Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 163) Forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Ophævelse af dispensationsadgang fra regler om bedre
fordeling i daginstitutioner) har udvalget i brev af 26. maj 2020 efter øn-
ske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 19:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren med hjemmel i det op-
rindelige lovforslag L 6 (2018-19) ikke har valgt at give kortere dispensa-
tioner på fx 2 år med evt. mulighed for forlængelse, men i stedet har
givet dispensationer på op til 10 år og derfor har set sig nødsaget til at
fremsætte L 163 for at sætte en stopper for dispensationerne?
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet har i flere tilfælde har truffet afgørel-
se om dispensationsperioder på ned til 1 og 2 år, idet ministeriet har vur-
deret, at der for de konkrete institutioner ikke har været behov for di-
spensation i længere tid. Herudover har ministeriet givet afslag til kom-
muner og daginstitutioner, hvis det ikke har været tilstrækkeligt sandsyn-
liggjort, at der forelå særlige forhold, som gjorde det særligt vanskeligt
eller uhensigtsmæssigt for de pågældende institutioner at leve op til dag-
tilbudslovens fordelingskrav. For begrundelse for dispensationen til Hø-
je-Taastrup på 10 år henvises til svaret på spørgsmål 16.
For en samlet oversigt over dispensationer og afslag henvises til svaret på
spørgsmål 13.
2. juni 2020
Sags nr.: 20/11182
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil