Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
L 16 Bilag 1
Offentligt
2083024_0001.png
Dato
x. august 2019
Kontor i departementet
Energikontor II
J nr.
Kontor i styrelse
Forsyning
J nr.
2019 - 3160
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
Energinet og lov om fremme af vedvarende energi
Udkast til lovforslaget om ændring af lov om elforsyning m.v. har været udsendt i
høring fra den 10. juli 2019 til den 19. august 2019.
Energistyrelsen har modtaget i alt 11 høringssvar, hvoraf følgende parter har
fremsendt bemærkninger: Dansk Energi, Dansk Gartneri, EON, Fjernvarme Syd,
Jysk Energi og Landbrug & Fødevarer.
Følgende høringsparter har meddelt, at man ikke har bemærkninger til høringen:
Dansk Byggeri, Danske Revisorer, Forbrugerrådet Tænk og Forsyningstilsynet.
Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke agter at afgive høringssvar:
Advokatrådet og CO-Industri.
Svarene har berørt følgende punkter:
1. Supplerende regler til forordning om det indre marked for elektricitet
2. Ændrede regler for kabellægning
3. Udløb af støtteordning for elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeanlæg
med naturgas eller biogas mv.
I det følgende gennemgås høringssvar til ovennævnte punkter. Kommentarer hertil
er anført i kursiv.
Udover de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget
en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i
lovforslaget. Der er i den forbindelse sket en nyaffattelse af elforsyningslovens
bestemmelse om prioriteret lastfordeling som følge af, at reglerne herom nu
fremgår af elmarkedsforordningen.
Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes
detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte
høringssvar.
1. Supplerende regler til forordning om det indre marked for elektricitet
Dansk Energi støtter bestemmelserne i elmarkedsforordningens artikel 5 om, at alle
markedsaktører gøres ansvarlige for egne ubalancer. Det er en grundlæggende
forudsætning for et velfungerende elmarked, at al indfødning til og udtag fra nettet
afregnes.
/
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/5
www.efkm.dk
 L 16 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2083024_0002.png
Som gennemførelsesforanstaltning i forhold til elmarkedsforordningens artikel 5 om
balanceansvar, lægges op til, at elforsyningslovens § 27 c får et nyt stk. 8, der giver
klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om
undtagelse fra balanceansvar for visse typer af anlæg.
Dansk Energi mener principielt, at alle nytilsluttede anlæg bør omfattes af
balanceansvar, og at de foreslåede undtagelsesmuligheder for produktionsanlæg,
der anvender vedvarende energikilder; demonstrationsprojekter; og statsstøttede
anlæg kun i begrænset omfang bør anvendes.
For en række statsstøttede anlæg er det i dag Energinet som sikrer, at
balanceansvaret varetages, således at anlægsejeren undtages fra at skulle finde
en kommerciel balanceansvarlig markedsaktør for sin produktion. I praksis har
Energinet konkurrenceudsat denne ydelse ved at gennemføre et udbud for
varetagelse af balanceansvaret for sådanne anlægsporteføljer. Dette lægges op til
at kunne fortsætte.
Fremadrettet vil der formentlig komme stadigt flere ustøttede produktionsanlæg,
der anvender vedvarende energikilder. Disse anlæg bør i udgangspunktet omfattes
af balanceansvar.
For en mindre mængde ustøttede anlæg håndteres ubalancerne i dag af en
kommerciel aktør på vegne af netselskabet, idet kundernes overskudsproduktion
indgår som negativt nettab. Der er med andre ord tale om en slags indirekte
balanceansvar gennem den kommercielle aktør, der også håndterer netselskabers
nettab.
Det anbefales at fastholde den nuværende model, hvor den kommercielle part, der
balancerer nettabet inklusive ustøttede små anlægs overskudsproduktion også
fortsætter med dette, indtil den endelige implementering af artikel 52 i electricity
balancing guideline om afregning af ubalancer.
Desuden indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer som følge af den
nye elmarkedsforordning. Dansk Energi har ikke kommentarer til
konsekvensændringerne.
Landbrug & Fødevarer bakker i udgangspunktet op om, at elproduktionsanlæg skal
betale for de ubalancer, man giver anledning til ift. produktion/forbrug/handel med
el, men denne betaling skal være omkostningsægte. Landbrug & Fødevarer bakker
derfor op om at videreføre undtagelser for balanceansvar for små anlæg og
yderligere anlæg, der ikke producerer elektricitet til det kollektive elnet, eller anlæg,
som kun producerer en begrænset mængde elektricitet til det kollektive elnet.
Landbrug & Fødevarer finder det i særdeleshed vigtigt, at anlæg til egenproduktion
med ingen eller begrænset salg til det kollektive net undtages fra balanceansvar.
