Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 163 Bilag 5
Offentligt
2209022_0001.png
Til lovforslag nr.
L 163
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. juni 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Ophævelse af adgang til dispensation fra regler om bedre fordeling i daginstitutioner)
[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Ændringsforslag
Børne- og undervisningsministeren har stillet 3 ændrings-
forslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, KF og LA) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF, RV, SF, EL, NB og Uffe El-
bæk (UFG)) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. be-
handling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændrings-
forslag.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Venstres, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alli-
ances medlemmer af udvalget anser behandlingen af lovfor-
slaget om ophævelse af dispensationsparagraffen som unød-
vendig. Årsagen skal findes i den lempelige administration
af udlændinge- og integrationspolitikken, som den siddende
regering fører, og som går imod den tidligere VLAK-re-
gerings udlændinge- og integrationspolitiske linje og ghet-
toaftalens intention.
Det er V’s, KF’s og LA’s klare overbevisning, at den dis-
pensationsadgang, der indgik i den oprindelige aftale, skulle
være med til at sikre, at loven kunne fungere i praksis. Det
har aldrig været meningen, at det, der var tænkt som en kat-
telem, skulle gøres til en ladeport. Der er således tale om et
politisk valg, som det også fremgår af de kommentarer og
bemærkninger, der er afgivet under behandlingen, når mini-
steren bevidst dispenserer fra fordelingskravet på 30 pct.
børn i op til 10 år, hvilket er dobbelt så længe som det, der
var lagt op til som det maksimale.
V, KF og LA finder det af afgørende karakter, at der ikke
længere dispenseres efter mavefornemmelser og forgodtbe-
findende, men at dispensationsmuligheden i stedet bliver –
og forbliver – den form for nødbestemmelse, der var tiltænkt
i den oprindelige aftale, og som fremadrettet også kun skal
bruges i force majeure-lignende tilstande, hvor man ikke
kan ændre på retstilstanden politisk, hvilket tilsyneladende
kan ske meget hurtigt.
V, KF og LA stiller sig med andre ord kritiske over for
ministerens politiske behandling af dispensationsmulighe-
den, der har frataget 2.775 børn fordelt på 45 institutioner de
muligheder, som ghettoaftalens initiativer giver børnene for
at få en bedre start på livet gennem et grundlæggende opgør
med den negative sociale arv, der kan herske i udsatte bolig-
områder. V, KF og LA bemærker, at disse børn er blevet
frataget chanceligheden i livet, hvilket partierne finder uac-
ceptabelt og i strid med aftalens intention. Loven skulle ha-
ve forbedret integrationen og sikret, at alle børn i Danmark
får Danmark ind under huden, lærer ordentligt dansk og mø-
der danske kulturværdier og traditioner tidligt i livet. Det vil
disse mange børn ikke få mulighed for på grund af de man-
ge dispensationer, der er givet.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at
der er meget store integrationsproblemer i Danmark. DF
mener, at disse skal løses ved hjemsendelse, og ved at dem,
der ikke kan hjemsendes, selv tager ansvar for at blive inte-
greret, og ved at danske daginstitutioner stiller klare krav til
danskkundskaber og danske normer. Integrationsproblemer-
ne skal ikke løses, ved at danske børn bliver tvangsfordelt til
dagsinstitutioner, der ligger i udsatte boligområder, og der-
AX024778
L 163 - 2019-20 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 11. juni 2020
2209022_0002.png
2
for kan DF ikke støtte lovforslaget, ligesom DF ikke har
støttet den aftale, der lå bag, eller den lov, der udmøntede
aftalen.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at ind-
førelsen af bestemmelsen i dagtilbudsloven om, at der højst
må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver dag-
institution har betydet, at forældre risikerer at få indskræn-
ket deres mulighed for at vælge en daginstitution i deres
nærområde, hvis de bor i et udsat boligområde. Der er såle-
des tale om en forskelsbehandling af børn og forældre alene
på grund af deres bopælsadresse, og bestemmelsen indebæ-
rer samtidig, at det vil være vanskeligt at opretholde en ræk-
ke daginstitutioner, fordi kapaciteten ikke kan udnyttes, og
institutionerne derfor over en periode kan blive tømt for
børn.
