L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 164 Bilag 1
Offentligt

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Camilla Nielsen ([email protected])

Bemærkninger til udkast om ændring af NBL (forbud mod sprøjtning mm af §3- arealer). Journalnummer 2019 - 22489

14-01-2020 14:10:53

Til Miljø- og Fødevareministeriet

Hermed bemærkninger til lovforslaget:

Sådan som vi umiddelbart læser det, er der kun mulighed for at dispensere fra §4 til at anvende bekæmpelsesmidler mod invasive

ikke-hjemmehørende arter. Dvs., at der ikke vil være mulighed for at dispensere til naturpleje, hvor der f.eks. ønskes omlægning

eller jordbehandling – f.eks. i form tørveafskrabning, fræsning eller pløjning. Tilsvarende vil der heller ikke kunne gives dispensation

til udsåning ved f.eks. tilførelse af afhøstet lyng/lyngtørv eller enghø. Det vil heller ikke være muligt, at give dispensation til

plantning af eks. rødel langs vandløb eller til flytning af fredede plantearter til §3-arealer.

Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis der i fremtiden ikke kan gives dispensation til indgreb i form af jordbehandling, såning og

plantning, som tjener som naturpleje eller forbedring af naturtilstanden.

§65, stk. 2 bør tilføjes at kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra §4, stk. 1, nr. 3 til indgreb der tjener til

naturpleje/forbedring af naturtilstanden.

Der bør endvidere være en bonusvirkning, så hvis kommunen træffer en afgørelse efter §3 så skal der ikke også træffes en afgørelse

efter §4, (hvis sagen berører §4).

Sig endeligt til, hvis bemærkningerne giver anledning til spørgsmål.

Lovforslag:

Efter § 3 indsættes før overskriften før § 5:

»§ 4.

På arealer, der er omfattet af bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3, må der ikke foretages

1) sprøjtning eller i øvrigt anvendes bekæmpelsesmidler,

2) gødskning eller

3) omlægning eller særskilt jordbehandling, jordforbedring, såning eller plantning.

Stk. 2. Miljøministeren kan dispensere fra forbuddet i stk. 1, når forbuddet i det konkrete tilfælde må anses for at udgøre et

ekspropriativt indgreb.«

I § 65, stk. 2, indsættes efter »§ 3, stk. 1-3,«: »§ 4, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår anvendelse af bekæmpelsesmidler mod

invasive, ikke-hjemmehørende arter m.v.,«.

Med venlig hilsen

Camilla Nielsen

Naturmedarbejder

Teknik og Miljø

Natur og Grønne Områder

Enghavevej 10, 7400 Herning

Teknik og Miljø

www.herning.dk

[email protected]

E-mail:

Direkte tlf.: 96 28 80 51

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om

dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder og behandling af

dine oplysninger her:

herning.dk/digitalisering/dpo-og-databeskyttelse

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

[email protected]

Journalnummer 2019 - 22489

KL høringssvar vedr. forbud mod sprøjtning gødskning og

omlægning i naturarealer

KL takker for høringen af lovforslaget om ændring af lov om

naturbeskyttelse, med henblik på at indføre forbud mod sprøjtning,

gødskning og omlægning af §3-beskytteede arealer.

Der tages forbehold for efterfølgende politisk behandling af

høringssvaret.

Generelle bemærkninger

Beskyttelse af §3 naturarealer har været genstand for flere

regelændringer gennem tiden, og det aktuelle forslag har referencer til et

lignende lovforslag i 2014, og efterfølgende ophævelse af samme lov i

2015.

KL har ved begge høringer fremsat det synspunkt, at det findes relevant,

at naturtilstanden i §3-arealerne sikres ved, at der fastsættes regler, der

forbyder eller begrænser mulighederne for at påvirke tilstanden.

KL har i begge høringer peget på en alternativ model, hvor naturtypen

ferske enge undtages. Det er her, landbruget påføres tab, og det er her,

kommunerne får en øget administration. KL vil hermed gentage forslaget

om en alternativ model.

I forbindelse med miljøministerens indkaldelse af forslag til fremme af

biodiversitet og natur, har KL ønsket, at både nationale og EU-

tilskudsordninger tilgodeser pleje/fremme af natur og biodiversitet. Da det

netop er formålet med denne lovændring, vil KL gerne benytte lejligheden

til at henlede opmærksomheden på vores forslag.

KL takker for bestemmelsen om muligheden for at dispensere fra

reglerne i forbindelse med bekæmpelse af invasive arter.

Som det fremgår af nedenstående specifikke bemærkninger, kan det

bekymre KL, at der i overgangsperioden kan komme et øget pres på den

kommunale administration for øget dokumentation og oplysninger om

arealerne.

Specifikke bemærkninger

Mulighed for at give dispensation til naturpleje eller genopretning

der indebærer jordbehandling o.l.

Dato: 31. januar 2020

Sags ID: SAG-2020-00175

Dok. ID: 2875208

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3753

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Som det ser ud nu, vil der ikke være mulighed for at dispensere til

naturpleje, hvor der f.eks. ønskes omlægning eller jordbehandling – f.eks.

i form af tørveafskrabning, fræsning eller pløjning. Tilsvarende vil der

heller ikke kunne gives dispensation til udsåning ved f.eks. tilførelse af

afhøstet lyng/lyngtørv eller enghø. Det vil heller ikke være muligt at give

dispensation til plantning af eks. rødel langs vandløb eller til flytning af

fredede plantearter til §3-arealer.

Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis der i fremtiden ikke kan gives

dispensation til indgreb i form af jordbehandling, såning og plantning, der

tjener som naturpleje eller forbedring af naturtilstanden.

Der bør tilføjes til §65, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan gøre

undtagelse fra §4, stk. 1, nr. 3, til indgreb, der tjener til

naturpleje/forbedring af naturtilstanden.

Kriterier for ny registrering af enge

Der er behov for, at registreringsvejledningen præciseres, så den

beskriver, hvornår arealer kan gro ind i beskyttelse som ferske enge.

Spørgsmålet er, om der alene skal ses på jordbund, struktur og botanik,

eller om der stadig vil være et tidsperspektiv ift. driftshistorien?

KL deltager gerne med faglige erfaringer, som kan udfolde dette ønske.

Tilskudsfodring

Høringsmaterialet nævner ikke tilskudsfodring. Tilskudsfordring kan

udgøre en væsentlig faktor i eutrofiering af naturarealer – det gælder

både fodring af heste, kvæg, får m.m. på terrestriske naturtyper som

enge, overdrev, heder mv., men også fodring af ænder i søer og moser.

Det efterlyses, at der i forbindelse med lovbehandlingen og vejledningen

tages stilling til dette, da det er vigtigt for den fremtidige administration.

Øget antal statusforespørgsler til kommunerne

Eftersom lovændringen kan have stor betydning for mange lodsejere,

forudser KL et stort antal forespørgsler om § 3 status, som følge af den

varslede lovændring.

Denne type forespørgsler har en svarfrist på 4 uger, og selvom den

vejledende registrering er blevet mere præcis, kræver den type

forespørgsler en undersøgelse af driftshistorien. Et stort antal

forespørgsler kan derved betyde, at anden sagsbehandling må sættes i

bero et stykke tid.

Dato: 31. januar 2020

Sags ID: SAG-2020-00175

Dok. ID: 2875208

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3753

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Chefkonsulent Lars Kaalund

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dato

Side

31. januar 2020

1 af 13

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Natur og Klimatilpasning

[email protected]

Høring om udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse (Forbud mod sprøjtning, gødskning

og omlægning af §3-beskyttede arealer.) J. nr. 2019-22489

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående høring med frist den 31. januar 2020 og har

følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer finder det dybt problematisk, at der med lovforslaget lægges op til et forbud

mod at sprøjte, gødske og omlægge arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Et sådant forbud vil have store økonomiske konsekvenser for erhvervet, og det er på den baggrund

helt uacceptabelt, at et sådant forbud gennemføres som en generel erstatningsfri regulering uden

kompensation til de berørte landmænd.

Samtidig er det kritisabelt, i lyset af de udfordringer, der er for naturen og biodiversiteten i Danmark,

at forslaget ikke er et udtryk for en målrettet og omkostningseffektiv indsats, men at det tager

udgangspunkt i naturarealer, der i de fleste tilfælde vil have en begrænset naturværdi sammenholdt

med andre arealer.

Forslaget vil også på nogle arealer kunne have en utilsigtet negativ effekt på naturværdierne

–

fx på

arealernes egnethed som levested for arter

–

idet det uden tvivl vil føre til en ændring af driften af

en stor del af de berørte arealer, herunder ophør med afgræsning. I forlængelse af dette er det

yderst uhensigtsmæssigt, at der ikke i forbindelse med forbuddet er påtænkt tiltag, der kan sikre en

fremadrettet forvaltning af de berørte arealer, idet dette er grundlæggende for at kunne sikre, at den

ønskede naturtilstand og -værdi opnås.

Endelig vil det planlagte forbud kunne have en stor og yderst uhensigtsmæssig betydning for

landmændenes incitament til at gøre en indsats for naturen på deres bedrifter og indgå i

naturforvaltningsprojekter på større eller mindre skala. Med et forbud, der erstatningsfrit fratager

landmændene deres hidtidige lovlige råderet over arealerne, vil der være en reel risiko for, at

mange landmænd fremover vil afholde sig fra at lave naturtiltag af frygt for, at det senere vil kunne

have en negativ effekt på deres mulighed for fremover at drive deres bedrift.

Landbrug & Fødevarers generelle bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Det fremgår af lovforslaget, at Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at lovforslaget vil berøre ca.

37.000 ha eng- og strandengsarealer, og at ca. 9.000 landmænd vil blive berørt af forbuddet.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 2 af 13

På baggrund af analyser udført af SEGES vurderer Landbrug & Fødevarer, at dette tal er markant

underestimeret. Ved at se på sammenfald mellem arealer, der er registreret som omfattet af § 3-

beskyttelsen og arealer, som har en kvælstofkvote, vurderes det berørte antal ha at være ca.

44.000 ha, hvoraf størstedelen er fersk eng.

Der er i dette tal taget højde for en vis fejlmargin, og det vurderes på den baggrund, at der er tale

om langt flere arealer end de 37.000 ha, som ministeriet er nået frem til.

Et forbud mod at gødske, sprøjte og omlægge især engarealer vil i høj grad ramme kvægbedrifter,

idet mange af disse arealer udgør et vigtigt grundlag og en betydende del af bedrifternes

grovfoderproduktion, ligesom de også i mange tilfælde indgår i harmoniarealet. Med det planlagte

forbud vil både udbyttemængden og foderkvaliteten på arealerne falde markant, hvilket vil kunne få

store både økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for de berørte landmænd.

Kvægbedrifter er som udgangspunkt meget afhængige af at kunne producere tilstrækkeligt

grovfoder på egne arealer og vil ved faldende mænge og kvalitet på egne arealer blive nødt til at

tilkøbe grovfoder eller finde andre dyrkningsarealer for at sikre en tilstrækkelig foderforsyning.

Samtidig vil arealerne komme til at mangle i opgørelsen af harmoniarealet, hvorfor nogle af de

berørte landmænd vil være tvunget til at skulle ud og finde ny jord til at opfylde harmonikravet, lave

nye gylleaftaler eller reducere deres produktion.

På baggrund af disse konsekvenser har SEGES beregnet det estimerede driftstab på arealerne til

at ligge i niveauet mellem 0-5.000 kr. pr. ha/år. Driftstabet vil i høj grad afhænge af flere faktorer

–

herunder prisen på erstatningsfoder, udbytteniveau og driften på den enkelte ejendom, men det

vurderes, at der for hovedparten af de 44.000 ha vil være tale om et tab på mellem 1.200 kr./ha og

2.500 kr./ha.

På denne baggrund vurderes det samlede driftstab som følge af et forbud mod at gødske, sprøjte

og omlægge til at være omkring 66 mio. kr./år.

Dette estimat er baseret på udbytter på niveau med normudbytterne og på, at der anvendes

handelsgødning på en væsentlig del af arealerne. Skal en ejendom ud og finde alternative

afsætningsmuligheder for husdyrgødning, er dette en ekstra udgift, ligesom særlige forhold omkring

specialproduktion, foderforsyning, økologi arealernes placering kan gøre driftstabet større.

For eksempel vil en ejendom, der laver en specialproduktion som wraphø, have et højere driftstab,

ligesom ejendomme, som berøres på meget store arealer, vil kunne få svært ved at finde

supplerede grovfoder andetsteds.

For økologiske producenter kan det planlagte forbud få afgørende betydning for produktionen, da

erstatningsfoder er dyrere for økologer, og der kan ske tab af udbytte på vigtige staldnære arealer,

såfremt disse arealer bliver omfattet af en forbud.

Da § 3-registreringerne ikke nødvendigvis følger markinddelingen, vil et forbud mod gødskning,

sprøjtning og omlægning også kunne betyde en vanskeliggørelse af driften på arealer, der ikke er

registreret som beskyttet natur. Dette kan betyde, at rentabel drift må opgives på større arealer end

dem, der er omfattet af forbuddet, eller at drift og arbejdsgange på disse arealer besværliggøres og

fordyres, fordi der fx skal køres uden om mindre delarealer, der fremover ikke må gødes m.v.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 3 af 13

Et forbud vil også alt andet lige give anledning til et værditab af jorden. Omfanget af tabet afhænger

af efterspørgslen på jord i området i øvrigt samt mulighederne i alternativ praksis. Med restriktioner

som dyrkning uden gødskning, sprøjtning og omlægning, med begrænset eller ingen økonomisk

udbytte og med krav om afpudsning/rydning som følge

af EU’s landbrugspolitik og rydningspligten i

lov om drift af landbrugsjorder, må det forventes, at jordens værdi vil falde voldsomt.

På denne baggrund vurderer SEGES et gennemsnitligt værditab på de berørte arealer på 40.000

kr./ha, i alt ca. 1,8 mia. kr. Hertil kan komme yderligere ejendomsværditab som følge af reduceret

husdyrproduktion m.v. Til sammenligning vurderede Naturstyrelsen i

Notat om de økonomiske

forhold i Naturplan Danmark

af 4. december 2014, at et tilsvarende forbud (dog uden forbud mod

omlægning) ville betyde at jordværditab på 1,17 mia. kr.

Alt i alt vil det planlagte forbud betyde helt uacceptable økonomiske konsekvenser for

landbrugserhvervet, og på denne baggrund vil Landbrug & Fødevarer opfordre til, at forslaget

trækkes tilbage eller som et minimum suppleres med en erstatning for drifts- og værditabet til de

berørte landmænd.

Ikke målrettet naturindsats

Det er problematisk, at det planlagte forslag ikke udgør et målrettet og omkostningseffektivt tiltag,

for at sikre den danske biodiversitet. Hvis der ønskes en fremgang for biodiversiteten i Danmark, er

der behov for langt mere målrettede tiltag, end det aktuelle lovforslag er udtryk for. På denne

baggrund finder Landbrug & Fødevarer, at det foreliggende lovforslag bør erstattes af mere

målrettede og omkostningseffektive tiltag, der inddrager berørte lodsejere gennem brugen af

positive incitamenter.

De berørte arealer vil alle i større eller mindre udstrækning have været underlagt en

landbrugsmæssig drift og er derfor i meget høj grad kulturprægede med lav naturværdi til følge.

SEGES har gennemført en analyse af HNV-værdien af de berørte arealer, og denne viser, at over

55 pct. af det berørte areal har en HNV-score på under 5. Kun 11 pct. af arealerne har en HNV-

score på 7 eller derover, og dette viser, at naturværdien på arealerne i mange tilfælde er stærkt

begrænset.

Hvis man ønsker at gennemføre en målrettet indsats for at fremme biodiversiteten, er det alment

kendt, at der bør tages udgangspunkt i arealer med eksisterende naturværdier, hvilket kun i

begrænset omfang er tilfældet for en lang række af de berørte arealer. På denne baggrund og set i

lyset af de store økonomiske konsekvenser, er det tydeligt, at det planlagte forbud hverken er

målrettet eller omkostningseffektivt.

Hertil kommer, at det er tvivlsomt i hvilket omfang, der vil udvikle sig den værdifulde natur, som må

formodes at være formålet med lovændringen. Hvis de meget kulturprægede arealer skal udvikle

sig til artsrige naturenge, eller der skal genskabes fattige kær, moser og sumpskove med særlige

og sårbare arter, så vil det forudsætte, at der foretages målrettet forvaltning af arealerne.

Der er intet i det fremlagte lovforslag, der sikrer, at der vil ske en efterfølgende forvaltning af de

berørte arealer, som kan medvirke til, at der udvikles en forøget naturværdi og derved sikres

levesteder og bedre livsbetingelser for vilde dyr, planter og svampe. En sådan forvaltning vil skulle

sikre naturlige forhold på arealerne og ikke mindst sikre fjernelse af næringsstofpuljer gennem fx

afgræsning eller slæt. Der er dog med lovforslaget ikke fastsat nogle konkrete mål for forvaltningen

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 4 af 13

af arealerne med udgangspunkt i de lokale forudsætninger, og der er heller ikke skabt nogen

motivation for en naturfremmende forvaltning af arealerne.

Med forbuddet mod især gødskning fjernes derimod landmandens incitament til fortsat at afgræsse

eller tage slæt på disse arealer. Dette vil betyde, at med mindre der tilvejebringes andre

incitamenter, der skaber grundlag for fortsat afgræsning af arealerne, så vil aktiviteterne på disse

arealer kunne blive reduceret til et minimum i form af én årlig afpudsning for at opfylde

aktivitetskravet for at modtage grundbetaling fra EU eller en rydning hvert 5 år for at leve op til

rydningskravet i lov om drift af landbrugsjorder.

Ophør af driften på grund af manglende rentabilitet ville dermed have den utilsigtede konsekvens,

at arealerne ville gro til, hvilket ikke ville understøtte udviklingen af de ønskede naturværdier.

Tværtimod kan tilgroningen give anledning til en øget spredning af invasive og ruderate arter.

Derudover vil det medføre tab af landskabelige og kulturhistoriske værdier i landskabet, ligesom

tilgroningen vil kunne forringe vilkårene for en række eng- og vadefugle, der er afhængige af

lysåbne, afgræssede arealer.

Herudover spiller en del af de gødskede § 3-arealer også en vigtig rolle i forbindelse med naturpleje

af mere ekstensive arealer. De gødskede og mere produktive arealer bidrager således til, at der er

det nødvendige foder til dyrene om vinteren, ligesom de sikrer en stabil fodergræsforsyning om

sommeren til supplering af afgræsning på mere ekstensive arealer. De gødskede og sprøjtede § 3-

arealer er derved med til at sikre rentabiliteten i forbindelse med afgræsning og naturpleje af mere

ekstensive, ugødskede og værdifulde naturarealer.

Konsekvensen af et forbud vil dermed kunne være ophør med pleje

–

ikke kun på de pågældende

arealer, men også på de mere ekstensive naturarealer

–

fordi plejen samlet set ikke længere ville

kunne løbe rundt for de berørte landmænd.

En reel forvaltning af de berørte arealer til gavn for natur og biodiversitet vil derfor forudsætte, at

der afsættes midler til at sikre en forvaltning i form af fx afgræsning på arealerne. En del af de

berørte arealer har så lav en HNV-værdi, at der ikke vil kunne søges om tilskud til naturpleje efter

de gældende prioriter. Og selvom HNV-værdien på nogle arealer i bedste fald vil kunne løftes

gennem et ophør med gødskning, vil det betyde, at der næppe vil være nok tilskudsmidler i

plejegræsordningen, som den er i dag.

Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til, at hvis man vælger at fastholde det planlagte forbud,

så bør det som minimum sikres, at der afsættes tilstrækkelige midler til, at der fremover kan

gennemføres en pleje af disse arealer. Det er en hån mod landmanden, hvis staten indfører de

foreslåede restriktioner for at øge naturkvaliteten af arealerne uden samtidigt at understøtte at

arealerne kan opnå en højere naturkvalitet. En sådan omkostning bør indregnes i lovforslagets

oversigt over økonomiske konsekvenser for staten.

Sker der ikke en fremtidig pleje af de berørte arealer, vil der være en reel risiko for, at arealerne

mister deres lysåbne karakter og derved enten skifter karakter og vokser ind i en anden naturtype

end den, de oprindeligt er udpeget for, eller at de på sigt vokser helt ud af beskyttelsen.

I forbindelse med behandling af lovforslag L94 i 2015 tilkendegav daværende miljøminister Kirsten

Brosbøl, at ”hvis engene ikke drives med græsning og høslæt eller fx ikke er omfattet af

rydningspligt må det forventes at hovedparten af dem vil udvikle sig tilbage til moser og

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 5 af 13

sumpskove”. Hun tilkendegav også, at ”hovedparten af arealerne vil udvikle sig til en anden

beskyttet naturtype eller vokse helt ud af beskyttelsen”.

Konsekvensen af dette vil være, at en stor del af de beskyttede naturtyper fersk eng og strandeng,

med et forbud og deraf følgende ophør af afgræsning, vil blive reduceret i antal og i stedet vokse

ind i andre naturtyper. Dette forekommer at være i strid med beskyttelsen i § 3, der har til formål at

sikre de omfattede arealer mod en tilstandsændring.

Endvidere vil dette også kunne få store konsekvenser for husdyrproducenter beliggende i

nærheden af naturarealerne, da arealerne evt. ved at ændre naturtype fra eng til mose vil blive

omfattet af husdyrlovens kategori 3 i forhold til den specifikke ammoniakregulering. Dette vil kunne

få store økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for de berørte husdyrproducenter, hvilket ikke

fremgår af lovbemærkningernes oversigt over økonomiske konsekvenser for erhvervet.

Konsekvenser for naturindsatsen i bredere perspektiv

Landbrug & Fødevarer forudser, at lovforslaget, hvis det gennemføres som skitseret, vil kunne få

en stor og uønsket betydning for lodsejeres incitament til at gå proaktivt ind i større eller mindre

naturforvaltningsprojekter og gennemføre frivillige naturtiltag på deres ejendom.

At påføre lodsejere en voldsom indskrænkelse af råderetten over deres arealer og derved pålægge

dem negative ukompenserede økonomiske konsekvenser er på ingen måde med til at gøre det

attraktivt for lodsejere at fremme og etablere natur på deres ejendomme. Mange vil opleve, at de

rent faktisk bliver straffet for i en årrække at have gennemført en forvaltning af de pågældende

arealer, der har fastholdt disse i den beskyttede naturtilstand, der nu resulterer i store økonomiske

og driftsmæssige konsekvenser. De har med andre ord spændt ben for deres egen drift ved at sikre

en pleje af naturarealerne.

Det må endvidere pointeres, at lovforslaget aktuelt har en uheldig timing i forhold til alle de

indsatser og politikker, der er under forberedelse i forhold til natur-, miljø- og klimadagsorden. Når

gennemførelsen sker som generel erstatningsfri regulering med store økonomiske konsekvenser

og med upræcise angivelser af gevinsterne

–

og tilmed uden incitamenter til at gennemføre en aktiv

forvaltning

–

vil dette på inden måde være befordrende for velviljen til at indgå i kommende

projekter.

Det kan også være en udfordring, at der med forbuddet sker væsentlige værdiforringelser af

arealerne forud for mulige kommende indsatser for vandløbsrestaurering, lavbundsprojekter,

vådområdeprojekter, jordfordeling og Natura 2000-projekter. Dette synes meget urimeligt over for

de berørte lodsejere og vil kunne være med til at mindske interessen for at indgå i andre projekter

af samfundsmæssig betydning.

Retssikkerhedsmæssige betænkeligheder

Landbrug & Fødevarer finder det endvidere retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at der med

lovforslaget gennemføres erstatningsfri regulering på et usikkert grundlag.

Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er alene vejledende registreret, og registreringen

som beskyttet areal hviler enten alene på luftfototolkning eller også på en konkret feltbesigtigelse af

arealet. Der er imidlertid ikke fastlagt entydige kriterier for, hvornår et areal er beskyttet i form af

f.eks. krav om tilstedeværelse af konkrete plantearter og deres udbredelse på arealet, ligesom der

heller ikke er fastlagt specifikke krav til, hvilken registreringsmetode der skal anvendes. Afgørelsen

af et areals beskyttelsesstatus tager således udgangspunkt i et konkret skøn baseret på en ikke-

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 6 af 13

udtømmende liste over karakteristika, fastlagt alene ved vejledningstekst. At der ikke er fastsat

konkrete krav/minimumskrav til grundlaget for skønnet, f.eks. ved krav til registreringsmetode, giver

anledning til bekymring for lodsejeres retssikkerhed.

Denne bekymring styrkes af, at klageadgangen er vanskelig og af, at registreringen af et areal som

er beskyttet efter § 3 løbende har fået og nu igen med det aktuelle lovforslag får stadig mere

indgribende konsekvenser for borgerne. Med yderligere rådighedsindskrænkninger, driftstab og

ejendomsværditab må det forventes, at lodsejeres motivation øges for at få prøvet registreringerne

ved kommune, klagenævn og domstole.

Den afledte konsekvens ved integrering i anden lovgivning kan føre til yderligere skærpelser, som

øger motivationen til efterprøvning yderligere. Her tænkes på landbrugsloven (rydningspligt,

genopdyrkningsret), husdyrbrugsloven med ammoniakkrav til meget (evt. mere kommende

ammoniakfølsom) § 3-registreret natur samt bestemmelser om krydsoverensstemmelse.

Det bør hertil bemærkes, at landbrugets gentagne og velunderbyggede appel om sikring af

retsbeskyttelsen ved bl.a. at skærpe definitionerne af naturtyperne samt at foretage en opdatering

af ”Vejledning

om registrering af beskyttede

naturtyper”

fra 1993, ikke er blevet imødekommet bl.a.

under henvisning til, at lovbemærkninger til naturbeskyttelsesloven ikke understøtter dette. Den

aktuelle revision/ændring af loven er en oplagt mulighed for at få fortaget disse præciseringer og

derigennem styrke både retsbeskyttelse og naturbeskyttelse.

Kommentarer til lovforslagets bemærkninger

Afsnit 1: Indledning og baggrund

Det fremgår af lovforslaget, at formålet med ændringen er

at give naturen bedre vilkår

samt at

skabe levesteder og livsbetingelser for vilde dyr, planter og svampe.

Landbrug & Fødevarer er som sådan enig i både behovet for en indsats for biodiversiteten og i, at

ophør med tilføring af næringsstoffer overordnet set kan betyde en forbedring af naturværdien. Det

dog helt afgørende at fremhæve, at der vil være en lang række andre forvaltningsmæssige forhold,

der har betydning for, om det foreslåede forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning vil have

den ønskede effekt på naturen.

På denne baggrund er det Landbrug & Fødevarers klare opfattelse, at lovforslaget i sin nuværende

udformning ikke vil bidrage i væsentligt omfang til at sikre en bedre natur og biodiversitet på de

berørte arealer. Dette vil forudsætte, at der fastsættes konkrete mål for forvaltningen samt skabes

motivation for en naturfremmende forvaltning af arealerne.

Afsnit 2.1: Gældende ret

Det fremgår af gennemgangen af gældende ret, at Miljø- og Fødevareministeriet går ud fra, at det

kun er ferske enge og strandenge, der lovligt har kunnet gødes.

Landbrug & Fødevarer er ikke enige i denne tolkning

–

ikke mindst fordi, der er flere konkrete

eksempler på landmænd, der lovligt gøder arealer, som er registreret som beskyttet overdrev efter

Naturbeskyttelseslovens § 3.

Ifølge vejledning til naturbeskyttelsesloven kan overdrev have en vis drift og alligevel være omfattet

af beskyttelse, herunder f.eks. fræsning og gødskning. Der er flere sager på området, herunder

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 7 af 13

som fx beskrevet i NoMO nr. 144 (Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer), hvor nævnet fandt, at

tidligere gødskning og fræsning ikke var til hinder for forekomsten af karakteristisk overdrevsflora,

og arealerne var dermed beskyttede.

De botaniske kriterier, der ligger til grund for registreringerne er ikke udtømmende, og der er ikke

en præcis grænse for, hvornår en veludviklet overdrevsvegetation har indfundet sig. Det kan føre til

registreringer af overdrev på trods af en gødningspåvirket vegetation. For øvrige naturtyper kan

gødskning forekomme helt lejlighedsvist, f.eks. fordi visse af typerne ikke er så velafgrænsede (evt.

mosaik el.lign.), og arealer som f.eks. kær kan henføres til både moser og eng, ligesom der for i

hvert fald ældre registreringer har været praksis for at registrere naturarealer efter den

dominerende naturtype, selvom en mindre del kunne være af en anden type.

Afsnit 2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Side 3, 1 afsnit:

Det er ikke korrekt i den konkrete kontekst at

skrive, at ”drift

med sprøjtning, gødskning og

omlægning ensretter natur med et tab af biodiversitet til følge”.

De gødskede og sprøjtede § 3-arealer, som lovforslaget omhandler, er privatejede markarealer,

man lod omfatte af naturbeskyttelse i 1992 for at sikre arealerne mod en yderligere intensivering af

driften. Det er derfor ikke korrekt, at tab af biodiversitet sker som følge af den drift, der lovligt er på

arealerne. Den begrænsede diversitet på arealerne skyldes først og fremmest, at man, fremfor at

begrænse beskyttelsen til den artsrige natur som f.eks. meget værdifulde naturenge, lod

markarealer beskytte af naturbeskyttelsesloven til trods for landbrugsdriften og et forholdsvist

artsfattigt udgangspunkt på nogle af de arealer, som blev omfattet af beskyttelse i 1992. Indgrebet i

råderetten i 1992 skete uden konkrete mål og planlagte indsatser for naturen på de omfattede

landbrugspligtige arealer, og nu lægger man så op til at gøre yderligere indgreb i råderetten uden

kompensation.

Side 3, 4 afsnit:

Miljø- og Fødevareministeriet vurder, at forbuddet kommer til at omfatte 37.000 ha engarealer

(fersk eng og strandeng). Samtidig vurderes det, at forslaget for de øvrige § 3-naturtyper vil betyde

en forenkling af retstilstanden.

Landbrug & Fødevarer er ikke enige i denne vurdering, idet opgørelser fra SEGES viser, at op mod

44.000 ha § 3-areal har en kvælstofkvote. Landbrug & Fødevarer er heller ikke enige i ministeriets

indskrænkning af de berørte naturtyper til enge og strandenge, da der også vil være andre

naturtyper, der lovligt gødes. Se bemærkningerne til afsnit 2.1.

Som nævnt ovenfor, er § 3-naturen kun vejledende registreret, og derfor er forudsætningerne for

beregningerne ikke præcise. Hertil kommer en udfordring vedr. arrondering, da der vil være marker

der påvirkes i en sådan grad, at driften af hele marken må opgives, selvom forbuddet kun rammer

dele af marken.

Afsnit 2.3: Erstatning og dispensation

Det anføres, at forbuddet har karakter af generel erstatningsfri regulering. Dette er Landbrug &

Fødevarer på ingen måde enige i, idet der er tale om et indgreb i en lovlig drift og ikke blot et forbud

mod intensivering af hidtidig drift.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 8 af 13

Endvidere fremgår det, at forbuddet generelt vurderes at have begrænset intensitet, da det i de

fleste tilfælde vil omfatte arealer, der er ekstensivt drevet, og forbuddet ikke vil hindre en

forsættelse af anden lovlig anvendelse af arealerne til blandt andet afgræsning.

Landbrug & Fødevarer stiller sig helt uforstående over for denne vurdering. For det første skal det

understreges, at netop muligheden for at gødske, sprøjte og omlægge i mange tilfælde er

afgørende for, at det er rentabelt at forsætte den landbrugsmæssige drift med høslæt og

afgræsning på arealerne. At forbuddet ikke forbyder fortsat afgræsning og høslæt, er ikke det

samme, som at indgrebet kun griber begrænset ind i den aktuelle drift. Dette forhold bør derfor ikke

tillægges betydning ved vurderingen af indgrebets intensitet, da faktum er, at mange landmænd vil

sætte penge til ved at fortsætte driften, når der ikke kan gødskes og sprøjtes. Påstanden om at

indgrebet primært vedrører arealer, der drives ekstensivt, imødegås også. Der vil i mange tilfælde

være tale om arealer med permanent græs, som udbyttes intensivt til høslæt og afgræsning, og

som spiller en vigtig rolle for de pågældende bedrifters produktion af grovfoder. Dette kan ikke

betegnes som ekstensiv drift.

Idet forbuddet, som ministeriet også fremfører, vil ramme den enkelte lodsejer/ejendom med

varierende intensitet, vil dette indebære, at der er lodsejere, der vil kunne blive særdeles hårdt

ramt.

De lodsejere, der rammes hårdest, vil være dem, der har en væsentlig dyrkningsinteresse og/eller

udbytte på arealerne. Der må forventes at være en nærmest omvendt proportionalitet mellem

indgrebets intensitet og disse bedrifters/arealers naturpotentiale. Dette understøtter, at indsatsen

for natur via et forbud ikke er målrettet og omkostningseffektiv og ikke bør gennemføres som en

generel erstatningsfri regulering.

Den valgte model er et generelt forbud, hvor Miljøministeren kan dispensere fra forbuddet, når

forbuddet i det konkrete tilfælde må anses for at udgøre et ekspropriativt indgreb. Alternativt kan

ministeren ekspropriere råderetten over en ejendom til gennemførelse af forbuddet.

Denne model indebærer, at landmanden/borgeren skal kende sin retsstilling/sine lovmæssige

muligheder for at bevare retten til at sprøjte, gødske eller omlægge m.v., som vil kræve en

dispensation fra lovens forbud. Dispensationer gives efter ansøgning, hvorfor kendskab til

muligheden for dispensation er en forudsætning for at få en dispensation.

Ligeledes vil en ekspropriation af råderetten og dermed muligheden for erstatning forudsætte en

aktiv handling fra landmandens/borgerens side. Modellen indebærer dermed, at man rammer de

svageste, dvs. dem der ikke har ressourcerne til at nærlæse lovgivningen og udnytte deres

rettigheder med henblik på at bevare disse eller til at betale en professionel rådgiver for assistance.

Dette er efter Landbrug & Fødevares vurdering et retssikkerhedsmæssigt problem.

Det fremgår ikke nærmere af lovbemærkningerne, hvornår der kan være tale om et ekspropriativt

indgreb. Dette vil gøre det meget vanskeligt for berørte lodsejere at vurdere, om de vil have

mulighed for at komme ind under disse bestemmelser.

Det fremgår heller ikke, hvornår dispensationsmuligheden kan blive aktuel

–

og hvordan det

besluttes, om ministeren vil ekspropriere råderetten, eller om der vil blive tale om dispensation.

Landbrug & Fødevarer vil henstille til, at dette beskrives nærmere, og at det i tilfælde, hvor

muligheden kan komme på tale, afklares i samarbejde med den berørte lodsejer, hvilken model der

er mest hensigtsmæssig i det konkrete tilfælde.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 9 af 13

Afsnit 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det fremgår af bemærkningerne, at Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at forslaget samlet set

ikke vil få væsentlige konsekvenser for kommunerne.

Landbrug & Fødevarer er uenige i denne vurdering, da det må forventes, at der, med henvisning til

den generelle usikkerhed ved § 3-registreringen sammenholdt med de store økonomiske og

driftsmæssige konsekvenser, må forventes markant flere forespørgsler om arealers § 3-status end

normalt.

Der er således tale om et væsentligt paradigmeskifte i lovgivningen, når man går fra, at hidtidig drift

kan fortsætte, til at der nu indføres et egentligt forbud mod gødskning og sprøjtning. Det kræver et

helt andet behov for klarhed om arealernes beskyttelsesstatus end hidtil. Flere forespørgsler vil

give anledning til væsentligt flere administrative omkostninger for kommunerne, herunder i

særdeleshed til at foretage de nødvendige feltbesigtigelser på de pågældende arealer, samt evt.

efterfølgende tvister om arealernes beskyttelsesstatus. Disse omkostninger bør fremgå af

lovbemærkningerne.

Endvidere må det forventes, at Naturstyrelsen, som lodsejer med betydelige § 3-arealer, vil lide et

økonomisk tab ved forbuddet som følge af reducerede indtægter fra forpagtningsafgifter samt som

følge af en generel forringelse af jordværdien. Disse omkostninger bør også fremgå af lovteksten.

Med den væsentlige akkumulerede indgriben i råderetten over landmandens marker, som

forbuddet er et udtryk for, må der forventes et stigende antal sager, hvor landmændene er

motiverede for at prøve registreringerne gennem hele retssystemet med væsentlige omkostninger

for både kommune og stat til følge. Hertil kommer et stort behov for opdateringer af vejledninger til

loven og relateret/afledt lovgivning og bestemmelser, som staten bør gennemføre for at sikre

retsbeskyttelsen samt bestemmelsernes forvaltning i overensstemmelse med formålet.

Hertil kommer omkostninger forbundet med at sikre den forvaltning af arealerne, der understøtter at

skabe eller genskabe betingelserne for biodiversitet eller velegnede levesteder for fouragerende,

ynglende og rastende arter. Disse betingelser opstår ikke af sig selv, alene fordi man ophører med

driften af næringsberigede og harmoniserede arealer. Omkostninger til mangeårige tilskud eller

jordfordeling og rewildingprojekter bør indgå i beregningerne af omkostningerne, når det skal

vurderes, om omkostningerne står mål med effekterne for biodiversiteten.

Afsnit 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Som det er beskrevet i indledningen til dette høringssvar, er Landbrug & Fødevarer ikke enige i

Miljø- og fødevareministeriets vurdering af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Beregninger fra SEGES viser, at der kan blive tale om en driftstab på op mod 66 mia. kr./år samt et

samlet værditab på 1,8 mia. kr.

Til sammenligning anslår ministeriet et tab på op mod 40 mia. kr./år (inkl. afledte konsekvenser som

følge af tab af harmoniareal og mistede kvælstofkvoter, som ikke er indregnet i SEGES estimat).

Der er således efter Landbrug & Fødevarers opfattelse tale om en yderst uhensigtsmæssig

underestimering af konsekvenserne for erhvervslivet, som bør give anledning til at genoverveje

lovforslaget og ikke mindst det forhold, at forbuddet gennemføres som generel erstatningsfri

regulering.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 10 af 13

Det er ikke korrekt, når det fremføres, at

de berørte § 3-beskyttede arealer fortsat vil kunne

anvendes til afgræsning i samme omfang som hidtil.

Når muligheden for at gøde arealerne fratages

landmanden, vil det kunne betyde et markant lavere foderudbytte fra arealerne, og der vil således

ikke kunne afgræsses i samme omfang. At Miljø- og Fødevareministeriet fremfører denne påstand

vidner om en generel manglende indsigt i konsekvenserne af det foreslåede forbud, hvilket er

yderst beklageligt.

Det vil også kunne medføre en markant omkostning for erhvervet, hvis en række af de omfattede

engarealer skifter karakter og overgår til beskyttet mose i stedet, da dette vil kunne udløse

restriktioner i forhold til etablering og udvidelser af eksisterende husdyrbrug. Denne omkostning bør

også beskrives i lovbemærkningerne for at give et fuldstændigt billede af de store konsekvenser,

som lovforslaget vil have for landbrugserhvervet.

Det fremgår desuden af lovforslaget, at lodsejere, der har eksisterende tilsagn om økologisk

arealtilskud frem til 31. august 2022, vil miste deres tilsagn i perioden fra den 1. juli 2022. Selvom

der forventeligt vil være tale om mindre beløb, er det yderst uhensigtsmæssigt, at man på den

måde gennemfører lovgivning, der får konsekvenser for eksisterende aftaler. Dette vil kunne være

med til at mindske lodsejeres tillid til aftaler, der indgås med det offentlige, og det bør sikres, at

ingen blive sat i en uhensigtsmæssig situation på grund af ændringen.

Afsnit 7: Miljømæssige konsekvenser

Det fremgår af bemærkningerne, at Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at forbuddet vil styrke

biodiversiteten i de pågældende områder.

Landbrug & Fødevarer er dog ikke enige i denne generelle betragtning, da fx græsningen af de

små berørte og med tiden mere marginale arealer efter lovændringen ikke vil være driftsmæssig

rentabel, hvis ikke der sikres et udbytte i form af kød til salg eller optimering af tilskud.

På nogle arealer vil næringsstofferne, på grund af reduceret eller manglende afgræsning eller slæt,

blive på arealet, hvilket vil medføre, at arealet vil blive fastholdt med et højt næringsindhold, som

dog over årene vil falde, i kraft af at der ikke tilføres nye næringsstoffer til arealet. Det er positivt for

naturen, at næringsstofferne forsvinder over årene, men negativt at græsningsforvaltningen

stopper. For at opretholde grundbetaling til arealerne forventes det, at der som minimum vil blive

gennemført en afpudsning min. 1 gang årligt, hvor plantedækket ikke fjernes fra arealet

(mindstekrav for udbetaling af grundbetaling). Konsekvensen af dette vil være, at der vil ophobes et

tykt førnelag over årene, samt at arealerne vil mangle fysisk variation og struktur, hvilket ikke vil

have den beskrevne positive indvirken på naturværdierne.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at den forventede positive effekt af forbuddet vil komme

til udtryk på forskellig vis og med forskellig hastighed, og at genopretning af artsrige naturområder

vil kunne tage både 20, 50 og 100 år.

Dertil må bemærkes, at

en ”genopretning”

i høj grad vil forudsætte, at der igangsættes initiativer,

der motiverer en fortsat forvaltning af arealet. Skal der opnås en fremgang for sårbare og sjældne

arter og derigennem sikres en opbremsning i tilbagegangen eller en fremgang i biodiversiteten i

Danmark må man gå langt mere målrettet til værks og sikre en forvaltning af arealerne, der

stemmer overens med de mål, man har for naturen. Lovforslaget rummer imidlertid ingen initiativer,

der motiverer en fortsat forvaltning af arealet og heller ingen beregninger af omkostninger hertil.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 11 af 13

På denne baggrund må Landbrug & Fødevarer betvivle omfanget af de positive effekter af

lovforslaget for natur og biodiversitet.

Afsnit 8. Forholdet til EU-retten

Det fremgår af bemærkningerne, at det forslåede forbud vil understøtte Danmarks opfyldelse af

naturdirektivernes grundlæggende forpligtelser i medfør af henholdsvis habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektivet. Landbrug & Fødevarer finder, at dette ikke nødvendigvis vil være

tilfældet, da det i høj grad vil afhænge af, hvordan arealerne forvaltes efter ophør af hidtidig

afgræsning eller slåning.

I forhold til habitatdirektivet vil forbuddet primært ramme enge. Der er imidlertid kun én

habitatnaturtype

i gruppen ”Delvis naturlige fugtige enge med høj urtevegetation” –

nemlig 6410

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop.

På de mere konstant vandmættede

arealer kan der være potentiale for habitatnaturtypen 7230

Rigkær.

Begge habitattyper er imidlertid

betinget af næringsfattige og specifikke hydrologiske forhold, i mange tilfælde en ekstensiv drift, lige

som der skal være frøpuljer af de karakteristiske arter på eller nær arealet, for at naturen kan

skabes eller genoprettes.

For så vidt angår fuglebeskyttelsesdirektivets mål om beskyttelse af levesteder for fugle vil mange

ferske enge i dag tjene som levested for engfugle eller som rasteområder m.v. for trækfugle. Det er

en mulighed, at forbuddet kan gavne disse arter, hvis der igangsættes den rette forvaltning, som

f.eks. ekstensiv græsning, men der er også en risiko for, at der med lovforslaget lokalt sker tab af

levesteder for særligt beskyttede engfugle, hvis den ekstensive drift opgives eller ændres til f.eks.

afpudsning som følge af, at driften bliver urentabel. Derfor er det afgørende, at der afsættes midler

til tilskudsordninger, der kan understøtte og give landmændene incitamenter til at sikre en fortsat

forvaltning af arealerne, hvis der skal ske en understøttelse af Danmarks direktivmæssige

forpligtelser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1:

Til nr. 2:

Landbrug & Fødevarer er ikke enige i, at der som udgangspunkt gælder et forbud for gødskning,

sprøjtning og omlægning af alle andre naturtyper end enge og strandenge, da der er flere

eksempler på, at arealer registret som overdrev lovligt gødes.

Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at der er tale om en opstramning af gældende praksis,

når det fremgår, at afgræsning er omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer i lovens § 3.

Af Miljøstyrelsens ”Vejledning om Naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper” afsnit 3.6.26

fremgår blandt andet:

De lysåbne naturtyper er en speciel og meget vigtig del af den danske natur. Betegnelsen dækker

over en række forskellige naturtyper: klit, hede, overdrev, strandeng, fersk eng og mose med hver

deres specielle dyre- og planteliv. Balancen mellem de naturmæssige vilkår og den kulturbetingede

påvirkning er vidt forskellig og spænder fra stort set ingen påvirkning af klitter og klitheder til et

behov for vedvarende ekstensiv drift af bl.a. enge og overdrev.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 12 af 13

Hvis den jordbrugsmæssige udnyttelse i form af græsning eller høslæt ophører på kulturpåvirkede

naturarealer som strandeng, fersk eng, overdrev samt visse hede- og mosearealer, vil de over

varierende tidsrum skifte karakter. Den lysåbne vegetation vil gradvis forsvinde i takt med, at

arealerne går over i tagrør, høje urter eller gror til med vedplanter. En sådan udvikling vil på sigt

indebære, at en række af de beskyttede naturtyper forsvinder, så den biologiske diversitet

formindskes, og landskabets karakter ændres.

Plejeforanstaltninger, der klart tjener til at opretholde områdets hidtidige tilstand, vil kunne ske uden

dispensation.

På denne baggrund bør formuleringen i lovbemærkningerne nuanceres, så den ikke giver

anledning til efterfølgende overfortolkning.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der i forbindelse med behandlingen af konkrete

sager om dispensation fra det planlagte forbud vil skulle ske en habitatscreening og/eller

habitatvurdering af det enkelte projekt. Dertil må bemærkes, at hvis en sådan screening/vurdering

af en dispensation til forsættelse af hidtidig lovlig drift resulterer i, at dispensationen ikke kan gives,

på grund af at det ikke kan udelukkes, at aktiviteten vil skade lokalitetens integritet, så burde de

ansvarlige myndigheder have skredet ind over for den pågældende aktivitet på et tidligere tidspunkt

efter bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven § 19 d. Dette ville betyde, at den pågældende

lodsejer ville være berettiget til erstatning efter lovens § 19 g.

Netop med § 19 g er det vurderet, at denne type indgreb i ejendomsretten kun kan ske mod

erstatning som følge af beskyttelsen i grundlovens § 73. Derfor vil et afslag på dispensation med

udgangspunkt i en habitatscreening eller -vurdering kunne ses som et forsøg på at omgå

grundlovens beskyttelse af ejendomsretten.

Til nr. 3:

Det fremgår af lovforslaget, at Miljøministerens afgørelse om dispensation/afslag på dispensation

efter § 4, stk. 2 ikke kan påklages administrativt. Ministerens afgørelse om ekspropriation af

råderetten efter § 59 a kan for så vidt angår erstatningsspørgsmålet påklages til

Taksationskommissionen, jf. § 59 a, stk. 2. Derimod er der ikke administrativ klageadgang vedr.

ministerens afgørelse om ikke at ekspropriere eller om at ekspropriere råderetten.

At den administrative klageadgang er henholdsvis afskåret og begrænset, anser Landbrug &

Fødevarer som et retssikkerhedsmæssigt problem, der også her rammer de svageste, idet

domstolsprøvelse kan være en bekostelig affære. På andre af miljørettens områder er der

administrativ klageadgang ved både afgørelser om dispensation og ekspropriation, hvorfor

tilsvarende bestemmelser bør medtages her (se f.eks. vedr. ekspropriation miljøbeskyttelsesloven §

91, jf. § 58 og naturbeskyttelsesloven § 60, jf. bl.a. §§ 43 og 44. Se vedr. dispensation

miljøbeskyttelsesloven § 91).

