L 164 - 2019-20 - Bilag 3: Henvendelse af 22/4-20 fra Landbrug & Fødevarer om indskrænkning af råderet over områder m.m.

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164 Bilag 3
Offentligt

April 2020

Side 1 af 3

Revision af Naturbeskyttelsesloven

–

L164

Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3 beskyttede

arealer

Landbrug & Fødevarer tager skarpt afstand fra et forbud mod at gødske, omlægge og sprøjte

arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Forbuddet er ikke et udtryk for en målrettet

indsats for natur og biodiversitet, da det i høj grad vil omfatte kulturprægede arealer med lav

naturværdi.

Forbuddet vil ikke nødvendigvis øge arealernes naturværdi, men vil tværtimod kunne forringe

vilkårene for at lave naturpleje på arealerne og derved have en negativ effekt for de naturtyper, man

ønsker at beskytte. Samtidig vil det give anledning til væsentlige omkostninger for de berørte

landbrug og svække vækstpotentialet i fødevareerhvervet.

Forbuddet vil kunne have en meget negativ betydning for landmændenes generelle lyst til at ind gå

i naturprojekter m.v.

–

både større jordfordelings- og udtagningsprojekter og mindre

naturforvaltningsprojekter. En udvidelse af konsekvenserne af en § 3 registrering vil blive opfattet

meget negativt og vil være med til at øge lodsejeres frygt for at have natur på deres ejendomme.

Hvis et forbud alligevel gennemføres, bør der udbetales fuld erstatning for de foreslåede

rådighedsindskrænkninger samt sikres mulighed for fortsat at kunne opretholde naturpleje på

arealerne. At forbuddet med dets markante rådighedsindskrænkninger gennemføres som

erstatningsfri regulering forekommer dybt paradoksalt i lyset af, at der eller er en udbredt enighed

–

både politisk og ikke mindst blandt både grønne organisationer og lodsejerorganisationer

–

om, at

lodsejere som udgangspunkt skal kompenseres for rådighedsindskrænkninger. Dette gælder fx

både i forbindelse med vådområdeindsatsen, i forbindelse med etablering af BNBO’er og i

forbindelse med udtagning af landbrugsjord for at opnå klimamål.

Økonomiske konsekvenser

Et forbud mod gødskning og sprøjtning vil indebære en markant indskrænkning i den nuværende

råderet over arealerne og vil betyde, at arealerne i vid udstrækning mister deres

dyrkningsmæssige værdi.

Der er ofte tale om produktive arealer med permanent græs, som blandt andet bidrager til en

sikker og stabil forsyning med grovfoder af god kvalitet på kvægbedrifter. Et forbud mod

gødskning og sprøjtning vil reducere udbyttet og forringe foderkvaliteten markant, og dermed

give anledning til et betydende tab for de berørte bedrifter. Der vil være tale om både et årligt

driftstab, lige som der ske en forringelse af arealernes værdi. Miljø- og Fødevareministeriet

vurderer, at der vil være et årligt driftstab på op mod 40 mio. kr. pr. år. I forbindelse med

behandling af et tilsvarende lovforslag i 2014 vurderede Naturstyrelsen, at det ville give et

værditab for erhvervet på 1,17 mia. kr.

Begrænset natureffekt

Et forbud mod gødskning og sprøjtning vil direkte svække incitamentet til at tage høslæt og

afgræsse arealerne, med den konsekvens at plejen af en række arealer ophører eller reduceres

til et minimum. Dette vil kunne medføre en forringelse af den naturmæssige værdi af arealerne.

L 164 - 2019-20 - Bilag 3: Henvendelse af 22/4-20 fra Landbrug & Fødevarer om indskrænkning af råderet over områder m.m.

Side 2 af 3

Dette vil kunne betyde, at arealerne skifter karakter fra den nuværende lysåbne tilstand og fx

gror til i høje urter eller lign. Arealerne vokser derved ud af den naturtype, de er registeret som,

og ind i en anden beskyttet naturtyper eller helt af ud beskyttelsen. Forbuddet er således ikke en

målrettet beskyttelse af eksisterende natur (enge), men vil i mange tilfælde medføre helt nye

naturtyper fx moser, hvilket ikke fremgår af lovforslaget.

I forlængelse af dette er det yderst uhensigtsmæssigt, at der ikke i forbindelse med forbuddet er

påtænkt tiltag, der kan sikre en fremadrettet forvaltning af de berørte arealer, idet dette er

grundlæggende for at kunne sikre, at den ønskede naturtilstand og -værdi opnås.

En stor del af de berørte arealer er kulturprægede arealer, hvor naturværdien må forventes at

være ringe. SEGES har lavet en analyse, der viser, at 56 pct. af de berørte arealer har en HNV-

værdi under 5. Det betyder, at der er lav naturværdi på arealet. HNV-værdien fastsættes ud fra

en række indikatorer og kan ligge fra 0-13, hvor 13 indikerer den højeste naturværdi.

Som tilskudsordningen til pleje af naturarealer er i dag, skal et areal have HNV på 5 eller derover

for at kunne få tilskud. Det betyder, at en stor del af de berørte arealer fremover ikke vil kunne få

tilskud til naturpleje, og derfor vil de ikke blive afgræsset.

