Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164 Bilag 11
Offentligt
2191219_0001.png
SAMRÅDSTALE
SAMRÅDSTALE
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
Samrådsspørgsmål A
Ministeren bedes redegøre for, hvordan
definitionerne er, og hvor afgrænsningerne går,
mellem fuld og hel erstatning til alle de enkelte
landmænd for de tab, de får som følge af
regeringens lovforslag, og erstatningsfri
regulering, samt redegøre for, hvorfor regeringen
ikke vil give fuld og hel erstatning til alle de
enkelte landmænd for de tab, de får.
Samrådsspørgsmål B
Synes ministeren, at det er hensigtsmæssigt at
gennemføre forbuddet med et smalt flertal i
Folketinget frem for at søge et fælles bredt
kompromis, der kan skabe tryghed for jordejerne
og sikre en langsigtet naturpolitik i Danmark?
Samrådsspørgsmål C
Er ministeren parat til at give fuld erstatning, der
modsvarer værditabene, til lodsejerne og dermed
fjerne muligheden for erstatningsfri regulering
fra lovforslaget?
Samrådsspørgsmål D
Over halvdelen af de berørte arealer har ifølge det
oplyste lav naturværdi i henhold til HNV-
værdierne og falder dermed uden for kriterierne
for tilskudsordningen til pleje af naturarealer,
hvilket bevirker, at der ikke er sammenhæng i
lovforslaget i forhold til hensigten med at
beskytte natur. Vil ministeren på den baggrund
udtage alle disse arealer med lav naturværdi og
HNV-værdi under 5 af lovforslaget?
Svar
Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet
i det følgende.
Naturen i Danmark er i tilbagegang. På den
seneste rødliste optræder mere end 4.400 arter
som rødlistede. Det svarer til 42 % af de
vurderede arter.
1
2
 L 164 - 2019-20 - Bilag 11: Miljøministerens talepapir fra samrådet 13/5-20 til besvarelse af samrådsspm. A-D, fra miljøministeren
2191219_0002.png
SAMRÅDSTALE
SAMRÅDSTALE
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
Andre rapporteringer giver et tilsvarende billede
af, at naturen i Danmark er under pres. For
eksempel har Danmark i løbet af de seneste 40 år
mistet over 2,9 mio. fugle, som er særligt knyttet
til agerlandet.
Derfor skal vi skal passe bedre på vores natur.
Det gælder blandt andet de lysåbne
naturområder, der er beskyttet af
naturbeskyttelseslovens § 3.
Ved at indføre et forbud mod sprøjtning,
gødskning og omlægning af de § 3-beskyttede
arealer kan der skabes bedre levesteder til gavn
for fugle, insekter og planter på ca. 37.000 ha
ferske enge og strandenge.
Sprøjtning, gødskning og omlægning øger det
landbrugsmæssige udbytte fra arealerne, men
driften betyder også, at der er færre levesteder til
de vilde arter.
Netop pga. denne drift har nogle af disse arealer
derfor ikke en særlig høj naturværdi i dag, men
de har potentiale til at få det.
Når sprøjtning, gødskning og omlægning
ophører, bliver der mere plads til naturen på
arealerne. Der vil gradvist komme flere og flere
arter på arealerne, fordi de vil få bedre
livsbetingelser. Derved forøges naturværdierne
på arealerne.
Det er Århus Universitets vurdering, at der
allerede i løbet af de første 10 år forventes at være
en målbar forbedring af naturtilstanden og
biodiversiteten på arealerne. I første omgang
skabes bedre livsbetingelser for de mere
almindelige arter, og på sigt vil flere og flere arter
kunne leve og trives på arealerne.
Da engene blev beskyttet med
naturbeskyttelsesloven, tog man et første vigtigt
skridt for at bevare arealerne som natur i
fremtiden. Nu tager vi
–
mere end 25 år efter
–
næste vigtige skridt. Det skal sikre, at de berørte
4
3
 L 164 - 2019-20 - Bilag 11: Miljøministerens talepapir fra samrådet 13/5-20 til besvarelse af samrådsspm. A-D, fra miljøministeren
2191219_0003.png
SAMRÅDSTALE
SAMRÅDSTALE
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
enges naturværdier i fremtiden vil stige. Hvert et
skridt tæller, hvis vi skal bremse tilbagegangen i
biodiversiteten.
14 grønne organisationer, herunder Rådet for
Grøn Omstilling, Danmarks
Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk
Forening har offentliggjort en fælles meddelelse,
hvor det fremgår, at forbuddet indiskutabelt er en
vigtig håndsrækning til den trængte natur i det
åbne land.
