige konsekvenserne af generelt formuleret lovgivning. Vurderingen af
en given ordnings intensitet er endvidere vanskelig i den forstand, at det sjældent er muligt at
fastsætte f.eks. en entydig grænseværdi eller brøkdel af værdien af en fast ejendom, som tabet ikke kan
overskride, uden at der foreligger ekspropriation.
Kriteriet om indgrebets intensitet indebærer dog i hvert fald, at det ikke kan udelukkes, at selv en
sagligt velbegrundet og generel regulering, der i almindelighed ikke vil være ekspropriativ, efter en
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk