Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 160:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere).

Af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 26.03.2020).

Forhandlingen er åbnet, og det er først hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har set meget frem til at stå her sammen med jer i dag, hvor regeringen netop har fremlagt forslag om vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere, for det er et rigtig godt forslag, vi har med at gøre her. Det er et forslag, som sætter ind over for et af de mest direkte og synlige udslag, vi har af ulighed i sundhed, nemlig vores tænder. Det er ikke sikkert, at vi alle sammen går og tænker over det til daglig, men enhver, der har haft tandpine, ved, hvor meget det betyder for ens livskvalitet, når det at tygge maden pludselig bliver et smertehelvede, og for mange socialt udsatte er det jo ikke noget, som bare lige går over igen, for det bliver kun værre. Oven i det kommer også den sociale stigmatisering, der er og kan være i at have meget dårlige tænder. I forbindelse med finansloven blev der afsat penge til at indføre gratis tandpleje til de mest socialt udsatte borgere, så tak først og fremmest til alle partier bag finansloven for at være med til at finde pengene til det her vigtige forslag.

Med dagens lovforslag, hvis det bliver vedtaget, etablerer vi nu lovgrundlaget for en socialtandpleje, som kan hjælpe de allermest udsatte borgere, så de får højere og bedre tandsundhed og dermed også højere og bedre livskvalitet. Kommunerne skal nu oprette et tilbud til de mest udsatte borgere, hvor der gratis kan ydes akut smertelindrende og funktionsopbyggende behandling, for vi må erkende, at sådan som vi har indrettet vores system i dag, er der mange socialt udsatte, der desværre bliver tabt. De er ikke i stand til at betale den egenbetaling, der følger med en tur til tandlægen, og hvis de da overhovedet er gået i gang med at udrede de forskellige kommunale tilskudsordninger, er der også mange, der farer vild her. Derfor er der mange, der aldrig kommer af sted til tandlægen, heller ikke når tænderne helt bogstaveligt begynder at falde ud af munden.

Med den nye socialtandpleje kan socialt udsatte både få hjælp til akut smertelindrende behandling, eksempelvis ved infektion, hævelse eller skade eller anden akut tilstand, og de kan få funktionsopbyggende tandbehandling, herunder også forebyggende råd og vejledning, i forhold til hvordan de vedligeholder den behandling, de får.

Mange socialt udsatte henvender sig ikke nødvendigvis til tandlægen, og derfor er det også både godt og nødvendigt, at der i forslaget ligger en forpligtelse til at lave opsøgende arbejde blandt de socialt udsatte, som sikrer, at de bliver tilbudt behandling, i hvert fald alle dem, der er i målgruppen, for vi ved, at der er mange, der ellers ikke finder vej til tandplejen. Målgruppen her i forslaget er gadehjemløse samt borgere, der benytter herberger, varmestuer og væresteder, alt sammen på grund af hjemløshed, og derfor er det også oplagt, at det arbejde og det videre arbejde, som regeringen skal i gang med, foregår i et tæt samarbejde med de personer, der i forvejen arbejder med socialt udsatte, så vi sikrer, at vi får kontakt til personerne i målgruppen.

Jeg er også glad for at læse, at der er rigtig mange organisationer, som tager godt imod forslaget, og jeg håber på bred og stor opbakning til lovforslaget i Folketingssalen i dag, så vi sammen kan sikre bedre vilkår for socialt udsatte, og – lige så vigtigt – at vi kan sikre mere lighed i sundhed.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så går vi videre til hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Venstre vil vi gerne være med til at give de socialt udsatte et markant løft af deres livskvalitet, og der er for mig at se ingen tvivl om, at sunde tænder er afgørende for mange socialt udsattes trivsel og kan være en løftestang til et bedre liv. Det er ikke kun min påstand, men også erfaringen fra en række undersøgelser, som har bekræftet, at tænderne selvsagt er vigtige for tyggefunktion, fordøjelse og udseende, men altså også for livskvaliteten og for følelsen af stigmatisering. De fleste af os oplever heldigvis kun i korte perioder af livet tandpinens gennemtrængende jag, men desværre er der også mennesker, som så godt som hele tiden skal leve med huller i tænderne, knækkede tænder, betændelse i tandkødet eller tandbylder. I Venstre er vi helt med på det og støtter ikke bare intentionen, men også det konkrete indhold i det her lovforslag, som jo altså handler om, som den socialdemokratiske ordfører var inde på, at indføre en social tandpleje målrettet de allersvageste i vores samfund. Så godt for det.

Men når det så er sagt, tror jeg altså, at såvel de socialt udsatte som kommunerne og for den sags skyld tandlægerne savner et overblik over de mange tilskudsordninger, der findes på det her område. Eller som det sådan set meget præcist udtrykkes i bemærkningerne til lovforslaget: Der eksisterer efter gældende lovgivning flere tandpleje- og tandplejetilskudsordninger, som de socialt udsatte kan være i målgruppen for.

