Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164 Bilag 17
Offentligt
2204289_0001.png
Til lovforslag nr.
L 164
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 3. juni 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
(Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer)
[af miljøministeren (Lea Wermelin)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Miljømi-
nisteren har stillet ændringsforslag 1, 3 og 4. Dansk Folke-
partis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
2 og 5.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, SF, RV, EL og Susanne Zimmer
(UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af miljø-
ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme
imod de af et mindretal stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V, DF, KF, NB og LA) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige og Liberal Alliance
Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar-
tis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af ud-
valget indstiller, som det fremgår ovenfor i pkt. 2, lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling i den form, det har ved
betænkningsafgivelsen.
Vi har en lang række betænkeligheder ved lovforslaget,
som ifølge det foreliggende omhandler ca. 37.000 ha.
De øvrige ca. 400.000 ha § 3-arealer har vi ingen indven-
dinger mod eller bemærkninger til.
Med baggrund i at reguleringen af § 3-arealerne flere
gange gennem de senere år har skiftet frem og tilbage med
de politiske flertal, finder vi det uhensigtsmæssigt, at denne
usikkerhed for lodsejerne fortsætter. Vi har på det seneste
samråd om lovforslaget opfordret ministeren til at indkalde
til møde inden lovforslagets endelige vedtagelse, gerne med
alle Folketingets partier, med henblik på at forhandle en fær-
dig fælles løsning for reguleringen af § 3-arealerne på plads,
herunder også med fokus på en forstærket indsats på de § 3-
arealer med stort naturpotentiale, hvor der er behov for en
mere målrettet og bedre beskyttelse, og således at der sikres
erstatning til lodsejerne, der modsvarer værdiforringelse og
tab. Målet skal være en samlet bred løsning, der fremadrettet
bringer ro på området, så det er en fælles løsning, der ligger
til grund for reguleringen af § 3-arealerne fremadrettet.
Denne opfordring til ministeren er her ved betænknings-
afgivelsen endnu ikke besvaret, og vi gentager den hermed.
Økonomien
Kravet om forbud mod almindelig landbrugsdrift med
forbud mod sprøjtning og gødskning på en del af § 3-area-
lerne i Danmark vil få voldsomme økonomiske konsekven-
ser for mange af de landmænd, der berøres. Værdiforringel-
sen af jorden og tabet af harmoniareal vil påvirke den enkel-
te ejendom.
Vi mener ikke, at regeringens lovforslag har medregnet
alle aspekter i forbindelse med kortlægningen af de økono-
miske tab for lodsejerne, som fremgår af lovens bemærknin-
ger. Regeringen har ikke medregnet det enorme fald i værdi-
en af berørte § 3-arealer. Regeringen har heller ikke medreg-
net, at den enkelte lodsejers kreditværdighed mindskes i for-
længelse af faldet i jordens værdi. Ministeren omtaler i de-
batten om forslaget en række gennemsnitsbetragtninger,
men det er efter vores opfattelse en utilfredsstillende og for-
simplet måde at forklare det på, da det har vist sig, at der er
AX024729
L 164 - 2019-20 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 3. juni 2020
2204289_0002.png
2
meget store forskelle på, hvordan de enkelte lodsejere bliver
ramt, og nogle lodsejere bliver endda ramt særdeles hårdt.
Som konsekvens af lovforslaget vil der på mange af de
berørte landbrug opstå mangel på husdyrfoder af god kvali-
tet, som vil medføre, at dette foder skal købes andre steder
og transporteres til bedrifterne. Dette vil både øge omkost-
ningerne for de berørte landmænd og øge forbruget af diesel
til transport. Det finder vi hverken økonomisk, klimamæs-
sigt eller miljømæssigt gavnligt for den enkelte landmand
eller for samfundet. Og i adskillige tilfælde vil det blive uø-
konomisk for de berørte landmænd.
Det samme vil være tilfældet, hvis de berørte landmænd
skal finde andre arealer at udbringe deres husdyrgødning på.