Vi kunne nok allerede i dag have set de første
tegn på forbedring af naturen i områderne, hvis
ikke den tidligere V-regering i 2016 havde taget
initiativ til at ophæve det forbud mod sprøjtning
og gødskning af § 3-beskyttede, der blev vedtaget
i Folketinget i 2015, før det trådte i kraft.
Jeg anerkender, at forbuddet vil have
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Miljø- og
Fødevareministeriet har estimeret, at forbuddet
vil betyde et tab for erhvervet på 40 mio. kr. om
året.
5
Dette tab fordeler sig på 9.000 bedrifter og vil
ramme den enkelte bedrift med varierende
intensitet.
Forbuddet vurderes dog generelt set at have
begrænsede økonomiske konsekvenser for de
fleste berørte bedrifter, og forbuddet vil ikke
udelukke en fortsat udnyttelse af arealerne.
Forbuddet foreslås at træde i kraft om to år
–
1.
juli 2022
–
så de berørte lodsejere får tid til at
indrette arealdriften efter de nye regler.
På den baggrund finder regeringen det rimeligt at
gennemføre forbuddet som om erstatningsfri
regulering. Det betyder, at der som udgangspunkt
ikke gives erstatning til de berørte lodsejere.
Natur- og miljølovgivningen i Danmark omfatter
både erstatningsfri regulering og indsatser, hvor
virksomheder bliver kompenseret for det tab,
reglerne medfører.
6
 L 164 - 2019-20 - Bilag 11: Miljøministerens talepapir fra samrådet 13/5-20 til besvarelse af samrådsspm. A-D, fra miljøministeren
2191219_0004.png
SAMRÅDSTALE
SAMRÅDSTALE
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
Udgangspunktet i dansk ret er, at der ikke følger
erstatning eller kompensation med, når der
indføres generelle regler med krav til
virksomheder, der skal begrænse forurening og
miljøbelastning. Her er det forureneren, der
betaler. Det gælder eksempelvis regler om
affaldshåndtering.
I andre tilfælde ydes de ramte virksomheder
kompensation.
Hvis forbuddet måtte vise sig at have karakter af
ekspropriation for konkrete bedrifter, kan der
enten eksproprieres mod fuld erstatning eller
dispenseres fra forbuddet.
Det vil bero på en samlet konkret vurdering i det
enkelte tilfælde, om forbuddet rammer så atypisk
hårdt, at der er tale om et ekspropriativt indgreb
for bedriften. I denne konkrete vurdering kan der
indgå forskellige momenter
–
eksempelvis det
berørte § 3-beskyttede areals andel af den enkelte
bedrift og de økonomiske konsekvenser for
bedriften.
7
Der kan ikke på forhånd angives et eller flere
kriterier
–
i form af arealstørrelse, procentsats,
tabsomfang eller andet
–
der kan bruges til at
fastlægge, hvornår der foreligger ekspropriation
eller ej. Det kan med andre ord ikke sættes på
formel. Det vil afhænge af en samlet konkret
vurdering i det enkelte tilfælde.
Med dette initiativ tager vi et vigtigt skridt for at
forbedre beskyttelsen af lysåbne naturområder,
der som følge af deres naturværdi allerede er
underlagt beskyttelse efter
naturbeskyttelseslovens § 3.
Jeg ser selvfølgelig gerne, at vi laver en bred
aftale i Folketinget om, at vi fremover prioriterer
mere plads til naturen på vores § 3-beskyttede
arealer.
Men jeg savner på dette område en reel vilje fra
flere af Folketingets partier til at tage naturens
parti, og jeg har ikke i sinde at tage arealer ud af
det foreslåede forbud.
8
 L 164 - 2019-20 - Bilag 11: Miljøministerens talepapir fra samrådet 13/5-20 til besvarelse af samrådsspm. A-D, fra miljøministeren
2191219_0005.png
SAMRÅDSTALE
SAMRÅDSTALE
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
Med lovforslaget skaber vi fremover en rigere
natur i beskyttede naturområder, der ligger
spredt rundt i hele Danmark. Det betyder blandt
andet flere blomstrende planter - og flere
græshopper, sommerfugle og andre insekter. Det
er til gavn for fugle som sanglærke, vibe og stær,
der alle er i tilbagegang.
Der er brug for en bred vifte af initiativer i
skovene, det åbne land og i havet. Det er ikke
enten eller, men både og. Det er også vigtigt at
sikre naturværdierne på de mindre naturarealer,
der ligger spredt rundt i hele landet. Til gavn for
både naturen og de mange mennesker, der hver
dag nyder at færdes i den.
Initiativet står selvfølgelig ikke alene. Regeringen
har allerede på finansloven for 2020 afsat midler
til udlæg af mere urørt skov og udtagning af
lavbundjorde. Desuden er regeringen i færd med
at forberede en natur- og biodiversitetspakke, der
skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark.
9
10