Til nr. 4:

Landbrug & Fødevarer finder det positivt og helt nødvendigt, at der åbnes op for, at

kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet mod brug af sprøjtemidler af hensyn til

bekæmpelse af invasive arter m.v.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Side 13 af 13

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af ovenstående bemærkninger, finder Landbrug & Fødevarer, at der er en række

vægtige grunde til, at det forslåede forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af arealer

beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke bør gennemføres som skitseret i det udsendte

lovforslag.

Hvis der ønskes en intensiveret beskyttelse af § 3-arealerne bør der i stedet udarbejdes en model,

hvor den ønskede forvaltning og tilstand på arealerne opnås gennem positive incitamenter rettet

mod lodsejerne. Ved at sikre at lodsejere kompenseres for et evt. økonomisk tab, sikres et langt

bedre medspil, som vil kunne give en markant højere grad af efterfølgende engagement i

naturforvaltningen af både de omfattede og andre arealer.

Som det er fremhævet flere gange i dette høringssvar, er det en stor svaghed ved forslaget, at der

ikke er sikret nogen fremtidig forvaltning af de arealer, der omfattes at forbuddet. Dette vil betyde,

at der ikke opnås den ønskede effekt af forbuddet og derved ikke de ønskede effekter for naturen.

Det bør derfor, hvis forbuddet gennemføres som planlagt, sikres, at der tilvejebringes midler til den

nødvendige forvaltning i form af blandt andet afgræsning.

En anden model kunne være at undtage en række af de mest kulturpåvirkede arealer fra enten det

planlagte forbud eller fra § 3-beskyttelsen generelt. Da disse arealer vil være dem, der har det

største økonomiske tab, men som samtidig vil have de færreste naturværdier og det mindste

potentiale for at udvikle værdifulde levesteder for sjældne og sårbare arter, vil dette være en både

økonomisk og forvaltningsmæssigt fornuftig målretning af det foreliggende lovforslag.

Med venlig hilsen

Karen Post

Chefkonsulent

Vand og Natur

D +45 33 39 46 52

M + 45 22 99 84 83

E [email protected]

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og fødevareministeriet

Natur og klimatilpasning

29. januar 2020

Høringssvar til Høring om udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse

(Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3- beskyttede arealer), J.nr. 2019 - 22489

Økologisk Landsforening har noteret, at forbuddet med sprøjtning og gødskning af §3 arealer nu udvides til

at omfatte alle § 3 arealer uanset hidtidig anvendelse og praksis på arealet.

Økologisk Landsforening er enig i, at der er behov for at styrke naturgrundlaget i Danmark. Værdien for

landmanden af de pågældende jorde falder imidlertid som følge af forbuddet. Økologisk Landsforening

lægger derfor vægt på, at der tilvejebringes en mulighed for, at alle landmænd kan få kompensation for

værdiforringelsen. Kompensationen kan for eksempel tilvejebringes i form af CAP betaling til at afgræsse

arealer i overensstemmelse med arealernes naturmæssige bæreevne eller ved en CAP betaling til høst af

grøntmasse til biogasanlæg.

Medvenlig hilsen

Sybille Kyed

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Daniella Humm Møller

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

2. januar 2020 10:58

Daniella Humm Møller

SV: Offentlig høring vedrørende udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse

(forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer)

Kære Daniella Humm Møller

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 20. december 2019 vedrørende ovennævnte skal

vi oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Daniella Humm Møller <[email protected]>

Sendt:

20. december 2019 14:37

Til:

Daniella Humm Møller <[email protected]>

Emne:

Offentlig høring vedrørende udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse (forbud mod sprøjtning, gødskning

og omlægning af § 3-beskyttede arealer)

Til høringsparterne på vedhæftede liste

Hermed udsendes Miljø- og Fødevareministeriets udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse (forbud mod

sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer) i offentlig høring.

Der henvises til det vedhæftede høringsbrev.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected]) med angivelse af

journalnummer 2019 - 22489 senest

fredag den 31. januar kl. 12.00.

Venlig hilsen

Daniella Humm Møller

Fuldmægtig | Natur og klimatilpasning

+45 21 44 51 08 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

| Holmens Kanal 42 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mfvm.dk

Facebook

Twitter

Instagram

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Fredericia, den 31. januar 2020

Vedr. høring om udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse (Forbud mod sprøjtning, gødskning og

omlægning af § 3-beskyttede arealer)

Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget, jeres j.nr. 2019-22489.

Konklusion

Lovforslaget er ekspropriation, men der lægges ikke op til erstatning. Lovforslaget er fuldstændig

uacceptabelt, strider mod formålet med naturbeskyttelseslovens § 3, er ekspropriativt og ulovligt, og bør

derfor trækkes tilbage.

Herudover skal lovforslaget pligtigt SMV-vurderes. Denne vurdering synes ikke at være gennemført, hvorfor

lovforslaget allerede på forhånd er i strid med EU-retten og derfor ikke er gyldigt.

Hvis ministeren på trods af førnævnte ikke trækker lovforslaget, så bør der indføres en tidligere

ikrafttræden for dispensationsansøgninger, så der kan ansøges om dispensationer allerede fra lovforslagets

træder i kraft.

Opsummering

§ 3 er naturbeskyttelse i den forstand, at man forbyder mennesket at foretage tilstandsændringer på

arealet. Beskyttelsen havde oprindeligt fokus på den fysiske tilstandsændring, så som dræning, pløjning,

m.v. § 3 er i sig selv en begrænsning, men den nuværende § 3-beskyttelse udtrykker selv med

begrænsningen en væsentlig beskyttelse af landbrugsdriften, idet landmanden med den nuværende

ordning, lovligt kan opretholde den hidtidige drift på § 3-arealet. Dette er en helt afgørende forudsætning

for, at § 3-beskyttelsen ikke allerede på forhånd kan siges at være ekspropriativ.

Når den nuværende drift kan fortsættes, så må det formodes, at synspunktet er, at § 3 (i sin nuværende

form) ikke krænker lodsejers (aktuelle) råden. Som en logisk følge kan § 3-beskyttelsen altså siges at udgøre

en begrænsning i frit at råde over arealet fremover. Den nuværende ordning er kendetegnet ved, at

landmanden ikke tvinges til at ændre sin nuværende driftsform, og synspunktet i givet fald er, at ordningen

generelt, ikke er i strid med ejendomsrettens ukrænkelighed, jf. grundlovens § 73. Allerede med den

nuværende regulering kan det ikke udelukkes, at enkelte landmænd er så hårdt ramt, at der er tale om

ekspropriation. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at vi anser den nuværende § 3-beskyttelse for at

være ekspropriation, men vi skal ikke diskutere dette yderligere i dette høringssvar.

Den nuværende ordning er et forbud mod en ny fremadrettet råden. Den foreslåede ordning er helt

anderledes, fordi kernen er, at den forbyder den nuværende råden. Forslaget er efter vores opfattelse med

sikkerhed ekspropriation.

Lovforslaget omfatter forbud mod gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning på 37.000 ha, hvor der i dag i

gennemsnit udbringes cirka 157 kg N pr. ha. Til sammenligning omfattede randzoneloven efter justeringen

af den daværende lov, cirka 25.000 ha.

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Gødningsreduktionen er cirka 5.800 tons N (en norm, der med forslaget mistes). Hvis det lægges til grund,

at landekvoten er cirka 390.000 tons N, så udgør lovforslaget en gødningsreduktion på cirka 1,5 %. Der er

ikke kun tale om en gødningsreduktion, men om store arealer, der fremover ikke længere må dyrkes.

Hovedsageligt kulturengene, men også andre landbrugs- og naturtyper, så som strandenge og formentlig

også andre § 3-naturtyper, der drives med landbrug.

Der er ikke kun tale om en gødningsreduktion. Forslaget indebærer, at landmanden med fuldstændig

sikkerhed fratages muligheden for at opretholde den hidtidige tilstand som er selve kernen i § 3-

beskyttelsen. Forslaget minder i modsætning til den nuværende ordning mest af alt om en fuldstændig

fredning, snarere end der er tale om nye perifere begrænsninger i en aktuel råden.

Selv en fredning ville formentlig være mindre indgribende end det foreliggende forslag, fordi der i

fredningskendelser tages stilling til, hvilken drift man rent faktisk ønsker på arealet. I denne vurdering

indgår en konkret vurdering, og indgrebet sker samtidig mod fuld erstatning, og meget ofte kan der

fortsættes en veldefineret landbrugsdrift på arealet, fordi det i det konkrete tilfælde er ønskværdigt.

Forslaget må bygge på et synspunkt om, at bare man gør indgrebet så stort, generelt og diffust, så er man

indenfor rammerne af den såkaldte generelle erstatningsfrie regulering. Dette er, jf. ovenstående

betragtninger særligt om den nuværende og den fremadrettede drift, en juridiske vildfarelse.

Den hidtidige drift for et § 3-areal kan bestå af rigtig mange ting. Der pløjes, dyr afgræsser, der tages slæt.

Der sprøjtes med års mellemrum, fx hvis man vil fjerne urter, der er skadelige for dyrene. Der pågår mange

forskellige ting både generelt, men også på det enkelte areal, og aktiviteterne skifter år for år. Sådan har

det altid været og de landbrugsmæssige aktiviteter har det til fælles, at landmanden udøver en hidtidig drift

–

og denne drift er lovlig!

Den førnævnte hidtidige drift er selve årsagen til, at der er vokset en særlig naturtype frem, der i dag er

beskyttet. Det er typisk kulturengene, der er stærke og solide landbrugsjorde i omdrift, hvor der afgræsses,

tages slæt og pløjes. Forslaget indebærer reelt, at landmanden må opgive landbrugsdrift på rigtig mange

kulturenge, men som tidligere anført også andre naturtyper. Landmanden vil ikke kunne tage slæt, fordi

uden gødning, så er der ikke noget tage slæt af. På mange af de næringsrige jorde, vil arealet vokse til i

tidsler og urter, så de ikke kan afgræsses, og når der ikke må pløjes eller sprøjtes, så vil problemet kun blive

værre

–

indtil driften helt må ophøre på arealet.

Der er i dag en hårfin balance, der i dag indebærer, at landmanden kan forsvare at holde § 3-arealerne i

omdrift. Denne mulighed fjernes nu endeligt. Med det nuværende lovforslag er konsekvensen, at

lodsejeren må indse, at arealerne enten med det samme eller på sigt ikke er rentable at drive, hvorfor de

må opgives. Herefter vil rigtig mange arealer springe i skov og krat, og formentlig også vokse sig ud af § 3.

Den oprindelige § 3-ordning indebar, at hvis der skulle laves ændringer på § 3, så krævede dette

dispensation (fx naturforbedringer), og indgreb skete mod fuld erstatning. Med forslaget vil der formentlig

ske det stik modsatte. Man vil opnå dårligere natur

–

og intet vil ske mod erstatning. Det er hverken i en

naturmæssig eller landbrugsmæssig interesse.

Forslaget opstiller en dispensationsordning, som signalerer, at forslaget af ministeriet som udgangspunkt

vurderes ikke at være ekspropriativt. Det er et blålys, fordi når den hidtidige drift må ophøre, så er forslaget

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

selvfølgelig ekspropriativt. Betingelsen for at få meddelt dispensation er, at indgrebet er ekspropriativt. Så

meget kan der altså siges om ministeriets ønske om at fremme naturen. Naturen skal kun fremmes, så

længe det ikke koster staten penge

–

det har modsat ingen betydning for ministeriet, at danske landmænd

lider økonomiske tab.

Grundloven skal bl.a. beskytte borgerne mod ulovlig og tåbelig lovgivning. Dette forslag opfylder desværre

begge betingelser. For det første skal landmanden igennem en dispensationsansøgning, hvilket enhver

landmand selvfølgelig bør ansøge for ethvert areal, der er omfattet af § 3, hvor der i dag gødes, sprøjtes

eller jordbearbejdes. En dispensationsproces er omkostningstung for både stat og i særdeleshed

landmanden. Dernæst er det forventningen, at rigtig mange ikke vil få dispensation, fordi det hvis det var

tilfældet, så taler det jo netop for, at ordningen generelt set er så usikker og upræcis, at forslaget er

ekspropriativt, og ordningen derfor lider samme skæbne som fx randzoneloven, dvs. i sidste ende blev

ophævet, fordi randzoneloven var ekspropriativ.

Når vi så allerede nu kan forudsige, at rigtig mange landmand vil få afslag på sin dispensation, så tvinges

landmanden til at rejse sag ved domstolene. Det er altid en mulighed, men det er en art omvendt

bevisbyrde, hvor landmanden (borgeren) til sidst udmattes. Ind imellem en afgørelse og en retssag, er der

måske også den mulighed, at afgørelsen kan påklages til Nævnet, hvilket også tager tid.

I den lange periode lider landmanden reelt under, at han ikke kan gødske sine marker og drive det landbrug

han altid har gjort på det pågældende § 3-areal. Forslaget kan vise sig at blive enorm dyrt for staten, når

landmanden i sidste ende får medhold.

Lovforslaget lægger op til, at forbuddet træder i kraft den 1. juli 2022, så lodsejerne får mulighed for at

indrette driften. I det omfang, at lovforslaget imod vores forhåbninger vedtages, så må vi anmode om, at

dispensationsbestemmelsen træder i kraft med det samme, så lodsejeren har mulighed for at søge

dispensation, inden forbuddet træder i kraft. Vurderingen af, om et indgreb er ekspropriativt skal

selvfølgelig foretages inden indgrebet finder sted, i modsat fald viser lovgiver en manglende respekt og

anerkendelse af den grundlovssikrede ejendomsret.

Det skal understreges, at lovforslaget er underkastet SMV-vurdering. Denne vurdering synes ikke at være

gennemført. Der skal i den forbindelse henvises til C-290/15 og C-379/15, men også en tidligere EU-dom C-

41/11, se uddybende afsnit vedrørende dette.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at det selvfølgelig står ministeriet frit for at have et bestemt natursyn

–

synspunkter er gratis, men synspunkter, der overføres til retligt bindende regler, der medfører økonomiske

tab for danske landmænd, er ikke gratis

–

det er ekspropriation og skal derfor ledsages af erstatning.

Baggrunden for naturbeskyttelseslovens § 3 i 1992

Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992. Som en del af loven blev der indført forbud mod

tilstandsændringer for bestemte naturtyper, jf. lovens § 3. Indgreb i borgernes nuværende lovlige råden bør

altid give overvejelser om, hvorvidt indgrebet er i strid med ejendomsrettens ukrænkelighed, herunder om

der er tale om ekspropriation. Efter vores opfattelse er den nuværende ordning ekspropriation og

udpegning af arealer som værende omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er derfor ekspropriation.

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Udgangspunktet for § 3 var en beskyttelse mod fysisk tilstandsændring. Dvs. beskyttelsen i særdeleshed var

en beskyttelse mod pløjning, dræning, m.v. Denne beskyttelse er siden blevet udvidet (uden der dog er sket

lovændringer i naturbeskyttelsesloven, hvilket i sig selv er et retssikkerhedsproblem), til også at omfatte

ammoniak fra husdyrbrug og andre mere diffuse påvirkninger.

Ekspropriation blev også overvejet i forbindelse med, at § 3 trådte i kraft. Synspunktet var, at så længe

lodsejeren kunne opretholde sin nuværende drift (hidtidig drift) på arealet, så var der som udgangspunkt

ikke tale om ekspropriation. Dette synspunkt er vi i øvrigt ikke enige i, men med det foreslåede, så ændres

dette udgangspunkt markant til det værre, idet der lægges op til massive ændringer i ordningen.

Den oprindelige ordning fastfrøs landmandens muligheder for at foretage ændringer på arealet, men

landmanden var ikke tvunget til at ændre driftsform. I 1992 kunne lodsejeren altså fortsætte sin drift

uændret. De nuværende regler indebærer dermed ikke en ændring i landmandens nuværende drift. Det er

naturligvis en afgørende begrundelse for at kunne anføre, at § 3 ikke i sig selv er ekspropriation.

