Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164 Bilag 14
Offentligt
2199377_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Samrådsspørgsmål E
Vil ministeren i forlængelse af samrådsspørgsmål A-
D uddybe forskellene på, hvornår man kan regulere
med og uden erstatning? Vil ministeren give
konkrete eksempler på, hvordan lovforslaget stiller
lodsejere i forskellige situationer og oplyse, hvorvidt
ministeren mener, at det er rimeligt, at der er meget
store forskelle på, hvordan de enkelte lodsejere
rammes af lovforslaget?
Samrådsspørgsmål F
Vil ministeren i forlængelse af samrådsspørgsmål A-
D redegøre for, hvilke negative konsekvenser
lovforslaget har for naturen, herunder hvilke arter
der påvirkes negativt?
Svar
Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet i
det følgende.
Naturen er under pres, og der er behov for, at vi
passer bedre på den. Regeringen har derfor en klar
ambition om en markant styrket indsats for naturen.
Vi vil bane vejen for en grøn omstilling af samfundet
–
også i landbrugserhvervet.
Det er baggrunden for, at vi nu tager dette vigtige
skridt.
1
 L 164 - 2019-20 - Bilag 14: Talepapir fra samråd 27/5-20, fra miljøministeren
2199377_0002.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Ved at indføre et forbud mod sprøjtning, gødskning
og omlægning af de § 3-beskyttede arealer skaber vi
bedre plads til naturen og de vilde arter.
Det har nogle erhvervsmæssige omkostninger, det
anerkender vi. Men hvis vi vil tage naturens parti,
må vi alle bidrage til at give naturen mere plads.
Jeg vil som nævnt på sidste samråd gentage, at
natur- og miljølovgivningen i Danmark både
omfatter erstatningsfri regulering og indsatser, hvor
virksomheder bliver kompenseret for det tab,
reglerne medfører. Ofte følger der ikke
kompensation med, når der stilles generelle krav til
virksomheder, der skal begrænse forurening og
miljøbelastning. Her er det forureneren, der betaler.
Det gælder eksempelvis regler om
affaldshåndtering.
Virksomheder skal leve op til kravene om korrekt
håndtering af deres affald. Det er en omkostning,
der rammer virksomhederne i varierende grad
afhængig af deres affaldsmængde- og type. Der ydes
ingen kompensation for denne omkostning. Når der
laves nye regler for virksomheders
affaldshåndtering, der skal fremme en grønnere
produktion, skal virksomhederne også tilpasse sig
de nye regler, uden at blive kompenseret for det.
I andre tilfælde kan der ydes de ramte virksomheder
kompensation. Det kan eksempelvis være konkrete
naturprojekter baseret på frivillig deltagelse.
Naturgenopretningsprojekter, etablering af
2
 L 164 - 2019-20 - Bilag 14: Talepapir fra samråd 27/5-20, fra miljøministeren
2199377_0003.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
vådområder og udlæg af urørt skov er eksempler på
sådanne indsatser, der gennemføres som projekter
på konkrete lokaliteter som supplement til den
generelle natur- og miljøregulering.
Med lovforslaget indføres en generel regel, der skal
sikre naturen bedre betingelser på de § 3-beskyttede
arealer.
De arealer, der bliver berørt af forbuddet, er
naturarealer med ekstensiv landbrugsdrift. Efter de
gældende regler må arealerne eksempelvis hyppigst
omlægges med 7-10 års mellemrum
–
og kun hvis
det har været en del af den hidtidige drift.
Sprøjtning, gødskning og omlægning øger
naturligvis det landbrugsmæssige udbytte fra
arealerne. Derfor anerkender jeg også, at der er et
tab, når denne drift ophører.
Men langt de fleste berørte bedrifter vil blive berørt
med få arealer, der udgør en mindre del af den
samlede bedrift. Ud af 9.000 berørte bedrifter vil 77
% blive berørt på mindre end 5 ha og 91 % vil blive
berørt på mindre end 10 ha.
Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at de
årlige omkostninger for de 9.000 bedrifter vil være
40 mio. kr. Det er i gennemsnit under 5.000 kr. pr.
bedrift.