Med andre ord er det her lovforslag, hvor godt det end er på både det konkrete plan og i intentionen, jo altså endnu en knopskydning oven på et i forvejen uigennemskueligt virvar af forskellige tilskudsordninger, og som sagt tror jeg, det er sådan set fra både kommunernes perspektiv, fra tandlægernes perspektiv, men måske vigtigst af alt også fra de socialt udsattes synsvinkel. Alt det er vi sådan set også enige om her i Folketingssalen, eller – rettere sagt – det var vi i hvert fald. For alle Folketingets partier indgik nemlig i februar 2018 en aftale, som bl.a. skulle tilvejebringe en kortlægning af de eksisterende ordninger i den danske tandpleje, som omfatter følgende: voksentandplejen, børne- og ungdomstandplejen, omsorgstandplejen, specialtandplejen, regionstandplejen, særordninger vedrørende bestemte sygdomstilstande, tilskud i særlige tilfælde i medfør af lov om aktiv socialpolitik samt henholdsvis personligt tillæg og helbredstillæg i medfør af lov om social pension. Endvidere skulle kendte lokale ordninger også inddrages i kortlægningen. Man kan næsten blive helt forpustet af at remse alle de ordninger op.

Ministeren har i et skriftligt svar til Folketingets sundhedsudvalg, henholdsvis til fru Liselott Blixt og jeg, henholdsvis den 6. november og den 22. november 2019, altså sidste år, meddelt, at analysearbejdet fortsat pågår, men at analysebehovet er større end først antaget. Nu er der altså gået mere end 2 år, siden analysen blev iværksat, og den mangler sådan set stadig væk, og i stedet for at sikre færdiggørelsen er regeringens svar så her at lægge endnu en dimension på et i forvejen, ja, uoverskueligt lovkompleks.

Vi kan i Venstre sådan set godt støtte det her lovforslag, men vi synes simpelt hen, at udviklingsministeren, hvis han får lejlighed til at tale med sundhedsministeren, skal sige, at nu må man simpelt hen se at komme i gang med at få færdiggjort det analysearbejde, så vi kan komme i gang med reelle politiske forhandlinger, som så at sige kan sanere hele dette uoverskuelige lovkompleks.

Tak for det. Den næste er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Det er lige før, jeg troede, der var en, der havde stjålet min tale. Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at vi nu tilbyder hjemløse og andre socialt udsatte en opsøgende indsats og et gratis tandlægebesøg. Det er utrolig vigtigt for mange af de her mennesker, at de kan få en hurtig og god behandling, da mange i dag har et tandløst smil og desværre også en del smerter i deres tænder, som ikke har fået den optimale behandling. Men vi kan også se de udfordringer, der vil være, med at få lavet aftaler med dem. Jeg håber, at kommunerne tager det til sig og sikrer, at man kan hente og fragte borgerne eller komme ud med en mobil tandklinik til vedkommende, for ellers ved vi, at det bliver svært, ligesom det også bliver påpeget i høringssvarene. Så selvfølgelig stemmer vi ja.

Men når det er sagt, vil jeg som Dansk Folkepartis sundhedsordfører sige, at jeg er dybt, dybt skuffet. Jeg er dybt skuffet over, at sundhedsministeren endnu en gang laver et forslag mere til bunken af andre løsninger på nogens tandproblemer i stedet for at sikre, at vi kommer i gang med den reform, som den tidligere regering satte i gang for 2 år siden. Men det er måske bare meningen, at den slet ikke skal tages op igen. Det skal ikke behandles, at der bare sker knopskydning på knopskydning. Man kører blot videre og gør ikke noget for mange af de mennesker, der i dag ikke har råd til at gå til tandlæge. Man gør ikke noget ved, at der mangler tandlæger. Vi har hørt, at de på Fyn ikke kan finde en tandlæge. Der er ventelister på at komme derhen. Der er kæmpestore udfordringer på området, og i 2 år har man bare ikke gjort noget fra denne regerings side.

Vi har siddet i forhandlinger, så man kan ikke sige, at det tager tid. Vi, alle partier, har siddet hos den forhenværende sundhedsminister under den tidligere regering og forhandlet og været rigtig, rigtig tæt på, og vi har også haft eksperter fra andre lande og Sundhedsstyrelsen inde, alle andre, og vi har fået rigtig meget information. Det kan vi starte forfra med, for vi har da efterhånden glemt det, og der er kommet ny ordfører, og jeg ved ikke hvad. Der sker ikke noget, andet end at man kommer med endnu en paragraf. Jeg har nemlig skrevet dem ned. Vi kan se i forslaget, at der er § 133, § 82, § 14, § 18, § 17, og så er der § 166. Det er bureaukrati og administration, der sluger de penge, der måske skulle gå til de mennesker, der har brug for at få ordnet deres tænder. Jeg synes simpelt hen ikke, at det er i orden.

Vi ved også, at der er rigtig mange. Vi kigger på Herlevmodellen, der netop gør noget ved mange af de socialt udsatte, som et eksempel på, hvordan man kunne udbrede det i Danmark. Nu kommer man med en ny ting, som igen skal udbredes. Altså, jeg synes ikke, at det er rimeligt. Jeg synes, at vi må have en sundhedsminister, vi må have en regering, der sikrer, at den reform bliver taget op. Vi kan heller ikke være det bekendt over for tandlægerne. De har ikke nogen overenskomst på området. Men på den måde er man jo fri for at give penge til området. Så ja, jeg bliver lidt sur. Vi kan sige ja til det her, fordi de fortjener at få ordnet deres tænder, men vi bliver nødt til at have et svar, og vi stiller nogle spørgsmål under udvalgsbehandlingen: Hvornår kommer I i gang med forhandlingerne i forhold til en reform, der rammer bredt?