I mange lokalområder kan det være vanskeligt at finde har-
moniarealer tæt på bedrifterne, og det vil føre til transport
over længere strækninger.
Vi mener helt klart, at regeringen bør sikre og sørge for
erstatning, der modsvarer værdiforringelsen og tabet, til de
landmænd, som bliver berørt af lovforslaget ved at få ændret
anvendelsesmuligheden af deres § 3-arealer, og som ellers
tidligere har drevet jorden på ordinær vis.
Vi mener også, at det er klart utilfredsstillende og kritisa-
belt, at der skal gå 2 år med såkaldt tilpasning.
Det bør som et minimum være muligt for de berørte land-
mænd at få en afklaring af, om de vil kunne falde ind under
lovforslagets bestemmelser om ekspropriation eller dispen-
sation, allerede når lovforslaget er vedtaget, således at de
har fuld klarhed over deres fremtidige muligheder. Det bør
regeringen sørge for. Det forekommer urimeligt i forhold til
de berørte landmænd, at der ikke er fastlagt nogen klare ret-
ningslinjer for, hvem der kan blive omfattet af reglerne om
ekspropriation eller dispensation, således at der er stor usik-
kerhed om den fremtidige drift.
Naturen
Vi finder ikke, at lovforslaget lever op til ønsket om en
målrettet naturindsats og principperne om at tage udgangs-
punkt i de mest værdifulde naturarealer først (brandmandens
lov). Man burde i stedet prioritere en indsats, hvor man vil
få mest natur for indsatsen, f.eks. ved at pleje den natur på
andre arealer, som i forvejen er tilgroet og har behov for
pleje.
Vi mener, at forslaget om ophør af almindelig landbrugs-
drift på § 3-arealer vil øge risikoen for, at der sker tilfældig
tilgroning af lysåbne naturtyper, hvilket er en af de alvorlige
trusler mod biodiversiteten i Danmark. Samtidig fjerner for-
slaget incitamenter til at holde de pågældende § 3-arealer
lysåbne, idet det for mange landmænd ikke fremover vil
kunne betale sig at afgræsse eller tage høslæt på arealerne.
Hertil kommer, at de arealer, der omfattes af lovforslaget,
i udstrakt grad har en begrænset naturværdi opgjort i form af
deres HNV-værdi. Man vælger således at påføre private
lodsejere en stor byrde for at gøre en indsats for arealer med
begrænset naturværdi i stedet for at bruge ressourcerne på at
igangsætte forvaltningstiltag på langt mere værdifulde area-
ler, der f.eks. huser nogle af de mange truede arter, der har
behov for en hjælpende hånd.
Oven i dette er der ikke i forbindelse med lovforslaget
lagt op til nogen form for forvaltning af de arealer, der bli-
ver påtvunget en ændret drift, hvilket i høj grad vil være en
forudsætning for, at der med tiden kan udvikle sig bedre na-
tur på arealerne.
Samlet
Samlet mener vi, at der med dette lovforslag ikke vil ske
en målrettet naturindsats, og at forslaget indeholder mangel-
fulde analyser af både de økonomiske og de naturmæssige
konsekvenser til stor skade for både landmænd og naturen.
Desuden mener vi, at der for nogle landmænd kan være tale
om krænkelse af den private ejendomsret, og at disse bør
sikres retsmæssigt med mulighed for erstatning, der mod-
svarer værdiforringelsen og tabet, samt klarhed herom.
Partierne kan derfor ikke støtte lovforslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 4
ændres i
stk. 1, nr. 1,
»bekæmpelsesmidler« til: »sprøjtemidler«.
[Præcisering af området for forbud mod sprøjtning af § 3-
beskyttede arealer]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(V, KF, NB og
LA):
2)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 4
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, at
forbuddet i stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne kate-
gorier af strandenge og ferske enge, jf. § 3, stk. 2, nr. 3 og
4.«
[Bemyndigelse til fastsættelse af regler om undtagelse af
arealer fra forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning
af § 3-beskyttede arealer]
Af
miljøministeren,
tiltrådt af
udvalget:
3)
Nr. 3
affattes således:
»3.
