Børne- og Undervisningsministeriet
Reglerne for dispensation og Børne- og
Undervisningsministeriets behandling af ansøgninger om
dispensation
27. januar 2020
Der er spurgt til reglerne for dispensationsadgangen og Børne- og Undervisningsministeriets
(BUVM) behandling af ansøgninger om dispensation.
Det fremgår af aftalen om bedre fordeling i daginstitutioner fra den 28. maj 2018, at
der i forbindelse med de kommende fordelingsregler i dagtilbudsloven skulle være en
dispensationsadgang.
Derfor indgik der en bemyndigelsesbestemmelse i det lovforslag, som den tidligere
børne- og socialminister fremsatte i Folketinget i efteråret 2018, hvorefter der skulle
fastsættes regler om en dispensationsadgang i forhold til reglerne om bedre fordeling
i daginstitutioner. De konkrete regler for dispensationsadgangen blev udarbejdet
parallelt på bekendtgørelsesniveau.
Lovforslag og bekendtgørelse var i høring hos aftalepartiernes ordførere. Der var
ingen kommentarer fra aftalepartiernes ordførere til aftalens udmøntning i forhold til
dispensationsadgangen i lovforslag og bekendtgørelse.
På baggrund af lov og bekendtgørelse har kommuner og daginstitutioner siden den
1. januar 2019 haft mulighed for at søge BUVM om dispensation fra reglerne om
bedre fordeling i daginstitutioner
1
, hvis de kan leve op til tre fastsatte kriterier:
1. Der skal være særlige forhold til stede, der vanskeliggør eller gør det særligt
uhensigtsmæssigt for daginstitutionen eller enheden i daginstitutionen at følge
reglerne efter dagtilbudslovens § 23, stk. 4, og § 26 a, stk. 1-10.
2. Det skal i ansøgningen sandsynliggøres, at der arbejdes målrettet på, at der
maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalenderår
efter dispensationsperiodens udløb.
3. Der skal være iværksat eller være konkrete planer om at iværksætte tiltag i
dispensationsperioden med henblik på at fremme børnenes dansksproglige
kompetencer og øvrige generelle læring samt modvirke, at børnene vokser op i
parallelsamfund.
Hhv. reglerne om der skal anvises en plads uden for et udsat boligområde, hvis der anvises en plads inden for et udsat bolig-
område
(”anvisningsreglen”),
og kravet om at maksimalt nyoptag på 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution.
1