Kære medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Anmodning om foretræde
Jeg skriver denne mail til Jer på vegne afbl.a. familien Østergaard Nielsen, Tarphagevej 67,
6852
Billum, men også andre navngivne landmænd i det sydvestjydske og sønderjydske område for at
søge at fortælle Jer lidt om konsekvenserne af det lovforslag, der nu foreligger om stop for
gødskning og plantebeskyttelse på arealer, der er omfattet afNaturbeskyttelseslovens
§
3.
For så vidt angår familien Østergaard Nielsen kan jeg oplyse følgende: De er i gang med et
generationsskifte til sønnen Christian, der er et af de få unge mennesker, der er ved at etablere sig
som landmand i Danmark.
Ejendommen har været i familiens eje i
5
generationer og har et samlet areal på 170 hektar, hvoraf
Ca. 50 hektar er omfattet af lovforslaget. De produceres hvert år 500 slagtekalve og 170 stude på
ejendommen, der alle slagtes og sælges i Danmark.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil det betyde, at produktionen må nedsættes væsentligt, idet der for
det første ikke længere vil kunne avles foder nok til dyrene, og ej heller vil være et tilstrækkeligt
udbringningsareal til husdyrgødningen, samt at afgræsningen med stude gradvist må ophøre.
De af ejendommens arealer, der er omfattet af
§
3, er ganske almindelige græsarealer (kulturenge),
der altid er dyrket og fortsat dyrkes intensivt med gødskning, afgræsning og slæt, og er gode og
meget produktive arealer, og ikke på nogen måde naturarealer. Efter behov sprøjtes mod tidsler,
skræpper, mosebunke, brandbæger og lav ranunkel. Jeg sender gerne nogle billeder, der viser
arealerne.
Arealerne er en del af ejendommens miljøgodkendelse og indgår som nødvendige arealer i denne.
Såfremt gødskning må ophøre, kan dette ikke længere fortsætte, og da det er svært at skaffe nye
arealer i området, tilstrækkelig tæt på, må besætningen reduceres mærkbart. Dette vil påvirke
indtjening og beskæftigelse, både på ejendommen og i følgeerhverv.
Udbytterne af og kvaliteten af græsset vil hurtigt falde markant, når gødskningen ophører, og efter
nogle få år vil det ikke længere være rentabelt at have dyr på arealerne, endsige lave slæt.
Samtidig vil arealernes værdi falde voldsomt, når de ikke længere har en produktionsværdi, men
alene har værdi som jagtareal, når EU’s landbrugsordninger om fA år falder bort.
Tabet i ejendommens værdi vil være endnu større, når indtægtsgrundlaget formindskes. Det er ikke
urealistisk at tro, at dette på sigt vil udgøre mere end 4 millioner kroner.
Et ophør af muligheden for anvendelse afplantebeskyttelsesmidler vil også betyde, at tidsler og
skræpper mm. vil brede sig på arealerne.
På vort foretræde vil vi gerne uddybe dette yderligere for denne familie og andre af forslaget ramte.
Med venlig hilsen
Hans Otto Sørensen
Landmand og planteavlskonsulent