L 164 - 2019-20 - Bilag 19: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om landmænds retssikkerhed som følge af lovforslaget.

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164 Bilag 19
Offentligt

TALEPAPIR

”Det talte ord gælder”

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål G

Vil ministeren oplyse, hvorvidt der er fortilfælde,

hvor erhvervslivet retssikkerhedsmæssigt stilles så

ringe, som det er tilfældet med L164, hvor

landmænd ikke kan få oplyst, hvordan de konkret vil

blive berørt af et driftsmæssigt forbud, som træder i

kraft om to år, og som potentielt kan være så

indgribende, at landmanden risikerer at gå konkurs,

hvis han ikke får erstatning eller dispensation?

Konsekvensen af den lange indfasningsperiode, hvor

landmanden ikke kan få oplyst, hvilke konsekvenser

lovforslaget får for ham, er, at det kan blive

vanskeligt at finde finansiering til driften allerede

fra det tidspunkt, hvor lovforslaget bliver vedtaget.

Samrådsspørgsmål H

Vil ministeren oplyse, om der er fortilfælde, hvor

berørte borgere får - eller kan anmode om at få

–

forhåndsvurdering af, hvordan en given regulering

vil ramme dem konkret? Er ministeren enig i, at en

lodsejer med en forhåndsvurdering af, hvilke

konsekvenser lovforslaget får for ham, vil stå i en

mere afklaret situation, hvilket

retssikkerhedsmæssigt er bedre?

Samrådsspørgsmål I

Vil ministeren oplyse, hvorvidt ministeren mener, at

det retssikkerhedsmæssigt er en rimelig situation,

L 164 - 2019-20 - Bilag 19: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om landmænds retssikkerhed som følge af lovforslaget.

TALEPAPIR

regeringen sætter landbrugserhvervet i, når

regeringen med lovforslaget i en indfasningsperiode

på 2 år lader lodsejere svæve i uvished om, hvorvidt

deres landbrug fremover vil være rentabelt?

Svar

Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet i

det følgende.

Vi står i en biodiversitetskrise, hvor arter uddør

hurtigere end før set i menneskets historie. Grunden

til det er enkel

–

vi mennesker udnytter langt det

meste af jordens areal til os selv.

FN’s Naturpanel (IPBES)

vurderer, at menneskets

arealanvendelse

–

primært til landbrug, skovbrug og

byer

–

er hovedårsagen til, at arterne går tilbage på

land. Der er simpelthen ikke nok plads til naturen.

Det skal vi gøre noget ved.

Derfor har regeringen foreslået, at der skabes mere

plads til naturen ved at indføre et forbud mod

sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-

beskyttede arealer.

Alligevel sidder vi nu her i tredje samråd og skal

drøfte, om det nu også er rimeligt. Det synes jeg er

ærgerligt. Jeg er ked af, at blå blok ikke i højere grad

har fået øjnene op for, at der er folkelig vilje til, at vi

rent faktisk begynder at gøre noget ved

biodiversitetskrisen.

L 164 - 2019-20 - Bilag 19: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om landmænds retssikkerhed som følge af lovforslaget.

TALEPAPIR

Regeringen finder det rimeligt at gennemføre

forbuddet som erstatningsfri regulering.

I vurderingen af muligheden for at indføre en

generel regulering erstatningsfrit lægges der efter

retspraksis vægt på blandt andet følgende kriterier:

1) indgrebets formål

–

her kan hensynet til natur og

miljø være ganske tungtvejende.

2) i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret,

om det rammer mange eller få. Med dette lovforslag

indføres der et generelt forbud, der rammer mange

bedrifter

–

cirka 9.000.

3) indgrebets intensitet - som i dette tilfælde i

almindelighed vil være begrænset, da arealerne

fortsat vil kunne udnyttes efter forbuddet. Enkelte

lodsejere kan dog blive ramt atypisk hårdt.

I øvrigt gælder det som udgangspunkt, at der ikke

følger erstatning eller kompensation med, når der i

Danmark indføres generelle regler med krav til

virksomheder, der skal begrænse forurening og

miljøbelastning. Det gælder eksempelvis regler om

affaldshåndtering, som jeg redegjorde for i sidste

samråd.

Erstatningsfri regulering er også udgangspunktet for

miljøzoner. Det er generelle regler uden tilhørende

erstatning eller kompensation, men med mulighed

for at få midlertidig dispensation i særlige tilfælde -

L 164 - 2019-20 - Bilag 19: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om landmænds retssikkerhed som følge af lovforslaget.

TALEPAPIR

og efter Miljøstyrelsens konkrete vurdering. Der skal

gives dispensation i tilfælde, hvor køretøjsejeren

bliver atypisk hårdt ramt økonomisk.

For at give de berørte køretøjsejere passende tid til

at indrette sig på de nye miljøzonekrav, er der i

reglerne en 12 måneders indfasningsperiode.

Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter en række

naturområder mod tilstandsændringer. Der vil ofte

være en ekstensiv landbrugsdrift på § 3-beskyttede

arealer i form af afgræsning eller høslæt. Og i nogle

tilfælde kan der også være en lovlig drift med

sprøjtning, gødskning og omlægning.

De arealer, der kan have en lovlig drift med

sprøjtning, gødskning og omlægning, er ferske enge

og strandenge. Engene ligger oftest på lavtliggende

og fugtige arealer, typisk i ådale, omkring søer og

moser eller ved kysten. Det er altså ikke god

landbrugsjord i intensiv drift dette forbud rammer -

det er ekstensivt drevne naturarealer.

Almindelige dyrkede marker og kulturgræsmarker,

som omlægges hyppigere end en gang hvert 7.-10.

år, er ikke § 3-beskyttede ferske enge.

Den sprøjtning, gødskning og omlægning, der lovligt

kan finde sted på et § 3-beskyttet areal er - allerede

som reglerne er i dag - begrænset. Og driften der

karakteriserer enge

–

nemlig græsning og høslæt

–

kan fortsætte efter forbuddet, selvom udbyttet vil

L 164 - 2019-20 - Bilag 19: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om landmænds retssikkerhed som følge af lovforslaget.

TALEPAPIR

være lavere. Derfor har lovforslaget også

begrænsede økonomiske konsekvenser for

landbruget.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft om 2 år. Det er

på sin vis ærgerligt, at vi skal vente yderligere 2 år,

før naturen igen kan begynde at gå frem på

arealerne. Hvis blå blok ikke havde rullet loven fra

2015 om forbud mod sprøjtning og gødskning af § 3

arealer tilbage, havde naturen på arealerne allerede i

dag været bedre.

Når lovforslaget indeholder en 2-årig indfasning, er

det for at give landbruget en rimelig tid til at

indstille sig på de nye regler. De 2 år skal på den

enkelte bedrift bruges til at finde ud af, hvordan

driften mest hensigtsmæssigt indrettes efter de nye

regler. Det er hver enkelt landmand bedst til at

vurdere.

Som nævnt på første og andet samråd - hvis

forbuddet måtte vise sig at have karakter af

ekspropriation for konkrete bedrifter, kan der enten

udbetales fuld erstatning eller dispenseres fra

forbuddet. Det vil bero på en samlet konkret

vurdering i det enkelte tilfælde, om forbuddet

rammer så atypisk hårdt, at det har karakter af

ekspropriation.

Der vil ikke være grundlag for at træffe beslutning

om eventuel erstatning eller dispensation fra

forbuddet, før reglerne er trådt i kraft.

L 164 - 2019-20 - Bilag 19: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om landmænds retssikkerhed som følge af lovforslaget.

TALEPAPIR

Der kan i anden regulering være adgang til, at der

kan tages stilling til vilkår om eksempelvis

dispensation eller kompensation for berørte borgere

eller virksomheder, inden nye regler træder i kraft.

Men i dette lovforslag er det kun muligt at få

dispensation eller erstatning, hvis man bliver

ekspropriativt hårdt ramt.

Jeg synes, at den 2-årige indfasning er med til at

skabe en god balance i lovforslaget, så vi får sikret

naturværdierne på de § 3-beskyttede arealer, og

samtidig giver landmændene tid til at omstille sig til

de nye regler.

Det ser vi tydeligvis forskelligt på i rød og blå blok.

For os er det vigtigt, at vi tager biodiversitetskrisen

alvorligt og handler nu.

Når reglerne træder i kraft vil der skabes bedre

levesteder til gavn for fugle, insekter og planter på

ca. 37.000 ha ferske enge og strandenge.

Når sprøjtning, gødskning og omlægning ophører,

bliver der mere plads til naturen på arealerne. Der

vil gradvist komme flere og flere arter på arealerne,

fordi de vil få bedre livsbetingelser. Derved forøges

naturværdierne på arealerne.

Som jeg har nævnt tidligere, så er det ikke kun

Miljø- og Fødevareministeriets vurdering. Det er

også vurderingen fra Århus Universitet.

L 164 - 2019-20 - Bilag 19: Miljøministerens talepapir fra samrådet 17/6-20 om landmænds retssikkerhed som følge af lovforslaget.

TALEPAPIR

Og det er også vurderingen fra 14 grønne

organisationer, der med fælles stemme har udtalt, at

forbuddet indiskutabelt er en vigtig håndsrækning

til den trængte natur i det åbne land.

Jeg anerkender, at der er stor politisk uenighed om

dette lovforslag. Men regeringen står, hvor vi hele

tiden har stået. Vi vil gennemføre et forbud mod

sprøjtning, gødskning og omlægning, der er et

vigtigt skridt i retning mod at forbedre

naturværdierne på vores § 3-beskyttede arealer.