Tak for det. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er standin i dag for SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen, som desværre sidder i forhandlinger andre steder. Derfor skal jeg læse en tale op. Den lyder sådan her:

Danmark har længe brystet sig af at have lige og fri og gratis adgang til sundhedssystemet, men det er kun delvist rigtigt, for vi har stadig væk hel eller delvis brugerbetaling til bl.a. tandlæge. Det forhold er med til at skabe ulighed i sundhed og dermed nedsætte livskvaliteten for rigtig mange borgere. Derfor har socialt udsatte borgere, som det også nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, markant dårligere sundhed på tænder end den øvrige befolkning. Det er selvfølgelig ikke holdbart, både fordi det nedsætter tandsundheden, men det nedsætter også livskvaliteten, og en manglende tandbehandling kan sådan set også føre til flere somatiske sygdomme bl.a. på hjerteområdet. Derfor er vi glade for, at vi nu lægger lidt oveni de mange støtteordninger, der findes, med den seneste finanslovsaftale, så vi nu kan hjælpe udsatte mennesker meget bedre.

Vi synes godt, man kunne have gået videre, så kommunalt tilbud om tandbehandling blev obligatorisk for udsatte borgere. Jeg kan i hvert fald sige, at som tidligere social- og sundhedsudvalgsformand har jeg i hvert fald set det her fra den mere praktiske side, og derfor tror jeg, det er godt, at der også ligger, som flere ordførere har bemærket, noget opsøgende tandbehandling i det her, for det er rigtig svært for udsatte at komme til tandlæge. Mange af dem er bange for at møde op, så der er simpelt hen brug for nogle, som kan følge dem på dagen og berolige dem og betrygge dem. Det er i hvert fald vores oplevelse fra Kolding Kommune. Men det er også en rigtig stor udfordring at få udfyldt det papirarbejde, der tit følger med. Det er ikke noget, de selv kan gøre. Så der er simpelt hen brug for en meget håndholdt indsats på det her område.

Jeg vil så også sige, som de andre har nævnt her i salen i dag, at det for SF også er vigtigt, at vi udvider tilbuddet om gratis tandpleje. Noget af det, der er vores tanke omkring det her, er bl.a., at i hvert fald de unge mellem 18 og 24 år kunne være den næste målgruppe, men også nogle af de borgere, som på grund af medicinsk behandling får dårligere tandsundhed. Jeg har i hvert fald også som social- og sundhedsudvalgsformand stiftet bekendtskab med især førtidspensionister. Man bliver jo typisk førtidspensionist af en årsag, nemlig den, at man er syg, og så følger der medicinsk behandling med. Det koster rigtig mange penge. Noget af det her giver også mundtørhed, og det betyder, at man får brug for ekstra tandbehandling. Det har de så ikke råd til, fordi de er på en førtidspension. Det betyder igen, at der, hvor vi andre ville have fået repareret vores tænder, får de trukket deres tænder ud, for det er nemlig meget billigere at få trukket en tand ud. Deres tandsæt bliver så gradvis dårligere. Jeg synes, at det er oplagte steder, hvor vi kan kigge hen, når vi skal udvide næste gang.

Men det rokker ikke ved, at det her forslag selvfølgelig også er et fremskridt for tandsundheden, og vi er rigtig glade for det, og derfor støtter vi det også i SF.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt.

Tak. Nu ved jeg godt, at det ikke er den rigtige sundhedsordfører, men i ordførerens tale siger man, at vi håber, at vi næste gang får den her gruppe med. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Socialistisk Folkeparti gerne vil have, at vi får lavet en reform, hvor vi indkranser alle, der har tandproblemer. Der er faktisk almindelige mennesker, der arbejder i dag, der ikke har råd til det med deres tænder, og vi ved netop, som også ordføreren var inde på, at det giver andre sygdomme. Det kan give tendens til blodpropper og alle mulige andre sygdomme. Så var det ikke bedre at få lavet en reform?

Værsgo.

Jeg tror, at det er helt rigtigt set, at det her er første skridt i noget større, for der er rigtig mange, der har store udfordringer med at få betalt for deres tandpleje. Jeg har nævnt to af områderne her, men man kunne sagtens forestille sig, at der var langt flere, og at der kunne være behov for en reform. Nu har jeg af gode grunde ikke været med i det tidligere arbejde, som lyder til at have været grundigt og tilbundsgående, men jeg håber da, at den, hvis der ligger en analyse et eller andet sted og mangler at blive færdiggjort, vil blive færdiggjort, så vi kan få et overblik over det her område.

Værsgo.

Men noget af det, vi ved, er, at når vi tager det her stykke for stykke, så skaber det utrolig meget bureaukrati og administration. Ordføreren var også inde på det, nemlig det her med at udfylde nogle skemaer. Kræftsyge patienter har svært ved at dokumentere, hvordan deres tandstilling har været, før de fik stråler eller kemobehandling, og mange af de unge, der kan få, har også svært ved at dokumentere. Det tager tid, ressourcer, penge, som vi kunne bruge på noget andet, hvis vi havde en reform, der indkransede alle borgere på en måde. Er ordføreren ikke enig i det?