Efter § 59 indsættes efter overskriften før § 60:
Ȥ 59 a.
I tilfælde, hvor forbuddet i § 4, stk. 1, udgør eks-
propriation, yder miljøministeren fuldstændig erstatning for
tabet.
Stk. 2.
Erstatningsfastsættelse efter stk. 1 kan påklages til
den i § 46 nævnte Taksationskommission. Klagefristen er 4
uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen
udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag. Klageberettigede er ejere og brugere af
den ejendom, som ekspropriationen omfatter. Klage indgi-
ves skriftligt til miljøministeren, der videresender klagen til
L 164 - 2019-20 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 3. juni 2020
2204289_0003.png
3
Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørel-
se og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.««
[Hjemmel til udbetaling af erstatning i tilfælde af ekspropri-
ation]
4)
Nr. 4
affattes således:
»4.
I
§ 65, stk. 2,
indsættes efter »§ 3, stk. 1-3,«: »§ 4, stk. 1,
nr. 1, for så vidt angår anvendelse af sprøjtemidler,«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(V, KF, NB og
LA):
Til § 2
5)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 2
Stk. 1.
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden, der tidligst kan være den 1. januar 2023, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, og § 4, stk. 4, i lov om naturbeskyttelse
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, træder i kraft ved be-
kendtgørelsen i Lovtidende.«
[Ændring af lovens ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås bl.a. indsat en ny
bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 4, stk. 1, nr. 1,
hvorefter der ikke må foretages sprøjtning eller i øvrigt an-
vendes bekæmpelsesmidler på arealer, der er omfattet af lo-
vens § 3, stk. 2 eller 3. Da udtrykket bekæmpelsesmidler og-
så omfatter biocider som f.eks. træbeskyttelsesmidler og rot-
tegift, har det foreslåede forbud dermed fået et bredere an-
vendelsesområde end tilsigtet.
På den baggrund foreslås det med ændringsforslaget, at
udtrykket bekæmpelsesmidler ændres til sprøjtemidler,
hvorved det foreslåede forbud i naturbeskyttelseslovens § 4,
stk. 1, nr. 1, vil få det tilsigtede anvendelsesområde. Det
foreslåede forbud vil herefter omfatte enhver form for an-
vendelse af sprøjtemidler uanset benævnelsen heraf (pestici-
der, sprøjtemidler, plantebeskyttelsesmidler el. lign.), lige-
som forbuddet vil omfatte enhver undergruppe af sprøjte-
midler (herbicider, insekticider m.v.). Anvendelsen af ud-
trykket bekæmpelsesmidler i bemærkningerne til lovforsla-
get vil også i øvrigt skulle læses og forstås i overensstem-
melse med ændringsforslaget.
Til nr. 2
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås bl.a. indsat en ny
bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 4, stk. 1, hvorefter
der på arealer, der er omfattet af lovens § 3, stk. 2 eller 3,
ikke må foretages 1) sprøjtning eller i øvrigt anvendes be-
kæmpelsesmidler, 2) gødskning og 3) omlægning eller sær-
skilt jordbehandling, jordforbedring, såning eller plantning.
Det foreslåede forbud vil gribe ind i den aktuelle anvendelse
af en række § 3-beskyttede arealer, der i dag lovligt drives
med sprøjtning, gødskning og/eller omlægning (estimeret
ca. 37.000 ha ferske enge og strandenge). Forbuddet vil tilli-
ge kunne få betydning for den fremtidige udnyttelse af de
arealer, der fremover måtte blive omfattet af »vokse ind i«-
beskyttelsen efter lovens § 3, stk. 2 eller 3, idet også disse
arealer vil blive underlagt de anvendelsesbegrænsninger,
som forbuddet vil medføre.
