Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt
2194357_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 54 til L 164, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse (Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer), stillet
den 14. maj 2020 af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 54 til L 164
”Ministeren
bedes redegøre for og uddybe, hvordan ministeren forestiller sig, at en landmand,
der rammes af regeringens lovforslag, skal omstille sig i løbet af de næste 2 år som foreslået af
ministeren, når det ministeren foreslår med at købe erstatningsfoder for tabt græsproduktion og
reducere produktionen af kødkvæg blot fører til, at indtjeningen ved produktionen forringes så
kraftigt, at landmanden risikerer at gå konkurs?
Svar
Forbuddet mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3 beskyttede arealer har efter Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering karakter af generel, erstatningsfri regulering. I almindelighed vurderes
forbuddet at have begrænset intensitet.
Med indførelse af forbuddet vil de berørte bedrifter skulle tage stilling til deres fremadrettede drift.
Erhvervet vil have tid til at indrette sig på forbuddet, da det foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022.
Det er den enkelte lodsejers opgave og ansvar at indrette sin bedrift i forhold til de nye regler. De
mulige tilpasninger må nødvendigvis variere fra bedrift til bedrift.
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til svar på spørgsmål nr. 1 til L 164.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk