L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm., om der kan opnås bedre natur, ved at landmænd fortsat gøder og lader deres dyr græsse, end ved at gødskning forbydes, med risiko for at arealerne gror til med krat, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164
Offentligt

Forbedring af naturtilstand og bio-

diversitet efter ophør af gødskning og

sprøjtning af §3-arealer

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 27. november 2014

Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Morten Strandberg

Institut for Bioscience

Rekvirent:

Naturstyrelsen

Antal sider: 7

Kvalitetssikring, centret:

Jesper R. Fredshavn

Tel.: +45 8715 0000

E-mail: dce @au. dk

http://dce.au.dk

L 164 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm., om der kan opnås bedre natur, ved at landmænd fortsat gøder og lader deres dyr græsse, end ved at gødskning forbydes, med risiko for at arealerne gror til med krat, til miljøministeren

Indhold

Baggrund

Biologiske mekanismer

Naturudvikling efter ophør af gødskning og sprøjtning

Naturens inerti

Usikkerhed og evidens

Fremadrettede sideeffekter af ophørt gødskning og sprøjtning

Konklusion

Litteratur

Baggrund

Arealanvendelse og driftshistorie er de vigtigste bestemmende forhold for

naturtilstanden af §3-arealer i Danmark. En god naturtilstand og en høj bio-

logisk mangfoldighed optræder på §3-arealer, som har en lang kontinuitet

med græsning, og som ikke har været drænet, omlagt med kulturgræsser,

gødsket eller sprøjtet. En intensiv landbrugsdrift med omlægning, gødsk-

ning, dræning og sprøjtning fører til et ensformigt og artsfattigt plantedæk-

ke af kulturgræsser og kløver, som ikke byder på mange levemuligheder for

vilde dyr og planter.

Det er tidligere estimeret, at 20-30.000 ha §3-arealer i dag udsættes for

gødskning og sprøjtning i varierende grad. Herved er der sket et markant

tab af biodiversitet sammenlignet med arealer som ikke gødskes og sprøjtes,

og dette er beskrevet i tidligere notat (Strandberg m.fl. 2012).

I dette notat belyses mulighederne for at opnå en forbedret naturtilstand og

biodiversitet ved ophør af gødskning og sprøjtning på §3-arealer. Desuden

belyses tidsperspektiverne for at opnå en forbedret naturtilstand.

Biologiske mekanismer

Gødskning påvirker vegetationen på §3-arealer ved at øge tilgængeligheden

af plantenæringsstoffer, hvilket giver hurtigt voksende plantearter en kon-

kurrencefordel over for langsomt voksende plantearter samt ved at give

etablerede plantearter en konkurrencefordel over for plantearter som ind-

vandrer til arealet med frø og skal forsøge at spire og etablere sig. Konse-

kvensen af gødskning bliver dermed at vegetationen bliver præget af hurtigt

voksende kulturgræsser på arealer med høslæt eller græsning eller af høje

flerårige græsser og urter (nælder, tidsler, dueurt, skræpper) på arealer som

ligger hen uden græsning eller høslæt. Når der er færre forskellige plantear-

ter, bliver der også færre levesteder for dyrelivet

–

i første omgang insekter,

men også de større dyr, som lever af insekterne. Sprøjtning (herbicid) påvir-

ker vegetationen ved at slå uønskede plantearter ihjel, hvilket medvirker til

at skabe en ensartet vegetation domineret af kulturgræsser. Effekten forplan-

ter sig til resten af økosystemets arter som beskrevet under gødskning.

Naturudvikling efter ophør af gødskning og sprøjtning

Der foreligger en række videnskabelige studier af udviklingen i naturtil-

stand og diversitet efter ophørt gødskning og sprøjtning. De fleste studier

vedrører ophørt dyrkning, og de viser, at det er muligt at opnå en væsentligt

forøget diversitet efter ophørt dyrkning, sprøjtning og gødskning, men også

at der er stor variation i den hastighed, som genopretningen forløber med

(Gibson et al. 1987, Stevenson et al 1995, Bullock et al. 1994, Snow et al.