Med ændringsforslaget foreslås indsat en ny bestemmelse
i naturbeskyttelseslovens § 4, stk. 4, hvorefter miljøministe-
ren fastsætter nærmere regler om, at det foreslåede forbud i
lovens § 4, stk. 1, ikke skal gælde for nærmere angivne kate-
gorier af strandenge og ferske enge, jf. lovens § 3, stk. 2, nr.
3 og 4. Hensigten med bemyndigelsen er, at ministeren fast-
sætter nærmere regler om, at det foreslåede forbud i lovens
§ 4, stk. 1, ikke skal gælde for den del af de berørte § 3-be-
skyttede ferske enge og strandenge, der har den laveste na-
turværdi, svarende til ca. 80 pct. af de ca. 37.000 ha. Fast-
læggelsen af de pågældende engarealers naturværdi vil
f.eks. kunne ske på baggrund af arealernes HNV-værdi
(High Nature Value).
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsfor-
slag nr. 5.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås bl.a. indsat en ny
bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 4, stk. 1, hvorefter
der på arealer, der er omfattet af lovens § 3, stk. 2 eller 3,
ikke må foretages 1) sprøjtning eller i øvrigt anvendes be-
kæmpelsesmidler, 2) gødskning og 3) omlægning eller sær-
skilt jordbehandling, jordforbedring, såning eller plantning.
Det foreslåede forbud vil gribe ind i den aktuelle anvendelse
af en række § 3-beskyttede arealer, der i dag lovligt drives
med sprøjtning, gødskning og/eller omlægning (estimeret
ca. 37.000 ha ferske enge og strandenge). Forbuddet vil tilli-
ge kunne få betydning for den fremtidige udnyttelse af de
arealer, der fremover måtte blive omfattet af »vokse ind i«-
beskyttelsen efter lovens § 3, stk. 2 eller 3, idet også disse
arealer vil blive underlagt de anvendelsesbegrænsninger,
som forbuddet vil medføre.
Det foreslåede forbud mod sprøjtning, gødskning og om-
lægning af § 3-beskyttede arealer vil efter Miljø- og Fødeva-
reministeriets samlede vurdering have karakter af generel,
erstatningsfri regulering, der er begrundet i væsentlige na-
turbeskyttelsesinteresser. Forbuddet vil berøre estimeret ca.
9.000 bedrifter, men vil som anden generel regulering ram-
me med varierende intensitet. Det vurderes, at forbuddet i
almindelighed vil have begrænset intensitet. Der er herved
bl.a. lagt vægt på, at forbuddet vil omhandle ekstensivt drev-
ne naturarealer, og at forbuddet ikke vil hindre en fortsættel-
se af anden lovlig anvendelse af arealerne til bl.a. afgræs-
ning. Det er ligeledes indgået i Miljø- og Fødevareministeri-
ets vurdering af forbuddet, at det foreslås indført med en 2-
årig overgangsperiode, der i et vist omfang vil muliggøre til-
pasninger af arealdriften.
Det kan imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at enkelte
ejere eller brugere vil kunne blive ramt så atypisk hårdt af
L 164 - 2019-20 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 3. juni 2020
2204289_0004.png
4
det foreslåede forbud mod sprøjtning, gødskning og omlæg-
ning af § 3-beskyttede arealer, at forbuddet vil have karakter
af ekspropriation. Der henvises herved også til afsnit 2.2.1. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det vil bero
på en konkret vurdering, om forbuddet i det enkelte tilfælde
vil udgøre et ekspropriativt indgreb.
Det fremgår af den med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåe-
de bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 59 a, stk. 1, at
miljøministeren vil kunne ekspropriere råderet over ejendom
til gennemførelse af det foreslåede forbud i lovens § 4, stk.
1, når forbuddet i det konkrete tilfælde må anses for at udgø-
re et ekspropriativt indgreb.