Værsgo.

I SF kæmper vi for udfasning at brugerbetalingen. Vi anerkender, at vi nok ikke kommer i mål med det hele lige på en gang. Jeg tror, at der er behov for en reform, og jeg tror, at der er behov for at kigge på flere grupper end dem, vi kigger på i dag, for der er simpelt hen mennesker, som slet ikke har råd til tandbehandling, og det gælder bl.a. også rigtig mange førtidspensionister, hvor jeg tænker nogle tænker, at de burde have råd til deres tandbehandling. Men hvis man i forvejen bruger rigtig mange penge på medicin og får udfordringer med tandsundheden, så er man nødt til at vælge den billigste løsning, og det bliver typisk at rive tanden ud, hvor vi andre vil sige, at den får vi da repareret, og så koster det selvfølgelige noget. Det betyder jo, at de her menneskers tandsæt bliver ringere og ringere, og det synes jeg faktisk ikke er acceptabelt.

Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I dag skal vi langt om længe behandle udmøntningen af den del af finansloven, der giver midler til tandpleje til de allermest socialt udsatte. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er noget, vi i Enhedslisten har arbejdet for i lang tid. Derfor er vi også glade for, at det nu er lykkedes os at komme et skridt ad vejen.

Med lovforslaget etablerer vi en kommunal socialtandpleje, der skal yde gratis og akut smertelindrende og funktionsopbyggende behandling til de mest socialt udsatte borgere. Det støtter vi selvfølgelig i Enhedslisten varmt op om. Det er en indsats, hvor vi udbygger den kommunale tandpleje, så flere socialt udsatte kan få hjælp derigennem. Det har været testet flere steder, og det virker faktisk rigtig godt. Der skal være bedre tid til borgerne, og der skal være en målrettet og opsøgende indsats. Det betaler sig at hjælpe udsatte, der har ondt i tænderne, både menneskeligt og økonomisk. Når man har store smerter, kan det være svært at trappe ud af stoffer, der dulmer smerter, og det er alt andet lige lettere at have social kontakt og komme på vej mod et liv uden hjemløshed, når tandsættet er i orden og ikke lugter og gør ondt.

Vi er rigtig glade for forslaget, men vi ville selvfølgelig gerne have haft et mere omfattende forslag. Vi havde gerne set, at langt flere på sigt kunne omfattes af forslaget. Det gælder f.eks. borgere med svære psykiske lidelser eller personer, der er indskrevet på et krisecenter, men som ellers tilhører målgruppen. Vi vil også gerne have løsninger, der omfatter alle på overførselsindkomster, både ældre, der kun har den laveste folkepension, unge, der falder ud af ordningerne, når de går fra skoletandplejen til de private ordninger, og kontanthjælpsmodtagere og personer på integrationsydelse. Det er klart, at det, der er målet, selvfølgelig er at sikre, at der ikke er brugerbetaling, heller ikke for tandsundhed.

At den her særordning overhovedet er nødvendig handler jo i høj grad om, at de eksisterende ordninger, f.eks. under § 82 og § 82 a, ikke fungerer tilstrækkelig godt. Det er svært at få bevilget hjælp, og egenbetalingen er for stor for mange af dem, der burde have fået hjælp. Muligheden for at få dækket hjælp til betaling af egenbetaling er også bureaukratisk, og der er mange kommuner, der ikke gør brug af den. Vi kan se af finansloven, at der ikke er et eneste år siden 2012, hvor vi fik indført reglerne, der skulle give ret til hjælp, hvor hele beløbet er blevet brugt. Der blev afsat 180 mio. kr. om året, men der bliver ofte brugt et sted mellem 95 mio. kr. og 150 mio. kr. om året. Det bliver nogle af de elementer, vi skal diskutere i udvalgsbehandlingen.

Der vil vi også gerne have set på visitationsordningen. I den model, der er lagt op til, mangler der faglighed. De socialt udsatte er ikke garanteret, at det ikke bliver en langstrakt proces, fra de får konstateret et behov, til de kan komme i behandling. Når det handler om den her målgruppe, er det afgørende, at der ikke går lang tid, og at det ikke er besværligt. Vi vil også gerne have tilføjet yderligere forpligtelser til genetablering af tandsæt. Det er af stor social betydning at have sine tænder, og derfor mener vi, at denne målgruppe også burde have mulighed for at få hjælp til at få etableret tandsættet. Men især imødeser vi forhandlingerne om voksentandpleje med store forventninger, og der forventer vi også, at vi kan få nogle af de elementer med, som vi ikke får dækket her.

Der er store problemer med de eksisterende ordninger, og vi håber, at regeringen her for alvor vil sætte ind i forhold til at reducere den kæmpe ulighed i sundhed, der opstår, fordi sundhed i munden af en eller anden grund koster penge, mens sygdom i knæet er gratis.

I § 134, stk. 4, foreslås det, at ministeren gives mulighed for at fastsætte nærmere regler for indhold, omfang, organisering og ressourceanvendelse i den nye ordning. Vi vil også i udvalgsbehandlingen forsøge at få præciseret, hvordan den forholdsvis vidtgående bemyndigelse præcis skal udmøntes.

