Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164 Bilag 8
Offentligt
Grønne organisationer: Sprøjte-, gødsknings- og pløjeforbud i
§ 3-områder er en håndsrækning til den trængte natur
Af: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife, Dansk
Botanisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Friluftsrådet, Rådet for Grøn Omstilling,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Svampeforeningen, Dyrenes Beskyttelse, Natur &
Ungdom, Dansk Geologisk Forening, Biologiforbundet, Greenpeace og Jydsk
Naturhistorisk Forening.
Det bedste må ikke blive det godes værste fjende, mener en række grønne
organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg og tager til genmæle over for landbruget
og forskeres kritik af regeringens forbud mod at sprøjte, gødske og pløje i § 3-
beskyttet natur.
Der er behov for en stor målrettet indsats for at forbedre Danmarks natur, og det er
glædeligt, at miljøminister Lea Wermelin har taget et første vigtigt skridt med fremsættelse
af lovforslaget om forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af alle § 3-beskyttede
arealer.
Naturen i strandenge og ferske enge har i årevis ventet på, at et sådant forbud endelig
blev realiseret. For det er indiskutabelt en vigtig håndsrækning til den trængte natur i det
åbne land, at det nu bliver forbudt at sprøjte, gødske og pløje beskyttede naturområder.
Det har alligevel ikke forhindret, at både landbrug, visse forskere og dele af oppositionen
har været ude med en hård kritik af forslaget.
Landbruget og dele af oppositionen mener, at forslaget ikke har nogen effekt for
biodiversiteten, at tiltaget omfatter de forkerte arealer, og at det vil føre til forringet natur og
er unødigt byrdefuldt for landbruget. Dertil har et par forskere beskyldt forslaget for at være
symbolpolitik, som ikke reelt gavner biodiversiteten.
Det er alt sammen indvendinger mod forbuddet, som vi på vegne af vore respektive
organisationer finder det nødvendigt at tage til genmæle overfor.
Kritikkerne fremhæver, at urørt skov er det vigtigste levested for sjældne arter, og hvis
man skal gøre noget for at stoppe tabet af biodiversitet, er det netop her, at indsatsen skal
være, fremfor at gennemføre restriktioner for landbruget på den § 3-beskyttede natur. Men
det ene udelukker efter vores opfattelse ikke det andet.
Beskyttelse af urørt skov hjælper i sagens natur ikke de arter, der er tilknyttet strandenge
og ferske enge. Danmark huser i europæisk sammenhæng meget vigtige
strandengsområder med store bestande af både træk- og ynglefugle. Der er mange arter
tilknyttet ferske enge og strandenge
–
både rødlistede arter og arter, som tidligere var
ganske almindelige, men som nu går tilbage. Det er fx rødlistede arter som vibe,
sanglærke, rødben, stær, agerhøne, hare samt en række, dagsommerfugle og andre
 L 164 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 7/5-20 fra Det Grønne Kontaktudvalg om, at lovforslaget er en håndsrækning til den trængte natur
insekter, som vil nyde godt af de bedre livsvilkår, som forbuddet vil medføre. Beskyttelse
af skov kan ikke afløse beskyttelse af enge og strandenge. Der er behov for begge dele.
Og når det kommer til forbuddet mod gødskning og sprøjtning af § 3-naturen, er den klare
vurdering altså, at det entydigt vil have en positiv effekt for biodiversiteten i det åbne land.
Forskere fra DCE på Aarhus Universitet har tidligere vurderet, at alene gødskning kan
forårsage et nettotab på mere end 44 procent af artsrigdommen på enge, og at et forbud
mod gødskning og sprøjtning af § 3-natur i løbet af 4-10 år forventes at medføre en målbar
forbedring af naturtilstand og biodiversitet. Forbuddet vil medføre bedre natur i vigtige
fuglebeskyttelsesområder og mange af vore store ådale.