Med ændringsforslaget foreslås en ny affattelse af den
foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 59 a,
stk. 1, hvorefter miljøministeren i tilfælde, hvor forbuddet i
den foreslåede § 4, stk. 1, udgør ekspropriation, vil yde fuld-
stændig erstatning for tabet. Som anført ovenfor kan det ik-
ke på forhånd udelukkes, at forbuddet i enkelte tilfælde vil
kunne udgøre ekspropriation. Med den foreslåede nye affat-
telse af lovens § 59 a, stk. 1, slås det entydigt fast, at forbud-
det også i sådanne tilfælde vil gælde for de berørte arealer,
uden at miljøministeren forinden har truffet en konkret afgø-
relse herom. Samtidig tilvejebringes der udtrykkelig hjem-
mel til at udbetale fuldstændig erstatning til de ejere eller
brugere, for hvem forbuddet måtte udgøre et ekspropriativt
indgreb, jf. herved kravet i grundlovens § 73, stk. 1, om
fuldstændig erstatning i tilfælde af ekspropriation.
Den med ændringsforslaget foreslåede nye affattelse af
bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 59 a, stk. 1, skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvormed der
foreslås indsat en ny bestemmelse i lovens § 4, stk. 3, hvor-
efter miljøministeren i særlige tilfælde vil kunne meddele
dispensation fra det foreslåede forbud i lovens § 4, stk. 1.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til den foreslåede § 4,
stk. 3, at der ved særlige tilfælde forstås, at det foreslåede
forbud i lovens § 4, stk. 1, i det konkrete tilfælde må anses
for at udgøre et ekspropriativt indgreb. I de tilfælde, hvor
der efter den foreslåede § 4, stk. 3, vil blive meddelt dispen-
sation, vil der ikke opstå spørgsmål om udbetaling af eks-
propriationserstatning efter den foreslåede nye affattelse af §
59 a, stk. 1. I forbindelse med indførelsen af det foreslåede
forbud i § 4, stk. 1, vil miljøministeren således, hvor forbud-
det konkret måtte udgøre ekspropriation, enten udbetale er-
statning eller meddele dispensation fra forbuddet. Ved valg-
et mellem dispensation fra forbuddet og udbetaling af eks-
propriationserstatning vil der bl.a. kunne indgå en afvejning
af naturbeskyttelseshensyn over for hensynet til den berørte
ejers eller brugers interesse i muligheden for fortsat sprøjt-
ning, gødskning og/eller omlægning af de pågældende area-
ler, jf. herved de specielle bemærkninger til lovforslagets §
1, nr. 2.
Efter den med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede bestem-
melse i naturbeskyttelseslovens § 59 a, stk. 2, 1. pkt., vil mi-
nisterens afgørelse om ekspropriation efter den foreslåede
bestemmelse i lovens § 59 a, stk. 1, kunne påklages til den i
lovens § 46 nævnte Taksationskommission, for så vidt angår
erstatningsspørgsmålet. Af de foreslåede bestemmelser i stk.
2, 2. og 3. pkt., fremgår, at klagefristen vil være 4 uger fra
den dag, afgørelsen er meddelt, og at fristen, hvis denne ud-
løber på en lørdag eller helligdag, forlænges til den følgende
hverdag. Efter det foreslåede 4. pkt. vil de klageberettigede
være ejere og brugere af den ejendom, som ekspropriationen
omfatter. Endelig fremgår det af det foreslåede 5. pkt., at
klage vil skulle indgives skriftligt til miljøministeren, der vil
videresende klagen til Taksationskommissionen ledsaget af
den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sa-
gens bedømmelse.
Som konsekvens af den med ændringsforslaget foreslåe-
de nye affattelse af bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens
§ 59 a, stk. 1, foreslås også en ny affattelse af de foreslåede
klagebestemmelser i lovens § 59 a, stk. 2. Herefter vil be-
stemmelserne i § 59 a, stk. 1, og § 59 a, stk. 2, 1. pkt., stem-
me overens. De øvrige foreslåede klagebestemmelser i lo-
vens § 59 a, stk. 2, 2.-5. pkt., vil ikke blive berørt af den
foreslåede nye affattelse af § 59 a, stk. 2.