1997). Afgørende for hastigheden er driften af arealerne, næringsstoftilgæn-

geligheden i jordbunden og nærheden til frøkilder for vilde plantearter.

Genopretning går generelt hurtigere ved en kombination af høslæt og græs-

ning samt en lav eller moderat næringsstofstatus i jordbunden. Studierne vi-

ser også at genopretningen kan accelereres ved udpining af jorden, afskræl-

ning af topjorden, mekanisk forstyrrelse af jordbunden samt udsåning af

plantearter eller translokation af hø fra lysåbne naturarealer i god naturtil-

stand (Nösberger & Kessler 1997, Walker et al. 2004, Pywell et al. 2007,

Fagan et al. 2008). Der er også evidens for at den forøgede diversitet af vilde

planter på genoprettede lysåbne naturtyper forplanter sig til de næste ni-

veauer i fødekæden, som fx fugle (Wakeham-Dawson & Aebischer 1998),

bestøvende insekter (Forup & Memmott 2005) og biller (Blake et al. 1996).

Som for planterne er der også forsinkelser for dyrene, og visse af de mest

truede og kræsne arter vil næppe indvandre til de nyetablerede arealer de

næste 100 år.

De få studier som foreligger af ekstensivering af driften med ophør af

gødskning og sprøjtning peger på at man under gunstige betingelser kan

opnå hurtige positive effekter på diversiteten af arter (Smith et al. 2000,

Walker et al. 2004). Der er stor variation i omfanget og hastigheden af for-

bedringen af naturtilstanden, fra 1 ekstra planteart per m

per år til 1 ekstra

planteart per 4 m

per 4 år. Et typisk genopretningsforløb efter ophørt

gødskning består i at planteproduktionen falder sammen med dæknings-

graden af den/de dominerende kulturgræsser, og denne effekt vil typisk

indtræffe i løbet af de første 4 år (Walker et al. 2004, Morgan et al. 2008).

Selvom det kan tage yderligere en årrække før de for naturtypen typiske ar-

ter indvandrer og etablerer sig, vil der altså allerede efter få år være indtruf-

fet en varig forbedring af naturtypens struktur.

Baseret på både internationale og danske studier og erfaringer fra enge, he-

der og overdrev, vil der indtræffe en relativt hurtig forbedring af strukturen

få år efter ophørt gødskning og sprøjtning, og en indvandring af vilde plan-

tearter vil gå i gang. Genopretningen til artsrige naturtyper, som svarer til

lokaliteter, der ikke har været gødsket og sprøjtet, vil dog typisk tage 20-50

år eller længere, afhængig af de lokale forhold (se fx Ejrnæs et al. 2008). Selv

efter 100 år vil man antageligt kunne spore tidligere kultivering, gødskning

og sprøjtning i sammensætningen af dyr, planter og svampe. På trods af den

langsommelige tidsproces kan der i løbet af 4-10 år forventes en målbar for-

bedring af naturtilstand og biodiversitet.

Naturens inerti

Generelt gælder det for både planter og dyr, at en genopretning af artsrig

natur typisk tager længere tid end det tager at ødelægge naturen gennem

opdyrkning, gødskning og sprøjtning (Isbell et al. 2013). Det skyldes, at de

allerede etablerede plante- og dyrearter typisk dominerer området og kun

langsomt vil blive erstattet af vilde dyr og planter tilpasset naturligt næ-

ringsfattige levevilkår. Det kan tage lang tid før næringsstofferne fra tidlige-

re gødskning bliver udvasket eller bundet hårdt i jorden, og det kan tage

lang tid før de dominerende kulturplanter bliver erstattet af naturlige eng-

planter. Det er muligt aktivt at fremskynde denne proces gennem græsning,

høslæt, lukning af afvandingsgrøfter, forstyrrelser af jordbunden og tilførsel

af frø.

