Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164 Bilag 10
Offentligt
Foretræde den 13. maj 2020
Tusind tak fordi vi måtte komme og stor tak til Jer, der er mødt frem her i
dag.
Mit navn er Hans Otto Sørensen, og jeg driver et landbrug i det vestlige
Sønderjylland. Jeg møder sammen med Christian Østergaard Nielsen, fra
Tarphage, vest for Varde.
Vi er mødt op her i dag for at fortælle Jer, at lovforslaget om stop for
gødskning, omlægning og plantebeskyttelse på kulturenge, altså
almindelige, men ikke tit omlagte græsmarker, som er omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § 3, vil ramme mange landmænd med
græssende husdyr meget hårdt, og at loven vil få den stik modsatte effekt
af det tilsigtede:
Ved at gennemføre loven vil man stoppe den driftsform, der har skabt
vore kulturenge, disse åbne varige græsmarker, og dermed vil man på sigt
ødelægge disse, altså ødelægge det, som man siger at ville beskytte.
I kan
–
mens jeg taler
–
se nogle billeder fra nogle af disse marker, hvor
Christian driver sit landbrug.
Det er et meget uforstandigt lovforslag.
Med denne lov bliver alle tabere, den nuværende kultur og natur bliver
tabere, de truede fuglearter, viber, kobbersnepper, lærker samt
bekkasiner bliver tabere, når disse dyrkede græsmarker gror til i krat,
landmanden, slagteriarbejderen, forbrugeren og det danske samfund
bliver taber, når produktionen må ophøre
–
den kan jo ikke flytte andre
steder hen i Danmark.
 L 164 - 2019-20 - Bilag 10: Henvendelser fra Christian Østergaard Nielsens og Hans Otto Sørensens foretræde 13/5-20 om konsekvenser af forbuddet mod gødskning af § 3-arealer
Landmænd i marsken, i vore ådale og langs vore fjorde har i århundreder
sendt deres dyr på græs i disse områder. Man tilfører moderate mængder
husdyr- og handelsgødning, både for at sikre en god græsvækst og for at
sikre, at græsset har et ordentligt næringsindhold. Hvis græsset ikke
gødes, mindskes dets værdi ganske meget, og kan ikke længere anvendes
til græsning for stude og kvier af malkeracerne. Kvier, der ikke får næring
nok i deres to første leveår, giver sidenhen for lidt mælk. Stude, der ikke
får græs nok af den rigtige kvalitet, gror for langsomt, og så har kødet ikke
længere den høje kvalitet, som der efterspørges.
Så hvis markerne ikke må gødes, bliver græsset for ringe, og afgræsningen
med stude og kvier må ophøre.
Markerne sprøjtes relativt sjældent, men det er somme tider nødvendigt
for at sikre, at tidsler, skræpper og andre ukrudtsarter ikke invaderer
arealerne. Dyrene kan ikke spise disse arter, der således med tiden vil
udkonkurrere græsplanterne, om de ikke holdes i ave. Denne proces vil
forstærkes betydeligt, om sprøjtningen ophører.
Omlægning kan blive nødvendig, hvis græstæppet ødelægges af
stankelbenslarver, eller af sneskimmel (en svampesygdom) eller af lang
tids oversvømmelser om vinteren.
Den driftsform, som her er beskrevet, har som nævnt været den
gældende i hundreder af år. Tidligere havde man betydelige problemer
med disse ukrudtsarter, som man søgte at bekæmpe med lugning og
afhugning, men dette arbejde lettedes betydeligt, da der kom nye midler,
der kunne klare dette.
Med masser af dyr på græs på de åbne vidder med kort græs i visse
områder, og lidt længere græs i andre områder, er der gode
livsbetingelser for en alsidig fauna. Her yngler viber, kobbersnepper,
 L 164 - 2019-20 - Bilag 10: Henvendelser fra Christian Østergaard Nielsens og Hans Otto Sørensens foretræde 13/5-20 om konsekvenser af forbuddet mod gødskning af § 3-arealer
lærker og bekkasiner, og der er mange harer. Det vil et besøg i disse dage
i området tydeligt vise. Det er jo ynglesæson nu.
Såfremt dette lovforslag vedtages, og gødskning og plantebeskyttelse
ophører, falder mængden af græs betydeligt, og kvaliteten daler. Dette
betyder, at dyrene ikke længere trives som de skal, og den
århundredgamle produktionsform må ophøre.
Hvad kommer dette til at betyde? Jo, svaret kender vi. Der kommer altid
en succession i planteverdenen. I første omgang kommer tidsler,
skræpper, siv, senere gror mange af arealerne til i pile- og ellekrat.
Her (i krattet) yngler ingen viber, kobbersnepper, lærker, bekkasiner eller
den sjældne engsnare (som jo tidligere var omfattet af et dyrt 20-årigt
bevarelsesprogram).
Med loven og dens virkninger bliver arealerne helt værdiløse for
landmanden. Han får både et stort produktionstab, og han får et stort tab
i værdien af jorden og en stor værdiforringelse af sin landbrugsejendom.
Disse græsmarker med deres arealer indgår jo også som en del af
ejendommens harmoniarealer. Da de ofte er i husdyrtætte egne vil det i
langt de fleste tilfælde være vanskeligt at finde nye arealer hertil indenfor
en rimelig køreafstand. Det vil føre til, at mange vil opgive husdyrholdet,
og så vil også andre græsmarker på ejendommen blive forvandlet til korn-
og rapsmarker.
På sigt vil arealerne alene have en værdi som jagtareal, idet EU´s
landbrugsordninger med arealtilskud jo helt sikkert har en begrænset
levetid. Arealerne vil derfor tabe 60.000 til 70.000 i værdi pr. ha. og det
kan for den enkelte landmand blive til meget store tab i flere millioner
kroners klassen. Det tvivler jeg på er i overensstemmelse med EU´s
proportionalitets princip.
 L 164 - 2019-20 - Bilag 10: Henvendelser fra Christian Østergaard Nielsens og Hans Otto Sørensens foretræde 13/5-20 om konsekvenser af forbuddet mod gødskning af § 3-arealer
Men hvis I som politikere vil vedtage denne lov, ikke af hensyn til naturen
i disse marker og fuglene der, men af politiske hensyn, bør der være
rimelige og lovmæssigt fastlagte dispensationsmuligheder, så driften af
kulturengene, de varige græsmarker, kan fortsætte uændret, og for de
andre arealer bør der gives fuld erstatning for den samlede
værdiforringelse; det er nok et par milliarder i alt.
Jeg vil indtrængende opfordre Jer til ikke at gennemføre denne lov, som
kun giver tabere, naturen taber, landmanden taber og samfundet taber.
Og nu vil Christian fortælle Jer, hvorledes denne lov vil ramme ham og
hans landbrug.
”Gaardkrog”, de
Hans Otto Sørensen
.
aj