Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164 Bilag 7
Offentligt
Miljøminister Lea Wermelin
Miljø- og fødevareministeriet
[email protected]
Kopi sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Kære Miljøminister Lea Wermelin
Jeg skriver til dig i forbindelse med forslaget om ændring af Naturbeskyttelsesloven, som vil betyde et
forbud mod at gøde, sprøjte og omlægge arealer, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
Hvis lovforslaget gennemføres, vil det få overordentligt store konsekvenser for det landbrug jeg driver, og
det kan betyde, at jeg kan blive nødt til at genoverveje min fremtid som 4. generation på her på min
slægtsgård ”La dbolyst”, so jeg overtog for 9 år side .
Jeg driver i alt 70 ha, hvor af 19 ha er registret som eng efter naturbeskyttelseslovens § 3. Der er tale om
lavtliggende engarealer, som udelukkende bliver brugt til afgræsning til mine 100 malkekøer, som i
sommerhalvåret stort set lever af det græs, der bliver avlet i engen. Adgangen til udearealer for køerne er
afgørende for min produktion, da jeg er forpligtet til at have dyrene gående ude på grund af min aftale om
at levere mælk til Arla, som bliver mærket med dyrevelfærdsmærket med to hjerter.
Engarealerne er frivilligt ikke blevet lagt om i mange år, fordi jeg er af den overbevisning, at sådan noget
jord egner sig bedst til afgræsning - ikke mindst af hensyn til klimaet.
I dag gøder jeg lovligt arealerne med 150 kilo 24-7 handelsgødning pr. ha, for at sikre at kørerne kan hente
nok foder på i engen til at sikre tilstrækkelig mælkeproduktion. Samtidig indgår engarealerne i mit
harmoniareal på bedriften.
Hvis det planlagte lovforslag kommer til at betyde, at jeg fremover ikke må give eng-arealerne nogen form
for gødning, vil det få en række alvorlige konsekvenser:
For det første betyder det, at der ikke længere vil være tilstrækkelig foderværdi i græsset på engene til at
opretholde mælkeydelsen hos mine køer. Det vil betyde, at jeg kan blive nødt til helt af holde op med af
have græssende dyr på de arealer, der jo så ikke længere vil blive plejet med afgræsning. Kan det virkelig
være formålet med loven, at de lysåbne engarealer, som har været brugt til afgræsning i mange år, nu skal
gro til uden græssende dyr?
Samtidig vil jeg skulle hente græs/foder fra en længere distance og på den måde både få et større forbrug
af dieselolie og øgede omkostninger.
For det andet vil arealerne ikke længere kunne tælle med i mit harmoniareal. Derfor skal jeg finde andre
udspredningsarealer, hvilket ikke er let i det område, hvor jeg bor.
 L 164 - 2019-20 - Bilag 7: Henvendelse af 5/5-20 fra Jens Bangsgaard, Thisted, om konsekvenser som følge af lovforslaget
Og for det tredje vil et forbud mod at gødske gøre, at arealerne mister en stor del af deres værdi. Det vil få
meget store konsekvenser for mig, da jeg betalte ca. 125.000 kr. / ha da jeg overtog gården for ni år siden
og stadig skylder et større beløb i arealerne.
Min landboforening har vurderet, at et forbud mod gødskning vil betyde, at jeg får et driftstab på ca.
170.000 kr. årligt samtidig med, at mine arealer falder ca. 1.7 mio. kr. i værdi. Til din orientering vedlægger
jeg et notat fra Landbo Limfjord, der beskriver de økonomiske konsekvenser.
Så jeg håber du kan forstå, at jeg med lovforslaget føler, at jeg bliver tvunget ud på et økonomisk skråplan,
helt uden skyld. Jeg oplever det som en voldsom krænkelse af min ejendomsret, og jeg har meget svært
ved at forstå, hvordan et sådan forslag kan trækkes ned over hovedet på os landmænd, uden at der ydes
erstatning.
Jeg håber derfor, at du vil genoverveje forbuddet mod at gødske, pløje og sprøjte § 3 arealer og i stedet se
på, hvordan vi landmænd kan bidrage til mere natur og miljø uden, at det får så store og alvorlige
økonomiske konsekvenser.
Med venlig hilsen
Jens Bangsgaard
Landbolystvej 8
7700 Thisted.