Usikkerhed og evidens

Der er som beskrevet betragtelig usikkerhed om tidshorisonten for forbed-

ringer ved ophørt gødskning og sprøjtning, og denne usikkerhed skyldes i

høj grad manglende viden om den nuværende tilstand af de berørte arealer.

Vi formoder at en væsentlig del af de berørte arealer kun har været gødsket

og sprøjtet i lille eller moderat omfang, og disse arealer vil have et større po-

tentiale for fremadrettede forbedringer end arealer, som har været påvirket

mere intensivt. Fremadrettet vil det være værdifuldt at tilvejebringe empi-

risk viden om effekterne af et forbud ved at foretage en effektmonitering på

forskellige typer af arealer.

Fremadrettede sideeffekter af ophørt gødskning og sprøjtning

Udover de ovennævnte positive effekter af ophørt gødskning og sprøjtning,

så vil forbuddet kunne have fire væsentlige sideeffekter:

1. Hvis ophør af gødskning og sprøjtning medfører en generel ekstensive-

ring af driften i området, fx mindre hyppige afvandingstiltag eller om-

lægning (af kulturenge), vil dette virke positivt på genopretningen af

arealernes naturtilstand og biodiversitet.

2. Hvis det berørte areal grænser op til mere værdifulde naturarealer, som

ikke har været gødsket eller sprøjtet, vil et ophør medføre en beskyttelse

af disse tilgrænsende værdifulde naturarealer mod skadelig afdrift

og/eller udvaskning af næringsstoffer og sprøjtemidler.

3. Hvis et generelt forbud kan medvirke til at undgå at arealer som ikke tid-

ligere har været gødsket eller sprøjtet ved en fejl bliver intensiveret, kan

dette have stor betydning for bevarelsen af de lysåbne naturtypers til-

stand og biodiversitet.

4. Hvis et generelt forbud medfører at høslæt og/eller græsning opgives på

grund af den udbyttenedgang forbuddet medfører, vil et ophør sandsyn-

ligvis øge tilgroningen både af det af forbuddet omfattede område og af

eventuelle lysåbne naboområder som ikke har været gødsket og sprøjtet.

Denne tilgroning vil føre til en vegetation domineret af få høje arter, og

med tiden vil den kunne føre til en tilgroning med vedplanter. En sådan

dannelse af krat og skov medfører tab af lysåben natur. Dette vil virke

negativt på biodiversiteten i områder hvor udgangspunktet er en varieret

og artsrig natur, mens biodiversiteten vil stige i områder, hvor højstauder

og vedplanter erstatter en monoton vegetation af kulturgræsser.

Konklusion



Ved ophør af gødskning og sprøjtning af §3-natur vil de berørte områder

med sikkerhed opleve en langsomt fremadskridende forøgelse af biodi-

versiteten, og forbedringer vil kunne måles i løbet af 4-10 år. Hastigheden

af forbedringerne afhænger af det konkrete område og dets omgivelser

og kan forøges ved målrettet udpining, naturpleje og aktiv spredning af

frø.



Tidshorisonten for genopretning af en naturtilstand svarende til sam-

menlignelige arealer, som ikke har været gødsket og sprøjtet kan variere

fra 10-100 år afhængig af graden af påvirkning og vilkårene for genop-

retning samt de kriterier som sammenligningen foretages efter.



Et generelt forbud mod gødskning og sprøjtning af §3-natur vil ydermere

mindske risikoen for at usprøjtede og ugødede naturarealer ved vindaf-

drift eller uheld bliver påvirket af gødskning og sprøjtning.



Et forbud mod gødskning og sprøjtning vil kunne medføre mindsket slæt

eller græsning på grund af udbyttenedgang. Selvom langvarigt driftop-

hør vil kunne medføre en tilbagegang for de arter der er afhængige af de

lysåbne forhold, vil effekterne af fortsat gødskning og sprøjtning være

mere alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt græsning. Risikoen for

ophørt afgræsning kan således ikke begrunde fortsat gødsknings- eller

sprøjtepraksis, hverken for engarealer eller andre § 3-arealer.