Til nr. 4
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås en ændring af natur-
beskyttelseslovens § 65, stk. 2, der vil give kommunalbesty-
relsen adgang til i særlige tilfælde at dispensere fra det med
lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede forbud i lovens § 4, stk. 1,
nr. 1, mod sprøjtning eller anvendelse af bekæmpelsesmid-
ler i øvrigt på arealer, der er omfattet af lovens § 3, stk. 2
eller 3.
Som konsekvens af ændringsforslag nr. 1, hvorved ud-
trykket bekæmpelsesmidler i lovforslagets § 1, nr. 2, fore-
slås ændret til sprøjtemidler, foreslås med ændringsforslaget
en tilsvarende ændring af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved
den foreslåede dispensationsadgang for kommunalbestyrel-
sen vil stemme overens med forbuddets foreslåede anven-
delsesområde.
Til nr. 5
Det er med lovforslagets § 2, stk. 1 og 2, foreslået, at lo-
ven træder i kraft den 1. juli 2022, idet den med lovforsla-
gets § 1, nr. 1, foreslåede opdatering af EU-noten dog træder
i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Med ændringsforslaget foreslås lovforslagets ikrafttræ-
delsesbestemmelser ændret, således at miljøministeren fast-
sætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, der tidligst kan
være den 1. januar 2023, idet de foreslåede bestemmelser i
henholdsvis lovforslagets § 1, nr. 1 (opdatering af EU-no-
ten), og § 4, stk. 4, i lov om naturbeskyttelse som affattet
ved § 1, nr. 2, som affattet ved ændringsforslag nr. 2 dog
foreslås at træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det er en forudsætning for miljøministerens anvendelse
af bemyndigelsen til at fastsætte tidspunktet for lovens
ikrafttræden, at ministeren forinden efter den med ændrings-
forslag nr. 2 foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelseslo-
vens § 4, stk. 4, har fastsat nærmere regler om, at det med
lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede forbud i lovens § 4, stk. 1,
ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af stranden-
ge og ferske enge, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 3 og 4. Der hen-
vises herved også til bemærkningerne til ændringsforslag nr.
2.
L 164 - 2019-20 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 3. juni 2020
2204289_0005.png
5
Det bemærkes, at der med lovforslagets § 2, stk. 3, er
foreslået en overgangsregel, hvorefter det foreslåede forbud
i naturbeskyttelseslovens § 4, stk. 1, nr. 1, mod anvendelse
af bekæmpelsesmidler – for arealer omfattet af tilsagn om
økologisk arealtilskud – først vil finde anvendelse fra den 1.
september 2022. Overgangsreglen har til formål at sikre, at
tilsagn om økologisk arealtilskud med udløb den 31. august
2022, dvs. efter lovens med lovforslagets § 2, stk. 1, foreslå-
ede ikrafttrædelse den 1. juli 2022, ikke skal revideres. Da
det med ændringsforslaget foreslås, at det af miljøministeren
fastsatte tidspunkt for lovens ikrafttræden tidligst kan være
den 1. januar 2023, er en sådan overgangsregel for arealer
omfattet af tilsagn om økologisk arealtilskud overflødig.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2020 og var til 1.
behandling den 24. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudval-
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljøministeren sendte den 20. december
2019 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del – bilag 239.
Den 31. marts 2020 sendte miljøministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputati-
oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-
forslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til miljøministeren til
mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i åbne samråd
med udvalget den 13. maj og 27. maj 2020.
Miljøministeren har efterfølgende sendt udvalget de tale-
papirer, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af
spørgsmålene.
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til
mundtlig besvarelse, som ikke er besvaret.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 109 spørgsmål
til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S)
nfmd.
Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Carl Valentin (SF)
Anne Valentina Berthelsen (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG)
Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Marie Bjerre (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
Jacob Jensen (V) René Christensen (DF)
fmd.
Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Mette Abildgaard (KF)
Orla Østerby (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
4