Det skal samtidig anføres, at rigtig mange af de naturtyper, der er omfattet af § 3, har sit særlige

karakteristika netop på grund af den særlige måde lodsejeren har drevet arealet på, igennem generationer,

årtier og århundreder. Engene er eksempelvis skabt af det græssende kvæg eller gentagne slæt, i perioder

er engene blevet omlagt og i perioder er de gået tilbage til græsning, afhængig af omstændighederne.

Den foreslåede ordning

Med den foreslåede § 4, så lægges der op til at forbyde sprøjtning, gødskning, omlægning og

jordbearbejdning på § 3-arealer. De nævnte elementer forbyder selve kernen i landbrug og forbyder de

aktiviteter, der netop har medført, at arealet er vokset sig ind i beskyttelsen. Den foreslåede ordning synes

derfor at stride mod selve formålet med § 3.

Der er cirka 444.000 ha § 3-beskyttede naturtyper

. Den foreslåede ordning er dog kun interessant for de

arealer, hvor man sprøjter eller gøder. Man italesætter lovforslaget som noget, der angår alle § 3-arealer,

men faktum er, at lovforslaget er et strengt fokuseret forbud mod at opretholde særligt kulturengene som

vi kender dem i dag. Ifølge lovforslaget angår dette cirka 37.000 ha. Kulturenge er typisk enge, der

omlægges med en frekvens på maksimalt 7-10 år, eller gødes og sprøjtes i et eller andet omfang. Dette

gøres for at opretholde græsværdien på arealet.

Den foreslåede ordning gør det imidlertid umuligt at opretholde den hidtidige tilstand, der netop er

beskyttelsesinteressen i § 3. Man skal huske på, at de jorde, der i dag f.eks. er under plov (kulturengene),

ganske ofte får betydelige mængder gødning. Ifølge lovforslaget er der tale om 37.000 ha, der modtager op

imod 5.800 tons N. Dette svarer til, at hver hektar modtager op til cirka 157 kg N/ha. (5.800 tons divideret

med 37.000 hektar).

De områder, som lovforslaget reelt er genstand for, er med andre ord næringsrige, veldrevne jorde, der er

en vigtig og integreret del af den landbrugsbedrift som lodsejeren har. De omfattede kulturenge er typisk

kendetegnet ved, at der i perioder er afgræsning, andre perioder tages der slæt, indimellem sker der

pløjning. Der tildeles gødning, når der tages slæt, og dyrene efterlader også en jord i god næringsbalance.

https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/3-beskyttede-naturtyper/arealopgoerelse/

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Igen skal det understreges, at kulturengene er jorde med god bonitet og god næringsstofbalance set fra et

landbrugsmæssigt synspunkt. Der foretages også sprøjtning, nogle gange med års mellemrum. Årsagen kan

være mange, men der kan være urter, der er direkte skadelige for de græssende dyr, eller ukrudtspresset

kan blive så massivt, at man enten må pløje eller sprøjte med godkendte og lovlige sprøjtemidler.

Disse aktiviteter er i dag lovlige, men den foreslåede ordning indebærer, at lodsejeren i tilfælde af giftige

urter for dyrene, ukrudtspres eller noget helt tredje, ikke kan gøre noget ved problemet og derfor alene må

se passivt til, at arealet må opgives i en landbrugsmæssig sammenhæng.

Den foreslåede ordning er for kulturengene væsentligt mere indgribende end den oprindelige § 3-ordning

fra 1992. § 3-ordningen for kulturengene går fra at være et indgreb i det fremtidige til at være et indgreb i

det nutidige. Særligt dette moment indebærer efter vores opfattelse, at den foreslåede ordning er

ekspropriativ. Hvis ordningen indføres, vil rigtig mange kulturenge lide et betydeligt værditab. Det kan ikke

understreges nok, at bare fordi et engareal er vandløbsnært og for det utrænede landbrugsøje kunne ligne

noget, der burde opgives i omdrift og udvikle sig til natur, så er mange af disse arealer af betydelig værdi

for lodsejeren, fordi det ofte er arealer, der har høj driftssikkerhed, god bonitet og god næringsværdi.

Når alle rettigheder til at råde over sit areal bliver frataget, hvis arealet bliver omfattet af beskyttelsen, kan

man desuden ikke fortænke lodsejeren i at sørge for, at der ikke inddrages mere af hans areal som § 3. Når

det tidligere var lovligt at opretholde den hidtidige drift, var det for nogle ikke så vigtigt, om arealet blev

omfattet af § 3, da de netop ikke skulle ændre driften. Lovforslaget får derfor den ulempe, tidsmæssigt og

økonomisk, at lodsejeren tvinges til at sørge for at sprøjte og pløje ethvert tegn på, at et halvkulturelt areal

bare har snerten af en risiko for at vokse sig ind i § 3 beskyttelsen. Konsekvenserne af, at et halvkulturelt

areal vokser sig ind i § 3 beskyttelsen er gået fra at være en irriterende begrænsning til at blive en væsentlig

og helt unødvendig økonomisk byrde.

Uddybning af den praktiske konsekvens for kulturengene

Med det nuværende forslag, er det overvejende sandsynligt, at der indenfor få år ikke længere vil være

kulturenge. Der skelnes i vejledningen til naturbeskyttelsesloven mellem kulturenge og naturenge.

Kulturenge er enge som regelmæssigt er blevet omlagt navnlig for at sikre bedre græsningsmuligheder,

men ikke er blevet drevet i så intensiv en grad, at arealet ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Hvis kulturenge ikke bliver drevet, vil kulturengen med tiden blive til natureng og derved vil begrebet

”kulture g” ed tide forsvi de.

Der er imidlertid stor forskel på naturenge og kulturenge, udover det

juridiske faktum, at lodsejeren ikke må pløje på naturengen, hvilket han ofte gerne må på kulturengen

indenfor et bestemt tidsinterval. Naturengen er ofte næringsfattig, meget vandløbsnær, lille

driftssikkerhed, m.v. Kulturengen er derimod et reelt landbrugsareal, der er velgødet, drevet i årtier måske

århundreder, og udgør en integreret del af den landbrugsmæssige drift.

Lovforslaget vil medføre, at afgræsning og slæt på disse arealer vil blive mindre og mindre attraktivt for

lodsejeren, da græsningsværdien vil forringes, når arealet hverken må omlægges, gødes eller sprøjtes.

Lodsejeren vil på sigt blive tvunget til at opgive arealerne. De næringsrige kulturenge vil herefter alene

være forbundet med udgifter. I den næringsrige jord vil der forholdsvist hurtigt kunne vokse træer og buske

frem. Konsekvensen er, at man mange steder vil se, at arealerne efter en kort årrække vil vokse sig ud af §

3, ikke vil være støtteberettigede (landbrugsstøtte)

–

og udover glæden ved at have sammenhængende

jorde (arrondering), så er arealet alene forbundet med udgifter.

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Oprindeligt beskyttede Naturbeskyttelsesloven den tilstand et areal havde i 1992. Skulle der laves om på

den natur, kunne staten gå ind og lave naturforbedrende initiativer på arealet, efter en dispensation fra § 3

(da også naturforbedrende tiltag er i strid med forbuddet mod tilstandsændring), og mod fuld erstatning

som følge til lodsejer. Med nærværende lovforslag ændres tilstanden på de mange kulturenge til en anden

naturtype og denne gang uden erstatning til lodsejer. Det er både i strid med det oprindelige formål med

naturbeskyttelseslovens § 3, men også et væsentligt indgreb i ejendomsretten og i den råderet, som

lodsejeren har over sine arealer, hvilket er en beskyttet rettighed i overensstemmelse med grundlovens §

73.

Forbud mod omlægning, gødning og sprøjtning

Lovudkastet har til hensigt at forbyde omlægning, brug af gødning og anvendelse af sprøjtemidler på § 3-

arealer.

Lovudkastet er formuleret, så det lyder som om, at lovudkastet medfører bagatelagtige ændringer for

landbruget. Faktum er, at jordbearbejdning, gødning og anvendelse af sprøjtemidler er de væsentlige

kendetegn for drift af landbrugsjord. Lovudkastet vil medføre, at de omfattede arealer ikke længere kan

drives i en landbrugsmæssig sammenhæng.

Den eneste mulighed er, at markerne afgræsses. Denne mulighed er bare ikke nødvendigvis en mulighed

for rigtig mange landbrug. Selv i de tilfælde, hvor det kunne være en reel mulighed, så er det sandsynligvis

forbundet med omkostninger at etablere og drive. Det mest sandsynlige scenarie er derfor, at mange

landmænd helt opgiver meget store arealer og lader dem vokse til og springe i skov, fordi de ikke har råd til

at drive dem.

Realiteten er altså, at lovudkastet bringer de omfattede arealer fra en status som landbrugsareal til en

status som naturareal. Dette sker mod lodsejerens vilje og lovforslaget er ikke ledsaget af en

erstatningsordning. Lovforslaget er ekspropriation og burde derfor slet ikke finde sted. Når det så åbenbart

skal finde sted, så skal det naturligvis udløse fuld erstatning til lodsejeren. Selv hvis arealerne fremover

drives, så bør lodsejeren få erstatning for de tiltag, der skal til for fx at afgræsse arealerne.

Lovudkastet er klokkeklar ekspropriation i sit hele, men det kan ikke udelukkes, at der er nogle landbrug,

hvor indgrebet af konkrete årsager, ikke udgør et så intensivt indgreb, at der i det konkrete tilfælde ikke er

tale om ekspropriation. Udgangspunktet er altså helt modsat end det, der lægges op til i lovforslaget.

Desuden er det postulerende, at indgreb af denne type almindeligvis er generel erstatningsfri regulering.

Det fremføres i alt for mange tilfælde uden der opstilles en målestok for, hvornår der er tale om

ekspropriation. Bevisbyrden vendes om selv i meget indgribende tilfælde som dette er. Dette er

processuelt problem da grundloven jo netop er borgernes værn mod ulovlig og tåbelig lovgivning.

Driftstab

Konsekvensen af lovudkastet er driftstab, omkostninger til øget vedligeholdelse, tab af

betalingsrettigheder, tab af EU-støtte og slutteligt det største tab, nemlig jordværditabet, samt påregnelige

og direkte følger så som forringet pant og kreditværdighed.

Det kan desuden undre, at der slet ikke er overvejet en eller anden form for erstatning for indgrebet i

ejendomsretten. Tidligere har lovgiver forsøgt at lave en erstatningsordning, for at undgå at indgrebet

vurderes så intensivt, at en domstol vil betragte indgrebet som ekspropriation. Som eksempel kan nævnes

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

randzoneloven, hvor erstatningen udgjorde enten den lave sats på 1.200 kr./ha/år, som dækkede arealer

med f.eks. permanente græsarealer eller den høje sats på 2.100 kr./ha/år, som dækkede andre arealer.

Vi opfordrer på den baggrund til, at der som minimum indføres en erstatningsordning, som det tidligere er

set, når staten indfører regler, der er ekspropriative.

Dispensation til bekæmpelse af invasive arter

Det vil i rigtig mange tilfælde være nødvendigt at bruge pesticider til at bekæmpe invasive arter. Problemet

er, at mange landmænd med altovervejende sandsynlighed vil komme i den situation, at de observerer

problemer med kæmpebjørneklo eller flyvehavre, men ikke kan gøre noget ved problemet, fordi de først

skal ansøge om dispensation og efterfølgende skal der træffes afgørelse. Det er afgørende at reagere på

invasive arter, når de opdages. De venter ikke med at brede sig til kommunen er færdig med at behandle

dispensationsansøgningen eller for den sags skyld igennem en habitatkonsekvensvurdering.

Hvis lodsejeren ikke begrænser eller fjerner flyvehavre eller bjørneklo, eller måske med års mellemrum har

sprøjtet på § 3-arealer, fordi han altid har haft denne drift, så skal lodsejeren finde alternative (og dyrere)

måder at bekæmpe uønskede forhold. Dette er fordyrende og lodsejeren bør derfor også få erstatning for

dette. Hvis det altså overhovedet er muligt at finde alternativer.

Særligt vedr. gødning

I forhold til gødskningen indebærer lovforslaget, at lodsejeren må imødese en gødningsreduktion på mange

arealer (her tænkes særligt på kulturenge, græs og permanent græs). Hvis man tidligere måtte gødske og

dette ikke længere må gennemføres, så medfører gødningsreduktionen, at produktionen ikke længere kan

opretholdes. Dette har betydning for antallet af dyr på bedriften eller tab af indtægt, hvis arealet bruges til

slæt.

Pointen er, at der er et direkte tab forbundet med reglerne, der kan opgøres på markniveau. Uanset, hvor

lille et areal er og hvor små tab man påføres, så skal lodsejeren modtage erstatning for indgrebet da det

ellers vil være i strid med grundlovens § 73.

Lovforslaget anfører, at forslaget omhandler 37.000 ha og der bruges op til 5.800 tons gødning. Det

vurderes samtidigt, at de mistede kvælstofkvoter samlet kan opgøres til 9 millioner kroner årligt. Det svarer

til, at værdien på 1 kg gødning, når det bruges på kulturenge, giver lodsejeren en positiv nettogevinst på

cirka kr. 1,55 pr. kg gødning (9 mio. kroner divideret med 5.800 tons N). Når lovforslaget samtidigt anfører,

at der er en gennemsnitlig N-norm på cirka 157 kg N/ha, så svarer det til, at lodsejeren ifølge forslaget får

en positiv økonomisk gevinst på cirka 244 kroner pr hektar, hvor han udbringer gødning. (1,55 kr. pr kg

gødning, ganget med 157 kg N/ha).

244 kroner pr. hektar. Dette tal skal sammenlignes med, at man ikke gøder. Lovforslaget lægger med andre

ord til grund, at der for kulturengene er en fuldstændig marginal gevinst ved at gødske. Det skal i den

forbindelse anføres, at man i beregningen ikke kan lægge til grund, at der skal ses bort fra jordpuljen, idet

denne jo forudsættes at skulle opretholdes uændret.

244 kroner pr. hektar er en fuldstændig uhørt og useriøs opgørelse af forskellen mellem, at en kultureng

gødes kontra den ikke gødes. Hvis man ikke gødsker jorden

–

også på de dyrkningssikre næringsstofholdige

kulturenge, så vil udbyttet være langt lavere i sammenligning med, hvis arealet gødskes.

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Hvis man tager udgangspunkt i driftstabet på 19 mio. kroner som anført i lovforslaget, så er tallet 515

kroner pr. hektar. Selv hvis de to tal lægges sammen (19+9 mio. kroner), så er tallet cirka 759 kroner pr.

hektar. Alle tallene er sat uforholdsmæssigt lavt. Desuden er jordværditabet ikke opgjort, hvilket bør gøres.

Gødningen er en forudsætning for at drive arealet og tabet af gødning vil med sikkerhed medføre, at der er

massive tab på markdriften. Hvis der ikke gødes, så vil den bedste forretning være at opgive arealet, fordi

omkostningerne langt vil overstige indtægten. Det skal igen understreges, at vi snakker kulturenge, der er

stærke og solide landbrugsjorde i omdrift. Desuden er der steder i landet, fx tæt på byerne, hvor slæt-

arealerne er noget af det mest indbringende overhovedet, hvor gødningsværdien er betydelig højere end

gennemsnittet.

De økonomiske konsekvenser for landbruget synes at være et overdrevent skønmaleri og det bør

genberegnes langt mere indgående og detaljeret. Dette er en afgørende præmis for overhovedet at kunne

argumentere for, at lovforslaget ikke er ekspropriation.

Ministeriet er blevet smagsdommer

Ministeriet gør sig med lovforslaget til smagsdommer. Naturbeskyttelseslovens § 3 er en dansk national

regel, og man forsøger nu at lave en ordning, hvor man tvangsmæssigt fører et bestemt natursyn ud over

landskabet, uden at indgrebet er ledsaget af erstatning til trods for, at der for hver en bedrift vil være

negative konsekvenser. Ministeriet har så vidt ses, ikke lavet konkrete beregninger eller vurderinger, der

godtgør, at lovforslaget vil medføre forbedringer for bestemte arter.