Litteratur

Blake R., Foster G.N., Fisher G.E.J. & Ligertwood G.L. (1996) Effects of man-

agement practices on the carabid fauna of newly established wildflower

meadows in Scotland. Annales Zoologici Fennici, 33, 139-147

Bullock J.M., Hill B.C., Dale M.P. & Silvertown J. (1994) An experimental

study of the effects of sheep grazing on vegetation change in a species-poor

grassland and the role of seedling recruitment into gaps. Journal of Applied

Ecology, 31, 493-507

Ejrnæs, R., Liira, J., Poulsen, R. S., & Nygaard, B. (2008). When has an aban-

doned field become a semi-natural grassland or heathland?. Environmental

Management, 42(4), 707-716.

Fagan K.C., Pywell R.F., Bullock J.M. & Marrs R.H. (2008) Do restored cal-

careous grasslands on former arable fields resemble ancient targets? The ef-

fect of time, methods and environment on outcomes. Journal of Applied

Ecology, 45, 1293-1303

Forup M.L. & Memmott J. (2005) The restoration of plant-pollinator interac-

tions in hay meadows. Restoration Ecology, 13, 265-274

Gibson C.W.D., Watt T.A. & Brown V.K. (1987) The use of sheep grazing to

recreate species-rich grassland from abandoned arable land. Biological Con-

servation, 42, 165-183

Isbell, F., Tilman, D., Polasky, S., Binder, S., & Hawthorne, P. (2013). Low bi-

odiversity state persists two decades after cessation of nutrient enrichment.

Ecology letters, 16(4), 454-460.

Morgan M., McLean B.M. & Davies O.D. (2008) Long term studies to deter-

mine management practices to enhance biodiversity within semi-natural

grassland communities. Pages 992-994 in: Grassland Science in Europe. 13,

Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala.

Nösberger J. & Kessler W. (1997) Management for grassland biodiversity.

Proceedings of the International Occasional Symposium of the European

Grassland Federation. Warszawa-Lomża,

Poland, 33-42.

Pywell R.F., Bullock J.M., Tallowin J.B., Walker K.J., Warman E.A. & Masters

G. (2007) Enhancing diversity of species-poor grasslands: an experimental

assessment of multiple constraints. Journal of Applied Ecology, 44, 81-94

Smith R.S., Shiel R.S., Millward D. & (2000) The interactive effects of man-

agement on the productivity and plant community structure of an upland

meadow: an 8-year field trial. Journal of Applied Ecology, 37, 1029-1043

Snow C.S.R., Marrs R.H. & Merrick L. (1997) Trends in soil chemistry and

floristics associated with the establishment of a low-input meadow system

on an arable clay soil in Essex. Biological Conservation, 79, 35-41

Stevenson M.J., Bullock J.M. & Ward L.K. (1995) Re-creating Semi-natural

Communities: Effect of Sowing Rate on Establishment of Calcareous Grass-

land. Restoration Ecology, 3, 279-289’

Strandberg, M., Bak, J., Bladt, J., Bruus, M., Grant, R., Nielsen, K.E., Ny-

gaard, B. og Strandberg, B. (2012):

Vurdering af omfang og konsekvenser af

sprøjtning og gødskning af § 3- beskyttede arealer.

DCE

–

Nationalt Center

for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Wakeham-Dawson A. & Aebischer N.J. (1998) Factors determining winter

densities of birds on environmentally sensitive area arable reversion grass-

land in southern England, with special reference to skylarks (Alauda arven-

sis). Agriculture, Ecosystems & Environment, 70, 189-201

Walker K.J., Stevens P.A., Stevens D.P., Mountford J.O., Manchester S.J. &

Pywell R.F. (2004) The restoration and re-creation of species-rich lowland

grassland on land formerly managed for intensive agriculture in the UK. Bi-

ological Conservation, 119, 1-18