Til Sundheds- Og Ældreministeriet ved Louise Sevel Lundstrøm
Cc Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg v/ udvalgssekretær Jørgen Nielsen
Kære Louise
Jeg kan ikke forstå ministeriets svar til Folketingets Sundheds og Ældreudvalg af spørgsmål nr. 13 (L 160 -
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet. (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere)).
Det er lovens formål at stille et anvendeligt tandplejetilbud til rådighed for den definerede målgruppe af
særligt socialt udsatte. Sundhedsministerens svar, der er paraferet af dig, betyder, at betalingsforpligtelsen
ligger hos bopælskommunen. Det vil have den konsekvens, at behandlingsforpligtelsen ligger samme sted,
hvis der ikke indskrives en mulighed for mellemkommunal udligning.
En hjemløs borger fra målgruppen, der er registreret som hjemmehørende i f.eks. Favrskov Kommune, men
opholder sig ”per a e t” i Kø e hav s Ko
u e, skal derfor rejse hje til Favrskov Ko
u e for at
få
tandbehandling, i det Favrskov Kommune vil have betalingsforpligtelsen og dermed også
behandlingsforpligtelsen, da loven ikke åbner mulighed for, at den hjemløse borger fra Favrskov Kommune
vil kunne blive behandlet i Københavns Kommunes sociale tandplejetilbud, da Københavns Kommune ikke
vil have betalingsforpligtelsen og dermed ej heller behandlingsforpligtelsen ligesom Københavns Kommune
ikke vil have modtaget bloktilskud til behandling af borgere med anden bopælskommune.
Det vil derfor ikke være muligt at give borgeren et behandlingstilbud i borgerens nærmiljø, som det er
forudsat i bl.a. nedenstående uddrag af lovens bemærkninger:
”Ved pla eri g af so ialta dpleje ør der tages væse tligt he sy til tilgæ gelighed, så orger e i
målgruppen vil kunne få tandlægehjælp i socialtandplejen uden forudgående aftale og i et miljø, der
opleves som trygt af målgruppen, hvor borgere i målgruppen ikke føler sig fremmedgjort. For at skabe
tilgængelighed for borgere i målgruppen bør der ligeledes være en vis fleksibilitet i forhold til åbningstider
og tidsbestilling.
I forhold til visitation vil der i bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om, hvordan borgerne gøres
opmærksom på og visiteres til socialtandplejen, herunder hvilke elementer der indgår i vurderingen, og
hvem der kan træffe afgørelsen. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at borgeren ikke vil skulle ind i et
længerevarende myndighedsforløb, førend der kan træffes afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan
modtage behandling i socialtandplejen. Der vil endvidere blive fastsat retningslinjer for, at kommunerne
skal informere om indholdet af socialtandplejen over for relevante parter på steder, hvor målgruppen for
socialtandplejen opholder sig, således at muligheden for henvisning til socialtandplejen synliggøres over for
målgruppen. Det kunne f.eks. være i forhold til oplysning til borgere og personale på boformer, kommunale
aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens §§ 104 og 110. Det bemærkes, at lovforslaget ikke er til
hinder for, at den enkelte kommune kan opstille yderligere retningslinjer for information om ordningen.
Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede bestemmelse desuden fastsætte nærmere regler om
den kommunale organisering af og ressourceanvendelse i tilbuddet, herunder rammerne omkring
organisering, borgergrundlag, altså hvilke personer der er omfattet af ordningen, og hensyn til
tilgæ gelighed, heru der ta dpleje s fysiske pla eri g og å i gstider.”
Konsekvensen bliver derfor at en stor del af målgruppen, der ikke opholder sig i bopælskommunen, reelt
ikke vil kunne tilbydes vederlagsfri social tandpleje, som er lovens hensigt.