Men som sagt er forslaget her et lille skridt på vejen hen imod at mindske uligheden i sundhed ved at gøre det lidt lettere for socialt udsatte at få en helt berettiget adgang til at få forbedret deres tandsundhed. Vi har et stykke vej endnu, før vi får sikret lige og fri adgang til tandbehandling. I dag tager vi et lille skridt. Derfor kan Enhedslisten også støtte lovforslaget, og jeg skulle hilse fra den radikale ordfører, som desværre ikke kan være her i dag, og sige, at de også bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Fru Liselott Blixt.

Mange tak. Det er jo sjældent, jeg får lejlighed til at spørge to partier på en gang, men når man taler på Radikales vegne, repræsenterer man også dem, så nu spørger jeg både Radikale og Enhedslisten, om de vil være med til at presse på, for at vi får den reform, som alle var enige om for 2 år siden, sådan at vi sikrer, at alle får en ordentlig tandsundhed, og at der bliver lighed i sundhed på det område.

Værsgo, hr. Peder Hvelplund.

Nu vil jeg godt præcisere, at jeg taler på Enhedslistens vegne. Jeg har lovet De Radikale at hilse fra dem og sige, hvad deres stillingtagen er til det her lovforslag, men jeg tror ikke, at jeg kan sige, at jeg har bemyndigelse til at tale på deres vegne, når nu jeg bliver direkte spurgt. Men jeg vil meget gerne svare på Enhedslistens vegne.

Ja, vi ser i den grad frem til, at vi får gang i forhandlingerne om voksentandplejen. Jeg kan jo også høre på debatten her i salen i dag, at det er der en bred opbakning til. Især glæder det mig at høre, at der også er opbakning til, at vi skal have mindsket den egenbetaling, der er i tandplejen. Så jeg synes i den grad, det er vigtigt, at vi igen får gang i forhandlingerne om voksentandplejen, og især, at vi får fokus på at få mindsket ulighed i tandplejen. Jeg kan da gøre opmærksom på, at Enhedslisten i vores 100-dagesplan, hvis fru Liselott Blixt ikke skulle have haft lejlighed til at læse den, har rejst forslaget om fuldstændig at fjerne brugerbetaling. Det er et forslag, der vil koste omkring 7,4 mia. kr., men jeg ser da frem til, at vi i fællesskab kan finde de midler.

Fru Liselott Blixt.

Nu læser jeg ikke alle Enhedslistens forslag, for man vil gerne give det hele væk og finde pengene ude i Nordsøen. Vi har netop også fra Dansk Folkepartis side sagt, at det her er noget, der ligger os nært, og det var derfor, vi forlangte at få en reform på området. Jeg vil sige, at en ting er, at man ikke taler på Radikales vegne. Altså, vi har sagt ja til at få en anden minister på, men at vi heller ikke har sundhedsordførere til stede, som kan være med til at skabe en debat om et vigtigt forslag og en vigtig reform, som berører alle mennesker i Danmark, synes jeg er trist. Men det var bare vigtigt for mig at høre, om man ville kæmpe for, at vi fik den her reform, for så kunne vi tage det med i udvalgsarbejdet og forlange at få et svar fra regeringen.

Værsgo.

Jeg tror da, at fru Liselott Blixt ville have stor fornøjelse af at læse nogle flere af de udgivelser, der kommer fra Enhedslisten. Det kunne jo være med til at højne vidensniveauet. Men derudover vil jeg bare sige, at jeg er enig i, at vi skal have fokus på det område, og jeg hører heller ikke nogen modstand imod, at vi kommer i gang med de forhandlinger. Jeg synes, det er helt afgørende, at vi får løftet det særdeles vigtige velfærdsområde, som tandplejen er, og at vi fortsat kan arbejde på at fjerne brugerbetalingen på også det område.

Tak for det. Så er det hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Jeg vil straks kaste mig over nogle publikationer fra Enhedslisten, når vi er færdige med behandlingen her. Vi skal jo også på bededagsferie. Jeg skal høre hr. Peder Hvelplund: Hvornår synes hr. Peder Hvelplund det ville være betimeligt at regeringen indkaldte til de her forhandlinger? Kunne man forestille sig, at vi kunne lægge et fælles pres på regeringen, så vi sagde noget i retning af, at det skulle være her inden sommerferien, eller hvad tænker hr. Peder Hvelplund om det?

Værsgo.

Altså, jeg synes, det er helt rimeligt, at vi forhører os hos ministeren og hos regeringen om, hvad tidsplanen er, og om vi ikke snarest muligt skal komme i gang med de forhandlinger. Jeg vil ikke til at sætte konkrete datoer på. Jeg synes, den periode, vi står i lige nu, med al ønskelig tydelighed viser, at det kan være svært at sige, hvornår sådan noget kan sættes i værk. Men jeg er helt enig i, at vi kan bede ministeren om at melde en tidshorisont ud, i forhold til hvornår vi kan komme i gang med forhandlingerne.

Tak. Så er det hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg gerne sige, at vi i Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Sunde tænder er jo rigtig vigtigt for den enkelte, og vi ved også, at tandsygdomme kan være helt fatale og have store konsekvenser for ens helbred, hvis man bliver ramt af andre somatiske sygdomme.

