Vil ministeren oplyse, hvorvidt der er fortilfælde, hvor erhvervslivet retssikkerhedsmæssigt stilles så ringe, som det er tilfældet med L164, hvor landmænd ikke kan få oplyst, hvordan de konkret vil blive berørt af et driftsmæssigt forbud, som træder i kraft om to år, og som potentielt kan være så indgribende, at landmanden risikerer at gå konkurs, hvis han ikke får erstatning eller dispensation? Konsekvensen af den lange indfasningsperiode, hvor landmanden ikke kan få oplyst, hvilke konsekvenser lovforslaget får for ham, er, at det kan blive vanskeligt at finde finansiering til driften allerede fra det tidspunkt, hvor lovforslaget bliver vedtaget.
Dato: 28-05-2020
Status: Besvaret
Emne:
naturbeskyttelse og kystsikring
Afholdelse af samrådet: Miljø- og Fødevareudvalget 17-06-2020 kl. 13:00