For produktionsanlæg dimensioneret til egetforbrug har de senere års slingrekurs
mht. tilskudsordninger, tariffer og afregningsregler indsnævret økonomien i private
Side 2/5
 L 16 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2083024_0003.png
produktionsanlæg, så den alene hviler på afgiftsfritagelse, for den strøm
anlægsejer selv producerer og forbruger i samme øjeblik. Indføres en yderligere
betaling for balanceansvar for eks. små/mellemstore produktionsanlæg, der er
tilpasset egetforbrug men med begrænset salg til det kollektive net, vil incitamentet
for investeringer i sådanne anlæg falde yderligere, hvilket ikke er fremmende for
den grønne omstilling. Landbrug & Fødevarer ser derfor frem til Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets udkast til nærmere bestemmelser for undtagelseskriterierne.
Jysk Energi anfører, at der i lovforslaget lægges op til en mere generel
bestemmelse om, at mindre produktionsanlæg vil få mulighed for at blive undtaget
fra selvstændigt balanceansvar. Dog er det ikke klart ud fra lovforslaget, hvordan
en given grænse vil blive fastlagt, eller om mindre anlæg fortsat vil få mulighed for
at vælge elleverandør (balanceansvarlig). Jysk Energi mener, at der i dag er et
velfungerende marked, hvor alle produktionsanlæg, der ikke af omfattet af
”aftagepligt”, frit kan vælge en
elleverandør (balanceansvarlig). Det er endvidere
Jysk Energis opfattelse, at prissætningen af de udbudte produkter er rimelig, og
produktionskunder dermed ikke påføres urimeligt høje omkostninger.
Det er Jysk Energis opfattelse, at den nuværende markedsløsning skal
videreføres, så nettoafregnede elkunder frit kan vælge elleverandør på lige
fod med, hvad der er tilfældet på forbrugssiden.
Dog bør der indføres krav om, at alle nettoafregnede elproduktionsanlæg
skal vælge en elleverandør (balanceansvarlig) på deres overproduktion.
Dette vil afhjælpe den situation, der kan forekomme i dag, hvor man
risikerer, at der aldrig bliver valgt en elleverandør (balanceansvarlig) på et
produktionsmålepunkt, og produktionen dermed ikke bliver målt.
E.ON. stiller spørgsmål til, hvorvidt elbiler er omfattet af bestemmelserne vedr. VE-
anlæg, men anfører endvidere, at eftersom anlæg, der i dag ikke er omfattet af
balanceansvar, fortsat vil være undtaget fra balanceansvar, så er der ikke noget
ved denne lovændring, som giver anledning til at forvente, at det vil have nogle
konsekvenser for en større anvendelse af elbilernes batterier nu og i fremtiden.
Fjernvarme Syd
anbefaler, at begrebet ”Alle markedsdeltagere” defineres i
elforsyningsloven.
Ministeriets bemærkninger:
Formålet med forslaget om en hjemmel til klima-, energi- og forsyningsministeren til
at fastsætte regler om undtagelse fra balanceansvar er at sikre, at de mindre VE-
anlæg, der i dag ikke er omfattet af balanceansvar, fortsat vil kunne være undtaget.
Der er typisk tale om små egenproducenter, der ikke producerer elektricitet til det
kollektive elnet eller kun producerer en begrænset mængde elektricitet til det
kollektive elnet. De regler, som ministeren fastsætter, skal endvidere ligge inden for
rammerne af elmarkedsforordningen.
Side 3/5
 L 16 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2083024_0004.png
Det vil således ved en bekendtgørelse blive nærmere fastsat, hvilke anlæg, der
undtages fra balanceansvar. Det vil være visse mindre anlæg, som ikke er omfattet
af Energinets aftagepligt efter lov om fremme af vedvarende energi, og som
producerer elektricitet ved anvendelsen af vedvarende energi. Disse anlæg er i dag
ikke omfattet af balanceansvar, og samme anlæg vil blive undtaget fra
balanceansvar via en bekendtgørelse for at sikre, at samme vilkår fastholdes for de
pågældende anlæg.
Da bestemmelsen om undtagelse fra balanceansvar alene vedrører de anlæg, som
i dag er undtaget fra balanceansvar, forventes bestemmelsen ikke at få
konsekvenser for nye anlæg eller for anvendelsen af elbilers batterier.
Elmarkedsforordningen tilsiger, at såfremt der meddeles fritagelse fra
balanceansvar, skal det sikres, at det finansielle ansvar for ubalancerne opfyldes af
en anden markedsdeltager. Der vil således ikke være tale om, at produktionen ikke
bliver målt, da der i forbindelse med undtagelsen skal udpeges en anden ansvarlig
balanceansvarlig. Det vil i forbindelse med udmøntning af bekendtgørelsen blive
nærmere analyseret, hvorledes dette konkret skal gennemføres.