Landbrug og Fødevarer har fremhævet, at 56 procent af de fersk- og strandenge, der
forventes omfattet af forbuddet, har en meget lav naturværdi - en såkaldt
HNV-score på under 5. Derfor mener landbruget, at indsatsen her ikke har nogen effekt i
forhold til at gøre noget for naturen.
HNV-scoren er imidlertid ikke bedre end de data, der bliver indberettet, og for mange af
disse arealer foreligger der ikke nogen registreringer. Desuden er hele grundidéen med
lovforslaget, at naturkvaliteten skal forbedres, fordi det jo netop er gødskning, sprøjtning
og omlægning med udsåning af kulturgræsarter, der er årsag til den lave naturværdi i de
omhandlede enge, idet det medfører en nulstilling af naturen og forringer biodiversiteten.
Sagt med andre ord, hvis man nu stopper med at belaste arealerne øges chancerne også
markant for, at biodiversiteten øges og naturen kommer i fremgang.
Landbruget påpeger også, at afgræsning af arealerne vil ophøre med et forbud mod at
gøde, sprøjte og pløje, og at det vil medføre tilgroning af arealerne. Det er imidlertid
vurderingen fra forskerne hos DCE, at effekterne af fortsat gødskning og sprøjtning vil
være mere alvorlige end effekterne af eventuel ophørt græsning. Ophørt græsning kan
således ikke begrunde en fortsat gødsknings- eller sprøjtepraksis, hverken for engarealer
eller andre § 3-arealer.
Det er selvfølgelig fuldstændig fair, at landbrugets interesseorganisationer varetager deres
medlemmers økonomiske interesse og forsøger at undslå sig regulering og politiske tiltag,
som de mener kan udfordre deres erhverv. Men vi er meget uenige i forsøget på, at
underkende de naturmæssige gevinster ved et forbud. Det er vores klare vurdering, at
forbuddet vil betyde et løft af naturen på de pågældende arealer. Og det støttes også af
den tilgængelige forskning på området.
Ud over hensynet til natur, vil forslaget have andre gunstige effekter. Det gavner klimaet
ved at reducere udledning af drivhusgasser, fordi man ophører med at pløje kulstofrige
enge. Det vil medvirke til en gødnings- og sprøjtefri bufferzone mellem marker, vandløb og
kyster, som vil gavne vandmiljøet og den tilknyttede biodiversitet, ligesom færre arealer vil
blive sprøjtet. Og det vil samlet reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet.
I kampen for at bremse tabet af den biologiske mangfoldighed må det bedste aldrig blive
det godes værste fjende. Selvom vi alle deler ambitionen om mere urørt skov og mere vild
natur, som kan tilgodese flest truede arter, er det ingen modsætning til også at gøre noget
 L 164 - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse af 7/5-20 fra Det Grønne Kontaktudvalg om, at lovforslaget er en håndsrækning til den trængte natur
2188723_0003.png
for naturen i det åbne land og forbedre levestederne for mange af de fantastiske arter,
som lever her.
Vi står midt i en biodiversitetskrise, og vi er taknemmelige for, at regeringen nu endelig har
leveret på ét af de tiltag, som kan styrke netop naturen i det åbne land.
De to notater der er henvist til er:
Vurdering af omfang og konsekvenser af sprøjtning og gødskning af § 3-beskyttede naturarealer. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. december
2012. Morten Strandberg, Jesper Bak, Jesper Bladt, Marianne Bruus, Ruth Grant, Knud Erik Nielsen, Bettina Nygaard & Beate Strandberg. Institut for Bioscience.
Rekvirent: Natur- og Landbrugskommissionen.
Find notatet her
Forbedring af naturtilstand og biodiversitet efter ophør af gødskning og sprøjtning af §3-arealer. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. november
2014. Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Morten Strandberg. Institut for Bioscience. Rekvirent: Naturstyrelsen.
Find notatet her