Det står selvfølgelig ministeriet frit for at have et bestemt natursyn

–

synspunkter er gratis, men

synspunkter, der overføres til retligt bindende regler, der medfører økonomiske tab for danske landmænd,

er ikke gratis

–

det er ekspropriation og skal derfor ledsages af erstatning.

SMV-vurdering

Det er vores opfattelse, at lovforslaget er underlagt SMV-vurdering (strategisk miljøvurdering), hvilket kan

udledes af særligt de to EU-domme C-290/15 af 27. oktober 2016 hhv. C-379/15 fra 28. juli 2016, der angår

fortolkningen af SMV-direktivet.

Med en række tidligere domme, særligt C-41/11, har det været kendt, at manglende SMV-vurdering for en

plan indebærer, at planen er ugyldig. Det nye med de to EU-domme er imidlertid, at det ikke kun er planen,

der er ugyldig, men også alle afgørelser, der træffes på grundlag af planen, der er ugyldige. Den hidtidige

opfattelse har været, at det kun er planer i traditionel forstand, der skal SMV-vurderes. De to nyere domme

fastslår imidlertid, at også generelle regler, dvs. bekendtgørelser og

love

skal SMV-vurderes, når der er tale

om en sektorspecifik regulering af arealanvendelsen, og denne også har betydning for projekter omfattet af

VVM-direktivet. Det slås ligeledes fast, at SMV ikke kun omfatter geografisk afgrænsede områder, men

gælder for alle zoner i bred forstand.

Manglende eller utilstrækkelig SMV medfører, at planen er ugyldig og er uden retsvirkning. Vurderingen af,

hvorvidt SMV er opfyldt kan ikke begrænses til åbenbare overtrædelser.

Allerede fordi vi (med dette høringssvar) har gjort ministeriet opmærksom på den manglende strategiske

miljøvurdering (SMV), må det udelukkes, at ministeriet efterfølgende kan udarbejde en SMV-vurdering, og

fortsat gøre brug af de undtagelser EU-dommene angiver. Dette vil med sikkerhed kræve præjudiciel

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

forelæggelse i den konkrete sag. Det er en betingelse, at den strategiske miljøvurdering gennemføres

seneste samtidig med høringen af lovforslaget.

Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at ministeriet tidligere, bl.a. har SMV-vurderet

husdyrgødningsbekendtgørelsen

, der havde høringsfrist den 15. november 2018. Det fremgår bl.a. af

miljørapporten

, at:

”[...]

Miljøvurderingen gennemføres efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete

projekter (VVM)3, (herefter: miljøvurderingsloven).Det følger af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, at

myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, bl.a. hvor disse udarbejdes inden for

landbrug og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til anlæg til intensiv husdyravl.

bekendtgørelse kan anses som en plan eller et program efter miljøvurderingslovens regler.[...]”

(min

fremhævelse).

Det skal for god ordens skyld fremhæves, at det af høringsbrevet fremgår, at:

”[...]Ændringerne

i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen omfatter navnlig:

Særskilte emissionsfaktorer for avlsorner

Præcisering af regler om kontinuitetsbrud

Ophør af to overgangsbestemmelser[...]”

Betydningen for arealanvendelsen (og dermed også for, hvorvidt der skal gennemføres SMV) for den

førnævnte bekendtgørelse var til at overse. Bekendtgørelsen havde, uden at forsmå vigtigheden af enhver

ændring af regler og love, en relativ lille betydning, sammenlignet med det nærværende forslag. Det

fremgår så vidt vides ikke direkte af høringen af bekendtgørelsen, men forklaringen på, at bekendtgørelsen

blev underlagt SMV skyldes måske, at husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke tidligere havde været underlagt

SMV?

Naturbeskyttelsesloven, herunder lovens § 3, er på samme vis aldrig blevet SMV-vurderet. Modsat

bekendtgørelsen, er det foreliggende lovudkast imidlertid af betydeligt omfang, både økonomisk,

gødningsmæssigt, ift. arealanvendelsen og miljøet.

Udkastet har betydning for anlægstilladelser (miljøgodkendelser) til husdyrbrug, idet der udbringes

husdyrgødning på § 3-arealerne. Dette har selvsagt betydning for, hvorvidt et husdyrbrug kan opretholde

sin lovlige produktion. Slutteligt, så er en del af arealerne, ud over at være omfattet af § 3 også er udpeget

som habitatområder. Desuden skal det jo understreges, at ministeriet jo selv er af den opfattelse, at § 3 er

en del af opfyldelsen af fuglebeskyttelsesdirektivet

–

et misforstået synspunkt, men i denne sammenhæng

set fra ministeriets synspunkt, også har betydning for de EU-retlige forviklingen ift. at gennemføre SMV, se

EU-dom C-411/17.

Det er klart, at i det omfang, at ministeriet postulerer (uden nærmere redegørelse eller dokumentation), at

lovforslaget er godt for miljøet, og derfor kan undlade SMV, så strider dette jo netop mod de førnævnte

EU-domme. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke er et krav, at der skal ske en miljøforbedring, at der

Link:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62334

Link:

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/b13f4abc-56e8-4569-a209-

efc808101674/milj%C3%B8rapport%20oktober%202018.pdf

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

udløses miljøvurdering. Blot det forhold, at der en påvirkning, udløser kravet om vurdering (fx efter VVM-

direktivet og habitatdirektiv). En mindre ændring i en fredningskendelse udløste krav om SMV for et

beskyttet bjergområde i Grækenland (C-290/15 / C-379/15).

Konklusionen er, at ministeriet umuligt kan forsvare, at et forbud mod gødskning, sprøjtning og

jordbearbejdning på 37.000 ha, ikke udgør et indgreb, der pligtigt skal SMV-vurderes.

Spørgsmål, anmodninger, m.v.

Ministeriet anmodes venligst om at tage stilling til nedenstående:

Ministeriet anmodes om detaljeret at dokumentere opgørelserne med de 37.000 ha, der i dag har

en gødningsnorm.

Ministeriet anmodes om at redegøre for, om lovforslaget kan have konflikter med langvarige

støtteordninger, f.eks. MVJ.

Ministeriet vurderer, at 29.000 ha kan få et tab på 650 kroner pr. hektar, men vurderer samtidig, at

mange af arealerne er så ekstensivt drevet, at indgrebet ikke vil medføre et udbyttetab. Hvad beror

denne vurdering og beregning på?

Hvor meget ekstra tid, vurderer ministeriet, at der skal bruges på bekæmpelse af flyvehavre og

bjørneklo, når man som udgangspunkt ikke må anvende sprøjtemidler?

Ministeriets bedes uddybe, hvordan dispensationsordningen for sprøjtemidler i praksis skal foregå,

herunder fastlægge tidsforbruget for myndigheder og landmænd

Ministeriet bedes uddybe, hvornår der kan meddeles dispensation for invasive arter, herunder

bjørneklo, hybenrose og flyvehavre, m.v.?

Det forekommer desuden uklart om det fortsat vil være lovligt at anvende sprøjtemidler i 2 meter

bræmmen langs vandløb, der typisk er arealer, hvor der vokser invasive arter?

Det fremgår af lovforslagets alm. del, afsnit 2.3,

at: ”[...]Forbuddet

har efter Miljø- og

Fødevareministeriets samlede vurdering karakter af generel, erstatningsfri regulering, der er

begrundet i væsentlige, naturbeskyttelsesmæssige interesser[...]”.

Der er tilsyneladende blevet udarbejdet en vurdering af, hvorvidt forslaget er generel

erstatningsfri regulering. Ministeriet anmodes om at fremlægge den vurdering, hvordan

den end ser ud, der er foretaget inden lovforslaget er blevet udarbejdet.

Det fre går af lovforslaget, al . del, afs it . , at: ”[...]Der

er herved bl.a. lagt vægt på, at

forbuddet omhandler ekstensivt drevne naturarealer, og at forbuddet ikke vil hindre en fortsættelse

af anden lovlig anvendelse af arealerne til

bl.a.

afgræsning.[...]”

(min fremhævelse).

Idet, der står: ”b.la.” vil i isteriet

venligst redegøre udtømmende for, hvilke

landbrugsmæssige driftsformer ministeriet tænker på, der i dag er en nuværende

driftsform på arealet og som efter forslaget er indført, kan fortsætte?

Har ministeriet overvejet, at det forhold, at man ikke kan have et skifte mellem afgræsning, slæt

(med gødningstildeling), pløjning, vil medføre, at arealerne opgives, hvilket vil indebære, at der i

realiteten bliver færre arealer, er fremover afgræsses, fordi afgrænsning alene er en

underskudsforretning.

Det

fre går af forslaget, Al . del, afs it , at: ”[...]Et

forbud mod sprøjtning, gødskning og

omlægning af § 3-beskyttede arealer vil samlet set forbedre forholdene for vilde dyre- og

plantearter, der er tilknyttet de beskyttede områder, og dermed forbedre naturen på arealerne[...]”

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Lovforslaget synes ikke af at være ledsaget af nogen miljømæssig vurdering. Ministeriet

bedes venligst fremlægge den vurdering, der tilsyneladende peger på, at forslaget er

miljøforbedrende.

Dispensation

Lovforslaget lægger op til, såfremt det vurderes, at forbuddet i det enkelte tilfælde udgør et ekspropriativt

indgreb, vil miljøministeren med forslaget få adgang til at ekspropriere råderetten over den pågældende

ejendom. Desuden har ministeren i et sådant tilfælde også mulighed for at dispensere fra forbuddet mod

gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning. Sagt på en anden måde, er dispensationsmuligheden kun

indført for at undgå at lovforslaget kommer til at koste staten penge. Det er selvfølgelig useriøst, at der

lægges op til dispensation i de tilfælde, hvor indgrebet overstiger den usynlige målestok (som ingen kender)

for, hvornår indgreb er ekspropriation, når hele ordningen generelt utvivlsomt er ekspropriativ.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Lovforslaget lægger op til, at forbuddet træder i kraft den 1. juli 2022, så lodsejerne får mulighed for at

indrette driften.

Vi må dog anmode om at dispensationsbestemmelsen træder i kraft med det samme, så lodsejeren har

mulighed for at søge dispensation inden forbuddet træder i kraft. Vurderingen af, om et indgreb er

ekspropriativt skal selvfølgelig foretages inden indgrebet finder sted ellers må det konstateres, at lovgiver

ingen respekt har tilbage for den grundlovssikrede ejendomsret.

Med venlig hilsen

Nikolaj Schulz

Chefjurist

Bæredygtigt Landbrug

mobil. +45 60 14 12 30

E-mail:

[email protected]

Web:

www.baeredygtigtlandbrug.dk

Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf.: 71 99 33 43. mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dahlmannsminde

Kraack-landbrug

Ejer høringssvar

J.nr 2019 - 22489

Høringssvar udkast til ændring af lov om naturbeskyttelses §3.

Dette er et høringssvar fra en borger der ejer og ressourceudnytter §3 arealerne efter den nuværende

lovgivning.

Jeg går ud fra at også almindelige borger kan komme med bemærkninger via E-boks ser vi disse på

høringsportalen.

Det er min opfattelse, at den nuværende lovgivning til fulde sikre bevarelsen af de ferske enge og

strandengene og forslaget §4 bliver en byrde der lægges på de få ud fra de manges ønsker, der ikke

har noget i klemme. Hverken økonomisk eller ved tvang tvinges til at ændre adfærd.

Landbrugsstøtten og fødevareproduktionen.

De arealer på ejendommene, hvor driftsherren har ansøgt om landbrugsstøtte til afgrødetype:

vedvarende græs sikres de ferske enge og strandenge mod tilgroning. I afgrødetype ligger der et

plejekrav om at holde plante vegetationen nede og at planterne skal kunne anvendes i

fødevareproduktionen.

Ansøges der af driftsherren kun om grundudbetalingen (søjle1) og ikke i (søjle 2) har jeg som ejer af

arealet, svært ved at forstå, at almenvellets interesse i at kunne begrænse min ejer rettigheder til fri

råde- og dispositionsret, når anvendelse af den faste landbrugsejendom i øvrigt sker i

overensstemmelse med formåls bestemmelserne i landbrugsloven.

Der stilles høje krav om sporbarhed i den animalske produktion. Det gælder også for fodermidlerne der

anvendes. Derfor vil et generelt sprøjteforbund på disse arealer bevirke at de nuværende offentligt

reguleret plejekrav for afgrødetype: Vedvarende græs ikke kan opfyldes kommer der flere og flere

frøformeret planter der ikke indgår i dyrenes foderplaner og som er skadelige for dyrene at indtage

både fersk og som tørret som f.eks. eng- brandbæger.

Eng-brandbæger indeholder pyrrolizidinalkaloider, som miljøstyrelsen oplyser er sundhedsskadeligt for

græssende dyr. Men ud fra et natursyn, så er den en vigtig foderplante for mange insekter.

Ejere af dyr, der afgræsser eller får eng hø er ansvarligt for dyrevelfærd og skal efter bestemmelser om

hold af dyr minimere risikoen for at dyrene bliver syge.

Den hidtidige administrationspraksis på veterinærområdet er af ejer af dyr kendes skyldige i

straffesager for grov uagtsomhed, bliver dyrene syge og dør som følge af foderindtag.

Arealer, hvor der ikke er ansøgt om landbrugsstøtte af driftsherren:

De §3 arealer der er kortlagt i de vejledende digitale kort som strandenge eller ferske enge og hvor

offentligheden ikke kan stille tilsvarende plejekrav, bliver arealerne holdt af ejeren for egne midler og

nytteværdi. Plejeindsatsen har hidtil ikke være underlagt offentligt regulering med dato fastsatte

plejeindsatser og intervaller. Her er det ejeren der har uindskrænket råde- og dispositionsret til

arealudnyttelsen. Staten har ikke tinglyst forkøbsret på disse produktionsjorde.

Fredninger og øvrige beskyttelse af natur.

Arealer der indgår i øvrige arts- og habitats beskyttelse kan ikke umiddelbart ligestilles med §3

arealerne og det kort materiale der ligger til grund for den oprindelige areal udpegningsgrundlag.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Det har aldrig været formålet med §3 udpegninger, at den skulle medføre rådigheds indskrænkninger

for ejer og bruger af arealerne. Sådan som det kendes fra fredningssagerne.

Forud en konkret fredningsafgørelse, kortlægning og arter eller naturtyper der ønskes bevaret, har der

været partshøring hos lodsejerne og andre parter med en særlig retslig interesse i sagen. Afgørelsen

om fredningen har kunnet indbringes for domstolen fik ejer af landbrugsejendomme pålagt rådigheds

indskrænkninger i den nuværende landbrug pligtige arealanvendelse.

Eventuelle kompensationer til ejer af arealanvendelse har ejer kunne få prøvet ved civilretten og EU-

retten.

Statens forpligtigelse ved internationale konventioner og EU-retsbindende mål:

Der er på ejendommene flere lag af udpegninger på de samme arealer. §3 er kun en af mange.

Det er derfor vigtigt for den regulerede myndighed, der har den borgernære administration og tilsyn og

kontrol, er bekendt udpegningsgrundlagene for de enkelte kort lag i statens vejledningen it-system.

I tidligere høringssvar til såvel vandplaner, kommuneplaner og Natura 2000 planer mm.er der givet

høringssvar der berører den offentlige administrations praksis på vore arealer, hvor vi som ejer har ret

til en uændret indkomsts skabende arealanvendelse. (Er noteret som landbrugsejendomme med

landbrugspligt).

Det er vores opfattelse, at staten ikke kan regulere sig ud af §3 arealernes nuværende landbrugspligt

hvor enkelte borger har sikret ret til uindskrænket råde- og dispositionsret af deres fastejendom med

produktionsjorde uden der tilsvarende sker tilsvarende varige byrdebortfald eller offentligt opkøb på

almenvellets vegne.

Vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven:

Her findes der regler om ekspropriation ved ændringer i den nuværende tilstand. Her inddrages de

berørte lodsejerne af vandløbsmyndigheden på et meget tidligt stadie ved projekter og planer der skal

forbedre vandkvaliteten.

