Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164 Bilag 3
Offentligt
2179917_0001.png
Dato
Side
22. april 2020
1 af 2
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Kære medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Som ejere og forvaltere af en lang række natur- og halvkulturarealer vil de danske landmænd gerne
være med til at løfte det fælles ansvar for at finde gode og holdbare løsninger på de udfordringer, vi
lige nu står overfor i forbindelse med at bevare og styrke biodiversiteten.
Derfor har vi i Landbrug & Fødevarer sammen med en række andre organisationer lavet et fælles
indspil til en kommende natur- og biodiversitetspakke, og derfor lancerede vi sammen med
Danmarks Naturfredningsforening vores fælles forslag om udtagning af op imod 100.000 ha
landbrugsjord til gavn for natur, miljø og klima.
Begge tiltag hviler på en bred accept af, at frivillighed og positive incitamenter giver de bedste og
mest holdbare løsninger.
På denne baggrund er vi fra Landbrug & Fødevarer dybt bekymrede for det fremsatte
forslag L
164 til ændring af lov om naturbeskyttelse
(Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af
§ 3-beskyttede arealer)
Lovforslaget vil i dets nuværende form indebære en markant indskrænkning i landmandens råderet
over de berørte arealer. Dette vil ske gennem generel erstatningsfri regulering og medføre store
økonomiske konsekvenser for de berørte landmænd helt uden hensyn til de principper om
erstatning og positive incitamenter, som normalt anerkendes og praktiseres ved natur og miljøtiltag
som fx etablering af vådområder, udtagning af lavbundsjorde og ved indførsel af restriktioner i
BNBO’er.
Med et forbud mod gødskning vil en meget stor del af den afgræsning, der i dag foregår på de
omfattede arealer, ophøre, da det ikke længere vil være økonomisk rentabelt at have græssende
dyr på arealerne på grund af faldende udbytte.
På denne baggrund er det tvivlsomt, om der rent faktisk kommer de ønskede naturværdier på
arealerne. En udvikling af værdifuld natur fra kulturprægede engarealer vil nemlig forudsætte, at der
gennemføres en målrettet forvaltning af arealerne fx med afgræsning eller høslæt. Det er der dog
slet ikke er taget højde for i lovforslaget, og der lægges ikke op til nogen efterfølgende forvaltning af
de berørte arealer.
Samtidig viser en analyse, som SEGES har gennemført, at størstedelen af de arealer, der bliver
berørt af lovændringen, er stærkt kulturprægede arealer med ringe naturværdi (HNV-værdi under
5). Det er således ikke et forslag, der er målrettet beskyttelse og forvaltning af værdifuld natur, som
der ellers er stort behov for.
 L 164 - 2019-20 - Bilag 3: Henvendelse af 22/4-20 fra Landbrug & Fødevarer om indskrænkning af råderet over områder m.m.
2179917_0002.png
Side 2 af 2
Derfor skal Landbrug & Fødevarer på det kraftigste opfordre til, at lovforslaget trækkes tilbage og
erstattes af en mere målrettet naturindsats med fuld kompensation for rådighedsindskrænkninger
og et fokus på, hvilke tiltag der skal til for at sikre en forøgelse af naturværdierne.
Hvis man ønsker at gennemføre et forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning, bør der
gennemføres en række justeringer af lovforslaget således, at der gives fuld erstatning for de
planlagte rådighedsindskrænkninger. Subsidiært bør der som minimum udarbejdes klare og
forudsigelige retningslinjer for, hvornår en lodsejer enten kan eksproprieres jf. lovforslagets § 59a
eller få dispensation fra forbuddet jf. § 4, stk. 1. på en måde, så det sikres, at ingen lodsejere alene
skal bære væsentlige værditab.
Tilpasningerne af lovforslaget bør omfatte en målretning af lovforslaget, der fx undtager ferske
kulturenge, som det også er foreslået af blandt andet KL. Der vil ofte være sammenhæng mellem
arealer med lav naturværdi og høj økonomisk betydning, så det vil være en betragtelig målretning
af lovforslaget, hvis der indføres en differentiering af beskyttelsen, der betyder, at de mest
kulturprægede arealer ikke omfattes af forbuddet.
Endvidere bør der etableres en tilskudsordning på baggrund af nationale midler, der kan sikre
fortsat afgræsning, hvis det kommercielle grundlag herfor fjernes, og herved sikre at
naturværdierne på arealerne udvikles og bevares.
Da Naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i 1992, blev landmænd forsikret om, at de kunne fortsætte
den drift, de havde haft på de enge, der dengang blev beskyttet af den nye lov. Hvis dette tilsagn
nu fjernes uden erstatning og med store tab for mange landmænd, så vil mange landmænds tillid til
offentlige myndigheder og politikere lide et knæk. Især når det sker på et tidspunkt, hvor landbruget
mere end nogensinde er aktivt og samarbejdende om ambitiøse mål for natur, miljø og
klimaneutralitet.
Jeg håber, at Folketinget vil behandle lovforslaget, således at landbruget fortsat kan være en
medspiller på den grønne dagsorden i tillid til, at man ikke skal risikere dyre restriktioner uden
erstatning, fordi man har og i mange tilfælde aktivt har fremmet naturværdier på sin bedrift.
Med venlig hilsen
Lone Andersen
Viceformand
Vedlagt
•
•
Notat med hovedbudskaber fra L&F vedr. L 164
Notat om HNV-analyse af naturværdierne på de berørte arealer