Jeg troede rent faktisk, at der var tilbud om vederlagsfri tandbehandling til de allerallersvageste i vores samfund og også, at man i kommunerne lavede opsøgende arbejde blandt de hjemløse og dem, som bor på herberger og på gaderne, stofmisbrugerne og andre stærkt socialt udsatte. Det viser sig så ikke generelt at være tilfældet, og derfor er vi også glade for, at der nu tages hånd om den nævnte målgruppe. Spørgsmålet er så, om ikke der er enkelte kommuner, der løser opgaven i dag. Når man går teksten igennem, kan man jo se, at der er kommuner, der er nævnt. Der er også nogle satspuljeprojekter, som har kørt i nogle perioder. Altså, i Randers og København og Svendborg Kommuner nævner man nogle projekter. Men det kan vi jo få afdækket.

Når man så går sagen igennem, må man også bare sige, at lovgivningen i hvert fald på finansieringsområdet er utrolig kompleks, og jeg kan blive helt i tvivl om, hvorvidt kommunerne magter at administrere området korrekt. Så der er i allerhøjeste grad behov for en afbureaukratisering, og det synes jeg også vil være passende at vi tager med ind, når vi nu skal have forhandlinger om området, på nøjagtig samme måde som vi også skal have sikret, at vi skaber væsentlig mere kapacitet på tandområdet fremadrettet. For vi kan se, at der er lange, lange ventelister på tandområdet, og der vil rent faktisk også ude i fremtiden, hvis ikke man strammer op, blive stor mangel på tandlæger. Der bliver simpelt hen uddannet for få, og det bør vi bestemt også tage hånd om.

Men som sagt støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Vi kiggede på det her lovforslag, og der var mange positive ting ved det, og det er jo dejligt, og det er godt, at vi kan hjælpe nogle af de socialt udsatte med at få en bedre tandpleje. Men jeg studsede over en ting, som jeg håber at vi kan kigge på i udvalgsbehandlingen.

For man lægger her en præmis ind om, at de skal være hjemløse for at kunne få adgang til det her, og det synes jeg er problematisk. Nogle af dem her skal have tandoperationer, som måske koster 50.000-60.000 kr., og vi vil også gerne have færre hjemløse. Så hvis de nu kommer til at stå med valget mellem at sige, at du kan få en bolig eller du kan få ordnet tænder – for hvis du takker ja til boligen, kan du altså ikke få et tilbud om at få ordnet dine tænder – synes jeg, det er problematisk. At vi sætter udsatte i sådan en pine, at vi siger, at du, hvis du faktisk tager mod til dig, og hvis det lykkes dig at komme ind i en bolig, så pludselig mister muligheden for at få hjælp og få lavet dine tænder, synes jeg er problematisk i det her.

Så hilser vi også velkommen, hvis man begynder at kigge på en større reform af det her område. Jeg kan forstå på de andre ordførere, at det, inden Nye Borgerlige kom i Folketinget, så åbenbart var nogle forhandlinger, der havde foregået i en del år, men vi indgår gerne i nogle konstruktive forhandlinger omkring det, og i det analysearbejde kunne vi godt tænke os at få det belyst fuldstændig og i forhold til den samlede folkesundhed, hvordan det drejer sig, hvis man nu får mindre brugerbetaling. Der har jo været en væsentlig stigning i brugerbetalingen på det her område, helt op til 83 pct. i dag, og så fjerner man tilskuddet for tandrensning, og man fjerner nogle andre tilskud, hvilket nu gør, at vi er et af de steder i Europa, som har de højeste brugerbetalinger på det.

Derfor skal vi kigge på det og spørge, om det faktisk skader folkesundheden, og hvor meget der kan finansieres, ved at folkesundheden faktisk bliver bedre, hvis man havde mindre brugerbetaling. Så det indgår vi gerne i nogle drøftelser om. Men jeg håber, at vi kan kigge på det her med, at vi ikke sætter hjemløse i en svær situation, hvor de skal vælge mellem tænder eller en bolig. Det synes vi ikke er rimeligt i Nye Borgerlige.

Tak. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Der er allerede sagt rigtig mange gode ting om det her lovforslag, så jeg skal ikke gøre det unødigt langt, men bare sige, at vi støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det den fungerende sundheds- og ældreminister. Værsgo.

Mange tak. Formanden for Folketinget har jo orienteret om, at sundhedsministeren er forhindret. idet han sidder med i forhandlingerne med partilederne på Marienborg. Derfor er jeg fungerende sundhedsminister og vil gerne sige, at netop det her lovforslag gør, at jeg er særlig glad for at få lov til at vikariere i dag, for det at kunne sikre bedre tandsundhed til de mest socialt udsatte er virkelig et skridt i den rigtige retning. Jeg vil gerne sige mange tak for de mange gode bemærkninger og for de engagerede indlæg fra ordførerne og for den her meget positive modtagelse af lovforslaget.