Projekter der alene sikrer eller forbedrer lodsejerne afvandingsmæssige interesser i at den nuværende

arealanvendelse kan fortsætte uændret må bæres af de enkelte lodsejere. Kan der ikke opnås et

frivilligt forlig blandt flere lodsejere kan vandløbsmyndigheden inddrages og de lodsejere der opnår en

økonomisk gevinst kan pålægges et tvangsbidrag. (Ekspropriation).

Dette udkast berører mine privat retslige ejendomsret til fri råden over arealer, hvor der er en §3

udpegning. Det har karakter af delekspropriation. De nuværende ukonkrete generelle §3 udpegninger

på min ejendom vil sammen med §4 (forbud mod bestemte aktivitet) udgøre en potentiel

værdiforringelse af den samlede ejendom uden kompensation.

Tvangskøb:

Det er min opfattelse, at staten ikke ved tvang (Ekspropriation) kan opkøbe private jorde, har staten

ikke på forhånd tinglyst en forkøbsret. En sådan generel tinglysning var der tidligere på de såkaldte fri-

jorde. Den blev ophævet samme med ændringer (ophævelse af bopælspligt og etablering af

bygningsløse ejendomme) i lov om landbrugsejendomme.

Udfordringsretten:

Der er vores opfattelse, at før der kan foretages et tvangsindgreb (bøde eller straf) i rådighedsretten på

konkrete kortlagte § 3 arealer, har ejeren ret til at udfordre påstanden om at en gennemført korrekt

jordbrugsmæssig aktivitet har skadet den naturtyperne: fersk eng og strandeng.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Planloven:

Det er vores opfattelse, at en udpegning på ejendommenes ubebygget produktionsjorde med §3

arealer i sig selv ikke kan ændre i ejernes nuværende uindskrænket rådighedsrettigheder på de

ubebyggede arealer.

Der ligger i planlovens formålsbestemmelser, at almenvellet skal sikre borgernes rettigheder gennem

planlægning. Vil almenvellet mere af naturtyperne fersk eng og strandeng kan der ikke tages udlæg i

enkelte borgers råden over deres uden kompensation.

I den borgernære kommuneplan er der i forvejen udpeget arealer, hvor de områder med potentielle

natur findes på ejendommene. Enhver yderligere offentligt regulering (§4) i disse områder betragtes

som en delekspropriation med en varig værdiforringelse af ejendommene.

Almenvellet kan ikke lægge den byrde at skabe flere områder på enkelte borger. (§4).

Klima og de våde enge.

Klimaforandringer er en udfordring for de naturlige våde enge. Tidligere var de kun så vandmættet i

vinter og forårsmånederne at færdsel af husdyr og maskiner var et problem. På ejendommen har man

aldrig brugt at opstemme vandløb, for at de næringsstoffer der var i vandløbet kunne opsamles på

engene, uden for brugs sæson.

Ejendommens enge og vandløb kan ikke længere lagre de vandmængder vi har i dag i disse naturlige

vådområder. Som følge deraf ses der skader på omdriftsarealerne.

Etablering af nye vådområder på de konkrete lokationer er uønsket fra statens side efter det

nuværende kortmateriale der findes til den lovgivning vedrørende vådområder.

Tinglysningsloven.

Et permanent reguleret indgreb i ejeres ret til at pløje eller sprøjte er i strid med bestemmelserne i

tingloven. Rådighedsretten kan ejer afstå i kortere perioder, dog max. 30 år.

Almenvellet kan heller gøre hævd på den nuværende arealanvendelse og forbyde os at fortage

landbrugsmæssige lovlige dispositioner på ejendommene.

Almenvellet.

De processer der sættes i gang ud fra almenvellets interesser, er det vigtig at holde for øje at i et

retssamfund som det danske at lovindgreb i enkelte borgernes grundlovssikret rettigheder ikke

krænkes.

Formålet med dette høringssvar er at minde den lovgivende magt om at i et retssamfund anklager man

ikke enkelte borger og minoritetsgrupper (ejer af landbrugsejendomme) ud fra vurderinger. Men at det

sker ud fra fakta.

Nogen må have bagtalt den minoritetsgruppe jeg tilhører.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Natur og Klimatilpasning

[email protected]

Danmarks Jægerforbund

Molsvej 34

8410 Rønde

Tlf. + 45 88 88 75 00

[email protected]

CRV-nr. 15 79 61 46

31. januar 2020

xx dato 2016

Vedr.: Høring om udkast til ændring af Lov om naturbeskyttelse (Forbud mod

sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3 beskyttede arealer) J.nr. 2019 -

22489

Miljø- og Fødevareministeriet har den 20. december 2019 udsendt udkast til

nærværende lov i offentlig høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks

Jægerforbund at give følgende bemærkninger:

Danmarks Jægerforbund bakker op om forslaget om forbud mod gødskning,

sprøjtning og omlægning af §3 arealer.

Danmarks Jægerforbund mener, at forslaget vil forbedre levesteder og

biodiversitet i det åbne land.

For at bevare lysåbne arealer i videst muligt omfang opfordrer Danmarks

Jægerforbund til, at der fastholdes et incitament til at lade § 3 beskyttede arealer

afgræsse.

Spørgsmål vedrørende høringssvaret eller ved behov for uddybende kommentarer

bedes rettet til Vildt- og naturkonsulent Jakob Bergmann Nielsen, Afdelingen for

Rådgivning og Uddannelse. Telefon: 81 88 24 46. Mail:

[email protected]

Venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

Claus Lind Christensen

Formand

Direkte tlf. + 45

27 80 28 55

E-mail

[email protected]

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Natur og Klimatilpasning

[email protected]

Amalievej 20

1875 Frederiksberg C

Danmark

Telefon 3324 4266

[email protected]

www.skovforeningen.dk

31. januar 2020

Høringssvar: Udkast til ændring af lov om naturbeskyttelse (Forbud mod sprøjtning, gødskning

og omlægning af § 3-beskyttede arealer) - Journalnummer 2019 -22489

Dansk Skovforening takker for muligheden for at komme med bemærkninger til forslaget om at

forbyde sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede, med frist for bemærkninger 31.

januar.

Som lodsejerrepræsentanter finder vi det kritisabelt, at det fremsatte forslag lægger op til en

erstatningsfri regulering for de mange lodsejere, der vil blive berørt af forslaget. Den måde at

regulere på vil virke negativt på lodsejernes lyst og motivation til frivilligt at skabe og udvikle natur

på deres ejendomme.

Det er dog positivt og helt essentielt, at forslaget indeholder en mulighed for dispensation fra

forbuddet mod brug af sprøjtemidler af hensyn til bekæmpelse af invasive arter og i øvrigt hvis

forbuddet vurderes i det enkelte tilfælde at udgøre et ekspropriativt indgreb.

Retssikkerhed

Retssikkerhedsmæssigt finder vi det betænkeligt at gennemføre en erstatningsfri regulering på et

så usikkert grundlag, som den vejledende registrering af arealerne er. Registreringerne hviler

enten alene på luftfototolkning eller også på en konkret feltbesigtigelse af arealet, men som loven

er formuleret, er det altid den aktuelle tilstand, der er afgørende for om et konkret areal er

beskyttet.

En lodsejer kan anmode kommunen om en afgørelse af om et konkret areal er beskyttet. En

afgørelse bygger på et konkret skøn baseret på en ikke-udtømmende liste over karakteristika,

fastlagt alene ved vejledningstekst. Der er således ikke fastlagt entydige kriterier for, hvornår et

areal er beskyttet i form af f.eks. krav om tilstedeværelse af konkrete plantearter og deres

udbredelse på arealet, ligesom der heller ikke er fastlagt specifikke krav til hvilken

registreringsmetode, der skal anvendes. At der ikke er fastsat konkrete krav/minimumskrav til

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

grundlaget for skønnet, f.eks. ved krav til registreringsmetode samtidige med at klageadgangen

over afgørelser er besværlig, giver anledning til bekymring for lodsejeres retssikkerhed.

Det fremsendte forslag indeholder i nr. 3 (§59 a) en mulighed for at miljøministeren kan

ekspropriere råderet over en ejendom til gennemførelse af forbuddet mod sprøjtning, gødskning

eller omlægning beskrevet i nr. 2 (§4). Det fremgår yderligere at Miljøministerens afgørelse om

dispensation / afslag på dispensation efter § 4, stk. 2 ikke kan påklages administrativt.

Ministerens afgørelse om ekspropriation af råderetten efter § 59 a kan for så vidt angår

erstatningsspørgsmålet påklages til Taksationskommissionen, jf. § 59 a, stk. 2. Derimod er der ikke

administrativ klageadgang vedr. ministerens afgørelse om ikke at ekspropriere eller om at

ekspropriere råderetten.

Dansk Skovforening anser begrænsningen i og afskæringen af den administrative klageadgang for

et retssikkerhedsmæssigt problem, idet domstolsprøvelse kan være en bekostelig affære, og vil

ramme skævt. På andre af miljørettens områder er der administrativ klageadgang ved både

afgørelser om dispensation og ekspropriation, hvorfor tilsvarende bestemmelser bør medtages i

her. (Se f.eks. vedr. ekspropriation miljøbeskyttelsesloven § 91, jf. § 58 og naturbeskyttelsesloven

§ 60, jf. bl.a. §§ 43 og 44. Se vedr. dispensation miljøbeskyttelsesloven § 91).

Administrative konsekvenser for kommunerne

Det nævnes i afsnit 4 side 4 at forslaget samlet set ikke vil medføre væsentlige økonomiske,

administrative eller implementeringsmæssige konsekvenser for kommunerne. Der fremgår dog

ikke af vurderingen, at der potentielt vil være flere lodsejere med kortlagte § 3-arealer, som i dag

gødskes, sprøjtes eller omlægges, der vil bede om en egentlig afgørelse af om arealet har en status

der betyder, at det er omfattet af beskyttelsen.

Hvad er det for en natur der forbedres med forslaget?

Det fremhæves, at formålet med indførelsen af forbuddet er at give naturen bedre vilkår på den

del af de beskyttede naturarealer, der i dag må sprøjtes, gødes eller omlægges. Samtidig fremgår

det ikke tydeligt af forslaget, hvilke konsekvenser det forventes at have, og præcis hvilken natur

det er som forbedres med forslaget.

Det nævnes i afsnit 7, side 6 at genopretning af artsrige naturområder svarende til naturenge, der

ikke har været gødet, sprøjtet eller omlagt tager tid, men at det trods den langsommelige proces

forventes, at der allerede efter 4-10 år vil være en målbar forbedring af naturtilstanden og

biodiversiteten. Det er meget uklart hvilken naturtilstand, der her henvises til, og hvilke målbare

forbedringer der forventes på hvilke naturtyper. På den måde kommer forslaget til at fremstå som

en ikke målrettet naturindsats.

Her er det værd at tage et historisk tilbageblik. Ændringen i muligheden for sprøjtning, gødskning

og omlægning er primært relevant i forhold til ferske enge og overdrev, der blev beskyttet i 1992.

En beskyttelse der blev indført for at undgå omlægning af arealerne til landbrugsjord.

Særligt for ferske enge er, at de i den nuværende vejledning til naturbeskyttelsesloven er defineret

som enge, der skabes ved menneskets påvirkning. Ferske enge kan således være dannet ved

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

slåning eller græsning af naturlige kærsamfund eller ved fældning af elle-, aske-, birke- eller

piledominerede sumpskove med efterfølgende slåning eller græsning. En bevaring af den kultur-

naturtype vil være afhængig af en forsat forvaltning.

Når reglen om at den hidtidige driftsform på denne type arealer kan fortsætte, herunder

anvendelse af gødning og pesticider, blev indført, var det blandt andet for at sikre, at

græsningsmulighederne på de ferske enge

– også kaldet ”kulturenge”

- blev opretholdt.

Forbuddet mod at sprøjte, gøde eller omlægge denne kultur-naturtype kan derfor få betydning for

opretholdelse af naturtypen på sigt. Forbuddet vil med stor sandsynlighed medføre, at

afgræsningen ikke længere er lønsom, og derefter ophører. Resultatet bliver, at arealerne gror til.

For landbrugsjord vil der være en aktiv rydningspligt mindst hvert 5. år. Denne rydningspligt

gælder ikke på arealer med fredskovspligt.

Naturtypen ferske enge risikerer at gå væsentligt tilbage i udbredelse, og blive afløst af tilgroede

arealer. Det fremgår ikke tydeligt af lovbemærkningerne, men er væsentligt at fremhæve.

Ønskes denne kultur-naturtype bevaret efter indførelse af forbuddet, vil det kræve andre

målrettede incitamenter, for at opretholde græsningen eller sikre rydningen af opvækst på

arealerne.

Alternativt kunne være at undtage de stærkt kulturpåvirkede arealer fra det foreslåede forbud

eller udtage dem fra § 3-beskyttelsen generelt.

Med venlig hilsen

Tanja Blindbæk Olsen

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Høringssvar til forslag om sprøjte-, gødsknings- og omlæg-

ningsforbud for § 3 natur

DN Sekretariatet har gennemlæst lovforslag og bemærkninger og er særdeles positive over for

forslaget, som effektivt vil styrke beskyttelsen og ensarte administrationen af landets beskyt-

tede natur. Det er velkendt at DN og i virkeligheden også mange af landets kommuner har

brugt uforholdsmæssigt megen tid og ressourcer på administration og sagsbehandling om

netop de arealer, der med en eller anden hævdvunden uhensigtsmæssig drift har medvirket til

at udhule selve kernen i naturbeskyttelsen i Danmark, selv i habitatnatur og inden for fuglebe-

skyttelsesområder. Lovforslaget tegner billedet af en af de første miljøministre i nyere tid der

virkelig vil naturen, hvilket er på høje tid og fortjener stor ros.

I det følgende vil foreningen i hovedpunkter gennemgå lovforslaget og knytte kommentarer til

bemærkningerne fra Miljøministeriet.

Generelle betragtninger

Lovforslaget er en omskrivning af det tidligere fremsatte forbud, vedtaget af tidligere S-rege-

ring, som hurtigt derefter blev rullet tilbage af den efterfølgende V-regering. Som forslaget er

fremlagt, rummer det en tiltrængt styrket beskyttelse af naturtilstanden på § 3-arealerne og

en lettelse i form af ensartethed for den kommunale sagsbehandling. Fremover vil det

altid

vil

være forbudt at sprøjte, gøde og omlægge beskyttet natur, frem for i dag, hvor sagsbehand-

lere ofte bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på at sagsbehandle undtagelserne for

kulturenge med en eller anden lovlig eller ulovlig skadelig driftsform. Fremover vil dette være

slut. Alle § 3 arealer vil blive behandlet ens, til gavn for biodiversitet, CO

og klimagunstig

vandparkering. At forslaget endelig ser ud til at have politisk flertal er glædeligt, også selv om

forslaget i grunden burde være gennemført langt, langt tidligere, hvorved rigtigt mange natur-

ødelæggelser ville have været afbødet. Især efter nedlæggelsen af brakordningen i 2008 har

ødelæggelserne være massive i hundredvis af naturområder, som kunne have været undgået

helt med dette lovforslag.

Tilføjelser til forslaget anno 2020

Danmarks biodiversitet har det elendigt. Det viser både internationale og nationale opgørelser,

senest rødlisten, der dokumenterer fortsat tilbagegang for en i forvejen udmagret biodiversitet

i et meget landbrugs- og skovbrugsdomineret landskab. På den baggrund er det meget væ-

sentlig at se reelle politiske udmeldinger

–

som forslaget her

–

der kan dokumentere en æn-

dring i positiv retning. Det kan Danmarks Naturfredningsforening kun bifalde og glædes ved,

samtidig med at lovforslaget kan opfattes som en politisk pejling på ambitionsniveauet til kom-

mende lovforslag om biodiversitetsstrategi og jord ud omdrift.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Væsentligste tilføjelse

Lovens tilføjelse af et forbud imod

”omlægning

eller særskilt jordbehandling, jordforbedring,

såning eller plantning”

er en

særlig

positiv tilføjelse. I eksempelvis tilfældet Værnengene (fre-

det, Natura 2000, fuglebeskyttelsesområde og § 3 enge) har der indtil nu været opdyrket, om-

lagt, kalket, tromlet, gødsket og sprøjtet, stort set

som hvis arealerne var ”almindelig” land-

brugsjord. Med tilføjelsen i loven vil denne kattelem være effektivt lukket i. Forholdene vil slet

og ret være ulovlige fremover med virkning fra 1. juli 2022

–

30 år efter naturbeskyttelseslo-

vens ikrafttræden. Dog så DN gerne, at de ikke nævnte former for ødelæggende jordbehand-

ling (kalkning, tromling og afpudsning) blev fremhævet som

også

ulovlig aktivitet. Kalkning

ændrer effektivt på de naturlige jordbundsforhold, tromling modvirker den naturlige tuedan-

nelse i mange enge på vej mod knoldkær, og afpudsning skader i allerhøjeste grad en blom-

strende biodiversitet, der reduceres til artsfattige skyggende, almindelige græsarter.