Hvis det fremover skal sikres, at disse arealer plejes med afgræsning eller høslæt vil det

forudsætte, at der afsættes markant flere nationale midler til naturpleje, således at grænsen

sænkes for, hvornår et areal kan modtage tilskud. Der bør afsættes ca. 60 mio. kr. ekstra årligt,

hvilket vil kunne sikre pleje af op mod 30.000 ha.

Idet forbuddet i høj grad vil ramme arealer med en lav naturværdi, er der ikke tale om en

målrettet indsats for natur og biodiversitet. Det er ikke de gødskede enge og strandenge, der

rummer den mest sårbare natur eller har det største umiddelbare potentiale i forhold til at sikre og

øge biodiversiteten. Det ville give langt mere natur og biodiversitet for pengene, hvis

ressourcerne blev brugt målrettet på en indsats på arealerne med højere naturværdier.

Betydning for fremtidig naturindsats og retssikkerheden

Forbuddet vil kunne have en meget negativ betydning for landmændenes generelle lyst til at

indgå i naturprojekter m.v.

–

fx udtagning af landbrugsjorder m.v. som der netop er afsat midler

til på finansloven, og som spiller en helt central rolle i forbindelse med klimaindsatsen.

Mange af de berørte arealer vil have opnået eller opretholdt den nuværende

beskyttelsesværdige naturtilstand som følge af en aktiv naturplejeindsats på arealerne.

Lodsejere vil således med forbuddet opleve, at den hidtidige

indsats nu ”belønnes” med en

markant rådighedsindskrænkning. Samtidig vil forbuddet blive set som endnu et forbud, der

rækker ud over den oprindelige intention med en given beskyttelse, og som på den måde

indskrænker landmandens råderum ved ”salami-metoden” uden erstatning. Dette vil uden tvivl

blive opfattet meget negativt og vil være med til at øge lodsejeres frygt for at have natur på deres

ejendomme.

Forslaget er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Der er tale om et vidtgående indgreb i

råderetten over arealerne. Men arealerne er alene vejledende registreret (ofte alene via luftfoto)

på baggrund af en ikke udtømmende beskrivelse i en vejledningstekst, som netop kun sigter på,

L 164 - 2019-20 - Bilag 3: Henvendelse af 22/4-20 fra Landbrug & Fødevarer om indskrænkning af råderet over områder m.m.

Side 3 af 3

at registreringen skal være vejledende og ikke umiddelbart få retsvirkning.

Forslaget udgør en væsentlig ændring af de oprindelige intentioner i loven fra 1992 og bør som

minimum ledsages af en revision af loven, og herunder en opdatering af

registreringsvejledningen, så der udstikkes stringente retningslinjer for, hvornår et areal er

beskyttet, og hvornår det ikke er.

Det må forventes, hvis forbuddet gennemføres, at der vil komme et stort pres på kommunerne,

da de er forpligtet til at oplyse lodsejere om, hvorvidt et areal er § 3 beskyttet. Det vil være helt

nødvendigt for lodsejere at få klarhed om, hvorvidt et areal er omfattet af beskyttelsen og

dermed et gødskningsforbud, da det vil kunne have store økonomiske konsekvenser.

Landbrug & Fødevarer opfordrer på baggrund af ovenstående til, at lovforslaget trækkes

tilbage og erstattes af en mere målrettet naturindsats med fuld kompensation for

rådighedsindskrænkninger.

Hvis man ønsker at gennemføre et forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning, bør der

gennemføres en række justeringer af lovforslaget således, at der gives fuld erstatning for de

planlagte rådighedsindskrænkninger.

Subsidiært bør der som minimum udarbejdes klare og forudsigelige retningslinjer for, hvornår en

lodsejer enten kan eksproprieres jf. lovforslagets § 59a eller få dispensation fra forbuddet jf. § 4, stk.

1. på en måde så det sikres, at ingen lodsejere alene skal bære omkostningerne ved en

rådighedsindskrænkning, der omfatter mere end x ha.

Tilpasningerne af lovforslaget bør omfatte en målretning af lovforslaget, der fx undtager ferske

kulturenge, som det også er foreslået af blandt andet KL. Der vil ofte være sammenhæng mellem

arealer med lav naturværdi og høj økonomisk betydning, så det vil være en betragtelig målretning af

lovforslaget, hvis der indføres en differentiering af beskyttelsen, der betyder at de mest

kulturprægede arealer ikke omfattes af forbuddet. Dette kan enten ske som en ændring af

beskyttelsen i § 3, således at kulturengene ikke længere omfattes af beskyttelsen, eller ved at lave et

differentieret beskyttelsesniveau, hvor kulturengene friholdes fra forbuddet mod gødskning og

sprøjtning.

Endvidere bør der etableres en tilskudsordning på baggrund af nationale midler, der kan sikre fortsat

afgræsning, hvis det kommercielle herfor grundlag fjernes og herved sikre, at naturværdierne på

arealerne udvikles og bevares. Det er dybt problematisk, hvis staten indfører de foreslåede

restriktioner for at øge naturkvaliteten af arealerne uden samtidigt at understøtte, at arealerne reelt

set kan opnå en højere naturkvalitet.