Uligheden i tandsundheden i Danmark er stor, og jeg vil også gerne sige for stor. Hele 42 pct. af socialt udsatte borgere har færre end 20 tænder i munden. Sådan er det til sammenligning kun for 5 pct. af den øvrige befolkning. De dårlige tænder går ud over sundheden og livskvaliteten hos en gruppe mennesker, der i forvejen er rigeligt udfordret. Dårlig tandsundhed er ikke kun kosmetisk, men det hænger sammen med mange ting, som vi andre tager for givet: at kunne spise, at være smertefri, at kunne smile, at kunne kysse, at kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Når man ikke har tag over hovedet eller råd til det næste måltid mad, er det måske ikke lige et tandlægebesøg, man prioriterer som det næste. Man har måske hverken luft i budgettet til en tandlægeregning eller overskuddet til at få bestilt en tid hos tandlægen. Ja, faktisk kan bare tanken om at skulle træde ind ad døren hos en almindelig tandlæge virke helt ydmygende, og så vokser hullerne i tænderne sig bare større og større, hvis der overhovedet er tænder, som der kan komme huller i.

Vi skal bekæmpe uligheden i sundheden og også tandsundheden, og det er her, hvor det lovforslag er et af flere skridt, som vi tager. Med dette lovforslag kan vi for relativt få penge hjælpe de mest udsatte borgere rigtig meget. Jeg vil gerne takke Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Alternativet for, at vi har kunnet indgå den her aftale om at afsætte penge til vederlagsfri tandpleje i forbindelse med finanslovsaftalen for 2020. Med lovforslaget skal kommunerne fra den 1. juli 2020 tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje til borgere med særlige sociale problemer, som ikke kan benytte andre tandplejetilbud. Det er altså gadehjemløse, borgere, der kan benytte herberger, varmestuer og væresteder på grund af hjemløshed, og borgere, som ikke kan opholde sig i egen bolig, vi nu giver et nyt tilbud.

Desuden giver vi mulighed for, at kommunerne på baggrund af konkrete vurderinger kan tilbyde vederlagsfri smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje til andre udsatte borgere – det var måske nogle af dem, som hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige var inde på – som på grund af særlige sociale problemer ikke kan benytte andre tandplejetilbud. Det er klart, at sådan en ordning forudsætter et vist opsøgende arbejde fra kommunernes side, hvor bl.a. gade- og socialmedarbejdere, personale på herberger, varmestuer, væresteder, stofindtagelsesrum og lignende lavtærskeltilbud får en betydelig rolle. Det er mit indtryk, at kommunerne er klar, så vi kan få etableret et tandplejetilbud, som kan bidrage til at øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet og tandsundhed og begrænse yderligere marginalisering. Jeg håber, at lovforslaget her vil få en god udvalgsbehandling, og jeg svarer naturligvis på udvalgets spørgsmål i behandlingen.

Jeg har noteret mig de forskellige indlæg, der har været her i salen. Der har været stærke, engagerede indlæg fra jer alle sammen. Navnlig har jeg noteret mig, at Venstres hr. Martin Geertsen, Dansk Folkepartis fru Liselott Blixt, men også Enhedslistens hr. Peder Hvelplund nævner hele reformarbejdet, det her med modelarbejdet for, om vi ikke kan gøre hele den her indsats langt mere gennemskuelig, mindre bureaukratisk og bedre. Jeg har spurgt ind til det her, inden jeg gik i salen, og det er sådan, at det er regeringens entydige ønske at sætte turbo på det her arbejde. Man har, som det også har været antydet i nogle af de indlæg, der har været, været i en situation, hvor man på grund af corona og andet ikke har kunnet arbejde med samme tempo, som man har villet, og jeg forstår, at man, straks man får mulighed for det, sætter turbo på det her arbejde, og det er regeringens ønske, at man skal ud over stepperne med en reform og et modelarbejde på det her område.

Så jeg kan sige på regeringens vegne, at vi ser frem til at lave en model i et bredt samarbejde i Folketinget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Liselott Blixt.

Mange tak. Først: Jeg synes ikke, det er i orden, at man kan give covid-19 skylden for, at alt går i stå. Alt går i stå! Det er simpelt hen ikke rimeligt. Covid-19 har eksisteret i 2 måneder. Der har været masser af tid. Vi taler om snart 2 år. Vi aftalte det allerede i februar. Så det er over 2 år.

Til selve lovforslaget vil jeg først og fremmest selvfølgelig høre, om vi er sikre på, at det går til danske statsborgere. Så vil jeg selvfølgelig også høre, hvornår vi kan regne med, at vi bliver kaldt til forhandlinger. Hvornår er embedsmandsgruppen færdig? I forhold til lovforslaget: Hvor mange af de her penge går til administration, og hvor meget går til tandpleje? Har man regnet på det? Det står ikke i forslaget; der står bare, at pengene bliver fordelt.

Ministeren.

Tak til fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti for de gode spørgsmål.

Selvfølgelig kan man ikke give covid-19 og corona skylden for al forsinkelse. Det siger sig selv. Jeg skal ikke kunne svare på, hvad det er, der er gået galt. Det er jo en forsinkelse, der har fundet sted, både under den tidligere regering og nu under den nuværende regering. Det, jeg har fået oplyst, inden jeg gik i salen her, er, at man sådan set har lagt an til, at man skulle have de første forhandlinger her i marts måned. Det er altså på grund af corona, og det er derfor, jeg refererer til det. Jeg håber virkelig ikke, at det bliver opfattet som en dårlig undskyldning fra regeringens side. Vi tager det meget alvorligt, og vi er rigtig, rigtig glade for, at fru Liselott Blixt og Dansk Folkeparti holder os til ilden og presser på, for det her arbejde er vigtigt, ingen tvivl om det, og det er sundhedsministerens entydige ønske at komme ud over stepperne med det her.