Mulighed for ekspropriation

Det tilføjes,

at ”Miljøministeren kan ekspropriere råderet over ejendom til gennemførelse af

forbuddet, når forbuddet i konkrete tilfælde må anses for at udgøre et ekspropriativt

indgreb”.

Disse afgørelser kan

påklages til taksationskommission ”for så vidt angår erstatningsspørgs-

målet”. Som DN Sekretariatet læser dette,

giver det lodsejere, der måtte blive særligt hårdt

ramt en mulighed for at få en uvildig prøvelse af erstatningens størrelse.

I forhold til en værdisætning af den § 3 beskyttede, men indtil videre mishandlede natur, skal

det med, at mange af arealerne er blevet markant vanskeligere at drive landbrugsmæssigt

med maskiner al den stund, at hav- og grundvandstand er stigende og humusjorde (hvor der

er sammenfald) er sunket markant over tid på grund af vedvarende dræning. Engene langs

Ryå i Nordjylland og kulturenge langs Åmose Å på Sjælland er eksempler på arealer med en

landbrugsmæssig udløbsdato, der er rykket håndgribeligt nær. Her ser Danmarks Naturfred-

ningsforening lovforslaget som et led i effektiv vandparkering og parkering af potentielle kon-

flikter omkring vandløb, især i sammenhæng med udtagning af lavtliggende landbrugsjord.

Mulighed for dispensation

Til gengæld kan man også af forslaget læse,

at ”Miljøministeren kan dispensere

fra forbuddet,

når forbuddet i det konkrete tilfælde må anses for at udgøre et ekspropriativt indgreb”. Hvis

DN skal være helt skarpe her, så kan en siddende Miljøminister altså i udgangspunktet svinge

taktstokken hvilken vej det end måtte være. I sidste ende vil begge udfaldsrum være defineret

af en konkret vurdering. I lyset af dansk biodiversitets katastrofalt dårlige tilstand kunne Dan-

marks Naturfredningsforening godt tænke sig denne mulighed fjernet eller administrativt præ-

ciseret til kun at omfatte enkelte undtagelsestilfælde, hvis en meget betydelig andel af ejen-

dommen er berørt af forbuddet mod gødskning, sprøjtning og omlægning og der tillige er tale

om arealer, som har en ringe naturtilstand vurderet efter naturtilstandsmetoden, og som ikke

rummer bestande af arter eller på anden måde er af betydning for biodiversiteten hverken na-

tionalt, regionalt eller lokalt.

I lovforslagets stykke 4 gives der desuden mulighed for, at kommunerne kan dispensere til an-

vendelse af bekæmpelsesmidler mod invasive, ikke-hjemmehørende arter. Danmarks Natur-

fredningsforening savner her præciserende lovbemærkninger, der sikrer at anvendelsen af dis-

pensationsmuligheden begrænses til den rette brug. DN så eksempelvis gerne, at artsudvalget

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

var indkredset til de invasive, ikke-hjemmehørende arter som Miljøstyrelsens sortliste, at fore-

komsten var kortlagt og andre former for bekæmpelse havde vist sig uanvendelige, og områ-

det i øvrigt ligger uden for boringsnære beskyttelsesområder.

I en anden regeringstid, med et andet politisk bagland, er det med tanke på forhistorien for

lovforslagets forgænger, tænkeligt at disse dispensationsmuligheder kunne gå hen og blive

mere reglen end undtagelsen.

Store berørte naturområder

Det fremhæves eksplicit, at forbuddet også kommer til at omfatte Tøndermarsken, som hidtil

har været en ”light”

udgave af naturbeskyttelse, med særlige smuthuller og særregler for land-

bruget der. Dette slutter med lovforslaget, hvilket må bifaldes, da det har medført betydelige

forringelser af et nationalt vigtigt naturområde, herunder den af Dansk Ornitologisk Forening

dokumenterede markante nedgang i ynglende vadefugle. DN Sekretariatet har i øvrigt identifi-

ceret Varde Ådal som et parallelt eksempel på disse vidtstrakte, ofte vestlige naturområder,

der indtil i dag har fået særlig ringe behandling, som ligeledes vil være forbudt pr. 1. juli 2022.

I samme ombæring fremhæves det i bemærkningerne hvilken administrativ forenkling, det vil

blive fremover at kunne forholde sig til alle § 3 naturtyperne på ensartet grundlag. De admini-

strative lettelser kan formentlig godt kvantificeres, og kan med et groft skøn antages at ud-

gøre helt op til 10 millioner kroner

. Kommunernes Landsforening, KL, har formentlig et endnu

bedre kvantificerende bud på den forventelige besparelse, ellers har foreningen ENVINA det

sikkert.

Erstatning og dispensation

”Forbuddet

har efter Miljø- & Fødevareministeriets samlede vurdering karakter af generel, er-

statningsfri regulering, der er begrundet i væsentlige, naturbeskyttelsesmæssige interesser.

Forbuddet vil berøre estimeret ca. 9.000 bedrifter, men vil, som anden generel regulering

ramme den enkelte ejendom/lodsejer med varierende intensitet”.

Ovenstående er helt centralt i lovforslaget, og må forventes at være vurderet godt og grundigt

i ministeriet inden høringsfasen. Ovenstående skal dog ses i sammenhæng med følgende ba-

lancerende vurdering:

”Det

kan imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at enkelte lodsejere kan blive ramt så atypisk

hårdt af det foreslåede forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede are-

aler, at forbuddet vil have karakter af ekspropriation. Det vil bero på en konkret vurdering, om

forbuddet i det enkelte tilfælde udgør et ekspropriativt indgreb”

Det skal formentlig bemærkes, at der tales om ”enkelte lodsejere”, mens

risikoen for at

ramme enkelte landbrug særlig hårdt bør, holdes op imod den alarmerende udvikling dansk

biodiversitet har gennemgået de sidste 20 år - på trods af almen naturbeskyttelse og mulighe-

den for at fastholde hidtidig praksis, uanset hvor naturskadelig den praksis end måtte være.

Runde tal: 100 kommuner x 2 sagsbehandlere x 0,1 ÅV x 500.000 kroner

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

”Det

er estimeret, at ca. 29.000 hektar permanente græsarealer ved et forbud mod sprøjtning,

gødskning og omlægning kan have et årligt udbyttetab på ca. 650 kr./ha. De øvrige berørte

arealer vurderes i forvejen at være så ekstensivt drevne, at forbuddet ikke vil føre til udbytte-

tab. På den baggrund er de direkte økonomiske konsekvenser af forbuddet opgjort til ca. 19.

mio. kr./år. Herudover vurderes det, at forbuddet kan medføre afledte økonomiske konsekven-

ser på ca. 12. mio. kr./år som følge af tab af harmoniareal og ca. 9. mio. kr./år som følge af

mistede kvælstofkvoter”

DN Sekretariatet opsummerer, hvad bemærkningerne opsummerer, nemlig at det samlede tab

vil blive i størrelsesorden 40 mio. kr./år. Beløbet kan sidestilles med de ca. 100 millioner kro-

ner, som landets kommuner anvender om året til direkte naturpleje, hvorunder nogle kommu-

ner endda henfører grødeskæring. DCE angav i en rapport for en del år siden, at engangspleje

for al dansk § 3 beskyttet natur med et groft overslag kunne klares for ca. 300 millioner kro-

ner. I lyset af disse tal kan de økonomiske tab endda synes store. Men det er tværtimod ska-

laen der snyder. Beløbsrammen til aktiv og målrettet naturpleje og naturgenopretning har væ-

ret udsultet over mange år, og er holdt på et kunstigt lavt og tydeligvis utilstrækkeligt niveau.

Hvis man til gengæld sammenligner beløbet 40 mio. kr./år med den eksisterende landbrugs-

støtte til dansk landbrugsproduktion, så fremgår det med al ønskelig tydelighed, at beløbet i

sandhed er en dråbe i havet.

Miljømæssige konsekvenser

Effekten på biodiversitet beskrives i bemærkningerne, baseret på vurderinger foretaget af Aar-

hus Universitet. Det er vurderinger, som DN tilslutter sig, idet de positive effekter alt efter den

tidligere intensitet og kombination af påvirkninger vil kunne forventes at indfinde sig på mel-

lem 4-10 år (for især vandfugle og engfugle), andre 20-50 år (for især botanikken og mos-flo-

raen) og endda forventeligt også først om op til 100 år fra 2022, hvor fraværet af særligt sår-

bare svampe og lignende fortsat vil signalere tegn på tidligere gødskningsskader og skader på

jordstrukturen efter omlægning.

For eksempelvis Værnengene har forskere estimeret, at der vil gå 30-40 år inden de omlagte

jorde vil få en jordstruktur, en vandhåndtering og en flora, der minder om de arealer, der al-

drig eller kun en enkelt gang tidligere er blevet omlagt.

Alene på grund af fraværet af ødelæggende landbrugsdrift vurderes det at:

”Forbuddet

betyder, at op til 5.800 tons N/år forsvinder fra den samlede gødningskvote, hvil-

ket vil give positive miljøeffekter i forhold til kvælstofudledning til vand- og havmiljøet og tab

af klimagasser. Kvælstofreduktionseffekten til kyst vurderes at ville udgøre mellem 80 og 250

tons N/år”

De 5.800 tons N/år er et ganske betydeligt bidrag til den reduktion, som landbruget endnu

mangler at levere. Men ikke desto mindre et meget positivt bidrag. For eksempelvis engene i

Varde Ådal betyder forbuddet desuden, at pludselige højvandssituationer ikke længere risikere

voldsomt at forøge udvaskningen til det sårbare og internationalt vigtige Vadehav. Derudover

fremhæves en beskeden reduktion i drivhusgasudledning. Netop drivhusgasserne antager DN

Sekretariatet kan være væsentlig undervurderet. Det skyldes, at marker uden maskinfærdsel

for at gøde, sprøjte og lignende, mister behovet for effektiv dræning, hvorved de ofte humus-

rige jorde bliver fugtigere (samtidig med stigende klimapåvirkning) og dermed både fanger

mere kvælstof og nedsætter eller helt stopper CO

udledningen.

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Yderligere en afledt, positiv effekt vurderer DN Sekretariatet vil kunne måles i nedsat okkerud-

ledning til vandmiljøet. Okker udledes især fra drænede humusjorde, og er særlig udpræget i

Vestjylland. Okkerfældningsbassiner, der er den gængse metode til at forhindre al for omfat-

tende ødelæggelse af vandmiljøet, bekostes og drives (tømmes) af de vestjyske kommuner.

Udgiften hertil er ganske betydelig, og årlig tilbagevendende. Naturstyrelsen vurderede i virke-

middelkataloget fra 1. vandplan i 2014 at udgifterne til et enkelt anlæg i de mindste vandløb

(under 2 meter i bredden) ville være 1,2 mio. kroner, og for større vandløb 2,9 mio. kroner pr.

anlæg, hvortil kommer årlige driftsomkostninger

. En økonomisk redegørelse for den mulige

afledte besparelse for især de vestjyske kommuner kunne være en væsentlig tilføjelse til argu-

mentation for nærværende forslag.

På denne baggrund er Danmarks Naturfredningsforening overordentlig tilfredse med lovforsla-

gets ånd og bogstav, som giver anledning til håb i en ellers ganske trist tid for dansk biodiver-

sitet. I det følgende vil vi forsøgsvis ridse et par yderligere forslag op til forbedring og udbyg-

ning af forslaget.

Incitamenter til vedvarende naturpleje

Det kan udmærket argumenteres, at den natur, som der nu sættes en stopper for at ødelægge

yderligere, hører til i den lavere ende af skalaen for god natur. I det lys kan de anslåede beløb,

der eventuelt skal bruges til at kompensere berørte landbrugs synes som spildte, al den stund

at forbuddet i sig selv ikke sikrer naturen fremdrift imod bedste potentiale. Af bemærkningerne

til lovforslaget fremgå det dog, at det ikke er helt så sort/hvidt. Omvendt ser DN frem til at fin-

des virkemidler, som kan forløse potentialerne og fastholde naturarealer i målbare tilstande af

permanent høj naturkvalitet.

Dette potentiale, som rigtigt mange andre § 3 naturområder slås med at indfri, kommer først

rigtigt for en dag, hvis der kastes ressourcer i naturtypisk drift og pleje. Danmark Naturfred-

ningsforening ville derfor bifalde en opfølgning på lovforslaget, der rummede en national na-

turstrategi med initiativer og finansiering til at løfte den opgave. Der er allerede peget på mu-

lighederne for mere selvregulerende naturpleje med ”ualmindelige husdyr”, helårsgræsning

med relativt almindelig husdyr og målrettede indsatser for små oaser af biodiversitet, som al-

drig bliver traditionelt rentable at forløse som naturperler. En incitament-struktur, der i højere

grad end i dag præmierer de landmænd, der lader kødkvæg, får og geder udføre ekstensiv,

målrettet og dokumenteret positiv naturpleje, kan Danmarks Naturfredningsforening kun bi-

falde, og ønske udbygget som det kendes fra England, Holland og Sverige.

Vokse sig ind i naturbeskyttelsen

Danmarks Naturfredningsforening anser forslaget for at være en rigtig god genstart af Dan-

marks naturbeskyttelse, der har været en effektiv beskyttelse af arealerne som netop arealer,

mens kvaliteten langsomt men konsekvent er sivet ud af de samme arealer. En af særhederne

ved de vejledende udpegninger af den beskyttede natur har netop været udtrykket, at naturen

kunne vokse sig ind i og ud af beskyttelsen. I praksis har Danmarks Naturfredningsforening

oplevelsen af, at ny natur har svært ved at vokse ind i beskyttelsen. Der er fortsat en ganske

udbredt bekymring blandt jordejere i forhold til at få nye restriktioner i nabolaget som følge af

ellers tiltrængt ny natur. DN ser det i manglende lokal interesse for reetablering af råstofgrave

https://naturstyrelsen.dk/media/nst/8437103/virkemiddelkatalog.pdf

L 164 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra miljøministeren

til ny natur (klage-id 1000602 og 1001678),

i spøjse kommunale afgørelser om ”dispensatio-

ner” til at gode søer med tiden må ændre sig til ringere søer som følge af forventelig nærings-

tilførsel (NMK-510-00756) og flere andre, konkrete eksempler.

Klageadgang på afregistrering

Omvendt har Danmarks Naturfredningsforening længe kæmpet en forgæves kamp for at finde

”særlige

tilfælde”, der ville gøre det muligt for foreningen at påklage kommuners afregistre-

ring af § 3 natur, der enten var vokset ud af beskyttelsen eller fundet så medtaget og ødelagt,

at afregistrering af beskyttelsen er fundet rimelig i kommunerne. Da der imidlertid ikke findes

eller administreres efter denne klagemulighed, har foreningen hidtil ikke haft mulighed for at

prøve kommunernes afregistreringer. Forud for serviceeftersynet drejede det sig om ca. 100

konkrete tilfælde, som alle blev afvist af kommuner, lodsejere og i sidste ende også klage-

nævn. Da serviceeftersynet efterfølgende har givet en masse tilretninger af § 3 laget, herunder

også en del afregistreringer, der aldrig er blevet offentliggjorte (de såkaldte ikke-afgørelser),

ville det være en eftertragtet tilføjelse til en eventuel kommende biodiversitets-pakke eller i

forbindelse med yderligere revision af naturbeskyttelsesloven.

På Danmarks Naturfredningsforenings vegne

Jan Pedersen, biolog