Bemyndigelsesbestemmelsens ordlyd er blevet tilpasset som følge af
høringssvarene, således at det i overensstemmelse med elmarkedsforordningen
fremgår, at der vil være tale om undtagelse af produktionsanlæg, der anvender
vedvarende energikilder med en installeret elkapacitet på mindre end 400 kW. Det
bemærkes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at det alene vil omfatte de
mindre anlæg, der i dag ikke er omfattet af balanceansvar. Der er endvidere tilføjet,
at ministeren ligeledes fastsætter regler om, at det finansielle ansvar for ubalancer
opfyldes af en anden markedsdeltager.
Begrebet ”markedsdeltagere” fremgår af elmarkedsforordningen og er i medfør af
artikel 2, nr. 25),
defineret som ”en
fysisk eller juridisk person, der køber, sælger
eller producerer elektricitet, der udfører aggregering, eller der er en operatør af
tjenester vedrørende fleksibelt forbrug eller energilagringstjenester, herunder ved
afgivelse af handelsordrer, på et eller flere elektricitetsmarkeder, herunder på
balanceringsmarkeder”.
Definitionen fremgår således direkte af elmarkedsforordningen, og vil ikke blive
gengivet i elforsyningsloven. Bemærkningerne til lovforslaget vil blive tilpasset,
således, at elmarkedsforordningens definition bliver gengivet.
2.
Ændrede regler for kabellægning
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, hvis de ændrede regler betyder færre
elmaster på landbrugsjord, fordi de store master går udover driften af
Side 4/5
 L 16 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2083024_0005.png
landbrugsjorden, da de bl.a. kan have negativ virkning på markdriften og hermed
effektiviteten og jordkvaliteten. Landbrug & Fødevarer finder det derfor helt
afgørende, at de interessenter, der påvirkes af bl.a. kabellægningsprojekter,
inddrages tæt i processen. Omvendt er Landbrug & Fødevarer bekymrede for, at
bestemmelsen, som giver hjemmel til, at ministeren kan godkende projekter alene
af hensyn til forskønnelse, kan resultere i en stor regning, der i sidste ende betales
af forbrugeren, og finder det derfor vigtigt, at der også tages hensyn til
energiforbrugerne og de samfundsøkonomiske hensyn ved projekteringer.
Ministeriets bemærkninger:
Formålet med de ændrede regler for kabellægning er at sikre fornøden lovhjemmel
til udmøntning af de dele af PSO-aftalen, hvor ændringer i eltransmissionsnettet
skal ske alene af hensyn til forskønnelse. De ændrede regler vil endvidere kunne
danne grundlag for at udmønte fremtidige politiske aftaler, der vedrører ændringer i
eltransmissionsnettet alene af hensyn til forskønnelse. De ændrede regler har
således ikke til formål at give hjemmel til enhver ændring af eltransmissionsnettet
alene af hensyn til forskønnelse, men kun ændringer, der prioriteres politisk,
herunder gennem afsættelse af den fornødne finansiering.
3.
Udløb af støtteordning for elektricitet produceret på decentrale kraft-
varme-anlæg med naturgas eller biogas mv.
Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri finder det uhensigtsmæssigt, at
anlægsejere på baggrund af forslaget kan risikere et krav om tilbagebetaling af
pristillægget, længe efter ordningen er ophørt med at eksistere. For at tage hensyn
til anlægsejernes økonomiske planlægning ift. ordningens ophør, vil Landbrug og
Fødevarer og Dansk Gartneri derfor opfordre til, at perioden mellem udbetaling af
pristillægget og beregningen/fremsendelsen af et evt. tilbagebetalingskrav,
reduceres mest muligt.
Ministeriets bemærkninger:
Bestemmelserne om eventuelt krav om tilbagebetaling af udbetalt grundbeløb,
fremgår af bekendtgørelse nr. 760 af 24. juni 2013 om pristillæg til elektricitet
produceret ved decentral kraftvarme m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr.
1741 af 26. december 2017. Energistyrelsen foretager efter § 15 i bekendtgørelsen
en efterkontrol af, om vilkåret om højeffektiv kraft-varme-produktion er opfyldt.
Ministeriet tager synspunktet om, at perioden mellem udbetalingen af pristillægget
og fremsendelsen af et evt. tilbagebetalingskrav reduceres mest muligt, til
efterretning, og vil arbejde for, at evt. tilbagebetalingskrav for 2019 afklares i
umiddelbar forlængelse af, at energiproducenttællingen for 2019 foreligger.
Side 5/5