Når der spørges til den helt tekniske afklaring af, hvem der er omfattet osv., må jeg henvise til, at vi må svare skriftligt på, hvordan det hænger sammen. Jeg er fungerende sundhedsminister her i dag, og jeg har lige prøvet at få svaret frem. Jeg nåede ikke at få det, men det kan være, at hvis fru Liselott Blixt stiller et spørgsmål mere, at det så er tikket ind på min skærm, og så skal jeg give svaret.

Tak. Fru Liselott Blixt.

Det er helt i orden; ministeren er undskyldt. Jeg vil også sige, at forklaringen på, hvorfor mødet i marts var aflyst, var lidt bedre. Det var, fordi der var noget andet. Det er fint nok. Men så kan vi måske også få at vide, hvornår embedsmandsgruppen er færdig. Som jeg har talt om tidligere, er det jo nogle møder, vi har holdt med den tidligere regerings sundhedsminister, og vi har faktisk haft afholdt flere møder, så der ligger allerede rigtig meget materiale. Så det er derfor, vi er utålmodige.

Men jeg vil bare sige tak og sige, at der kommer udvalgsspørgsmål, som den rigtige sundheds- og ældreminister kan svare på.

Ministeren.

Tusind tak for fru Liselott Blixts og Dansk Folkepartis tålmodighed lige med det her. Jeg forstår sagtens utålmodigheden med hensyn til hele det her arbejde med reformen. Det er det entydige ønske, at vi skal hurtigt ud over stepperne, og det kommer vi til at gå i gang med.

Heldigvis er det sådan, at tålmodigheden her betalte sig, fordi der faktisk er tikket et svar ind på min sms, og det, der er tale om, er, at borgere, der har lovligt ophold i Danmark, er omfattet af det her. Så det er det, der er svaret, men fru Liselott Blixt er velkommen til at stille et skriftligt spørgsmål, og så kan vi svare helt præcist. Men det er altså lovligt ophold i Danmark, der er udslagsgivende for, om man er omfattet af ordningen eller ej.

Tak. Og så er der en kort bemærkning fra hr. Martin Geertsen.

Jeg har bare en enkelt refleksion, for jeg synes, udviklingsministeren jo er lovligt undskyldt ved at være udviklingsminister og stå med noget, han normalt ikke beskæftiger sig med. Men jeg vil dog i lighed med fru Liselott Blixt anmode udviklingsministeren om at gå tilbage til sundhedsministeren og sige, at hvis der er sådan en udbredt opfattelse i Sundhedsministeriet af, at man kan bruge covid-19 til at undskylde alting med her i tilværelsen, så skal man nok være lidt påpasselig med det, ikke? For det her har jo altså været en proces, der har været længere undervejs end de par måneders tid, vi har haft covid-19. Og hvis man skal gå virkelig til benet på, at man overhovedet ikke har tid til noget som helst andet i Sundhedsministeriet end at beskæftige sig med covid-19, så er det vanskeligt at forstå, hvorfor man så har fremsat det her lovforslag. Altså, så det er bare for at sige, at inden vi nu løber løbsk i de der covid-19-undskyldninger, skal vi passe lidt på hinanden, tror jeg.

Ministeren.

Jeg er helt enig i Venstres opfordring til, at vi passer på hinanden. Det er også det, det lovforslag her handler om, altså at passe på hinanden. Og nu er der faktisk fundet et stærkt flertal i Folketinget for at sætte penge af på finansloven til netop de her udsatte. Og der har man altså ment, at det er så vigtigt at imødekomme de socialt udsatte nu – det er for at få bedre tandsundhed – så det haster vi på dagsordenen, så vi kan få det vedtaget, fordi det helst skal fungere så hurtigt som overhovedet muligt. Og jeg tænker, at også Venstre og hr. Martin Geertsen er helt med på, at hvis der er et ministerium, der er særlig travlt optaget i de her tider med corona, så er det dog Sundhedsministeriet. Men jeg medgiver, at det naturligvis ikke gælder som en adgangsbillet til at undskylde hvad som helst. Og der er det ønske, at man arbejder stenhårdt, målrettet og viljestærkt med at få lavet et modelarbejde, og det kommer til at komme i gang meget, meget hurtigt.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Det er, fordi jeg synes, at den fungerende sundhedsminister gav spændende svar på, hvem det var, der var omfattet af det her. Og det var alle, som opholder sig lovligt i Danmark. Derfor vil jeg gerne til udvalgsbehandlingen have svar på, hvor mange danske statsborgere man vurderer vil være omfattet af det her, og hvor mange ikkevestlige; f.eks. hvor mange østeuropæere, som måske opholder sig lovligt i landet, men nu får ret til at få lavet deres tænder på danske skatteborgeres regning. Det ser vi absolut ikke velvilligt på. Danske skatteborgere skal ikke betale for, at folk, som måske kommer fra et land, som ikke har høj tandhygiejne, kommer hertil og får betalt deres regninger for deres tænder og så kan rejse hjem igen. Så det vil vi holde meget, meget øje med og glæde os til at få svar på.

Ministeren.

Jeg vil se frem til, at det spørgsmål bliver stillet, og så er jeg sikker på, at sundhedsministeren svarer på det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.