Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt
2189341_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 164, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse (Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer), stillet
den 29. april 2020 efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 5 til L 164
”Vil
ministeren oplyse, hvor stort et værditab lovforslaget vil medføre for den jord, som omfattes
af et nyt forbud med sprøjtning, gødskning og omlægning af paragraf 3 områder?”
Svar
Det er meget vanskeligt at vurdere, hvordan jordværdien påvirkes som følge af lovforslag, der påvirker
landmændenes økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet er ikke i besiddelse af en model baseret på
registrerede data, der kan forudse påvirkningen på jordværdien.
Københavns Universitet har som led i den forskningsbaserede myndighedsbetjening lavet en række
udredninger for Miljø- og Fødevareministeriet, der undersøger prisdannelsen på jord ud fra både et
teoretisk og empirisk perspektiv. Udredningerne viser, at det er vanskeligt at fastslå den faktiske
sammenhæng mellem politiske tiltag og ændret regulering, ændrede indtjeningsforhold og jordprisen.
Jordværdien kan ud fra et teoretisk synspunkt beregnes som værdien af landmændenes forventning til
den fremtidige indtjening. Denne metode afhænger af en række antagelser, der vil påvirke vurderinger
om fremtidige jordpriser. Det kan desuden ikke udelukkes, at landmændene i en vis grad har indlejret
forventningerne i den nuværende jordpris. Det bemærkes, at et jordværditab først realiseres i
forbindelse med handel af en ejendom og ikke direkte belaster bedriftens indtjeningsevne undtagen i
tilfælde med høj gældsætning.
For det konkrete lovforslag er det væsentligt, at mange bedrifter bliver berørt med relativt få og/eller
små arealer, der udgør en mindre del af den samlede bedrift. Det er derfor ikke sikkert, at bedrifternes
samlede værdi påvirkes væsentligt.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at lovforslaget vil berøre ca. 37.000 ha. Den samlede
omkostning for erhvervet vurderes at være op til 40 mio. kr. årligt. Heraf er op til 19 mio. kr. en følge
af lavere udbytte, 12 mio. kr. en følge af mistet harmoniareal og 9 mio. kr. en følge af mistet
kvælstofkvote, hvor en uudnyttet kvote kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder og
husdyrefterafgrøder.
80 pct. (ca. 29.000 ha) af de berørte ca. 37.000 ha vurderes at have et udbyttetab. Et lavere udbytte
påvirker indtjeningen på et givent areal direkte og vil på den baggrund påvirke den fremtidige
indtjening. Det må derfor også forventes, at et lavere udbytte kan påvirke jordværdien. Derimod er det
mere usikkert, i hvor høj grad mistet harmoniareal og mistet kvælstofkvote vil påvirke jordværdien.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stort et værditab lovforslaget vil medføre for den jord, som omfattes af forbuddet, til miljøministeren
2189341_0002.png
Miljø- og Fødevareministeriet har med udgangspunkt i de samlede omkostninger på 40 mio. kr. lavet
tre estimater over den mulige påvirkning på jordværdien ud fra en række antagelser. I beregningen er
der antaget en tidshorisont på 30 år og en kalkulationsrente på 2 pct. Kalkulationsrenten ligger til
grund for estimaterne for jordværdien over den anvendte tidshorisont.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de bedrifter der især vil få et jordværditab, enten er
bedrifter med større §3-arealer, eller bedrifter hvor § 3-arealerne udgør en større andel af den samlede
bedrift og dermed også af bedriftens samlede værdi. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der
med rimelig sandsynlighed vil være en påvirkning på jordværdien for bedrifter, der påvirkes med over
10 ha, eller hvor det påvirkede areal udgør mere end 20 pct. af bedriftens samlede arealer. Dette
vurderes at gælde for ca. 15.000 med udbyttetab af de 37.000 ha der er berørt. Med ovennævnte
forudsætninger svarer det til et jordværditab på ca. 220 mio. kr.
En række bedrifter påvirkes med mindre end 10 ha, eller med mindre end 20 pct. af deres samlede
areal. Dette areal vurderes at gælde ca. 14.000 ha med udbyttetab af de 37.000 ha der er berørt. For
disse bedrifter er det mere usikkert, om udbyttetabet vil medføre et jordværditab. Antages det
alligevel, at udbyttetabet for disse arealer også slår fuldt igennem som et jordværditab, vil der være et
yderligere jordværditab på 205 mio. kr. For de resterende 8.000 ha. uden udbyttetab vurderes der
heller ikke at være et jordværditab.
Derudover er det usikkert, om tab af harmoniareal og tab af kvælstofkvote slår fuldt igennem som en
påvirkning på jordværdien, og det er derfor vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad denne type af tab vil
medføre et jordværditab. Det kan antages, at disse omkostninger slår igennem med 50 pct. på
jordværdien. Dermed vil der være en påvirkning på jordværdien på ca. 230 mio. kr. som følge af mistet
harmoniareal og mistet kvælstofkvote. Antages det, at omkostningerne til mistet harmoniareal og
mistet kvælstofkvote slår fuldt igennem, vil dette i stedet medføre et jordværditab på ca. 465 mio. kr.
Nedenstående tabel giver et samlet overblik over estimaterne af jordværditab. I det lave estimat
medtages kun jordværditab som udbyttetab for bedrifter, der påvirkes med mere end 10 ha, eller hvor
det samlede areal udgør mere end 20 pct. af bedriftens samlede arealer. I det midterste estimat
medtages også jordværditab som følge af mistet harmoniareal og mistet kvælstofkvote, hvor disse slår
igennem med 50 pct. på jordværdien. I det høje estimat medtages alle omkostningerne med en fuld
påvirkning på jordværdien.
Tabel 1: Skøn over jordværditab, mio. kr.
Direkte tab (udbyttetab)
Tab af harmoniareal og kvælstofkvote
I alt
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Lavt estimat Mellem estimat
220
220
0
230
220
450
Højt estimat
425
465
890
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer ud fra ovenstående, at jordværditabet kan være mellem 220
mio. kr. i det laveste estimat og op til 890 mio. kr. i det højeste estimat. Det høje estimat må dog anses
som et overkantsskøn. Om end estimatet er behæftet med betydelig usikkerhed kan en realistisk
vurdering være et jordværditab på i omegnen af 450 mio. kr. Til sammenligning er værdien af den
danske landbrugsjord i alt ca. 400 mia. kr. Et jordværditab på 450 mio. kr. svarer dermed til en
påvirkning i størrelsesordenen 1 promille af den samlede jordværdi.
2
L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvor stort et værditab lovforslaget vil medføre for den jord, som omfattes af forbuddet, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Hans Peter Olsen
3