EL stemte derfor imod loven om maksimalt 30 pct. børn i
daginstitutioner i udsatte boligområder, da den blev vedtaget
i 2018, men så dog den daværende lovs dispensationsbe-
stemmelse som en mulighed for at begrænse de negative
konsekvenser af lovændringen. Dispensationsmuligheden er
da også efter lovens vedtagelse blevet anvendt af en række
kommuner, og KL advarer i sit høringssvar til indeværende
lovforslag om, at lovændringen medfører yderligere risiko
for, at kommuner bliver tvunget til at lukke flere institutio-
ner. EL deler KL’s opfattelse og finder det derfor særdeles
beklageligt, at dispensationsmuligheden afskaffes med den
foreslåede lovændring.
Nye Borgerlige
Lovforslaget skærper reglerne om fordeling af børn på
dagtilbudsområdet og går således i den forkerte retning,
hvad angår frit valg og respekt for danske familier. Børn
skal ikke tages som gidsler i flere fejlslagne integrationspro-
jekter, og derfor er det vigtigt, at de gældende regler ikke
skærpes yderligere ved at ophæve muligheden for at få dis-
pensation. Nye Borgerlige støtter derfor ikke forslaget, da
det forstærker den i forvejen problematiske lovgivning om
fordeling af børn i daginstitutioner og fratager familierne en
afgørende valgfrihed. Integration er et personligt ansvar, ik-
ke kommunens eller danske familiers.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
børne- og undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 26 a, stk. 12,
indsættes ef-
ter »hver daginstitution«: »eller enhed i en daginstitution«.
[Teknisk-sproglig ændring]
2)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 26 a, stk. 13,
indsættes ef-
ter »hver daginstitution«: »eller enhed i en daginstitution i
løbet af et kalenderår«.
[Teknisk-sproglig ændring]
3)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 26 a, stk. 14,
affattes
nr. 1
og
2
således:
»1) Angivelse af, hvilke daginstitutioner eller enheder i
daginstitutioner der undtages fra kravet i stk. 1.
2) Beskrivelse af de ganske særlige omstændigheder, der
begrunder undtagelsen.«
[Teknisk-sproglig ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med den foreslåede tilføjelse til § 26 a, stk. 12, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 2, sikres overensstemmelse med dagtilbuds-
lovens § 26 a, stk. 1, hvoraf det fremgår, at i daginstitutio-
ner, der består af flere enheder, skal kommunalbestyrelsen
sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte bo-
ligområder i løbet af et kalenderår i hver enhed i daginstitu-
tionen.
Ændringsforslaget er alene af teknisk-sproglig karakter.
Til nr. 2
Med den foreslåede tilføjelse til § 26 a, stk. 13, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 2, sikres overensstemmelse med dagtilbuds-
lovens § 26 a, stk. 1, hvoraf det fremgår, at i daginstitutio-
ner, der består af flere enheder, skal kommunalbestyrelsen
sikre, at der maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte bo-
ligområder i løbet af et kalenderår i hver enhed i daginstitu-
tionen.
Ændringsforslaget er alene af teknisk-sproglig karakter.
Til nr. 3
Det foreslås at affatte nr. 1 og 2 på ny, således at det
fremgår, at det i den skriftlige meddelelse skal angives, hvil-
ke daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner der undta-
ges fra kravet i dagtilbudslovens § 26 a, stk. 1, samt beskri-
ves de ganske særlige omstændigheder, der begrunder und-
tagelsen.
Ændringsforslaget er alene af teknisk-sproglig karakter.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2020 og var til 1.
behandling den 30. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings-
udvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har efter fremsættelsen for Fol-
ketinget været sendt i høring, jf. L 163 – bilag 1. Den 29.
april 2020 sendte børne- og undervisningsministeren hø-
ringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
L 163 - 2019-20 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 11. juni 2020
2209022_0003.png
3
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål
til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S)
fmd.
Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Katrine Robsøe (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V)
Peter Juel-Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Kristian Jensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V)
nfmd.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF)
Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
42
16
16
15
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
4