Forbuddet vil ramme den enkelte bedrift med
varierende intensitet, men for de fleste bedrifter vil
3
 L 164 - 2019-20 - Bilag 14: Talepapir fra samråd 27/5-20, fra miljøministeren
2199377_0004.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
forbuddet have begrænsede økonomiske
konsekvenser.
Forbuddet vil ikke udelukke en fortsat ekstensiv
udnyttelse af arealerne. Arealerne kan for eksempel
fortsat afgræsses. Selvom udbyttet falder over tid,
kan de berørte arealer fortsat have landbrugsmæssig
værdi. Der findes ca. 155.000 ha § 3-beskyttede
ferske enge og strandenge i Danmark, og kun på de
37.000 ha, der berøres af dette forbud, er
sprøjtning, gødskning og omlægning en del af
driften. Det vil sige under 25 % af engene.
På den baggrund finder regeringen det rimeligt at
gennemføre forbuddet som om erstatningsfri
regulering.
Hvis forbuddet måtte vise sig at have karakter af
ekspropriation for konkrete bedrifter, kan der enten
eksproprieres mod fuld erstatning eller dispenseres
fra forbuddet. Det forventes dog at blive relevant i et
begrænset antal tilfælde.
Forbuddet foreslås at træde i kraft om to år
–
1. juli
2022
–
så de berørte lodsejere får tid til at indrette
arealdriften efter de nye regler.
Det vil være op til den enkelte landmand at finde ud
af, hvordan driften på den enkelte bedrift bedst
tilpasses de nye regler.
Hvis enkelte landmand efter de 2 år fortsat
vurderer, at de bliver så hårdt ramt af forbuddet, at
de kommer i betragtning til enten ekspropriation
4
 L 164 - 2019-20 - Bilag 14: Talepapir fra samråd 27/5-20, fra miljøministeren
2199377_0005.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
eller dispensation, må de indsende en konkret
ansøgning til Miljøstyrelsen.
Det vil være en konkret vurdering, om der i det
enkelte tilfælde foreligger et ekspropriativt indgreb.
Denne afgørelse vil kunne indbringes for
domstolene.
Angående lovforslagets betydning for naturen, vil
jeg fremhæve, at en vedtagelse af lovforslaget vil
forbedre naturværdierne på arealerne. Det er ikke
kun Miljø- og Fødevareministeriets vurdering.
Det er vurderingen fra Århus Universitet.
Og det er vurderingen fra 14 grønne organisationer,
der har offentliggjort en fælles meddelelse, hvor det
fremgår, at forbuddet indiskutabelt er en vigtig
håndsrækning til den trængte natur i det åbne land.
I dag er det ofte udsåede kulturgræsser og kløver,
der dominerer på de berørte arealer. Når sprøjtning,
gødskning og omlægning ophører, vil disse udsåede
arter begynde at gå tilbage. Det giver mere plads til
andre og flere forskellige arter på arealerne. I stedet
for at få arter dominerer, vil der gradvist komme
flere og flere arter til, fordi de vil få bedre
livsbetingelser. Derved forøges naturværdierne på
arealerne.
5
 L 164 - 2019-20 - Bilag 14: Talepapir fra samråd 27/5-20, fra miljøministeren
2199377_0006.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Det er Århus Universitets vurdering, at der allerede i
løbet af de første 10 år forventes at være en målbar
forbedring af naturtilstanden og biodiversiteten på
arealerne.
Hvordan naturen helt præcist udvikler sig på de
konkrete arealer afhænger af en række faktorer. Det
kommer blandt andet an på, hvordan de enkelte
arealer fremover bliver drevet. Derfor vil det også
variere fra areal til areal hvilke arter, der
begunstiges af forbuddet.
Naturen vil udvikle sig forskelligt på de berørte
arealer, men fælles for arealerne er, at
biodiversiteten vil blive forbedret.
Med dette initiativ tager vi dermed et vigtigt skridt
for at forbedre naturen på § 3-beskyttede lysåbne
naturområder fordelt i hele landet.
6